Læsetid: 4 min.

Venstre-borgmester: Fyringsrunde er sundt

Stramme budgetkrav tvinger kommuner til at fyre hundredvis af ansatte. Men det behøver ikke at føre til mindre service, lyder meldingen fra flere kommuner. Sparerunder er absolut sundt, mener Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V)
15. juli 2010

Flere hundrede kommunalt ansatte har de seneste måneder mistet deres arbejde, og flere hundrede vil komme til i løbet af året. Alene i juni er mere end 1.000 offentlige ansatte blevet fyret, og dermed har antallet af fyringer i den offentlige sektor overhalet den private sektor, viser en ny beregning fra AE-rådet.

Men fyringsrunder er også med til at skærpe en kommune, siger Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V), der selv skal spare 30 millioner kroner i både 2011, 2012 og 2013.

»Det er absolut en sund øvelse, at man ikke bare kan hæve skatten, men bliver nødt til at kigge på, om man gør tingene på den rigtige måde,« siger Jørn Pedersen. Kommunen har skåret antallet af direktører ned fra ni til fem og kigget alle udgifter igennem ned til antallet af kopimaskiner.

Det er problemer med budgetoverskridelser og regeringens krav til nulvækst de kommende år, der har tvunget kommuner landet over til at genåbne budgetterne og gennemføre ekstraordinære sparerunder.

Venstres kommunalordfører Sophie Løhde bakker op om Koldings borgmester og opfordrer kommunerne til at lære af hinanden.

»Jeg vil ikke bruge udtrykket sundt, men enhver borgmester har et ansvar for at få mest muligt ud af de ressourcer, man har, og der må man også se kritisk på antallet af medarbejdere,« siger Sophie Løhde og påpeger, at der er »helt vilde forskelle« i administrationsomkostninger kommunerne imellem, uden at det afspejler sig i bedre borgerservice.

I Kolding har man allerede nulstillet miljøområdet og bygget det op igen fra bunden for at gøre sig klart, hvad loven kræver, hvad man vil, og hvad der er penge til, fortæller Jørn Pedersen.

Efter planen skal alle andre kommunale områder igennem samme tur over de næste fire år.

Sparekravene kan dog også blive for voldsomme, medgiver han. En omfattende gæld tvang sidste år hans socialdemokratiske forgænger til at fyre 400 medarbejder, og det kunne mærkes.

»Man kan ikke effektivisere for 200 millioner kroner i ét hug. Det kunne direkte mærkes på serviceniveauet,« siger Jørn Pedersen.

I Silkeborg Kommune har man netop fyret 650 medarbejdere inden for alle områder som led i en 250 millioner kroner dyr spareplan. Det svarer til otte-ni procent af medarbejderne. Men antallet af ældre og børn er uforandret, så reelt skal kommunen løse den samme opgave med færre midler, siger personalechef Frank Høy.

»Når vi bliver stillet over for sådan en udfordring, får vi til opgave at vende hver eneste sten og se, hvad vi kan gøre anderledes. Det er selvfølgeligt rigtigt, at det kan være sundt, men det nytter ikke at foregøgle borgerne, at det slet ikke betyder et lavere serviceniveau. For det vil det komme til,« siger Frank Høy og peger på længere behandlingstid på ansøgninger til kommunen og længere tid mellem besøg i ældreplejen.

Snyd i ældreplejen

Netop afsløringer af snyd med arbejdstiden i ældreplejen i København har sat gang i en debat om effektivitet i kommunerne. Ved hjælp af skjult kamera viste TV2, at en håndfuld hjemmehjælpere i København brugte en stor del af deres arbejdstid på at holde fri. Siden er det kommet frem, at problemet også omfatter andre dele af landet. Den borgerlige kommentator Christopher Arzrouni ser afsløringerne som et udtryk for, at man nemt kan finde besparelser i kommunerne, når medarbejderne tilsyneladende kan udføre deres arbejde på den halve tid.

Så langt vil Sophie Løhde (V) ikke gå, men hun tror, sagerne har fået mange kommuner til at vågne op.

»De har gået og troet, de har leveret en service til borgerne, samtidig med at man har talt om, der ikke var hænder nok. Nu står hele den debat pludselig i et andet lys,« siger Sophie Løhde og opfordrer kommunerne til at bruge den ulykkelige sag til noget positivt og gentænke hele kvalitetskontrollen med hjemmeplejen og andre serviceområder.

