Læsetid: 3 min.

Regeringen sylter tiltag i fattigdomsår

2010 er udnævnt til europæisk fattigdomsår, og regeringens hovedmål med året var at skabe fokus på fattigdom med blandt andet en hjemmeside og to pjecer. Her godt syv måneder inde i året, er pjecerne stadig ikke udgivet. 'En indikator på det pinligt halvhjertede engagement,' lyder kritikken
Ifølge Socialrådgiver-foreningen, Kirkens Korshær og andre er den debat, der er blevet skabt omkring danske fattiges levevilkår i år mere ngo'ernes fortjeneste, end det er regeringens.

Ifølge Socialrådgiver-foreningen, Kirkens Korshær og andre er den debat, der er blevet skabt omkring danske fattiges levevilkår i år mere ngo'ernes fortjeneste, end det er regeringens.

Mikkel Østergaard

22. juli 2010

To konferencer, to pjecer og en hjemmeside. Det var en del af, hvad den danske regering havde forestillet sig ville øge fokus på Danmarks fattigste borgere i det europæiske fattigdomsår 2010.

Men indtil videre er der ikke kommet nogen pjecer, fattigdomsårets opstartskonference blev først skudt i gang tre måneder inde i 2010, og ifølge blandt andre Dansk Socialrådgiverforening, Kirkens Korshær og Socialpolitisk Forening har regeringens engagement i sagen været halvhjertet og selve arbejdet fodslæbende langsommeligt.

I marts måned fastslog socialministeren formålet med fattigdomsåret til Kristeligt Dagblad:

»Det virkelig vigtige med fattigdomsåret er at sætte fokus på fattigdom. Alle, som stifter bekendtskab med aktiviteterne, skal blive bekendt med, at vi har fattigdom i Danmark, og at det giver os problemer, som vi skal løse,« sagde Benedikte Kiær (K).

'Intet er sket'

Men ifølge formand for Kirkens Korshær har fattigdomsåret ikke affødt nogen videre opmærksomhed på fattigdom i Danmark:

»Der er ikke sket noget epokegørende ideologisk eller praktisk omkring fattigdommen i Danmark i år 2010. Rent diskussionsmæssigt i den brede, folkelige dimension har det ikke optaget ret mange,« siger Bjarne Lenau Henriksen, der er korshærschef i Kirkens Korshær og mener, at regeringen simpelthen mangler viljen.

»Der er intet engagement i sagen, hverken i Socialministeriet eller i Beskæftigelsesministeriet. Hvis det virkelig var politisk prioriteret, så havde de nok fået udgivet de pjecer her næsten syv måneder inde i året,« siger han og understreger, at målet med to pjecer i sig selv har været uambitiøst.

Bettina Post, der er formand for Dansk Socialrådgiverforening, sidder i regeringens følgegruppe, der er etableret for at følge fattigdomsåret og bidrage med faglige input til projektledelsen.

»Status på fattigdomsåret her i juli er, at der er delt nogle penge ud og holdt en åbningskonference, men ellers er der ikke sket noget,« siger Bettina Post.

Ngo'ernes fortjeneste

Ifølge Bettina Post og socialminister Benedikte Kiær (K) har projektledelsen i fattigdomsåret endnu ikke fastlagt nogen dato for den kommende konference i fattigdomsåret - slutkonferencen. Det er til trods for, at følgegruppen allerede i februar opfordrede dem til at sikre plads i ministerkalenderne hos beskæftigelses- og socialministeren. Det bevidner ifølge Bettina Post endnu engang regeringens manglende engagement i kampen mod fattigdom:

»Der er ikke en kæft i den danske befolkning, der aner, at fattigdomsåret foregår. Og der foregår stort set heller ikke noget. Der er lavet en hjemmeside, hvor man kan klikke sig ind, og det er stort set det. Ministeriets projektgruppe opfordrer vedholdende ngo'erne til at sende deres selvinitierede aktiviteter ind på hjemmesiden. På hjemmesiden kan man derfor konstatere, at ngo'erne alene laver aktiviteterne. Der foregår simpelthen ikke noget i ministerielt regi,« siger Bettina Post.

