Læsetid: 13 min.

'Den slags aggression skal pacificeres'

Et tvivlsomt klip på buskortet, og et år senere bliver en 19-årig dømt for vold mod tjenestemand i funktion. Selv mener han, at det er ham, der har været udsat for overgreb fra to Movia-kontrollører
29. juli 2010

JEG DRÆBER. 'Bjarke' lægger bogen på vidneskranken, trækker stolen ud, sætter sig, svinger det ene ben over det andet, læner sig tilbage. Hans kronragede hoved rager et godt stykke op over de andre i retssal 27. Titlen på den bog, han har haft med sig til ventetiden, ligger og lyser ved siden af ham. Med store røde versaler på ryg og forside: JEG DRÆBER. Giorgio Falettis gyser om en massemorder, der skræller ansigtet af sine ofre.

Dommeren informerer Bjarke om hans ansvar over for retten: Han har pligt til at tale sandt. Først vil anklager stille spørgsmål, dernæst den tiltaltes forsvarer. Bjarke bekræfter, han har forstået. Han taler højt, roligt og tydeligt. Tilføjer, at han gerne vil henholde sig til politirapporten, hvad angår detaljerne i det, han så.

Det er gået et helt år siden episoden nu - hvilket Bjarke mener, er beklageligt - og ikke alt fra den eftermiddag står lige klart længere. Dommer og anklager nikker, selvfølgelig.

»Du var med buslinje 5A, og skulle af ved Tycho Brahes Allé, ligesom tiltalte, er det korrekt?« spørger anklageren, og Bjarke bekræfter.

»Bussen når hen til stoppestedet, og hvad sker der så?« vil anklageren vide.

»Den unge mand var meget aggressiv. Og jeg husker, at jeg tænkte: 'Nogen burde ligge ham ned, pacificere ham, inden han bliver til skade for andre',« siger Bjarke og fortsætter:

» Og så har den unge mand ikke billet, eller også er den ikke gyldig, det ved jeg ikke. Da kontrollørerne tager fat i tiltalte, synes jeg, det var på tide.«

Unge med særlige behov

Bjarke holder inde et øjeblik og forklarer videre:

»Og den unge mand er vedblivende aggressiv, selvom han bliver forsøgt fastholdt. Der opstår en del tumult på grund af, ja, jeg vil faktisk kalde det tilløbere, der er utilfredse med, at kontrollørerne gør deres arbejde.«

Bjarke kan ikke huske præcist, hvad der går forud for, at tiltalte ligger nede på jorden med de to kontrollører oven på.

»I politirapporten står der, at du så tiltalte slå med knyttet næve efter den ene kontrollør,« siger anklageren.

»Jamen, så er det rigtigt. Hvis det står i politirapporten, så er det, hvad jeg har set,« svarer Bjarke, der til gengæld tydeligt kan huske, hvordan han »følte og tænkte i situationen«:

»Jeg har jo arbejdet i 10 år på lukkede afdelinger med unge mennesker med særlige behov, og ... ja ... en hvis tilknytning til retssale...«

Bjarke slår ud med hånden mod rummet.

»Og jeg synes, det var godt, at denne her aggressivitet blev pacificeret. Sådan ville jeg selv have gjort i henhold til magtbekendtgørelsen. At pacificere den unge mand, inden han blev til skade for andre.«

Bjarkes stemme bliver lavere og blødere, da han siger: »Eller sig selv for den sags skyld.«

Tiltalte gengælder udtryksløst Bjarkes blik.

'Jeg slog ikke'

'Jonas' er anklaget for vold mod tjenestemand i funktion. For at have tildelt to Movia-kontrollører slag og spark og for at have taget kvælertag på den ene og slæbt ham tre meter hen ad fortovet.

Hans egen version af historien har domsmændene fået et par timer før, Bjarke kaldes ind.

Jonas skulle til træning på Amager den dag. Han klipper to gange to zoner, da han stiger på toget i udkanten af København, hvor han bor. Fra toget skifter han til bussen 5A. Da han skal af, står der to kontrollører og spærrer udgangen. Jonas viser sit buskort. Da han stiger ud, kommer han til at skubbe til en af kontrollørerne.