I Gribskov Kommune har de netop måttet fyre 23 medarbejdere i ældreplejen og 22 er blevet sat ned i tid. De fyringer er bestemt ikke kun et udtryk for effektivisering, men vil også føre til et lavere serviceniveau, siger kommunaldirektør i Gribskov, Mogens Hengsvad.

»De seneste år er udgifterne blevet højere og højere, også på ældreområdet, hvor vi har fået flere ældre, og flere meget ældre. Det stopper så nu, hvor byrådet har besluttet at skære i standarten,« siger Mogens Hengsvad.

I alt skal Gribskov Kommune afskedige 140-150 medarbejdere i år, svarende til 125 fuldtidsstillinger. Kommunaldirektøren mener ikke, at sparerunder er med til at trimme kommunerne, for effektiviseringen skal foregå løbende.

»Men man kan ikke sige sig fri for, at byrådene har været vant til at kunne bruge mere og mere fra år til år, og så har man lagt lidt ekstra på de områder, man syntes trængte til det. Det er så stoppet nu, og nu gør vi regningen op.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Det er sundt at trimme butikken i opgangstider, når man har overskuddet økonomisk og mentalt.

Det er en fadæse af rang, at undlade at være ansvarligt på rette tid og sted, og det burde kommunalpolitikerne egentligt påtage sig ansvaret.

Den mest markante indikator for at den politiske ledelse har fejlet, er når de påstår at være tvunget til besparelser, fordi de ikke har handlet i tide.

En fyringsrunde af uansvarlige politikere ville jave været sundt.

Martin Kristensen

Jeg har vist plæderet for dette før - men vi prøver en gang til:

Alle der arbejder i en større enhed, privat eller offentlig, bør fyres med jævne mellemrum. For eksempel hver 10. år bør en arbejdsgruppe på papiret fyre samtlige medarbejdere og derefter gå igang med at genansætte dem man reelt skal bruge til at løse opgaverne (uden de mister ancenitet eller lignende naturligvis - fyringen er jo aldrig iværksat).

Tilbage vil være en restgruppe som man gennem årerne har fået ansat til funktioner der ikke udføres længere eller som er blevet til overs ved ændrede arbejdsgange eller bare erstattet af andre ansatte. De bliver så ikke genansat - d.v.s. deres fyring bliver iværksat.

Over tid opbygger store organisationer "fedt" (slack som det hedder i fagsprog) og på den måde skæres det regelmæssigt bort.

Karsten Johansen

@ Ling

Men hvem skal fyre dem som arbeider i fyringsgruppen?

Spøk tilside - man forstår altid lett hvorfor mange folk blir "økonomer": så kan de sitte og fyre de andre. Det er liksom noen blir generaler og journalister: så kan de sitte og sende de andre i døden.

Som man ser: det er mange former for kannibalisme. Og det er lett å overdrive avstanden mellem liberal økonomiteori og fascisme.

"Dersom gud eksisterer, må han være ond." (Albert Camus).

Når besparelser skal gennemføres bliver det tydeligt, at der under hele 'øvelsen' virker en MAGT.
Nr. 1: Vi starter med at gå ned til 101 folketingsmedlemmer.
Nr. 2: Kongehuset sættes på varig ydelse a la arbejdsløshedsdagpenge.
Nr. 3: Det offentlige løser offentlige opgaver og ingen skattepenge kanaliseres til private kontraktorer.

Peer Aagaard

Hvis fyringer er så sundt, kan man kun ønske kyniske Jørn Pedersen og hans Venstre-kolleger på Christiansborg et langtidsledigt, lykkeligt liv.

Karsten Johansen

Lings resonnement er som sagt helt logisk, dersom man tror at regning i pengetermer rommer hele virkeligheten, og at det ikke finnes maktinteresser, natursammenhenger osv.

Slik sett kan det f. eks. bli helt logisk for Hellas å spare seg ihjel for å betjene finanskapitalen. F.eks. kan det da fortone seg logisk å spare vekk brannvesenet - helt inntil neste runde med skogsbranner melder seg. Man kan spare vekk de gamle, inntil det viser seg å ha konsekvenser at man mister sin egen menneskelighet samtidig. Man kan spare ned skolevesenet til elevene går for lut og kaldt vann, inntil det viser seg å ha konsekvenser når folk er både arbeidsløse og kunnskapsløse.

Fornuftig er det ikke.

Det er ikke fornuftig å se vekk fra at virkeligheten er annet enn matematikk.

