Nyhed
Læsetid: 2 min.

Telebranchen: Overvågning er nytteløs

På et år har politiet brugt telebranchens registreringer i 134 sager. For telebranchen har overvågningen siden 2007 kostet 300 millioner kroner. Talsmand for branchen kritiserer lovgivningen
Indland
21. juli 2010

Mængden af data hos de danske teleselskaber er enorm. For oplysningerne om danskernes telefonsamtaler, sms- og mailkorrespondancer har hobet sig op, siden loven om registrering blev indført som en del af Terrorpakke II tilbage i 2007. Det fortæller formand for Telekommunikationsindustrien og juridisk direktør hos Telia Jens Ottosen-Støtt.

»Hvis vi fortsætter på den måde, vil mængden af data blive 300 gange så stor i løbet af de næste fem år, og det betyder kæmpestore omkostninger for teleselskaberne. Men vi skal bare gøre det gratis som en service til samfundet,« siger han.

TDC's regulatoriske chef, Anders Thomsen, fremhæver også den stigende mængde data som en stor udfordring.

»Mængden af data stiger hele tiden, fordi folk begynder at bruge flere forskellige kommunikationsformer. Når mængden stiger, bliver det sværere at finde frem til de relevante oplysninger og bruge dem til noget,« siger han.

Huller i systemet

Ud over at det har kostet telebranchen omkring 300 millioner kroner at yde den service, tvivler Jens Ottosen-Støtt også på, om registreringerne overhovedet bliver brugt.

»Vi har svært ved at se nytteværdien af al denne registrering, når kravet om registrering ikke gælder for f.eks. offentlige kontorer, uddannelsesinstitutioner, biblioteker og boligforeninger. En nogenlunde intelligent terrorist ville nemt kunne undgå at blive registreret ved at gå efter de helt åbenlyse huller, som er i systemet,« siger han.

Telebranchen har i snart tre år registreret informationer om danskernes aktiviteter på nettet og i telefonrøret, og ifølge Jens Ottosen-Støtt er det helt indlysende, at der bliver gemt en masse oplysninger, som slet ikke bliver brugt.

»Der er tale om informationer, som er fuldstændig ligegyldige i en efterforskningsmæssig sammenhæng. I de terrorsager, der har været kendt af offentligheden, har man ikke haft brug for disse data, for der har man brugt de traditionelle metoder,« siger han og tilføjer, at han er nået frem til den konklusion via politiets egne tal og oplysninger om den mængde information, som telebranchen har udleveret.

En ren udgift

Anders Hansen understreger, at han ikke har noget imod at udlevere informationer til politiet, men han undrer sig over, at det er telebranchen alene, der skal betale regningen.

»For os er det en ren udgift, og vi bruger ikke oplysningerne til noget. Der burde være en offentlig finansiering eller medfinansiering, så vi kan få en vurdering af, om der bliver brugt de rette ressourcer,« siger han og tilføjer, at politikerne muligvis havde fundet en anden måde at forholde sig til loven på, hvis de selv skulle have fundet pengene.

Ifølge TDC's regulatoriske chef er der kun to steder, pengene kan komme fra.

»Enten falder vores priser ikke så meget, som de normalt ville, eller også må vi droppe vores investeringer i bredbånd eller andre nye tiltag. Det betyder lavere omkostninger for os eller flere for kunderne,« siger Anders Thomsen.

»Det er en stor regning, som er væltet ned over os, og som intet har at gøre med vores forretning. Vi kan godt være bekymrede for, hvad næste skridt bliver.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nikolaj Langemark

Ja, det skandaløse i sagen her er jo regningen for overvågningen. At vores frihed bliver mere og mere indskrænket er ligegyldigt, bare nogen vil betale for det.