Prostitueret: 'En fast kontrakt ville skabe tryghed'

En storsmilende, frodig kvinde med lyst pagehår og en cigaret i hånden møder os i døråbningen. Solskinsstrålerne bliver omhyggeligt lukket ude, idet vi venligt bliver lukket ind i det ukendte univers. Gangens røde, tæppeklædte vægge og døre med nøgenmalerier skaber en erotisk stemning. Det er mandag morgen, og 'Frk. Sip', der er »i 40'erne«, er lige mødt på arbejde på massageklinikken på Østerbro i København.

'Frk. Sip' har været i sexbranchen i otte år. Tidligere var hun lykkelig gift med to børn og eget firma. Men da manden gik fra hende efter 14 års ægteskab til fordel for en yngre model, ændrede hendes verden sig.

»Det var rigtig hårdt, og jeg prøvede at ændre på mig selv, fordi jeg ikke følte mig pæn og god nok,« fortæller 'Frk. Sip' om skilsmissen for snart ti år siden.

'Frk. Sip' taklede skilsmissen ved at dyrke sex med utallige mænd, der ofte var meget yngre. Efterfølgende kan hun se, at hun søgte bekræftelse. Hun var i pengebekneb og faldt tilfældigt over en annonce, hvor en massageklinik søgte en kaffebrygger. Hun havde aldrig tidligere haft kontakt til miljøet, men der gik ikke længe, før hun selv 'kom på lagnet'.

Selv om det var et stort og svært skridt, håbede 'Frk. Sip' at kunne forene sin store lyst til sex og spænding med gode penge.

Direktører vil piskes

'Frk. Sip' viser os rundt på sin arbejdsplads iført kjole og nylonstrømper. Det første rum står i romantikkens tegn og er udstyret med en bred, rød dobbeltseng med puder og blomsterranker. På den ene væg er der spejle fra gulv til loft. På det lille glasbord ligger et lamineret 'menukort' med priser for fransk, dansk eller spansk.

At det næste rum - dominansrummet - er knapt så kærligt og blidt, viser skiltet '
Welcome to Hell.' Her regerer herskerinden og opfylder alle 'slavernes' ønsker om at blive spændt fast til en gabestok eller blive pisket iført læder og lænker. 'Frk. Sip' er egentlig mest til blid sex, men mændenes efterspørgsel på pisk og underkuelse er stor.

»Der er mange, særligt direktører, der gerne vil domineres. Nogle gange er det svært at lade være med at grine, når man skal stå og piske dem i numsen i lang tid ad gangen,« fortæller 'Frk. Sip' og bryder ud i en klukkende latter.

Det sker mange gange i løbet af interviewet.

'Frk. Sip' føler aldrig, at hun overskrider sine grænser i arbejdet på massageklinikken. Tværtimod mener hun, at hun er blevet bedre til at sætte grænser, fordi det hører med til jobbet som prostitueret fra start at gøre klart for kunden, hvordan reglerne er, og hvor grænsen går.

»Jeg havde ikke kunne gøre det, da jeg var i 20'erne. Men nu kender jeg mig selv og ved, hvor mine grænser går, og hvis en mand klapper mig i røven, uden at det er aftalt, siger jeg fra med det samme,« siger Frk. Sip.

Hun mener ikke, at det er alle kvinder, der egner sig til at arbejde i sexbranchen - ligesom hun ikke mener, at de, der ikke kan tåle at se blod, egner sig til at arbejde som sygeplejersker.

Savner rettigheder

'Frk. Sip' efterlyser som mange andre i branchen flere rettigheder, og hun er derfor medlem af Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO).

Selv om prostitution er lovligt i Danmark, bliver det ikke anerkendt som et erhverv, og SIO kæmper derfor for at gøre prostitution til et legalt erhverv på linje med andre fag. I dag kan de prostituerede ikke melde sig ind i en a-kasse og ansætte personale på kontrakt, men må gøre det sort. For 'Frk. Sip' betød det, at hun blev smidt ud fra sin tidligere arbejdsplads - en massageklinik i Buddinge - fra den ene dag til den anden, fordi hun havde udtalt sig til medierne på en måde, ejeren af stedet ikke brød sig om.

»Jeg havde jo ingen kontrakt eller en fagforening, jeg kunne gå til. Det ville aldrig være sket i andre brancher,« mener 'Frk. Sip', der efterlyser den tryghed, en fastansættelse kan give.

Hvis hun på det tidspunkt havde været medlem af en fagforening, kunne hun have fået hjælp og rådgivning, og det ville have gjort situationen nemmere.

