Læsetid: 3 min.

Tidsrejsen i Lejre

I Sagnlandet Lejre er der stenalderuge. Her kan man møde buskmænd fra Namibia, der forstår sig på at leve som jægere og samlere
Buskmænd fra Namibia har i denne uge været på besøg i Sagnlandet Lejre. De skal vise, hvordan man levede som jægere og samlere i stenalderen.

Buskmænd fra Namibia har i denne uge været på besøg i Sagnlandet Lejre. De skal vise, hvordan man levede som jægere og samlere i stenalderen.

Kristine Kiilerich

31. juli 2010

»Vær hilset, Falke!«

PR-mand og arkæolog Henrik Schilling fra frilandsmuseet Sagnlandet Lejre hilser på sin kollega.

»Vær hilset!« svarer Falke, som egentlig hedder Matteo Pilati. Men nu er der stenalderuge, og så hedder han Falke og er iklædt skindbukser, skindskjorte, pels og bare tæer (plus et par briller). Et outfit inspireret af den østrigske gletschermand Ötzi (bortset fra brillerne). Danske stenaldermænds tøjvaner kender man ikke.

Men Information er her heller ikke for at møde danske stenaldermænd, vi er her for at møde buskmænd fra Namibia. I telefonen har Henrik Schilling fortalt, at de på grund af vejret er trukket indendøre, hvilket vil sige i en kopi af en dansk stenalderhytte fra Nivå.

Og ganske rigtigt - inde i hytten sidder /Aao Nlaici, Khaum Ilóce og Tciixo Carisa fra Ju/hoansi-folket i Namibia. Skråstregerne udtales som klik med tungen.

»Her er ret dejligt, bortset fra regnen,« siger Khaum Ilóce, som er 24 år.

- Hvad har i lavet her?

»Vi har vist folk, hvordan man laver buer, og hvordan man laver snoren til dem,« svarer den lidt ældre /Aao Nlaici (sin præcise alder kender han ikke).

»Eller det har mændene gjort. Kvinderne laver halskæder af f.eks. æggeskaller,« fortsætter han. Tciixo Carisa sidder netop og laver en halskæde. Rundt om bålet i den tilrøgede hytte sidder europæiske stenalderentusiaster i stenaldertøj og besøgende i regntøj og kigger på.

Læremestre

De tre Ju/hoansi'er er yderst rutinerede i at være genstand for folks nysgerrighed. Hjemme i Namibia har deres landsby de sidste 7-8 år levet af et 'levende museum', de selv har bygget, hvor de viser bedsteforældrenes traditionelle levevis frem. Når der kommer turister, hopper de ligesom nu i traditionelt tøj, altså næsten ingenting, og flytter ind i museet.

»Da der først begyndte at komme turister, var det lidt mærkeligt for nogen af os, men ikke længere,« siger /Aao Nlaici.

»Det var en forandring at få så venlige besøgende. De kom med gaver, såsom kuglepenne - ting, folk aldrig i deres liv havde haft.«

Ideen til det levende museum i Namibia fik Werner Pfeifer, som er tysksproget namibier og stenalderentusiast. Han sidder også i hytten - i bare ben, fuldskæg og skindskjorte. Han havde set konceptet i danske jernalderlandsbyer og mente, at det kunne overføres til Namibia, hvor han i dag arbejder som turistguide. Det er også Werner Pfeifer, der står bag rejsen til Europa, hvor de har besøgt adskillige lande.

»De er ikke fremvisningsgenstande, de er turister. Hovedideen er, at de skal forstå, hvem europæere er, hvordan deres kultur er, så de bedre kan forstå de mennesker, som kommer og besøger dem,« siger han.

- Er du ikke bange for, at man ved at placere dem i en stenaldersammenhæng fremstiller deres kultur som tilbagestående?

»Nej, det er ikke et menneskeshow som dem, man lavede for hundrede år siden. De er her som lærere, ikke som fremvisningsgenstande.«

Khaum Ilóce bekymrer sig heller ikke om sin rolle.

»Det er dejligt at se, at der er andre, som viser deres gamle kultur frem ligesom os. Vi troede, vi var de eneste,« siger han.

Henrik Schilling fortæller, at han mener, at det giver naturfolk som Ju/hoansi'erne stolthed at kunne vise deres kultur frem.

»Man burde næsten have gjort det samme i Grønland,« siger han.

Kulturudveksling

De europæiske stenalderentusiaster i Lejre er behørigt imponerede af de tre besøgendes færdigheder.

»De er virkelig rutinerede til at bygge en lejr,« siger den 44-årige hollandske computerprogrammør Anneke Meijer - i skindkjole - hvis mand sidder uden for hytten i skindhat og hugger i flint.

Også Matteo Pilati er begejstret:

»De er imponerende gode til at arbejde med materialer. Selvom de aldrig har arbejdet med asketræ før, byggede de nogle virkeligt gode buer.«

Med rundt på rejsen i Europa er et tysk filmhold, som dokumenterer afrikanernes oplevelser. Dem er der mange af. Vandrutsjebane og 3D-film er nogle af de sjovere førstegangsoplevelser, fortæller Khaum Ilóce. Der var også overraskelser - flere biler, højere huse og mere mylder end forventet. Og flere fattige europæere:

»Mens vi har rejst, har vi set mange hvide mennesker, som arbejdede med rengøring eller vejarbejde. Det troede vi kun, at det var sorte, som gjorde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

Kommentar til billedteksten: Buskmænd som lever i nutiden, kan ikke vise hvordan man levede, som jægere og samlere i stenalderen. De kan til gengæld vise, hvordan man lever som jægere og samlere i 2010.
Og kære Henrik Schilling lad for guds skyld være med at komme til Grønland – med dit budskab om naturfolk og kultur. Du risikere at få en røvfuld!