Sverige og Norge afviser overvågning

Dansk Folkepartis norske søsterparti, Fremskrittspartiet, er imod. Størstedelen af Norges konservative parti Høyre, og det socialliberale Venstre er imod. I Sverige er det borgerlige parti Moderaterna også imod. Men i Danmark indførte regeringen i 2007 den såkaldte logningsbekendtgørelse, som betyder, at de danske teleselskaber skal registrere danskernes telefonsamtaler, sms'er og e-mail og gemme informationerne i et år.

Torbjørn Røe Isaksen er medlem af det norske Høyre, og han betegner sig selv som stærk modstander af den lov, der tvinger teleselskaberne til at registrere borgernes kommunikation.

»I norsk sammenhæng er loven det største indgreb i privatlivets fred i løbet af de sidste mange år. Jeg mener, man skal være ekstremt skeptisk over for en lov, som vil overvåge almindelig borgere i så høj grad og give politiet så stor magt,« siger han. Torbjørn Røe Isaksen sammenligner loven med DDR-tilstande, og han stiller samtidig spørgsmålstegn ved, om loven overhovedet har en effekt.

»Direktivet kommer ikke til at fange terrorister og kriminelle. Kort fortalt fordi den er så vældig let at omgå. Der er mange områder, som slet ikke er omfattet af loven - f.eks. Skype-telefoni - og det giver et kæmpe hul i loven,« siger han.

Endnu ikke indført

I Norge står Arbeiderpartiet alene som fortalere for den lovgivning, som udspringer af et direktiv fra EU. Det betyder, at regeringspartiet er afhængig af Høyre, hvis loven fra EU skal gennemføres. Indtil videre ser det ud til at blive svært, fordi en overvægt af Høyres medlemmer er imod.

»Høyre er splittet på det her punkt, og der en klar overvægt af folk, der er skeptiske,« fortæller Torbjørn Røe Isaksen, som selv hører til skeptikerne.

Modstanden i partierne betyder, at Norge ikke har indført direktivet om registrering endnu. Det er også tilfældet med Sverige, som i modsætning til Norge er forpligtet til at følge loven via landets medlemskab af EU. Det ændrer dog ikke ved, at Sverige heller ikke har indført loven og nu står til at få en millionbøde fra EU. Men modstanden mod loven i Sverige og Norge er langt fra enestående. EU havde på forhånd givet medlemslandene mulighed for, at de kunne udskyde gennemgørelsen af direktivet, og udover Sverige har Tyskland, Holland, Storbritannien, Belgien, Estland og Finland også valgt at benytte sig af det tilbud.

De svenske partier i Rigsdagens forsøgte at nå til enighed om et lovudkast om direktivet tilbage i februar, men forhandlingen om det kontroversielle direktiv blev afbrudt, fordi partierne ikke kunne blive enige. I den forbindelse udtalte Charlotte Cederschiöld fra de borgerlige Moderaterne, at det var godt, forhandlingen var gået i stå. Det svenske justitsministerium forventer ikke, at der ikke vil ske noget i forhold til direktivet, før valget til af september er afviklet.

Siden i mandags har Information sat spot på logningsbekendtgørelsen, som blev indført i forbindelse med terrorpakke II i 2007. Det sker i anledning af, at Folketinget og EU skal evaluere lovgivningen til efteråret.