Men, det er min erfaring: det kan ikke neoklassiske økonomer begripe. For dem er den ideelle matematiske modellen det eneste viktige, virkeligheten er helt uvesentlig. De er med andre ord like utopistiske som dogmatiske kommunister.

Heinrich R. Jørgensen

Mette Hansen:
"Robert Kroll : Koldings borgmester har kun siddet siden sidste valg"

Han skal så være delvist undskyldt, men Roberts kritik kan nu passende overføres til forgængerne i borgmesterembedet.

Peter B. Jensen

Det er et faretruende tegn på nationens mentale sundhed, hvis det lykkedes at sælge ideen om at færre mennesker kan løfte samme (eller større opgave) med færre midler. Nu er de kommunale opgaver jo oftest omhandlende mennesker, og ikke maskinering i produktionen af legoklodser.

Vi bør nok kigge på hvor fantastisk det er gået for vores gennemrationaliserede industrilandbrug for et perspektiv på hvordan vi fremover vil varetage vores medmennesker, for at pleje økonomien. Gad vide hvornår vi får den første sag om slagmærker på de ældre, for hurtigt at drive dem igennem en geriatrisk autovask?

Hvor mange dyre årslønninger går der på at "vende hver en sten"? Et arbejde der næppe udføres af lavtlønnet arbejdskraft, men af konsulenter og økonomer der jo også skal udnytte deres kreative uddannelse.

Man burde indføre et krav om at de ansvarlige selv var påtvunget at skulle leve under de forhold, de sætter rammebetingelserne for.

Peter Hansen

Fedtlag opstår, fordi man 'professionaliserer' ledelse - holder man sig til en ledelse, der kender området, man skal lede, er effektiviteten langt større.

Sven Karlsen

Jeg synes at man burde måle politikernes effektivitet, og så få effektiviseret deres arbejdsindsats.

Den opgave er faktisk ret let, for idag kan en computer jo genkende tale, og selvom det ikke er godt nok til at bruges til at skrive referater automatisk, så kan det sagtens tælle op, hvor mange ord de enkelte politikere bruger under hvert møde.

Og så tæller vi jo bare op hvor mange ord en politiker bruger i løbet af en uge, og holder det op imod hvad der egentlig kommer ud af ordflommen, - det giver en simpel effektivitetsindikator.

Så finder vi den politiker der får mest ud af sine ord, og kræver at de andre lever op til denne standard, - altså får ligeså meget indhold i sit snakkeri, som den bedste.

For det er jo den måde man effektiviserer indenfor det offentlige. Man sætter ikke en norm efter hvad en gennemsnitsmedarbejder kan præstere, - man sætter ikke engang en norm efter hvad en rigtig god medarbejder kan præstere ... nej, man sætter faktisk normen efter, hvad en teoretisk medarbejder, skabt i rationaliseringseksperternes små forskruede hjerner, kan præstere.

Fuck! Jeg kan harcelere over dette emne ad libitum, - simple elementer som forskelle i præstationsevne betinget af medarbejderens alder (skal jobs kun kunne bestrides af mennesker mellem 32 og 37, med normalvægt og uden et social liv?), almindelig variation i ethvert menneskes daglige effektivitet (skal man melde sig syg hvis man har lidt dårlig mave en dag, fordi man risikerer at blive fyret hvis man løber på lokum flere gange end normen har kalkuleret med?), osv.

Jeg kender mange der arbejder indenfor det offentlige, - fra "simple" pædagogmedhjælpere til "dyre" specialkonsulenter i fast kontrakt, og fælles for alle deres jobs er, at såvel kompleksitet i opgaven som detailgraden i opgavedefinitionerne konstant stiger, så fopr mig at se er den kun en måde at effektivisere yderligere indenfor det offentlige: eugenik!

Hvorfor begynder de ikke bare at dyrke deres ønskede medarbejdere på reagensglas? De er jo tydeligvis ikke tilfreds med det rod det giver at ansætte rigtige mennesker!?

Olav Bo Hessellund

Et af de fedtlag, der er vokset stærkest siden kommunalreformen i 2007, er de såkaldte kommunikationsfolk i kommuner og regioner (journalister og informationsmedarbejdere).

Hvis det er rigtigt, som jeg har ladet mig fortælle, at der er godt 50 af den slags medarbejdere i en kommune som Århus og mere end 100 i Københavns kommune, så er der her noget at tage fat på for spareivrige politikere.

Aage Asmunksen

Tak til TV2 for deres udsendelser om svigt i ældreplejen. Det kommer til at spare de danske skatteydere for rigtig mange penge og frigøre nogle FLERE HÆNDER til jobs i det private.