»Skubbe, ikke slå?« spørger anklageren.

»Nej, jeg slog ikke, jeg kom bare ligesom til at røre ham, da jeg steg ud. Der var jo mange mennesker i bussen, og kontrollørerne stod i vejen, og jeg blev presset bagfra af de andre, der skulle af,« siger Jonas.

»Hvad sker der så?« spørger anklageren.

Jonas fortsætter, og da han er færdig med at fortælle, hvordan han med magt bliver lagt ned på fortovet af de to kontrollører, læser dommeren hans forklaring op, langsomt, så Jonas kan rette eventuelle misforståelser, og så retssekretæren kan få det hele med:

Jonas fremviste gyldig billet, men blev uden forklaring bedt om id, hvilket han ikke havde på sig. Da han prøvede at komme ud af bussen, tog den ene kontrollører kvælertag på ham, og han blev lagt ned på jorden med en kontrollør siddende på brystkassen - den anden holdt hans ben, mens han tog hårdt fat i tiltaltes skridt...

»Han var vel bøsse,« mumler den beskikkede forsvarer, og den nærmeste domsmand ser overrasket og en anelse fraværende ned på ham - sagde han virkelig det?

Dommeren fortsætter uanfægtet: Den tiltalte erkender, at han muligvis har ramt kontrollørerne med ben eller arme, idet han har forsøgt at vriste sig fri, men husker ikke, om han ramte. Stenografens tastatur klaprer.

Bevismateriale

Nu er det den beskikkede forsvarers tur. Først bruger han en del tid på at spørge Jonas til hans uddannelsesforhold og sociale liv. Jonas bekræfter, at han snart er færdig med uddannelsen til brandmand, som han er glad for. At han somme tider ryger hash, fordi han ikke kan lide at drikke alkohol. Stoffer tager han ikke.

Den beskikkede forsvarer fremlægger nu bevismateriale til støtte for Jonas' forklaring. Det første - som forsvareren vender tilbage til gennem hele retsmødet - er Jonas' klippekort. Havde han eller havde han ikke gyldig billet? Det er afgørende for, om kontrollørerne havde ret til at tilbageholde ham, og for hvordan Jonas kan tænkes at have reageret på kontrollen.

Der er kun ét klip på to zoners-kortet fra den dag, ikke to, som der burde være. Men, påpeger forsvareren, sværten er langt mere tydelig på netop det klip end alle de andre. Det er fordi, automaten på togstationen har stemplet to gange oven i hinanden, hævder Jonas og hans forsvarer.

Jonas tror altså, han har gyldig billet. Den version understøttes af, at der på Jonas' klippekort to gange tidligere er klippet fire zoner til samme rute, og at der er fem klip tilbage på kortet. Altså tyder det ikke på, at Jonas hverken plejer at snyde, eller var nødsaget til at snyde.

Han var med andre ord i god tro, anfører forsvareren.

Forsvareren finder billed-erne fra skadestuen dagen efter buskontrollen, og Jonas bliver bedt om at komme op til domsmændene og forklare, hvad de viser.

»Her kan man se rifterne i mit ansigt, og på halsen er der røde mærker efter jeg lå og blev kvalt...«

»Ja, nu blev du jo ikke kvalt, men du mener halsgrebet?« siger dommeren, og griner lidt.

»Ja,« siger Jonas.

Dernæst fremvises to film på anklagerens bærbare pc. Den ene er optaget af overvågningskameraet i bussen, den anden på mobiltelefon af et vidne ved tilbageholdelsen af Jonas.

Domsmænd, dommer, anklager, beskikket forsvarer, Jonas og hans far, og en enkelt tilhører - der bærer Movia-uniform - samler sig foran skærmen.

Det er dog groft!

I små hakkende bevægelser ser man bussen standse, og passagererne samler sig om den midterste udgang. Enkelte går ud af bussen, mens en person, der angiveligt er Jonas, bliver stående på bussens dørtrin, bevæger sig lidt frem, lidt tilbage, og diskuterer tilsyneladende med nogen uden for kameraets billede. Der går godt et halvt minut, og pludselig bevæger personen på trinnet sig i stor fart baglæns ind i bussen, »se et ordentligt skub, han får - tænk sig, at de skubber til ham,« udbryder den beskikkede forsvarer, og i næste billede bevæger personen sig ud af bussen.

Uden for bussens vindue kan man nu se en person, der med en arm rundt om halsen bliver trukket ned mod jorden.

»Se hvordan de tager kvælertag på ham,« siger forsvareren, »hvor er det groft!«.

»Ja, det er groft, ik',« siger Jonas og kigger på sin far, som nikker let, mens han stirrer på skærmen.

Der opstår diskussion mellem forsvarer og domsmænd om, hvad man egentlig kan se på filmen. Anklageren spiller klippet frem og tilbage. De prøver at beslutte, hvilken figur på skærmen, der er Jonas - billedkvaliteten er meget dårlig.

Den ene domsmand peger på skærmen:

»Dér. Det dér er tiltalte, og der er armen rundt om hans hals.«

Men det er ikke alle enige om - hverken at personen bliver holdt om halsen, eller at det er Jonas' hals. Den beskikkede forsvarer snakker uafbrudt: Det er dog groft, sikke noget svineri, tænk sig hvad man skal udsættes for, skubbe ham ind i bussen på den måde, og så det halsgreb.

Til sidst bryder dommeren ind:

»Nu synes jeg, vi skal holde vores meninger for os selv! Lad os se klippet én gang til, uden at nogen kommenterer, hvad de ser, og så ser vi godt efter og danner os vores egen mening.«

Klippet hakker sig igennem minuttet igen.

»Det er ikke tiltalte, det dér. Det er kontrolløren,« siger den samme domsmand nu om personen med armen rundt om halsen.

»Tak!« udbryder tilhøreren fra Movia, går tilbage mod sin plads og skribler ned på en blok.

Klippet bliver kørt et par gange mere, og herefter går folk tilbage til deres pladser.

Vidneforklaringer

Seks vidner er indkaldt. Først de to mandlige Movia-kontrollører, der tilbageholdt Jonas. Dernæst deres kvindelige kollega, som efter eget udsagn koncentrerede sig om at holde tilskuerne på afstand og var den, der ringede til politiet. Så hun har ikke rigtig set, hvad der skete.

Dernæst et vidne, der så episoden på 20-30 meters afstand, og mener, at tilbageholdelsen så voldsom, men fornuftig ud. Så Bjarke, der også var med bussen, og til sidst en taxachauffør, der kom til, da Jonas lå på jorden, og som filmede det med sin mobil.

På den optagelse kan man se Jonas vride sig rundt med en kontrollør siddende på hans overkrop, den anden på hans ben. En stemme i baggrunden råber:

»Lad ham dog få noget luft! I sidder jo på hans lunger, for helvede!«

Den første kontrollør forklarer for retten, at den unge mand var aggressiv fra starten og »havde meget travlt med at komme ud af bussen«. Da han ikke har tilstrækkelige klip på kortet, siger kontrolløren til tiltalte, at »det bliver en afgift« og beder om id.

Jonas ruller med øjnene og ryster på hovedet, mens han ser skiftevis på vidnet og den beskikkede forsvarer.

'Kender du reglerne?'

»Han kalder min kollega perker og sparker og slår mod os, da vi tilbageholder ham,« siger vidnet, »og så er der nogle personer, jeg ved ikke, hvor de kommer fra, men de truer os og er faktisk på hans side...«

Jonas griner og nikker.

Da forsvareren får overladt spørgeretten, vil han vide, om kontrollørerne skubber Jonas ind i bussen. Det kan kontrolløren ikke huske.

»Du kan ikke huske det?« udbryder forsvareren.