Ifølge Socialrådgiverforeningen, Kirkens Korshær og Socialpolitisk Forening er den debat, der er blevet skabt omkring danske fattiges levevilkår i år mere ngo'ernes fortjeneste, end det er regeringens.

Knud Vilby, der er formand i Socialpolitisk Forening påpeger, at den største debat foregår på deres hjemmeside Stopfattigdom.nu, som ngo'erne alene har taget initiativ til:

»Det er lykkedes i en vis udstrækning at skabe opmærksomhed på fattigdom, men det skyldes mere organisationerne, end det skyldes regeringens arbejde. Men der skal mere til. Vi kan jo ikke løfte regeringens opgave,« siger Knud Vilby.

Minister afviser kritik

Den kritik genkender Socialminister Benedikte Kiær ikke: »Jeg synes, det er fint, at de også er med til at skabe fokus. Det var jo også, det der var meningen med det her år. Vi skulle alle sammen sætte ekstra fokus på fattigdom,« siger hun.

- Hvilke initiativer er udelukkende regeringens egne og ikke ngo'ernes?

»Altså vi har lavet et aktivitetsprogram, og støttet en lang række arrangementer, og så har vi deltaget i åbningskonferencen og nedsat en følgegruppe. Og så skal vi udgive pjecerne. Så jeg synes faktisk, der sker en lang række ting,« siger Benedikte Kiær (K).

Hvornår regeringens eget initiativ, pjecerne, er færdige kan Benedikte Kiær dog ikke med sikkerhed sige. Muligvis om et par måneder, lyder buddet.

- Der er fem måneder tilbage af 2010, hvis pjecerne først ligger klar til de sidste to måneder af året, er det så ikke lidt sent at starte debatten?

»Der er lagt et program, der gælder hele året. Det har været relevant, at vi har fået noget godt indhold i pjecerne, så de virkelig bliver gode og debatskabende,« siger Socialminister Benedikte Kiær.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

det er da udmærket at gøre opmærksom på endnu en ting regeringen har gjort forkert, men - specielt når det andrager fattige - kunne man forvente andet? Det lyder som om det er en overraskelse.

Hanne Christensen

For lige at sætte tal bag mine ord i mit sidste indlæg, ja, så har jeg søgt på alle partiers hjemmeside på ordet fattigdomsår. Resultatet er fattigt. 3 hints hos socialdemokraterne, nul - et absolut nul - hos Villys parti, SF, det samme gælder enhedslisten. Venstre har nul hints,, DF nul, De Kosevative 2 hints. Liberal Alliance har ingen søgefunktion, De Radikale har nul hints.

Altså hverken højre- eller venstrefløj interesserer sig reelt for fattigdom. Måske derfor vi har den.

Hanne Christensen

Og jeg bør nok supplere mit sidste indlæg med avisernes engagement i fattigdomsåret. Søger man på avisernes hjemmeside på ordet ”fattigdomsår” får man følgende antal artikler: Berlingske, Politiken og JP: Alle 7 stk. Arbejderen og Børsen: nul stk. Information i top med: 14 stk.

Jeg ved ikke om Information er stolt af topplaceringen med: ca. 2 stk. indlæg om måneden. MEN mon ikke også pressens manglende interesse har sin andel i ansvaret for, at politikerne – fra venstre til højre – virker så 100 % ligeglade med fattigdomsåret?

Frej Klem Thomsen

"Her godt syv måneder inde i året, er pjecerne stadig ikke udgivet. 'En indikator på det pinligt halvhjertede engagement,' lyder kritikken"

Er den centrale indikator på det pinligt halvhjertede engagement ikke snarere at regeringens (uindfriede) ambitioner består i udgivelsen af nogle pjecer? Er det vitterligt det bedste som landets ministerier kan præstere i en fokuseret kampagne mod et socialt problem? Eller er det snarere, som man kan mistænke, sådan at fattigdom ganske enkelt ikke interesserer den siddende regering?