Noget af det vigtigste ved TV2s udsendelse er tandudtrækningen på fagbevægelsen, S og SF's argumenter for flere hænder til det offentlige og flere penge til kommunerne. "Fair Løsning" er ved at blive til en gang hul valgretorik.

Peter Hansen

Nej, Aage Asmunksen, det gør det ikke - for der var jo tale om opgaver, der skulle udføres, men ikke blev det. Der er altså ingen medarbejdere at spare, kun medarbejdere at skifte ud.

Ulrik Nielsen

Alt deres besparelser er kun med henblik på at forringe det offentlige. Hvordan kan det være at regeringen bruger knap 9 milliader kr. OM ÅRET, kun på jobcenter, aktivering af ledige?

http://politiken.dk/erhverv/article1014934.ece

Hvor meget er det nu kommunerne skal spare? 4-5 milliarder!
Det er tyveri af skatteborgernes penge. De burde straffes. Hvor er kritikken fra medierne, DR og TV2, der er ingen kritik, da de selv er en flok liberalister.
Det er synd at befolkningen ikke bliver oplyst, derfor kan regeringen gå så langt som de går. Det var ikke gået i andre lande. Om 2 år vil den danske befokning være så fattige, at man skal tilbage til år 1850, er det kun danskerne der er så dumme, ikke at gøre oprør?

Aage Asmunksen

@Peter Hansen,
Jo der var arbejde som blev udført mangelfuldt. Ældre og syge som var raske og blev tilset (ikke i praktis) da man ikke ville melde dem raske. SF borgmesteren udtalte man havde en rådden kultur i plejen. Tydeligvis kunne meget af arbejdet udføres på halv tid.

@Ulrik Nielsen,
Er kritikken fra medierne, DR og TV2 om, at ældreplejen i det halve land er mangelfuld, ja på grænsen af rent plat og svindel, helt undgået din opmærksomhed. Også Politiken og Informationen har nævnt svindelen.

Meningsmålingerne viser at befolkningen har en mening. Ikke den mening FOA-Dennis ønsker.

Johannes Nielsen

Faktum er at det offentlige forbrug er steget ekstremt meget i de seneste år. Stigningen er sket på næsten alle områder (også ældreområdet) og kan dokumenteres uanset opgørelsesmetode (i andel af bnp, reale udgifter per ældre etc).

For at komme med et eksempel på det meget høje serviceniveau kan jeg nævne at min onkel, 80 år gammel, bosiddende i egen villa og med millioner på bankbogen efter et langt frugtbart arbejdsliv, får havehjælp af kommunen.

Stigningen i de offentlige udgifter samt det faktum at der er i de kommende årtier kommer et gigantisk hul i statskassen pga demografiske ændringer forholder du og mange andre debatører på dette site sig slet ikke til.

Dorte Sørensen

Johannes Nielsen
Du har ret i at de offentlige udgifter er steget under OVK. Dels vil et opslag i ”gamle” statistiker fra Danmarks Statistik vise at der har været vækst for området i alle årene fra statistikken startede, Men det mest interessante er for mig hvad er pengene gået til. Når befolkningen ikke føler at der er kommet mere service så må pengene været brugt forkert, Dels er pengene brugt til styring og kontrol mange private undersøgelser af dette og hint osv.……………
Mht. om forbruget per person er steget, mener jeg ikke du har ret, da mange undersøgelser viser at fx der er færre penge per skoleelev end da OVK overtog regeringsmagten. Osv. …………….

Johannes Nielsen

# Dorte Sørensen

Det kan jo også være at befolkningen simpelthen tager fejl når de mener at servicen er forringet. Mediehistorier, der ofte fokuserer på nedskæringer, kan være en del af forklaringen på dette. Da der for kort tid siden skulle fyres personale på rigshospitalet var det en stor sag i medierne. Faktum var at personalet året forinden var blevet forøget endnu mere end den planlagte nedskæring.

I øvrigt må jeg give dig ret i at en del midler som i dag anvendes på konsulentundersøgelser, strategiudvikling og andre moderne managementstørrelser kunne anvendes MEGET bedre.