»Men plejer I da at skubbe til kunderne?«

»Nej, selvfølgelig ikke, sådan plejer det ikke at være, men det var heller ikke, som det plejer med den tiltalte,« forklarer vidnet. Men han kan ikke huske, om det er sket lige den dag.

»Nu er det sådan, at Movia har regler for kontrollørerne, kender du til de regler?« vil forsvareren vide.

Vidnet tøver.

»Kender du reglerne, eller kender du dem ikke!?« bliver forsvareren ved og læser til sidst op af reglerne.

Af dem fremgår, at kontrollørerne ikke må komme i fysisk kontakt med kunderne.

»Men når vi føler os truede, er det ikke længere billetkontrol, så er det noget helt andet, så reagerer vi som mennesker...« siger kontrolløren.

»Men kender du til de her regler?« spørger den beskikkede forsvarer igen.

»Jeg bliver i tvivl, når du spørger på den måde... den måde, du spørger på... når anklageren spørger stille og roligt, kan jeg svare på det hele, men den måde du spørger på... jeg bliver i tvivl om alt...«

Den beskikkede forsvarer konstaterer, at kontrolløren ikke kan huske, om de skubbede til Jonas.

Synes det er livsfare

De to mandlige kontrollører forklarer samstemmende, at det var Jonas, som var aggressiv, og at de følte sig nødsaget til at tilbageholde ham med magt, indtil politiet kom. Begge forklarer ligeledes, at de på grund af truende tilskuere slap ham fri, inden politiet var nået frem, og at Jonas derefter tog kvælertag på den ene kontrollør, og slæbte ham hen ad fortovet. Den kvindelige kollega har ikke set det, da hun ifølge eget udsagn var optaget af en truende tilskuer.

Taxachaufføren, der filmede tilbageholdelsen har heller ikke set det og mener, at han helt sikkert ville have bemærket det, da han stod lige ved siden af. Han er tilsyneladende en af dem, som den kvindelige kontrollør har opfattet som truende.

»Jeg sagde til dem, at han kan ikke trække vejret,« siger taxachaufføren, »og så sagde hun, at det ragede ikke mig. Men det gjorde det, for han kunne ikke trække vejret. Men hun sagde bare, at jeg skulle holde kæft og blande mig uden om. Så sagde jeg o.k., men jeg filmer det. Den ene af mændene holdt på hans hals, da han lå på jorden, det var derfor, jeg blandede mig.«

Forsvareren spørger, om vidnet opfattede det som om, tiltalte var i livsfare.

»Jeg synes, det er livsfare, når man ikke kan trække vejret.«

Efter næsten fire timers retsmøde og seks vidneforklaringer annoncerer dommeren frokostpause indtil kl. 13.30. Tilbage er kun procedurer fra anklager og forsvarer.

Hadsk stemning

Klokken er 13.25. Anklageren sidder og ordner negle, bladrer i papirerne. Over for sidder den beskikkede forsvarer og joker lidt, mens Jonas står bag sin stol og ser ned i en mappe. Han løfter ud i skjorten og puster ned i den. Hans far går lidt frem og tilbage, ser ud på solskinnet i gården. Movia-tilhøreren sidder og betragter retssalen, sms'er.

Så kommer domsmændene ind, og alle rejser sig.

Jonas' straffeattest gennemgås - en enkelt udeblivelsesdom og en bøde på 1.000 kroner for hashbesiddelse i 2008. Forsvareren lægger vægt på, at Jonas har »ordnede familieforhold«, er under uddannelse, og »inde i den gode gænge«.

Anklageren påpeger i sin procedure, at Jonas' handlinger falder ind under vold mod tjenestemand i funktion, da kontrollørerne var i uniform og helt tydeligt var på arbejde. Men det, at Jonas blev tilbageholdt, falder ikke under Movias regler. Her var der tale om »civil anholdelse«, der udelukkende blev voldsom, fordi han gjorde modstand.

Og man kan ikke påkalde sig »nødværge« under en civil anholdelse, understreger anklageren. Taxachaufførens vidneudsagn bør man ikke lægge for meget vægt på, da han kom til sent i forløbet og »har været farvet af den hadske stemning blandt tilskuerne«.