Dorte Sørensen

At OVK ikke rager EU's fattigdomsår alvorligt kan ikke undre, da OVK i alle de tidligere debatter som opositionen har rejst i Folketinget ville OVK ingen gang erkende at Danmark havde et fattigdoms problem. Ja de afvekslende socialminister, familieminister, velfærdsminister eller hvad de eller har heddet under OVK har sagt at familiernes elendighed skyldtes ALENE at familierne ikke evner at administrer deres penge. Når fx socialrådgivernes formand B Posr sagde at problemet var ar familierne ikke havde NOK penge at administrerer så blev B. Posr straks beskyldt for at være skinger og andre ”pæne” tung.

Dorte Sørensen

Rettelse der skal stå -At OVK ikke tager EU's fattigdomsår alvorligt kan ikke undre, - beklager slåfejlen.

Marianne Mandoe

"På hjemmesiden kan man derfor konstatere, at ngo’erne alene laver aktiviteterne. Der foregår simpelthen ikke noget i ministerielt regi,« siger Bettina Post.

Ifølge Socialrådgiverforeningen, Kirkens Korshær og Socialpolitisk Forening er den debat, der er blevet skabt omkring danske fattiges levevilkår i år mere ngo’ernes fortjeneste, end det er regeringens.

Knud Vilby, der er formand i Socialpolitisk Forening påpeger, at den største debat foregår på deres hjemmeside Stopfattigdom.nu, som ngo’erne alene har taget initiativ til:"

Jamen det er jo helt i tråd med den liberale filosofi. Når private kan tage sig af de fattige så kan staten jo efterleve den liberale ideologi og ikke gøre det.

Tom W. Petersen

Socialministeren siger bl.a. »Jeg synes, det er fint, at de også er med til at skabe fokus."
Bemærk ordet "også".
Man får næsten kvalme af at læse hendes formuleringer.

Dorte Sørensen

Enig i at OVK ikke har taget fattigdomsproblemerne alvorligt snare tværtimod , da de har vedtaget love med kontanthjælpsloft, starthjælp nu 400 timers reglen der fratog ægtefælder den ene kontanthjælp osv. og hårdnakket har stemt imod opblødninger af alle oppositionens ændringsforslag, der har været til oppe til behandling i Folketinget. Med andre ord at sige at oppositionen ikke tager fattigdomsproblemet alvorligt er ikke rigtigt.

Nu kan EU, regeringer, NGOer mv. snakke fattigdom, alt det de vil. Det vil ikke højne den "folkelige debat", hvis medierne vurderer, at emnet ikke er interessant - eller med andre ord ikke kan generere hits på hjemmesider, sælge aviser, højne seertal osv.

Socialministeriet og regeringen som helhed kunne muligvis have gjort mere i denne sag, men hvad nytter det, når det eneste man hører om fattige menneskers vilkår i Danmark stort set er, når EkstraBladet banker en eller anden social belastet familie på forsiden og skriver om alle de dumheder, forældrene har begået, der har bragt dem i den situation, og skriver om, hvordan de - trods deres fattigdom - stadig har råd til et højt antal cigaretter om dagen, computere, bil, fladskærm eller hvad det nu måtte være?

Fattigdom burde man starte med at bekæmpe allerede i folkeskolen. Børnene bør lære lidt om privatøkonomi, opsparing, faste udgifter, lån, aflønning, skat og afgifter mv.

Dorte Sørensen

Jan Hansen
Dit indlæg passer fint med de skiftende socialminister, familieminister, velfærdsministers og nu socialminister og måske mere beskæftigelsesministerens ord – det er folks egen skyld de skal bare kunne administrerer deres penge samt arbejde skal kunne betale sig og derfor skal der være så dårlige betingelser som muligt for alle de uheldige der er faldet uden for arbejdsmarkedet.
I mine øjne er forebyggelse et meget bedre middel.

Robert Kroll

Fattigdom er et relativt begreb.

I f eks Los Angeles kan man være defineret som fattig og alligevel have en bil at køre i og air condition i soveværelset.

I Uganda er man fattig, hvis man sulter næsten hver dag.

I Danmark er man vel defineret som fattig , hvis man har en indkomst under 50% af medianindkomsten ( international statistisk definition).

Danmark har en superlav gini-koefficient - d v s super stor indkomstudligning / - omfordeling, så den sociale bevidsthed er vel OK.?

Er der noget land i verden, hvor der ikke er en ulykkelig rest-gruppe?

Uanset politisk og økonomisk system synes der altid at være en rest-gruppe, som ikke kan "nås" - i Danmark har man faktisk gjort det rigtig godt i mange, mange år.

Martin Pedersen

Jeg hørte en amerikansk politiker sige, at det var lige meget om amerikanske skolebørn ikke fik mad i frokost pausen, fordi deres forældre ikke havde råd. Den sult ville nemlig blot være en motiverende faktor til at tage en uddannelse.

Robert Kroll

Kære Martin Pedersen.

Jeg tror næppe den pågældende amerikanske politiker er mere repræsentativ for USA end f eks pastorerne Krarup ( DF) og Langballe (DF) er det for Danmark ?

Martin Pedersen

Kære Kroll,

Understøttelsen i USA er ikke blevet forlænget og mange republikanere argumentere med, at de arbejdsløse bare skal få deres dovne røv op af sofaen. Dette på trods af, at hvis disse konservative tog en tur ud i virkeligheden, ville de finde, at der ikke er noget arbejde at få. Så mange arbejdsløse kan nu se frem til et liv i dyb fattigdom.

Usammenhængende vrøvl fra den amerikanske højrefløj er et dagligt forekommende fænomen.

Hanne Christensen

Informations interesse for fattigdomsproblemet er så stort (eller småt om man vil), at de allerede har taget emnet af spisesedlen, trods debatten her synes at køre.

Henrik Andersen

Der er to slags fattigdom, rigtig fattigdom hvor man ikke har de mest nødvendige behov dækket og så er der relativ fattigdom hvor man som regel befinder sig i den nederste 25% af befolkningen, men stadigvæk har ting som bolig og daglig mad samt mulighed for at komme i en bedre situation.
Den synlige fattigdom i danmark er for det meste mennesker som rejste til paradis og kørter forkert, de udgør selvfølgelig også et samfundsproblem.
De usynlige fattige er dem vi bø søge efter og give dem den nødvendige støtte. Regeringens nedskæringer er desværre ikkke megen hjælp for disse mennesker.
I en velfærds stat som Danmark burde der ikke være fattigdom, men desværre forholder det sig ikke sådan. Menneskenes grådighed er konstant selv de største forkæmpere for ligeretighed mente at nogle skulle være mere lige end som andre.
Vi vil nok have en relativ fattigdom i al evighed.

Der vil altid være relativ fattigdom. Da den relative fattigdom er en grænse, der fastslår, at de, der tjener mindre end 50 % af medianindkomsten i det samfund, de lever, er relativt fattige.

Derfor slipper vi aldrig af med den relative fattigdom, for der vil jo altid være nogen, der tjener mindre end halvdelen af medianindkomsten. Jo færre relativt fattige der er, desto mere vil medianindkomsten stige, hvorfor flere igen vil blive relativt fattige.

Det, der er interessant, er hvor mange relativt fattige, der er i et samfund, om antallet stiger eller falder, samt ikke mindst, hvilke levevilkår, de lever under.

Claes Pedersen

S¢ren Pind forlanger at lande der modtager dansk udviklings bistand skal kunne vise de bekæmper fattigdom, men regeringen vil ikke udvise samme adfærd i Danmark ?, det må siges at være et modsætnings forhold.

Jeg lavede selv et temanummer om hjeml¢shed og udst¢delse tilbage i 1992, hvor jeg foreslog os på pension blev sat 1 % ned og pengene gik ind i en fond, som skulle varetages af de maginaliserede selv, var dette foreslag politiks taget alvorligt havde vi i Danmark ikke set den armod, som vi g¢r i dag i Danmark

Valg

Det ord er repræsentativt for fattigdom, det er faktoren der afgør skæbner. Når man ikke har valget, så er man fattig. Fattig, ikke kun økonomisk, men en menneskelig armod der bliver mødt med hån.

