'Den plan er ti fugle på taget'. Sådan pippede regeringspartiet Venstres folk på tinge og i ministerier samstemmende, da S og SF fremlagde deres plan om at aftale sig frem til en sundere økonomi med fagbevægelse og arbejdsgivere.
Men regeringens egen økonomiplan ser ikke meget bedre ud, mener eksperter.
Danmarks Statistik har netop opjusteret sin opgørelse over det offentlige forbrug sidste år: Forbruget viste sig at være steget med hele 16 milliarder - eller 3,4 procent, renset for inflation. Så sent som i maj spåede regeringen ellers en vækst for 2009 på blot 2,5 procent.
Det er især kommunernes forbrug, som er vokset, og det rekordstore forbrug understreger kun, hvor svært det vil være at forhindre de offentlige udgifter i at stige fremover, mener Kurt Houlberg, programchef ved AKF og en af Danmarks førende eksperter i kommunaløkonomi.
»Jeg tvivler på, at kommunerne vil kunne overholde aftalen om nulvækst,« siger han.
Professor Jens Blom-Hansen, ekspert i samspillet mellem stat og kommuner ved Aarhus Universitet, mener ligefrem, at regeringens megen tale om nulvækst hele tiden har været spil for galleriet:
»Når regeringen siger nulvækst, er det i det samlede offentlige forbrug. Men når udgifter til sundhed og forskning samtidig får lov at stige, betyder det, at andre områder skal skære ned,« siger han.
»Og skulle regeringen skære så meget, som den har meldt ud, ville der komme en vælgerlussing så stor, at man nok hellere vil tage slagsmålet med EU end med vælgerne,« fortsætter Jens Blom-Hansen - med henvisning til de forventelige skældud fra EU, hvis regeringen ikke nedbringer det offentlige budgetunderskud hurtigt nok.
Jens Blom-Hansen mener, at den to en halv uge gamle økonomiaftale mellem regeringen og Kommunerne understreger hans pointe:
»Der var oprindeligt lagt på bordet, at kommunerne skulle spare fire milliarder, og de endte med at skulle spare nul - i stedet valgte regeringen at lade være med at indfase planlagte skattelettelser. Det er lidt noget andet end at tage fra folk, der allerede har noget - og hvis man skal skære i de offentlige udgifter, er det at fratage folk noget, de allerede har.«
Tvivl om målsætning
Det er ikke første gang, der sås tvivl om regeringens evne til at sikre nulvækst i det offentlige forbrug. Allerede i marts kaldte nationalbankdirektør Nils Bernstein nulvækstplanen for »en meget, meget ambitiøs målsætning«.
Også de økonomiske vismænd rynkede bryn over det realistiske i nulvækst ved fremlæggelsen af deres rapport i sidste måned. Det bliver »meget vanskeligt«, lød det.
Vismændene hæftede sig ved, at regeringen stimulerede økonomien under krisen ved at øge det offentlige forbrug i stedetfor at øge de offentlige investeringer i f.eks. byggeri og infrastruktur. Og øget forbrug er meget sværere at rulle tilbage igen end øgede investeringer, lød analysen.
Svære valg forude
Når kommunerne har så svært ved at styre udgifterne, er det ifølge Kurt Houlberg fra AKF i høj grad fordi, de er under konstant pres for at levere bedre service. Både på grund af borgernes forventninger oven på mange år med konstant stigende offentlige udgifter, og fordi der hele tiden bliver udviklet nye krav og nye behandlingsmetoder til borgere med særlige behov - handicappede, sindslidende, hjemløse, stofmisbrugere, børn med behov for specialundervisning osv. osv.
De offentlige udgifter kommer ikke under kontrol, før vi som samfund har taget en diskussion om, hvordan vi prioriterer mellem de forskellige områder, mener Kurt Houlberg:
»Hele den offentlige sektors legitimitet hviler på, at vi alle sammen får noget - dem med de bredeste skuldre forventer også at få deres del af kagen. Så skal man sikre stærkt forbedret livskvalitet for nogle få eller sikre et bedre fundament og bedre kvalitet i servicen for den brede befolkning?«
»Jo mere man bruger på specialundervisning, jo mindre bliver der til normalundervisning. Jo mere, man bruger på udsatte grupper med vanskelige vilkår og særlige behov, jo mindre bliver der tilbage til almindelig hjemmehjælp og pædagoger i daginstitutionerne. Dén meget ubehagelige diskussion slipper man ikke udenom at gå mere systematisk og åbent ind i, end man har gjort hidtil,« siger Kurt Houlberg.
Ef hjertet tak for denne artikel.
Nu har vi i 9 år hørt at VKO regeringen styrtede landet i den sociale massegrav.
Nu viser det sig, som alle der gad læse tal på statistikbanken.dk selvfølgelig allerede vidste, at der har været en konstant stigende tilførsel af midler til offentligt forbrug.
Det eneste parti som tør sige sandheden er LA.
Resten, incl. VKO, håber bare at de kan love og bestikke sig til endnu en periode i ministerbilerne.