Anklageren kræver tre måneders ubetinget fængsel og mener ikke, at »den tiltaltes gode forhold kan lægges til grund for betinget straf«.

Politistat

Forsvareren gentager, at tiltalte havde gyldig billet, og det ville kontrollørerne have kunnet konstatere, hvis de havde tjekket »stille og roligt«.

»Men det gør de ikke!«. Den beskikkede forsvarer hæver stemmen:

»I stedet udviser de magtbrynde og en form for vold, når de spærrer vejen og skubber. Det er magtmennesker, der udøver politistatsmetoder i deres egen lille verden!«

Forsvareren mener, at de to kontrollørers forklaringer lyder, som om de er aftalt på forhånd.

»At min klient skulle have taget den ene under armen og slæbt ham hen ad fortovet, er det pure opspind. Det er ikke understøttet af nogen andre vidner. Og det med civil anholdelse - for hvilken forbrydelse?! At have stemplet forkert? På grund af en automat, der ikke virker!«

Forsvareren mener, at det ikke kan være »denne rets opgave at ødelægge en ung mands karriere og vej mod at blive en god samfundsborger.«

Symbolsk forsvarer

Da domsmændene er på vej ud for at diskutere dommen, siger den beskikkede forsvarer: »Ja, altså, det er jo ikke fordi, jeg vil skynde på jer, men jeg er simpelthen nødt til at gå klokken halv tre.«

Dommeren ser på sit ur. 14.15. Hun ser stramt ned på forsvareren:

»Jamen altså, skal du gå? Hvem skal så tage imod dommen?«

»Ja, tiltalte er her jo, og hans far er her også, så...«

Dommeren vifter ham af, »ja, ja,« og de går ud bagved.

Klokken 14.30 tager forsvareren sin mappe, og siger til Jonas:

»Ja, der er jo alligevel ikke mere, jeg kan gøre, hø hø, så min tilstedeværelse er kun af symbolsk betydning, om man så må sige...«

Jonas står lidt for sig selv, indtil hans far kommer tilbage fra rygepause.

»Har du hans nummer?« spørger Jonas. Faren nikker, og siger hen for sig:

»Det er utroligt, hvad der kan komme ud af 20 kroner.«

Han mener vist klippekortet.

Tiden går. Jonas fifler med sin telefon.

»Folk ringer også hele tiden...«

Han sludrer lidt med faren om et røgdykkerkursus næste uge.

Klokken 15.00 er afgørelsen klar. Retten finder det bevist, at tiltalte startede med knytnæveslag mod kontrollørerne. Samt at han tildelte flere spark og slag, mens han lå på jorden. Og at han efterfølgende tog den ene kontrollør i et halsgreb.

Uden for i solen tænder Jonas og hans far en smøg. Med 30 dages betinget fængsel på straffeattesten og farens arm om skulderen går Jonas ned mod Rådhuspladsen.

Alle navne i serien er opdigtede, da deres identitet er irrelevant for indholdet i retssagen. Det er derfor unødvendigt at knytte konkrete personer til disse sager i offentligheden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Er der tale om "vold mod tjenestemand i funktion"? Movia-kontrollerer er funktionærer...

Det handler vel om straffelovens § 119, der handler vold mod nogen i offentlig tjeneste eller hverv, hvilket i sig selv egentligt burde være en overdrivelse af Movia-funktionærernes rolle...

Med en strafferammer på 8 års fængsel må 1 måned betinget siges at ligge i den absolut billigste ende.

Mange tak for endnu et referat. Det er jo direkte pinligt at få beskrevet, hvor uprofessionelt og uværdigt domstolsbehandlingen ofte foregår. En forsvarer der forsøger at besnakke domsmændene, f.eks.

Måske er lektien, at skulle man stå tiltalt for noget alvorligt, skal man ikke nøjes med en beskikket advokat. De er vist ikke meget bevendt...

