Læsetid: 6 min.

Prostitueret: 'En fast kontrakt ville skabe tryghed'

Efter en hård skilsmisse endte 'Frk. Sip' som prostitueret på en massageklinik. Hun manglede penge og elskede sex. Jobbet har forbedret hendes evne til at sætte grænser - men hun savner de rettigheder, som hører til andre erhverv
Det er ulovligt at udleje lokaler til 'erhvervsmæssig utugt' og 'udnytte en andens erhverv ved kønslig usædelighed' og derfor kan prostituerede ikke arbejde sammen eller hyre en telefonpasser eller vagtmand uden at bryde loven.

Det er ulovligt at udleje lokaler til 'erhvervsmæssig utugt' og 'udnytte en andens erhverv ved kønslig usædelighed' og derfor kan prostituerede ikke arbejde sammen eller hyre en telefonpasser eller vagtmand uden at bryde loven.

Linda Henriksen

13. juli 2010

En storsmilende, frodig kvinde med lyst pagehår og en cigaret i hånden møder os i døråbningen. Solskinsstrålerne bliver omhyggeligt lukket ude, idet vi venligt bliver lukket ind i det ukendte univers. Gangens røde, tæppeklædte vægge og døre med nøgenmalerier skaber en erotisk stemning. Det er mandag morgen, og 'Frk. Sip', der er »i 40'erne«, er lige mødt på arbejde på massageklinikken på Østerbro i København.

'Frk. Sip' har været i sexbranchen i otte år. Tidligere var hun lykkelig gift med to børn og eget firma. Men da manden gik fra hende efter 14 års ægteskab til fordel for en yngre model, ændrede hendes verden sig.

»Det var rigtig hårdt, og jeg prøvede at ændre på mig selv, fordi jeg ikke følte mig pæn og god nok,« fortæller 'Frk. Sip' om skilsmissen for snart ti år siden.

'Frk. Sip' taklede skilsmissen ved at dyrke sex med utallige mænd, der ofte var meget yngre. Efterfølgende kan hun se, at hun søgte bekræftelse. Hun var i pengebekneb og faldt tilfældigt over en annonce, hvor en massageklinik søgte en kaffebrygger. Hun havde aldrig tidligere haft kontakt til miljøet, men der gik ikke længe, før hun selv 'kom på lagnet'.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

En lysende afmytologisering af et socialt felt som vi alle har vores fordomme om – selv de mest frelste og forstående (var der nogen der pegede på mig?). Derfor var det med nogen gys jeg læste, og glædede mig over disse spalter!

Søren Rehhoff

.”Trods talrige påstande om, at prostituerede har mange fysiske og psykiske skader, har ‘Frk. Sip’ aldrig oplevet nogen gener - hun mener tværtimod, at hun har et bedre helbred end de fleste. Hun har hverken fra sig selv eller sin omgangskreds hørt om kvinder i branchen, der har været udsat for vold.”

Hvorfor føler hun så behov for at have en vagtmand? Det her er virkelig dybdeborende journalistik.

Daniel K. Hansen

Søren: du kunne evt læse billedteksten: "Det er ulovligt at udleje lokaler til 'erhvervsmæssig utugt' og 'udnytte en andens erhverv ved kønslig usædelighed' og derfor kan prostituerede ikke arbejde sammen eller hyre en telefonpasser eller vagtmand uden at bryde loven"

Spændende artikel, der viser at under de rette forhold er prostitution ikke anderledes end et hvilket som helst andet job.

Martin Jeppesen

Tja.

Frk. Sip fremstår for mig som en resourcestærk kvinde, som har haft en god opvækst og har masser af selvtillid og resourcer. Jeg tror ikke prostitution er et let erhverv, ligegyldigt hvem man er, men alt er lettere hvis man har et solidt fundament og hviler i sig selv. Jeg tror ikke det er alle hendes kolleger der har det på samme måde.

Udover det, så er det tydeligvis på tide at fornye den måde loven behandler prositution på. Hele konceptet med at lovliggøre prostitutionen, men at kriminalisere de serviceydelser som knytter sig til (og som under andre omstændigheder ikke ville være ulovlige) er uforståeligt for mig.

Linda Kristiansen

Synes også rufferiloven er absurd - og den hjælper jo heller ikke just på at prostituerede fortsat bliver stigmatiserede. Glæder mig til den dag hvor prostituerede også bliver respekteret og accepteret, men det kræver altså først en ændring af loven - og ikke et forbud.

"Mange holder deres job hemmeligt af frygt for, hvad folk vil sige, og af frygt for, at deres børn bliver fjernet af myndighederne,« siger ‘Frk. Sip’, der tror, at det er stigmatiseringen og ikke jobbet i sig selv, der kan føre til psykiske problemer"

Altså det hele handler vel bare om at bordellerne må drives af en kollektiv bestyrelse uden formand/-kvinde (leder) og dele arbejdsindtægterne ligeligt (intern socialisme). Så er der ingen der tjener penge på nogen og paragrafferne i rufferiloven er dermed ikke opfyldt.

På venstrefløjen bruger vi ofte stråmænd som underskrivere på blanketter, hvor mindstekravet er formand og to bestyrelsesmedlemmer, til at modtage bl.a. tilskud fra kommunen. I praksis anvender vi dog ikke formandsposten i vores daglige arbejde, da ingen føler trang til at hæve sig over andre og alle respekterer udfaldet af en eventuel afstemning, når det en gang i mellem hænder at beslutninger ikke kan tages i konsensus.

Linda Kristiansen

@Markus
Det lyder jo dejligt enkelt, men det handler vel i bund og grund også om at føle sig anerkendt af samfundet. Hvis de betaler skat, bør de vel også være omfattet af nogle af de rettigheder vi andre er, såsom mulighed for sygedagpenge...