Tak for den artikel håber at rigtig mange læser den, da den viser hvor mekanisk og panikagtig den nu værende regering handler og forsøger sig med alle ”beskidte træk” at beholde magten i Danmark.
Mit håber er, at Løkke Rasmussen vil handle i Danmarks interesse og udskrive et valg nu så vi kan får vælgernes bedømmelse og et nyt og mere samarbejdsvilligt Folketing, der er villig til i fællesskab at løse Danmarks problemer og med et mere langsigte perspektiv så der kan tages beslutninger om et lang tids holdbart dansk samfund, hvor lige mulighed til alle bibeholdes og ikke er under afvikling, som det har været med OVK ved roret
Hvis et lands indbyggere ( unge, gamle, uddannelsessøgende, bistandsmodtagere , lønmodtagere, selvstændige o s v) forbruger mere end værdien af det, landet producerer, så stifter landet gæld.
Danmark stifter p t gæld - ikke alarmerende, men dog for meget.
S-SF planen løser meget lidt af problemet - regeringens plan løser en god bid mere, men ikke hele problemet ( med mindre den økonomiske kriser vender inden 2012 og der kommer gang i produktionen igen).
Al tale om "langsigtede perspektiver" , "konstruktive løsninger" og andre "mode" formuleringer er reelt bare noget man siger, når man ikke har en plan og iøvrigt helst vil skyde problemerne ud som man gjorde under J O Krag og Anker Jørgensen.
Jeg håber, at den økonomiske ansvarlighed, som Schlütter regeringen og senere Nyrup Rasmussens regeringen værnede om, ikke bliver sat over styr .
Tak for artiklen.
Fakta står i skærende kontrast til budskabet om masakren på velfærdssamfundet. Realiteten er at sektoren er ude af kontrol, i et forsøg på at tække vælgerne frem imod det næste valg Sektoren er som en snebold rullende ned af en bjergside, farten og størrelsen tiltager alt imens dem der før eller side må stoppe lavinen bliver færre og færre.
Et ansættelsesstop kunne være en beskeden start, men næppe realistisk. Vi må helt ud til kanten eller ud i afgrunden inden flertallet forstår konsekvenserne af en offentlig sektor der vokser og vokser uden merudbytte til følge.
"Mit håber er, at Løkke Rasmussen vil handle i Danmarks interesse ..."
Det ville være herligt og rimeligt, men Rasmussen vil nok snarere fortsætte regimets landsskadelige virksomheder. Ni år med løgn over løgn over løgn ... et valgnederlag er ikke stram nok for de karle.
Når regeringen bliver ved med at finde på nye kontroltiltag, så er det klart at der er brug for flere medarbejdere i det offentlige.
Pengene går IKKE TIL borgerne, de går til ADMINISTRATION AF borgerne.
Det virkelig utroligt at de løgne kan køre i en uendelighed, uden at nogle har anstændigheden til at stoppe det.
Jeg anklager rent faktisk også de der arbejder i systemet. At de vil tjene penge under de forhold er mig helt ubegribeligt. Moralen er sunket og sunket, som årene med kontrol er gået. Man baserer arbejdspladser på angsten for at miste sit arbejde hvis man ikke følger trop, i stedet for at overlade det nære samarbejde til de der ser problemerne tæt på.
Så stop da forhelvede alle de skandaler ude i kommunerne, og slip tøjlerne.
DET ER MEGET BILLIGERE.
Der er mange måder det danske samfund kan få skaffet de 24 mia.kr som OVK siger at vi skal skaffe. Fx kunne regeringen inddrage bare ½ af landets oparbejdede skattegæld, der nu er på 67 mia. kr. Derudover kunne der arbejdes for et bedre arbejdsmiljø så vi kunne nedsætte sygefraværet, nedslidning og stress så vi kunne nedsætte antallet der skal have en førtidspension osv. Derudover bør vi skabe bedre betingelser for innovation inden for den alternative energi før vi helt taber vor føre situation inden for denne sektor. Ja der er mange måder, det det kniber med er politisk vilje.
Hvis man havde hang til konspirationer, kunne man så ikke forestille sig, at nogen, som ikke brød sig om velfærdsstaten, kunne være interesseret i, at den så rigtig dyr og dårlig ud?
Lav en masse reformer, ændr alle strukturerne, smid en masse penge efter dette og en række håbløse projekter, og pludselig ville velfærdsstaten se så dyr og dårlig ud, at der kun er et at gøre: skær den væk og indfør minimalstat.
Jeg forbavses ikke længere over den nuværende regerings skjulte strategier, så jeg ville ikke blive forbavset, hvis det viste sig sandt.
Rune, hvad ville du gøre hvis du ville afskaffe noget der hvis du foreslog det som dit partitema til et valg, og du vidste det ville sende dig under spærregrænsen ?
Først magten med sleske falske løfter, om IKKE at røre ved noget, og sende en duft af sociale roser til alle.
Derefter, som du selv nævner en overbelastning af systemet, så det bryder sammen, og vælgerne råber.
DET VIL JEG IKKE BETALE FOR.
Så fik man sin vilje, med lidt bagstræberisk snilde.
Nævn EN funktioon i samfundet, som ikke er blevet hakket ned til sokkeholderne, eller blevet lovet guld og grønne skove ved privatisering.
Helt ærlig.
Rune, skylden er at skamme sig. Det ved de, og kører den af som et mantra.
Ydermere er det ikke længere som de radikale påpegede - tror tilbage i 70'erne - et sytem hvor der altid hvordan det end ser ud, vil indeholde bedragere på et par %, men et system der bedrager borgerne. Det bedrag skammer man sig over, og gemmer , hvor kommunene drager fuld nytte af den skam, og lader borgerne synke ned i den, til livet tager det sidste stik. nej det er ikke løgn, det er den virkelighed de har fået kastet ned over os.
Det hele er vendt på hovedet.
Systemet er så overbelastet af intern kontrol, at borgerne bliver i sit eget lort, fremfor at komme videre gennem systemet. Indirekte mord, og ja, det er det fanme.
Nåh, lille Lars fra Græsted, hvad skal vi så kalde disse afsløringer: "landsskadelig virksomhed fra VKO" eller sund fornuft til økonomiens genopretning?
Sonja Bautz har helt ret efter min mening. Det er en stigende tom administration, der koster i DK. Lige som på Universiteterne, hvor 42% går til administration og det har aldrig været værre for de studerende at finde ud af hvad de skal, hvordan, hvorfor... der bruges edb og hjemmesider som aldrig før, men de er ikke opdaterede og gamle og nye sider svæver mellem hinanden....ex: det tar 2-3 måneder at få behandlet en ansøgning om boligydelse, det tar 2-3 måneder at få behandlet en ansøgning i SU, der er ofte ventetid hos en psykiater på et halvt års tid osv osv...
Slip institutionerne fri, stol på at det er foregår er ansvarligt og brug pengene og personalet på borgerne!
Jeg er en af dem, der har sagt farvel til arbejdet i det offetlige pgr af frustrationer omkring en stigende administrativ byrde i det daglige arbejde. Vel at mærke et arbejde der intet havde med administration at gøre. 3-400 % stigning i den administrative byrde efter VKO regeringen kom til. Og intet af al denne administration kom borgerne til gode - snarere skade, fordi folk blev frustrerede over ikke at kunne arbejde med det de var ansat til!
Det er jo derfor de offentlige udgifter stiger, selv om ydelserne til borgerne bliver dårligere. Kontrol, adm, møder osv koster - lige som de mange privatiseringstilløb koster.
Det offentlige forbrug er i VKO-tiden steget på grund af alt for dyre indkøb af privatiserede ydelser. Disse aftaler gør det umuligt at spare, hvor der kan spares. I stedet må man spare, der hvor man har egne ansatte: ældrepleje, psykiatri, skoler, osv.
Se bare alle de kritiserede aktiveringsprojekter - her sender kommunerne 8 mia. til aktiviteter som først og fremmest holder rø.. oppe på en branche, der retteligen ikke burde eksistere.
KAMPEN MELLEM KOMMUNE OG STAT
Det næste vi ser er en indædt kamp mellem kommunerne og regeringen.
Og det kommer ikke til at gå stille af.
Der er i de sidste år blevet kastet mange opgaver ud til kommunerne sammen med øgede krav til besparelser.
Der er blevet formuleret strammende regelsæt for forvaltningen, og øget kontrol, for at sikre at disse ikke åbner for pengekassen.
Regeringen vil være sikker på at de mennesker der kommer i nød ikke får hjælp via kommunerne.
- Pengene skal gå til skattelettelser til de velhavende, og som støtte til den private sektor. Det er det vigtigste.
Det er planen i al sin enkelthed.
Da man vedtog 'nedskæringspakken' lagde man en bombe under kommunerne, udover at man trak pengene væk fra de svageste grupper.
Det er kommunerne der kommer til at slås med alle de problemer 'pakken' afføder.
De mennesker der ender på overførselsindkomster havner på kommunernes ansvarsområde. Men her er der ikke flere penge at gøre godt med. Regeringen har sørget for at kommunerne ikke kan indhente flere penge ved at forhøje kommuneskatten.
- Det eneste kommunerne kan gøre er at trække på gaden, og sælge deres krop. Alt imens de ser det hele falde fra hinanden.
VKO regeringen håber rigtig meget på et nyvalg.
Det er dem magtpåliggende at sikre de forringelser og regler de har vedtaget ikke bliver neutraliseret igen.
De har det ikke godt med at vide at vi får en rød regering ved valget.
Derfor vælger de at lave indgreb der er så dybtliggende at det synes umuligt at genskabe harmonien for den nye regering.
Man bruger den brændte jords taktik:
"En militær taktik, der består i at ødelægge bygninger, fabrikker, marker og lignende under en tilbagetrækning. Formålet er at forhindre, at disse falder i fjendens hænder og dermed kan bidrage positivt til dennes ressourcer."
Desværre ser vi hvordan VKO er revnende ligeglad med flertallet af befolkningen. De har kun et mål:
De rige skal være rigere. De fattige skal være endnu fattigere.
Og så skal 'eliten' skrabe til sig, og feste.