Lene Timmermann

Movia må da kunne stævne forsvareren for injurier: "Han er vel bøsse". Og hvorfor i alverden reagerer dommeren ikke på sådan en udtalelse!

Det må være belastende at arbejde som buschauffør/kontrollør i København, når man kan risikere overfald og trusler. Det ville være fint om de to parter - kontrollør og passager - i stedet kunne opklare problemerne stille og roligt. Kan man skrue tiden tilbage?

Heinrich R. Jørgensen

Lene,

ja, man kan undre sig over, hvilke tvivlsomme talenter der kan bruges som beskikkede forsvarere...

Konfliktløsningsråd er det vistnok netop taget initiativ til i Danmark, i en vistnok temmelig begrænset udgave. Du har ret i, at konfliktløsning og mægling er suverænt bedre metoder til at få løst de fleste konflikter, end et meget formelt og stift domstolssystem, der i sagens natur ansporer sagens parter til at puste sig op af selvretfærdig harme, i stedet for at få punkteret parternes ego og ensidige opfattelse så tilpas meget, at de i det mindste kan se hvor og hvorfor det gik galt for dem, og blive enige om hvordan de kommer videre fra deres uheldige oplevelse.

Jeg forstår ikke den undren over hvorledes retsmøder forløber i straffesager, sådan er virkeligheden, og enhver kan jo følge med i den, ved at indfinde sig i retslokalet.
Retsmøder, men sjældent grundlovsforhør, er for åbne døre.

Det er imidlertid meget sent at sagen afgøres, og det er straffen også udtryk for.
Der skal jo ikke gå et år før sagen kommer for - det er ren slendrian, og medfører at vidnerne ikke rigtigt kan huske hvad der skete.
Det påvirker så også straffens længde, også under hensyn til gerningsmandens kår - de subjektive strafbetingelser, der ofte, men ikke altid, kan have ændret sig til det bedre, i det erfaringen ofte viser, at unge menneskers sociale kår, såsom kæreste, arbejde og et passende sted at bo, kan holde dem ude af kriminalitet.

"Måske er lektien, at skulle man stå tiltalt for noget alvorligt, skal man ikke nøjes med en beskikket advokat. De er vist ikke meget bevendt…"

Der er ingen retssikkerhed i dette land, uden at man har penge. Resten er en illusion, så meget for retsstat.

Lene Timmermann

De kan nu selv være meget agressive og provokerende i deres fremtoning, prøvede det selv i metroen, hvor jeg spurgte om man ikke stemplede nedenunder inde på Christianshavn. Efterfølgende sagde han at jeg skulle stemple deroppe, men det var udelukkende et info spørgsmål, jeg havde allerede klippet. Da jeg ville vise dem kortet nægtede de at kigge på det, blev fjendske og manede mig væk fra rulletrappen. Indtil jeg blev vred, så kiggede damen ned på det...når ja, du har jo klippet. Det er ikke studenterhuen der trykker.

Så jeg giver ikke meget for deres forklaring, plus jeg ved hvordan retssystemet, ikke virker.

Jesper Wendt

Der er jo både gode og mindre gode håndværkere, og således også gode og mindre gode advokater....

Man kan således spørge en god advokat, om han er villig til at modtage beskikkelse, og hvis han er rigtig god bliver man frikendt og får erstatning ;-)

Frej Klem Thomsen

Tak til Nina Trige Andersen for endnu et fascinerende indblik i dagligdagen i de danske retssale. Det er usædvanligt interessant - og besynderligt nok helt unikt - at læse den slags i en dansk avis.

Et eller andet sted er det jo ret problematisk, at dommeren blåstempler det at kontrolørerne må lave civile anholdelser. Da de absolut ingen forudsætning har for at udføre denne opgave, samtidigt kan situationerne meget nemt mistolkes, som denne sag også bærer præg af.

Som udgangspunkt, kan vi vel forvente disse sager eskalerer herfra.

Heinrich R. Jørgensen

Niels Mosbak:
"Man kan således spørge en god advokat, om han er villig til at modtage beskikkelse"

Hvordan gør man det? Henvender man sig til advokaten og får et tilsagn, således at når sagen skal berammes og man tilbydes at blive beskikket en advokat, siger man ja tak, lige præcis denne advokat vil jeg gerne have beskikket?

Betyder det, staten betaler regningen, eller drejer det sig om, at staten betaler en bestemt sats og så betaler man et kvalitets-tillæg til advokaten?

Må kontrollører uden forklaring bede om ID? Er det ikke kun politiet, der må det?

Og den her, det må da fyringsgrund?

"Men når vi føler os truede, er det ikke længere billetkontrol, så er det noget helt andet, så reagerer vi som mennesker…« siger kontrolløren."

I er i uniform, i har magten. I kan derfor ikke længere undskylde jer med, at 'vi følte os truede'. Det er jo jer, som er i uniform, der netop her skal bevare overblikket. Og netop ikke gå i panik.

Og nu er det ikke alle mennesker, som har ID på sig.
(I DK behøver man nemlig ikke altid at bære identitets-papirer på sig).

Marianne Mandoe

@ Heinrich R. Jørgensen

Betyder det, staten betaler regningen, eller drejer det sig om, at staten betaler en bestemt sats og så betaler man et kvalitets-tillæg til advokaten?

Dette svar er afgivet af en advokat, på en rådgivningsside. Læg mærke til at hvis man bliver dømt, så hænger man på regningen. Også hvis man ikke selv har valgt advokaten.

Alle der bliver sigtet for en forbrydelse har ret til at få beskikket en advokat som forsvarer - uanset indkomst og formue.

Salæret til den beskikkede forsvarer betales af det offentlige via dommerkontoret.

Hvis man bliver dømt, vil man blive pålagt at betale omkostningerne ved sagen. Disse omfatter også salæret til forsvareren - så på den måde kommer man til selv at betale. Hvis den dømte ikke kan betale, har politiet der skal inddrive omkostningerne ingen fortrinsstilling og ofte lykkes det ikke at få den dømte til at betale.

Hvis man bliver frifundet, betaler statskassen omkostningerne ved sagen.

Lene Timmermann

Jesper Wendt:
Hvis du læser slutningen af mit indlæg, kan du se at jeg netop siger at der er to parter. Blot er det vel trods alt nemmere at være passageren, som - formentlig - kun er ude for den ubehagelige og uretfærdige oplevelse du nævner én gang, mens chauffør/kontrolløren møder fjendtlighederne hver arbejdsdag.
Men jeg kender ikke meget til problemet, fordi jeg flyttede fra København til "udkantsdanmark" for 30 år siden, og herude kan man sludre hyggeligt med chaufføren om hinandens liv ...

Gert Hjembæk

Jeg har nok mest tiltro til den version, hvor kontrolørende overfalder den sagesløse passager.
movia (latterligt navn), magter ikke at få busdriften til at fungerer, cheferne vil hellere kontrollere, end leve op til at være et kollektivt trafikselskab.

Jeg bor i Vestsjælland.
Her skal dette selskab køre børn i skole, karakter for det! Dårligt, eller utroligt dårligt, vi følger selv vores børn i skole, busserne de anvender, er af så dårlig standard, så det er unævneligt.
MØVIA burde være det rette navn. Buschaufførerne for bøder for ikke at være korrekt påklædt.
De sender kontrollanter rundt for at se efter om buschaufføren køre til tiden.
De er grove og brovtende, jeg har kun dette fra Chaufførerne.
Men disse er mere troværdige end MØVIA, nogen sinde bliver.

Heinrich R. Jørgensen

Marianne Mandoe,

mange tak for forklaringen. Som den opmærksomme nok kan regne ud, har jeg endnu ikke befundet mig i sådan en situation.

På baggrund af Nina Trige Andersens artikler og andre erfaringer, tror jeg valget i givet fald ville komme til at bestå mellem at få en stjerneadvokat til at føre sagen, eller føre denne selv. Med passende forberedelse mht. procedurer o.a., må det være vanskeligt at gøre et ringere job end de såkaldt professionelle.