I meget grove ord, så er regeringes politik :

Alt der falder, træder vi på : Handicappede, skilte, enlige, skæbner der ikke kan, men så gerne vil, skal hånes.

Hvis man er så ulykkelig i sine valg, at man ser sig nødsaget til at nedgøre og fratage de der ikke har, det sidste, nemlig valget, så er man selv røven af serie 8, og det er hvad den regering er, et abnormt hul i jorden, der bliver større og større som årene går.

De der i dag arbejder i de sociale kontrolfunktioner, har kun et at gå på arbejdet for, lønnen. Det pengene egentlig skulle medføre ender i bonuslønninger, kontrolpapir, menneskelig foragt, og møbel-rokeringer, i et internt kaos, hvor en 27 årig rådgiver uden børn, står i åbent rum og nedgøre et voksent menneske med børn så alle kan høre det.

Man går hellere ned med flaget end sætter EN fod i det projektive armod.

Karsten Olesen

Fornylig kom det frem, at over 70.000 personer hverken er berettiget til bistand eller understøttelse.

http://www.avisen.dk/70000-skjulte-arbejdsloese_129307.aspx

Det førte til et læserbrev i Information:
http://www.information.dk/237337

Diskussionen herom affødte et svar fra en statistiker ved "Danmarks Statistik", som forsvarede sig med, at "tallene er blevet opgjort på samme måde i mange år".
http://www.information.dk/237545

Korrekt, men det er ikke alle der ved hvor misvisende de er.

Ved kun at registrere de sikrede arbejdsløse giver man et bevidst falsk billede, hvor en stor del falder udenfor. Tallene pyntes ved at aktiverede, folk på barsel m.fl. udelades.

Lægger man tallene for arbejdsløse, aktiverede, syge, folk på barsel, bistandsklienter samt uunderstøttede sammen, kommer man til noget i retning af 400.000.
Dette er uden at medregne førtidspensionister og efterlønnere.
En stor del af disse har ganske lave indkomster - og mange falder i "huller i nettet" hvor de hverken kan få støtte fra den ene eller den anden side.

Udbudet af jobs i Danmark er stærkt svingende - og ikke mindst de borgerlige regeringer søger at holde folk på afstand med indviklede regler, bevidst skabte huller i systemet og ved at benægte arbejdsskader og sygdomme.

Alt dette medvirker til at øge fattigdommen, og antallet med disponibel indkomst under 100.000 er sikkert mellem en halv og en hel million.

Dorte Sørensen

En tillægsbemærkning til Karsten Olesens indlæg. Til gruppen kan lægges de familier der med OVK s 400 timers lov har mistet den ene ægtefælles kontanthjælp samt de ledige der ikke har været A-kasse forsikrede, der ingen gang kan få kontanthjælp pga. en samlevers indtægt Ligeledes vil nedskæringen i dagpengeperioden give en vækst i denne gruppe.

Tom W. Petersen

Der snakkes hele tiden, også af socialministeren, om KENDSKAB til fattigdomsåret.
Er det hovedsagen???
Drejer det sig ikke om at gøre noget ganske særligt for at BEKÆMPE fattigdom?
Vi er over midten af året nu…

Anna-Marie Nyberg Kristiansen

Når regeringen ikke vil vedkende sig at der er fattige mennesker i Danmark, er det svært at bekæmpe fattigdom.

Hanne Christensen

Jeg kan supplere Karsten Olesens og Dorte Sørensens indlæg med at oplyse, at det ikke kun er i de tilfælde, hvor ægtefællen tjener penge og kan forsørge familien, at en ledig ikke kan få kontanthjælp. Det gælder også, hvis den lediges formue – incl. bil m.m. – er over 10.000 kr.
Jeg ved ikke, hvad grænsen for ægtefælleindkomsten er, for at denne anses at kunne forsørge en familie, men den er lav. Jeg har hørt eksempler på, at ca. 200.000 kr. årlig indkomst er tilstrækkelig. Så kan den ledige ægtefælle ikke modtage kontanthjælp. Reglen gælder i øvrigt også samboende. Det må givet vis betyde, at mange må flytte fra hus og hjem. Antag fx at manden bliver ledig, han har hidtil tjent 500.000 kr. årligt. Hans kone er på deltid og tjener kr. 200.000. Nu har manden læst i aviserne, at ledige får i hoved og røv, og der skal bare rækkes en hånd frem, så falder der kommunale guldklumper i hånden. Hvem har ikke hørt om en børnerig udlændingefamilie der har fået 80.000 kr. om måneden. Det lyder jo godt, så manden har været så naiv ikke at forsikre sig. Men først da manden blev ledig, gik gruen op for ham: 0 kroner i hjælp, de skal leve af konens 200.000 kroner. De går i banken for at låne i friværdien, men banken har smækket kassen i: Økonomien er for dårlig. Bilen skal derfor sælges, huset ligeså.

Jeg kender ikke konkrete eksempler, men jeg er ganske overbevist om, at det nævnte eksempel forekommer. Jeg har nemlig hørt rigtig mange vellønnede i arbejde fortælle, at de ikke var forsikret, for blev de ledige sku de for det første nok hurtigt finde et arbejde, og i mellemtiden kunne de tage lån i friværdien. De aner ikke, at kassen er lukket i.

Ikke nok med at VKO ikke vil anerkende fattigdom, de vil heller ikke oprejst pande ærligt fortælle befolkningen, hvordan reglerne rent faktisk er. Tværtimod! Faktisk tegnes i aviser og fra politikere et billede af, at ingen uforskyldt må gå sultne i seng, eller gå fra hus og hjem. Men det er simpelthen direkte løgn.

Og nævnte forhold gælder også, hvis den ene ægtefælle/samlever eller singlen bliver langvarigt syg. Efter et år på sygedagpenge vil du overgå til kontanthjælp, og det betyder nul kroner, hvis du har en formue på over 10.000 kr. for singlen, og 20.000 kr. for parret. Det vil langt de fleste have, idet det ikke alene er kontantbeholdningen, man ser på. Nej, bilen, kolonihavehuset m.m. medregnes.

Spørg en tilfældig dansker på gaden, og stort set ingen kender reglerne. De fleste vil tro, at kontanthjælp ydes til alle ikke-forsikrede. De fleste tror også, at det offentlige bruger rigtig mange penge på kontanthjælp. Men faktisk udgør kontanthjælpen under 3 % af de samlede sociale budgetter. Derfor handler det slet ikke om økonomisk formåen, og om at staten ville gå bankerot hvis hjælpen skulle øges. Nej, det handler om menneskelig vilje og ren ideologi.

VKO har i sin regeringstid arbejdet for at reducere hjælpen og sikre, at kontanthjælpsmodtagere samtidig fik en ufattelig ydmygende og nedværdigende behandling til skræk og advarsel for alle andre. Det er VKO’s menneskesyn.

Mit er et andet!

Claes Pedersen

Fattigdom kan ikke bare g¢res op i de penge man tjener, da jeg var barn havde min far en betydlig h¢jre indkomst end min morfar.

Men da min morfar kom fra landet kunne de få madvare til en lav pris, samt havde min bæsteforældre en have med frugter gr¢nsager, og fisk kunne man altid fange i Vejle fjord på den tid, og folk stod i k¢d for at k¢be hans r¢gede ål.

Så man bare beregne fattigdom ud fra hvad folk har i l¢nnings posen, for de sorte penge bliver jo ikke påf¢rt , fra handel med stoffer, omgåelse af momsreglerne og sort arbejde og berigelses kriminallitet.

Men for dem der er fattige og gode og ærlige mennesker er det forbundet med stor skyld og skam og bliver udst¢dte med et liv i ensomhed.

For b¢rn er det ikke helt så slemt hvis de samme andre i samme situation, men når de bliver voksende vil mange lide under deres fattige barndom.

Men så er det godt vi i Danmark kan bruge 1 til 2 millioner på hospitals behandling i deres sidste tid af deres liv.

Callocan Metro Manila