Dorte Sørensen

Johannes Nielsen
Ansættelserne på Rigshospitalet og andre hospitaler skyldes den øgede effektivitet og ekstra arbejdsbyrde for at afskaffe ventelisterne på de offentlige sygehuse, så regionerne ikke var TVUNGET til at skulle betale overpris til privathospitalerne og andre offentlige sygehuse uden for regionen. Det mest betænkelige ved denne sag var, at OVK ikke gav regionerne de penge som det kostede regionerne at opfylde OVK s 1 måneds behandlingsgaranti - (vel at mærke kun på de behandlinger ,som de private hospitaler selv ønskede at udbyde , de øvrige behandlinger har stadig ventetider.)

Robert Kroll

En enkelt bemærkning mere fra min side.

I de private virksomheder, som jeg kender noget til, er man ikke glade for fyringsrunder.

Fyringsrunder giver mistanke om en direktion, som har sovet i timen og pludselig vågner op ved at virksomheden er ved at kuldsejle.

Fyringsrunder skaber typisk også en lidt negativ stemning hos dem, der bliver tilbage.

Det er derfor fyringsriunder i det private meget nøje forklares og begrundes med dokumentation af markedsmæssig og finansiel karakter m v.

Jeg har aldrig hørt en seriøs erhvervsmand sige, at fyringsrunder er en sund øvelse el lign.

Aage Asmunksen

Enhvers leder værste opgave er fyring af medarbejdere. Han har ofte knyttet sig til dem i årenes løb. Det føles, som at skulle kvæle sin egen elskede hund, kat eller papegøje. Derfor foregår opsigelser ofte på et alt for sent tidspunkt. Man håber, til det sidste, at der kommer arbejde og ordrer, så opsigelserne kan undgås.

Derfor kæmper politikerne for større skatteindtægter. Der er mellem politikere og mange offentlige ledere for mange tøsedrenge, som ikke kan har den ledermæssige styrke, som der skal til for at sige medarbejdere op.

Det er nemt at være leder i opgangstider, men svært i nedgangstider.

Jesper Frimann Ljungberg

Karsten Johansen.
"Men, det er min erfaring: det kan ikke neoklassiske økonomer begripe. For dem er den ideelle matematiske modellen det eneste viktige, virkeligheten er helt uvesentlig."

Sjovt nok læste jeg sammen, på datalogi, med et har hardcore Matematikere, de plejede at gå til Økonomi forelæsninger for sjov og gennemhulle de matematiske og statistiske modeller, der blev brugt der.
Og det er som reglen problemet med mange af de 'ledelses/virksomheds/økonomi teorier og modeller', der i dag bruges i virksomhederne, nemlig, at de bygger på et for spinkelt view på virkligheden.
Grund ideen i Ib Lings, fyrrings runde er jo at man skal ruske op i organisationen engang imellem. Og det er jo sådan set rigtigt nok. Men problemet er bare at hans ide/teori ikke tager højde for en masse andre ting. Den er groft forsimplet. Og så er der mange der elsker disse 'Big Bang' changes fordi de giver mulighedder for ærgerrig folk.

En sådan politik vil være totalt ødelæggende for arbejds moralen, en sådan afdeling vil være kanon ineffektiv da den med jævne mellemrum skal udskifte en stor del af den oparbejde ekspertise der er i organisationen.
Ændringer og selvransagelse er godt, men det skal være en kontinuert proces, der bygger på seriøse observationer og modeller.
De her udgifts stop og random cost cuttings, vi ser i industrien og i det offentlige i dag er hul i hovedet og mange af dem koster mere end de sparer.

Jeg glemmer aldrig da jeg sad i en konsulent afdeling engang, der sparede man sekretæren væk. Så kunne man ikke forstå at antallet af fakturerende timer faldt med omkring 5-8%.
Jo det var fordi sekretæren var faktisk den mest effektive konsulent, fordi hun sørgede for at få kradset de timer ind, som konsulenterne ikke lige havde helt styr på eller havde glemt. Så hun var faktisk reelt den mest effektive og højest profitable i hele afdelingen. Igen mangel på forståelse oven fra.

Et andet godt eksembel er min arbejds PC, jeg spilder vel 30 min hver uge på den fordi den er underdimensioneret, jeg brugte vel en hel arbejdsdag på at skændes med intern IT, om dette da jeg skulle skifte til en ny.
Så for at spare 1500 kr i indkøb kommer firmaet til at have spildt 7+22x4=95timer x 650kr altså sparet omkring 60K i cost, hvor jeg kunne have lavet noget produktivt i stedet for at skulle lukke programmer ned for at kunne starte andre op.

Igen er det en forsimplet økonomisk ledelse, der viser at den ledelse der laver sådanne cost cuts/initiativer ikke forstår forretningen. De kan præsentere besparelser på kort sigt, på bekostning af langsigtede strategiske mål.
Det er ledelse by 'paroler' og 'floskler', en nærmest dekadent form, hvor (jeg har selv set det) at ledelse nærmest sætter en ære i ikke at forstå forretningen for den business de er sat til at lede.
Det er også derfor at man i erhvervslivet råber på folk nede fra i pyramiden med forretnings forståelse, så kan man jo skubbe ansvaret fra sig den vej.
Jeg mener at det her er en trend vi ser i hele samfundet her i vesten.
Det virker måske lidt som om at 'magt hundene' har fået for frit spil i toppen af erhvervslivet, politik og den offentlige administration, for lidt modstand fra fagforeninger, den lovgivning der skulle holde dem i skak og befolkningen generelt.

Der er folk der godt kan lide at lære nyt og flytte rundt. Jeg har været i samme virksomhed nu i snart 13 år, og har i den tid været i 5 forskellige afdelinger. Det har givet mig en kanon ballast, som jeg ikke ville være foruden. Ja det har kostet på karriere siden, da man som regel må starte lidt forfra, hver gang. Men det gør at jeg reelt kan udføre 2-3 forskellige jobfunktioner, hvilket giver mig et overblik og en forståelse, som jeg ikke ville være foruden.

Men det er ikke alle medarbejdere, der er som mig, kan li' nye udfordringer sådan hvert tredje år, og det er også noget, der ændrer sig over tid.

Jeg har brugt den tid jeg skulle i lufthavne, i tog og bil i forretnings øje med. Jeg har boet måneder nok på hoteller rundt omkring i verden.
Nu er det andre ting der trækker, jeg er blevet far for første gang.

Og her er det så at den virksomhed jeg arbejder i heldigvis stadig på nogle områder forstår hvad der er gavnligt for både virksomheden og medarbejderne. (og der er mange andre områder også). Jeg arbejder hjemme 9 dage af 10 lige i øjeblikket. Jeg får produceret godt og vel 50% mere end, når jeg sidder på kontoret. Godt nok kun af en vis type opgaver.
Men til gengæld kan jeg så starte kl 7 arbejde 4 timer, bruge 2 timer på at handle ind spise frokost og passe min søn mens konen får sig en lur. Så kan jeg arbejde 4 timer mere. Lave mad og være sammen med familien og så lige samle op på arbejds mail en time eller to efter 22.

Så det er ikke alt der er skidt.

// jesper

Karsten Johansen

"There is a simple Keynesian recipe: First, shift spending away from unproductive uses - such as wars in Afghanistan and Iraq, or unconditional bank bailouts that do not revive lending - toward high-return investments. Second, encourage spending and promote equity and efficiency by raising taxes on corporations that don't reinvest, for example, and lowering them on those that do, or by raising taxes on speculative capital gains (say, in real estate) and on carbon- and pollution-intensive energy, while cutting taxes for lower-income payers.

There are other measures that might help. For example, governments should help banks that lend to small- and medium-size enterprises, which are the main source of job creation - or establish new financial institutions that would do so - rather than supporting big banks that make their money from derivatives and abusive credit card practices.

Financial markets have worked hard to create a system that enforces their views: with free and open capital markets, a small country can be flooded with funds one moment, only to be charged high interest rates - or cut off completely - soon thereafter. In such circumstances, small countries seemingly have no choice: financial markets' diktat on austerity, lest they be punished by withdrawal of financing.

But financial markets are a harsh and fickle taskmaster. The day after Spain announced its austerity package, its bonds were downgraded. The problem was not a lack of confidence that the Spanish government would fulfill its promises, but too much confidence that it would, and that this would reduce growth and increase unemployment from its already intolerable level of 20%. In short, having gotten the world into its current economic mess, financial markets are now saying to countries like Greece and Spain: damned if you don't cut back on spending, but damned if you do as well."

http://www.zcommunications.org/taming-finance-in-an-age-of-austerity-by-...

Det sentrale problemet ved sparegalskapen her midt i depresjon og deflasjon forklares her godt av Stiglitz: Modellen er, som han skriver, prøvet før med negativt resultat. I USA 1933 fikk Hoover avløsning av Roosevelt, som selvfølgelig av hele finanskapitalen dengang ble anklaget for å være "kommunist".