Ifølge den såkaldte rufferiparagraf i straffeloven er det desuden ulovligt at udleje lokaler til »erhvervsmæssig utugt« og »udnytte en andens erhverv ved kønslig usædelighed«. Det betyder, at kvinderne ikke kan arbejde sammen eller hyre en telefonpasser eller vagtmand uden at bryde loven.

»På grund af lovgivningen bliver vi tvunget til at arbejde alene, og på den måde er vi mere sårbare. Selv om det, vi gør, ikke er ulovligt i sig selv, tvinger vi folk omkring os ud i noget kriminelt, hvis de skal arbejde sammen med os,« siger 'Frk. Sip'.

Også forsikringsselskaberne lukker de prostituerede ude. Mange massageklinikker, inklusive den hvor 'Frk. Sip' arbejder, må lyve og for eksempel give sig ud for at være en systue eller en fodklinik for at få en erhvervsforsikring.

Kan være sig selv

Trods talrige påstande om, at prostituerede har mange fysiske og psykiske skader, har 'Frk. Sip' aldrig oplevet nogen gener - hun mener tværtimod, at hun har et bedre helbred end de fleste. Hun har hverken fra sig selv eller sin omgangskreds hørt om kvinder i branchen, der har været udsat for vold.

For 'Frk. Sip' handler hendes arbejde meget om omsorg, fordi hun kan gøre noget godt for andre, som de måske ikke kan få andre steder.

»Mange mænd vil bare gerne omfavnes og aes og nusses, og jeg kan godt lide at give mænd den varme, som de måske ikke får andre steder,« siger hun.

Frk. Sip tror ikke på, at prostituerede, der har det godt med deres valg af job og er gået ind i faget af lyst, får men, når de stopper i branchen.

»De, der får det dårligt, har i forvejen problemer og ville have det hårdt, lige meget hvad de var beskæftiget med. Hvis man ser ned på sig selv og sit erhverv, vil det påvirke en senere hen. Men ikke hvis man har det godt med det undervejs og respekterer sine grænser,« siger 'Frk. Sip'.

Hun har selv haft en tryg opvækst i en 'borgerlig familie' med far, mor og tre børn i et parcelhus på Frederiksberg. Faderen var selvstændig, og moderen arbejdede i en bank og på kontor. 'Frk. Sip' beskriver sig selv som sjofelt anlagt og »seksuelt fri«, hvilket kan skyldes forældrenes åbne forhold til sex med partnerbytte i de glade 1960'ere. Siden 'Frk. Sip' gik ud af folkeskolen har hun haft mange ufaglærte job, men hun har også været selvstændig og haft et lederjob.

Hun hader folk, der »nasser på samfundet«, så sideløbende med jobbet på klinikken, hvor hun har to faste vagter om ugen, arbejder hun hver morgen på en 'almindelig' arbejdsplads. Men hendes kolleger kender ikke til hendes 'andet liv' - kun at hun er telefondame på en klinik. Hun er bange for, at de ikke vil acceptere det.

'Frk. Sip' kan godt lide sexbranchen, fordi den er helt anderledes end andre brancher. Der er ikke de samme faste regler, som der er andre steder, og derfor kan hun være sig selv.

»Her kan jeg være den, jeg er uden at blive holdt nede af regler. Det giver mig et kick ikke at skulle behage eller fedte for andre,« fortæller hun om sit arbejde.

Social stigmatisering

Et stort problem ved branchen er dog, at mange kvinder må leve et dobbeltliv, fordi samfundet ikke accepterer prostitution som et erhverv, siger 'Frk. Sip'.

»Mange holder deres job hemmeligt af frygt for, hvad folk vil sige, og af frygt for, at deres børn bliver fjernet af myndighederne,« siger 'Frk. Sip', der tror, at det er stigmatiseringen og ikke jobbet i sig selv, der kan føre til psykiske problemer.

Selv har hun fortalt sine to døtre, der er i 20'erne, om sin sidegeschæft.

»Overordnet tog de det fint. Den ældste skulle lige sluge det, men så accepterede hun det også,« siger 'Frk Sip'.

Hun ville ikke stoppe i branchen, selv om hendes børn bad hende om det. Hun kan godt lide at være sammen med mænd uden de forpligtelser, der følger med, når man har en kæreste. Men hun mener godt, at det kan lade sig gøre at have en kæreste ved siden af jobbet som prostitueret. Frk. Sip dannede nemlig selv par med en præst i et års tid, som kendte til hendes job. For hendes skyld må døtrene også gerne ende som prostituerede, hvis det er deres eget frie valg.

Frk. Sip er et arbejdsnavn. Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt