Læsetid: 3 min.

Den tabubelagte folkesygdom som Folketinget 'glemte'

400.000 danskere i alle aldre lider af inkontinens, og det er et stigende problem, som koster milliarder. Ingen taler om det. Heller ikke Sundhedsstyrelsen eller ministeren vil forholde sig til problemet, men nu har DF fået nok
26. juli 2010

Selv om 400.000 danskere lider af inkontinens, ufrivillig vandladning, taler de færreste om det, og det gælder også beslutningstagerne. Mens fedme, kræft og rygning er kommet øverst på dagsordenen i sundhedssektoren, er der stadig ingen fokus på inkontinens.

Undersøgelser viser, at det både halter med forebyggelse og behandling på området, som ellers koster sektoren omkring to milliarder statskroner årligt.

»Politikerne er udmærket klar over de store tal på området, men de vil ikke tale om det. De vrider sig, for det er også et tabu for dem,« lyder det fra Asse Randstoft, sekretariatschef i Kontinensforeningen.

Også overlæge på urologisk klinik på Odense Universitets Hospital, professor Steen Walther kritiserer den ringe fokus på inkontinens.

»Ingen politikere har villet stille sig op og gå foran på området. Det er synd og skam, for med den rette opmærksomhed og forebyggelse, kunne mange få hjælp,« siger han og mener, at inkontinens er en af de mest oversete sygdomme overhovedet.

At leve med skam

Ufrivillig vandladning medfører ringere livskvalitet for de ramte, viser undersøgelser foretaget af Kontinensforeningen.

Her fortæller personer med inkontinens, hvordan de ikke tør henvende sig til egen læge til trods for, at sygdommen går ud over både arbejds- og fritidsliv.

En evaluering foretaget af Sundhedsstyrelsen påviste også for nylig, at behandlingen af kvinder med inkontinens halter gevaldigt. Praktiserende læger følger ikke de faglige retningslinjer, og 19 procent af kvinderne bliver ikke undersøgt for inkontinens, når de henvender sig hos deres egne læger.

»En dårlig læge kan finde på at sige: Gå hjem og knib, og så kan kvinderne ellers leve med inkontinens resten af livet. Men der er også mange patienter, som ikke selv slår nok i bordet, fordi de føler skam ved at tale om inkontinens,« siger Aase Randstoft, der ikke forstår, hvordan en så udbredt folkesygdom, kan gå relativt ubemærket hen i offentligheden.

Hun efterlyser meget mere oplysning og vejledning på området, som hun mener, er omgærdet af myter og misforståelser.

»Vi har informeret Sundhedsstyrelsen om problemerne, og vi sender alle vores informationer både til (sundhedsminister) Bertel Haarder (V) og sundhedsordførerne, men det har ikke nyttet så meget,« forklarer hun og fortsætter:

»Vi kan se, at politikerne træder frem i fitnesscentre og spinner for fedme eller støtter brysterne. Sådan er vi er kommet langt med både rygning, fedme og kræft, men vi mangler at både befolkning og politikerne taler om inkontinens, der er et kæmpe tabu.«

DF står frem alene

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, der selv har arbejdet mange år i ældreplejen, er enig i kritikken og oplever selv at være en af de eneste i Folketinget, der interesserer sig for emnet.

»Jeg har taget inkontinensproblemet op flere gange. Jeg stillede for ikke så længe siden spørgsmål til Bertel Haarder (V) og har forsøgt at fortælle de andre, hvor stort et problem det er både samfundsøkonomisk og for dem, der lider af det. Men der bliver talt uden om, og folk trækker på skuldrene,« siger hun, men agter at rejse spørgsmålet igen.

»Samfundsøkonomisk er det hul i hovedet ikke at gøre noget, for jeg har set, hvor tårnhøje udgifterne alene til bind og bleer og den slags er til hver enkelt person området.«

Ifølge Liselott Blixt er det ikke kun regioner og kommuners ansvar, for Folketinget og ministeriet kan hjælpe til at koordinere fokus på forebyggelsen og burde stille krav til retningslinjer for behandlingen.

»Jeg vil bede Bertel Haarder være med til at udvikle nogle retningslinjer på området og vil snarest invitere foreningerne, der har forstand på det til dialog, for jeg kan ikke råbe resten af Folketinget op alene.«

Sundhedsministeriet opfatter det som et lægefagligt og ikke politisk spørgsmål at vurdere, hvorvidt indsatsen i forhold til enkelte sygdomme foregår godt nok. De henviser derfor til Sundhedsstyrelsen, hvis formål er som det formuleres: »... at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte«.

Men i Sundhedsstyrelsen er inkontinens slet ikke et indsatsområde, forklarer souschef i styrelsens Center for Forebyggelse, Annemarie Knigge:

»Den direkte forebyggelse i hverdagen i forhold til patienter og borgere påhviler regioner og kommuner, og jeg er sikker på, at de både er opmærksomme på det forebyggende element samt de økonomiske besparelser, der ligger i forebyggelse af inkontinens,« siger hun og forklarer, at Sundhedsstyrelsen har generelle anbefalinger vedrørende fysisk aktivitet og motion, som også vil virke forebyggende i forhold til inkontinens.

Liselott Blixt kalder det »meget kedeligt«, at Sundhedsstyrelsen ikke ser inkontinens som et indsatsområde og fastholder, at hun vil arbejde for bedre nationale retningslinjer på området.

mang@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dejligt at der endelig er en politiker, som gider tage dette problem op og en journalist som vil skrive om det.

Tror problemet snarere er, at der er 400.000 som IKKE lider af inkontinens i større eller mindre grad, inkl. mig selv. Gør knibeøvelser obligatorisk i de større klasser i f.eks. gymnastiktimerne, sådan at folk vænner sig til disse. Tænk hvor mange millioner det offentlige kunne spare på dette. Stor tak til Information, for at tage dette problem op. Prøv at søge her på Information efter "Inkontinens".

Jeg i færd med at lave projektet findtoilet.dk og vandt også ODIS-prisen. Fra en mobiltelefon skal man kunne finde det nærmeste offentlige toilet. Vil også lave diskussionsfora, så alle kan komme til orde, og vi kan få disse problemer frem i offentligheden og få politikerne samt kommunerne i tale.

Det nytter jo ikke at nedlægge toiletterne, fordi nogle idioter smadrer dem. DSB er ved at nedlægge de fleste, hvilket bevirker at folk jo bare besørger på perronerne, hvilket man i øvrigt tydeligt kan lugte, især på Nørreport. Vi har jo alle brug for at komme på toilettet. Nogle hurtigere end andre.

Løsning: Bemanding af alle offentlige toiletter. Arbejdsløse kan efter turnus ansættes til at bemande disse, og folk der ikke kan sproget vil blive hurtigere til at lære dansk samt lære danskerne at kende og på den måde blive hurtigere integreret.

Bedre opdragelse af vores unge drenge, hvis største fornøjelse er at smadre alt hvad de kommer i nærheden af uden tanke på, hvad de ødelægger for alle os andre. Kameraer foran toiletterne samt mulighed for at sende SMS, når man opdager et smadret toilet, så video samt SMS måske kan finde disse idioter og give dem en hård straf.

/Tine