I Tyskland fikk Brüning og hans sparepolitikk som helt tilsvarte Hoovers (og ble gjennemført med diktatoriske metoder fra 1930) gjennem manipulasjoner fra krigsprofittinteresser (Krupp osv.) avløsning av Hitler, som fortsatte spare- og opprustningspolitikken i det ekstreme vi kjenner. Reallønninger sank drastisk under Hitler, men han "fik hjulene igang" ved opprustning og krig. Dessverre ser verdens ledende krefter ut til å gå mer i Hitler-retningen nå enn i Roosevelt-retningen, anført av krigshissere i Israel og USA, reaksjonære oljebaroner, - og igjen: våpenindustrien.

Karsten Aaen

"I Kolding har man allerede nulstillet miljøområdet og bygget det op igen fra bunden for at gøre sig klart, hvad loven kræver, hvad man vil, og hvad der er penge til, fortæller Jørn Pedersen."

Interessant. Specielt fordi det er en venstre-borgmester som siger det. Det må betyde, at man fremover kun gør det som loven kræver som minimum, og at samtlige landmænd i kommunen stort set bare kan bruge løs af alting - uden at blive kontrolleret på nogen som helst måde.

Og mht. kommentaren om de tyske børn mv. - så er fuldstændig korrekt, at tyske børn blev sat til dette...i sin tid... Og man kan da godt mene, at det er er morbidt og upassende, men det er altså også fakta.

Niels-Holger Nielsen

Kapitalismen er svær at forstå, tilsyneladende drives den af en effektivitetskult. Men der sker altrså en hel masse lort, når man gør pengene styrende, f.eks. er finanskapitalens valoriseringsprocec P-V-P', som betyder at formålet med det hele er at få pengene til at vokse, hvad der ellers sker i samfundet er "uinteressant", da pengene af mystiske kanaler angiveligt vil fordele sig "hensigtsmæssigt". For snart 150 år siden dissekerede Karl Marx alle disse mekanismer og afklædte de klassepromoverede ønskedrømme, der ligger til grund til illusionerne. Hvad han fandt ud af gælder for 99%s vedkommende stadig. Hvis Karl Marx havde været naturvidenskabsmand af samme karat, som han var filosof, økonom, sociolog , politiker og historiker, ville han være monumentalt anerkendt i dag; thi man ville ikke kunne komme uden om ham. Borgerlig økonomi og politik dyrkes ikke på videnskabelig basis - det er ren ideologi og syge menneskers "sunde" fornuft.

Vi befinder os i kapitalismens permanente krise og resten er sik-sak mod det endelige sammenbrud. Klimakatastrofe, peak oil og et finanssysten, som uigenkaldeligt har sagt farvel til enhver forbindelse til virkeligheden garanterer os den visse katastrofe, hvis vi ikke får tøjlet/aflivet svinet. Forstå det: Det handler om magt og klassekamp, og ikke flov husmandsfilosofi.

Det lettede!

Hold da kæft en burgøjser! Jeg gad ikke engang læse resten af artiklen efter at jeg havde set overskriften. Må idioten brænde op i h****** på arbejdsløshedsunderstøttelse!

Peter Hansen

Jakob Vestergaard, forskellen på det offentlige og det private er jo almindeligvis, at det offentliges opgaver er perpetuelle - det er ret sikkert, at den siddende regering har afsporet strukturen og opgaverne i nogen grad, men det bliver der jo med garanti ikke lavet om på, - mens det private er styret af efterspørgsel: der er ingen mening i produktion, hvis der ikke er et marked, mens der for det offentliges services, som jo i høj grad er menneskelig omsorg i en effektiviseret form - ikke sker nogen indskænkning, før arbejdsmarkedet igen skifter, og folk selv tager deres humane og sociale pligter og glæder tilbage.

Heinrich R. Jørgensen

Jakob Vestergaard,

den private virksomhed har også lavet samme type fejl som i det offentlige.

Som privat virksomhed, burde der under opgangstiderne have været fokus på at holde omkostningerne i ave, og på at foretage ændringer i arbejdsgange og andet, så virksomheden var så effektiv som muligt, så den var rustet til at kunne begå sig i nedgangstider.

Når nedgangen så satte ind, var der ingen grund til at spekulere i organisatoriske og administrative ændringer, da de allerede var indført. I stedet kunne fokus passende have været på at forsøge at finde ud hvad i kunne sælge, til hvem, og få gang i salget.

Det er ikke hensigtsmæssigt, at ledelsen først begynder at praktisere økonomisk ansvarlighed, når skideskuret står i lys lue, og så godt som alle handlemuligheder forlængst er forspildt.

Peter Hansen

Heinrich R. Jørgensen, du har ret - men det peger jo i retning af det grundlæggende problem: at det, der i virkeligheden forsøges maksimal produktion af, er arbejdspladser. Det er, fordi vi har denne arbejdskult i vores kultur, hvor man tror på en myte om, at hårdt arbejde betaler sig, uden at der er noget belæg for den påstand. Det er en retfærdighed - hvis det er det, - som er illusorisk. Den kloge narrer den mindre kloge kommer sandheden nærmere.

Michael Thomsen

Peter Hansen skriver: "...mens det private er styret af efterspørgsel".

Der er lige så meget efterspørgsel og udbud i det offentlige. Det offentlige styres også af efterspørgsel - styringen er bare politisk og sker ikke så fleksibelt som på det private arbejdsmarked, hvor man ikke i samme grad kommer til at sidde og stene i flere måneder/år/arbejdsliv, fordi der ikke er mere at lave.

Ib Ling rammer lige på kornet med hans "fedt" teori.

Dorte Sørensen

Michael Thomsen
Kan du ikke give nogle eksempler på hvor de ansatte inden for den offentlige sektor ”sidder og stener” , som du så smukt udtrykker det.

Michael Thomsen

-Niels Holger Nielsen skriver:
"Vi befinder os i kapitalismens permanente krise og resten er sik-sak mod det endelige sammenbrud"

Bare lige en pointe: hvis vi absolut skal se på det rent ideologisk. Hvor har der været endeligt sammenbrud: i de kapitalistiske eller kommunistiske samfund?

Sjvot som kommunister læser Karl Marx som religiøse læser fx biblen.

Niels Holger Nielsen skriver videre:
"Borgerlig økonomi og politik dyrkes ikke på videnskabelig basis - det er ren ideologi og syge menneskers “sunde” fornuft."

Har du nær studeret de fag, du kalder for "Borgerlig økonomi og politik" nærmere. Metoderne inde for begge fag forsøger jo at lægge sig op af den naturvidenskabelige metode - hvilke de ofte får hug for.

Og selvfølgelig er begge fag præget af ideologi. Præcis som Karl Marx var! Den store bias i Karl Marx forskning var at hans udgangspunkt var kritisk. Dvs. at hans forskning er styret for starten - derfor ikke uafhængig eller "objektiv". (og jo det var og er de den "borgerlige" økonomi og politik også).

Så skal vi lige pille ham (Karl Marx) ned og indse at han besad præcis samme begrænsninger som alle andre forskere i datid og nutid.

Michael Thomsen

Til Dorte Sørensen:

Jeg har ikke læst nogen nærmere undersøgelse om det, så min erfaring er mine egne oplevelser.

Men jeg arbejde for to år siden i en offentlig organistaion med ca. 200 ansatte, hvor det var tydeligt at mange lod som om de havde noget at lave eller ligefrem fortalte det. Jeg selv havde ikke specielt travlt og jeg viste at jeg aldrig kunne blive fyret, mm. der kom en politisk beslutning om dette. Dvs. at nogle politikere tog en beslutning om budgetnedskæring. Jeg snakkede med en kollega til en julefrokost og han sagde at han havde arbejde til en dag i løbet af en uge.

Jeg sidder nu i det private og har heller ikke noget at lave. Jeg regner bestemt med at blive fyret i juli eller august. Det skete også for mig sidste år i en privat virksomhed, hvor jeg kom til at sidde i et helt år inden jeg blev fyret.

Dorte Sørensen

Michael Thomsen
Er det ikke lidt ”farligt” at generaliserer ud fra et eksempel. Jeg har selv arbejdet på Slotsholmen en del år og her var der i min omkreds var der ingen der sad og puttede sig. Det der slog mig mest var da Schlüter fandt på at søge konsulentbistand uden for det offentlige, i den forbindelse var der flere tidligere embedsmænd der selv oprettede egne konsulentfirmaer og fik nu de samme opgaver, som de tidligere havde udført i ministerierne ,bare til en højere aflønning end da de udførte opgaven i ministeriet.

Michael Thomsen

Dorte Sørensen:
Jo det er. Men de fleste her inde generalisere jo. De færreste henviser til undersøgelser, så det tillader jeg mig også at gøre.

Vi, jeg i hvertfald, bygger jo vores holdninger og politiske overbevisninger på personlige erfaringer og sjældent på generelle undersøgelser.