Læsetid: 3 min.

Venstre afviser nye asylregler for Danmark

En reform af EU's asylpolitik er stærkt påkrævet, efter det græske system er i kollapset. Nye regler skal sikre, at asylansøgerne får en ensartet behandling, men står det til Venstre, skal Danmark holde sig helt udenfor de fælles regler. Det kan blive svært, påpeger forsker
Der er reelt stor forskel på, hvordan EU-landene behandler asylsøgere. Her nys ankomne flygtninge på den græske ø Lesbos. Her opholder sig ofte 800 flygtninge i faciliteter beregnet til 250.

Der er reelt stor forskel på, hvordan EU-landene behandler asylsøgere. Her nys ankomne flygtninge på den græske ø Lesbos. Her opholder sig ofte 800 flygtninge i faciliteter beregnet til 250.

John Kolesidis

19. juli 2010

EU's asylsystem er i krise, og den eneste løsning er en harmonisering af EU-reglerne, så asylansøgere sikres en ensartet behandling over hele unionen. Det påpeger flere eksperter, efter at Grækenlands asylsystem er blevet voldsomt kritiseret for at krænke asylansøgernes mest basale rettigheder. EU ventes at vedtage nye harmoniserede asylregler i 2012, der på en række områder vil sikre asylansøgere bedre vilkår.

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke forpligtet til at overholde de fælles EU-regler, og sådan skal det fortsat være, mener Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen.

Danmark har en parallelaftale til Dublin-konventionen, der gør det muligt at udvise ansøgere til andre europæiske lande, hvis en ansøger i forvejen er registreret der. En aftale, der særligt har vist sig gavnlig for de nordlige lande, der kan sende flygtninge tilbage til sagsbehandling i grænselandene mod syd.

Den danske parallelaftale bortfalder ved vedtagelsen af nye EU-regler, men ifølge Karsten Lauritzen bør Danmark forhandle sig til en ny særaftale, der sikrer, at Danmark fortsat kan have strengere regler:

»Meget tyder på, at flertallet af lande i EU vil en anden udlændingepolitik end flertallet af den danske befolkning. Det vil være udemokratisk, hvis EU ikke vil respektere danskerne. Regeringen har ingen intentioner om at ændre på asylkravet,« siger han.

Men så simpelt er det langt fra, siger forsker i EU's asylpolitik på Dansk Institut for Internationale Studier Thomas Gammeltoft-Hansen.

»Det vil EU ikke nødvendigvis acceptere. I forvejen er der stor modstand mod Danmarks forbehold, og mange af de nye medlemslande har svært ved at se, hvorfor Danmark har behov for udlændingeforbeholdet. Området er jo også politisk højspændt i de lande,« siger han.

Dublin-konventionen forudsætter en ensartet behandling i unionen, men i realiteten er praksis vidt forskellig fra land til land. De nye harmoniserede regler skal netop gennemføres for at gøre op med forskellene imellem landene. Derfor kan det blive problematisk, hvis de danske regler i fremtiden bliver meget mere restriktive end i resten af EU.

»Retsforbeholdet sætter Danmark i en pudsig situation. På den ene side er vi med i Dublin, men på den anden side er vi ikke omfattet af de fælles asylregler, der skal sikre, at Dublin kan fungere,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Grækenlands mangelfulde asylsystem har nu fået Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til at sætte en stopper for udvisninger til Grækenland i over 500 sager, da man ikke kan regne med, at landet overholder Flygtningekonventionen.

»Grækenland viser, at situationen er uholdbar. Hvis man vil have et Dublin-system, så kræver det, at man får en harmonisering af reglerne. Der er ikke nogen lande, der synes, det er sjovt at skulle harmonisere reglerne, men de fleste lande anerkender omvendt, at det ikke noget, de kan klare alene. Asyl og indvandring er grundlæggende et internationalt problem,« siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Koldere i nord

Ifølge Hemmes Battjes, professor i asylret ved Vrije Universitet i Amsterdam, bør de nye regler også følges op af øgede kontroller fra EU's side.

»Vi har allerede alle mulige love og reguleringer, der handler om modtagelse af asylansøgere, men vi har ingen mekanismer, der kontrollerer, om landene overholder de regler,« siger Hemmes Battjes.

Grækenland har modtaget en advarsel fra EU Kommissionen for at bryde reglerne, men Hemmes Battjes mener, at det skulle have fået konsekvenser langt før. Han påpeger dog, at de nuværende problemer skyldes, at ansvaret for flygtningene er så skævt fordelt i unionen. De sydeuropæiske grænselande står med en uforholdsmæssig stor del af flygtningesagerne, hvilket har været stærkt medvirkende til krisen i det græske system.

Venstres Karsten Lauritzen mener dog ikke, at det er Danmarks ansvar at løse det problem.

-De nuværende regler betyder, at landene i Sydeuropa står med en meget stor del af byrden. Er det holdbart?

»Det er jo også koldere i Danmark end i Sydeuropa. Vi har nogle andre problemer, vi slås med heroppe. Nu er der kommet en kraftig advarsel fra Kommissionen til Grækenland for at bryde reglerne. Og jeg tror, de vil rette ind«.

-Men hvis systemerne bryder sammen?

»Jeg tror ikke, at Dublin bryder sammen. Det største problem er, at Grækenland har manglet viljen. Hvis vi holder op med at sende asylansøgere til Grækenland, vil det jo være at belønne dem for at bryde reglerne, og så vil det kunne sprede sig til andre lande. Det er uholdbart«, siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu