Læsetid: 2 min.

Oppositionen er skeptisk over for nye EU-sanktioner

Mens Enhedslisten og DF er lodret imod, er resten af oppositionen skeptiske over for nødvendigheden af, at EU skal have nye økonomiske strafmuligheder over for Danmark
10. juli 2010

Det er ikke nok, at nye økonomiske sanktionsmuligheder fra EU kommer til at overholde euroforbeholdet og ikke i juridisk forstand betyder en afgivelse af suverænitet.

Socialdemokraterne, SF og de Radikale vil samtidig have bedre begrundelser for, hvorfor det overhovedet er nødvendigt, at EU skal kunne straffe os yderligere, hvis vi ikke lever op til økonomiske henstillinger fra unionen.

»Det er stadig ikke særlig velbegrundet, hvorfor der skal være nogen grund til at udvide sanktionssystemet. Regeringen og kommissionen erkender jo selv, at man f.eks. i forhold til Grækenland slet ikke har udnyttet de sanktionsmuligheder, der er i forvejen,« siger SF's medlem af Europaudvalget Anne Grete Holmsgaard, efter at finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i går fremlagde de første overordnede skitser til, hvordan eventuelle nye sanktioner kan komme til at se ud.

Finansministeren gentog flere gange, at der ikke bliver tale om, at »EU skal godkende vores finanslove« - kun at regeringen skal fremlægge sine overordnede tal for den økonomiske udvikling i Danmark i april i stedet for som i december i dag.

Et gok i nøden

Når det kommer til nye sanktionsmuligheder, er forslagene stadig på tegnebrættet - men kommissionen foreslår bl.a., at lande, der ikke følger de økonomiske henstillinger fra EU, skal kunne straffes ved at miste f.eks. dele af deres landbrugsstøtte eller tilskud fra strukturfonde.

Beslutningen om at arbejde videre med nye sanktionsregler blev taget på et EU-topmøde i Bruxelles sidst i juni - og her erklærede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) sig klar til, at også Danmark skal kunne omfattes af en økonomisk straf fra EU, hvis vi ikke lever op til henstillingerne. Dét er det i dag kun eurolandene, der kan.

Men Claus Hjort Frederiksen understreger, at det kun er de nye strafmuligheder, som regeringen vil have Danmark med i. Ikke, at vi skal til at underlægge os de eksisterende euroregler. Og hensigten er først og fremmest, at vi dermed kan sidde med ved bordet, når andre lande skal have et gok i nødden.

»Krisen har jo lært os, hvor afhængige vi er af hinanden. Vi tjener Danmarks interesser bedst ved at få indflydelse på de sanktioner, der bliver givet til andre EU-lande. Det kan vi kun, hvis vi også selv bliver underlagt dem,« siger han.

Claus Hjort sidder med i den 'task force' af EU-finansministre, der inden et topmøde i oktober skal fremlægge et endeligt forslag til, hvordan de nye, strammere regler skal se ud. Han fik i går betinget mandat af S, SF og R til at gå videre med arbejdet - men før partierne har set mere konkrete forslag, vil de ikke tage stilling. Enhedslisten og DF er derimod lodret imod.

Samtidig lovede han partierne en juridisk redegørelse for, hvordan forslaget forholder sig til grundloven og forbeholdene.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu