Nyhed
Læsetid: 3 min.

Venstre gav falske oplysninger om hollandske ægteskabsregler

I Holland behandler man ansøgninger om familiesammenføring forskelligt, alt efter hvilket land ansøgeren kommer fra. Det sagde Karsten Lauritzen (V) tidligere på ugen, da han kommenterede DF's forslag om en stramning af 24-årsreglen. Men det passer ikke, lyder det fra Holland
I Holland behandler man ansøgninger om familiesammenføring forskelligt, alt efter hvilket land ansøgeren kommer fra. Det sagde Karsten Lauritzen (V) tidligere på ugen, da han kommenterede DF's forslag om en stramning af 24-årsreglen. Men det passer ikke, lyder det fra Holland
Indland
31. juli 2010

Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, brugte den hollandske lovgivning som forbillede, da han tidligere på ugen luftede idéen om at ændre 24-årsreglen, så personer fra lande, hvor risikoen for tvangsægteskaber er høj, automatisk ville få sværere ved at opnå familiesammenføring. Tirsdag sagde Karsten Lauritzen således til Berlingske Tidende:

»I Holland har man en model for familiesammenføring, hvor man stiller forskellige krav efter en risikovurdering af, hvor der for eksempel er størst risiko for tvangsægteskab.«

Nyheden bredte sig

Efterfølgende blev historien om Karsten Lauritzens henvisning til den hollandske risikovurdering citeret i alle store medier herhjemme.

Men den hollandske immigrationslovgivning indeholder ingen regler, der forhindrer familiesammenføring ud fra en vurdering af risikoen for tvangsægteskaber.

Det forklarer blandt andre Tineke Strik, som er medlem af det hollandske senat for De Grønne og forsker ved Centre for Migration Law ved Radboud Universitet i Nijmegen:

»I Holland diskriminerer vi ikke på baggrund af nationalitet. Hvis folk lever op til kravene, har de ret til familiesammenføring, og kravene er ens for alle. Personer fra lande, der ikke er visumpligtige, behøver ikke at tage integrationsprøven, men det er jo noget andet,« siger Tineke Strik til Information. Hun bakkes op af Hollands førende ekspert i immigrationslovgivning og leder af Centre for Migration Law, professor emeritus Kees Groenendijk, som i et skriftligt svar til Information siger, at han ikke kender til nogen hollandske regler på området, der lyder som det, Karsten Lauritzen sagde til Berlingske Tidende.

Det er da også svært for Karsten Lauritzen at fortælle Information, hvad det er for en hollandsk lov, han henviser til. »Jamen, det er blot det, jeg har hørt. Og så ved jeg ...

... helt konkret, at man har jo blandt andet har en indvandringsprøve, som er en del af det at blive familiesammenført, hvor man stiller forskellige krav til de folk, der bliver familiesammenført, efter blandt andet hvad integrationspotentialet er, og det hænger vel sammen med risikoen for tvangsægteskab og alt muligt andet. Men jeg er ikke nogen ekspert på de hollandske regler, og det sagde jeg også til Berlingske, da jeg snakkede med dem,« siger Karsten Lauritzen.

- Du siger direkte, at man laver den her risikovurdering i de hollandske regler, men det kan du ikke fortælle mig, hvor du har fra?

»Det, jeg fortæller, er det, jeg har hørt, er den hollandske model. Jeg er ikke inde i den i detaljer.«

- Hvor har du hørt det henne?

»Jamen, det har jeg ved at snakke med hollandske parlamentarikere og lave lidt research. Det, der var pointen, er, at vi ville undersøge den hollandske model, hvor man laver forskelsbehandling og stiller forskellige regler op. Om det så er integrationskriterier, eller det er risiko for tvangsægteskaber, det er sådan set underordnet i forhold til det politiske budskab, Venstre ville ud med.«

- Men det ændrer ikke ved, at du går ud og siger, at der er nogle regler i Holland, som du ikke ved om findes.

»Det er derfor, jeg siger, at man skal undersøge det nærmere, hvis erfaringerne i Holland er gode. Jeg er ikke ekspert på de hollandske regler.«

- Synes du, det er troværdigt at sige, at der findes en lov i et andet land uden at vide, om det er rigtigt?

»Jeg siger, at man skal undersøge de hollandske regler nærmere, og jeg slår også fast, at jeg ikke er ekspert i dem, så jeg kan godt stå inde for de citater, jeg er kommet med. Jeg kan til gengæld ikke stå inde for den stramning af historien, Berlingske Tidende kommer med.«

- Men du siger noget i det citat - som du siger, du står inde for - som ikke er rigtigt.

»Jeg står inde for citatet, men jeg ville da ønske, at jeg havde sagt: 'som jeg har forstået det', fordi det er, som jeg har forstået det, og jeg er ikke ekspert på de hollandske regler.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frej Klem Thomsen

Det er vel også lovlig meget at forlange at integrationsordføreren for det største regeringsbærende parti skulle ulejlige sig med noget så banalt som at sætte sig ind i fakta om immigrationslovgivning. Man risikerer jo at den slags kommer i vejen for politikken.

Marianne Mandoe

Se det er jo en sag med ikke så lidt mere substans i end "sagen" mod HTS.

Man kunne næsten forledes til at tro at der var noget der var blevet timet så denne sag ville forsvinde i larmen fra den anden.

Jeg kan til gengæld ikke stå inde for den stramning af historien, Berlingske Tidende kommer med

Ja, man forsøger at få mest muligt ud af en skidt sag.

Karsten Lauritzen får det nu til at se ud som om regeringspressen - her repræsenteret ved Berlingske Tidende - har noget med sagens afsløring at beskaffe, men det er jo Marianne "Den mand er farlig" Jeltved, der har udført opklaringsarbejdet.

Regeringspressen tager kun de betændte regeringssager sager de ikke kan komme uden om.

Jeg kan ikke udstå Karsten Lauritzen, men her synes jeg faktisk, at Information behandler ham temmelig unfair.

For faktum er jo, at man rent faktisk i Holland BEHANDLER FOLK FORSKELLIGT alt efter deres nationalitet, når de søger om familiesammenføring.

Er ansøger fra et visumfrit land, ja så behøver han eller hun ikke bruge 3-6 måneder af sit liv på at lære hollandsk, før han kan slutte sig til sin ægtefælle i Holland. Og det er da en meget væsentlig forskelsbehandling.

Så det er da Tineke Strik, der vrøvler, når hun siger, at "I Holland diskriminerer vi ikke på baggrund af nationalitet..."

Jo kære Tineke, det gør I da i høj grad, når nogle skal tage en prøve for at få lov til at bo i Holland med deres hollandske ægtefælle, og andre ikke behøver alene p.g.a. deres nationalitet.

Om det så er en god idé at diskriminere ansøgere til familiesammenføring på basis af nationalitet, det er så noget helt andet. Og grundlæggende er det da det, vi burde diskutere, og ikke om Holland nu har den ene eller anden ordning.

Og her er der så til gengæld al mulig grund til at kritisere Karsten Lauritzen. For man kan da ikke sige, at folks nationalitet er afgørende for, hvor stort "integrationspotentiale" de har.

Dette er i bund og grund et dybt racistisk synspunkt, og samtidig er det i direkte modstrid med, hvad Karsten Lauritzens egen statsminister sagde i sin nytårstale, nemlig at Danmark har "brug for alle, som vil gøre en indsats".

Så hvad mener Venstre i bund og grund? Skal vi vurdere det enkelte menneske ud fra hans eller hendes egne handlinger, eller skal vi vurdere det enkelte menneske ud fra hans eller hendes race, religion eller nationalitet?

Det er jo to grundlæggende forskellige menneskesyn, og man kan nu engang ikke bekende sig til begge to på èn gang.

Uanset hvad der er op og ned i den her sag, så kan man da ikke klandre en person - herunder en politiker - at fremføre noget, som han eller hun vitterligt tror er rigtigt.

Hvis man selv tror på det, man siger, så lyver man jo ikke, selv om det måtte vise sig, at det man siger rent faktisk er forkert.

Det galdes "god tro".

Men som en anden ganske rigtigt udtaler, skal vi ikke hænge os op i, hvorledes man indretter sig i Holland på det her område.

Vi skal ikke begynde at sortere folk ud fra nationalitet, etnicitet, religion eller noget som helst andet irrelevant (og ulovlig) kriterium. Reglerne skal være ens for alle.

Peter Lauritzen

Selvfølgelig skal vi sortere efter kultur og religion.
Når det viser sig at en bestemt gruppe volder problemer med højere kriminalitet, højere belastning af de sociale kasser og en total ødelæggelse af folkeskolen, så skal man være idiot for ikke at sortere dem fra. Gid folk kunne indse det.

Sjusket fejl eller bevidst vildledning fra Venstre?

Peter Hansen

Det er blevet endemisk - måske et levn fra den fantastiske folkeskole, hvor man ikke lærer ting, men hvordan man kan finde ud af dem - at folk undlader at sætte sig ind i de ting, de udtaler sig om. Det er så uprofessionelt som noget! Og det er umådelig uinteressant at skulle lægge øre til folk gang på gang, der vrøvler om noget, hvor de løber med mindre end en halv vind. Get your facts straight!!!

Henning Ristinge

Uanset hvordan man vender og drejer dette her så er essensen ret klar; det er i tiltagende grad på mode blandt ministre at man anvender rygter i stedet for indhente fakta, når man går ud med sine ideer.

Henning Ristinge

Manden fortjener derfor hvereste del af denne verbale røvfuld.

Jesper Wendt

Næse +1

Vi andre bliver straffet med fængsel, udlændinge med udvisning, politikerne der har hele ansvaret, får en næse. Dette understreger blot at den lovgivende magt ikke skal være den udøvende.

Bill Atkins skriver:
"S, R og KD’s jagt på Karsten Lauritzen er ren hævntogt. Der tages ingen hensyn til, at han har ladet sig forvirre af sine racistiske tilbøjeligheder"

Hehehe

»Venstre gav falske oplysninger om hollandske ægteskabsregler«

Kan det overraske nogen? For VKO forholder det sig således, at målet altid helliger midlet, når det handler om at bekæmpe indvandrerne i Danmark.

Karsten Lauritzen efterplaprer jo bare den kommunikationsstrategi, som nders Fogh med Qvortrup's hjælp lagde for venstre. Hensynsløshed, råhed og løgn - det vinder.
Både Qvortrup (TV2) og Fogh (NATO) er jo kommet frem over stepperne på disse dyder.
Så hvorfor skulle Karsten L. der jo ikke har anden bagage i livet end, at han er blevet skrevet op til et studium i Ålborg.

Mette Hansen

Peter Lauritzen:

Er det nu de tosprogede, der ødelægger folkeskolen?? Det er ikke fair!! Mange tosprogede bidrager positivt..selv dem, de ikke kan finde ud af en dyt i skolen. For er der en ting, de kan , så er det at knokle. Desuden har mange af dem en råstyrke vi danskere kunne lære af ..især dem, der måske ikke er så godt kørende intellektuelt. Vi forstår bare ikke at værdisætte alternative intelligenser!

Mette Hansen

de=der

Marianne Mandoe

@ Mette

Alt efter hvad emnet der diskuteres er, er det enten de tosprogede eller "feministerne" der ødelægger folkeskolen.
Men uanset hvad, så er det ansvarsfralæggelse.

- og for nu at vende tilbage til Karsten Lauritzen:

"Jamen, det har jeg ved at snakke med hollandske parlamentarikere og lave lidt research." siger han. Hvilken slags research? Det kan i alt fald ikke ligne almindelig informationssøgning ret meget ...

Per Holm Knudsen

Man bør jo nok om Karsten Lauritzen erindrer sig, at i Danmark har vi det demokratiske princip, at enhver myndig person kan vælges til Folketinget. Det kræver ikke nogen klogskab, viden eller erfaring, og Karsten Lauritzen fra Venstre er et lærerigt udtryk for dette gode demokratiske princip. Karsten Lauritzen er så afgjort ikke den skarpeste kniv i Folketingets skuffe, og på den måde er han med til at afspejle bredden af kløgt i Folketinget.

Karsten Lauritzen har tilsyneladende misforstået, at de hollandske regler skulle have noget med tvangsægteskaber at gøre, for det har de aldrig haft.

Men Karsten Lauritzens grundlæggende pointe var vel, at hvis Holland kan forskelsbehandle ansøgere til familiesammenføring ud fra deres nationalitet uden at få ørene i klemme i det juridiske system, så kan Danmark vel også gøre det.

Og den pointe kan man da ikke bare uden videre afvise. Hvad Karsten Lauritzen - og DF skal vi jo ikke glemme - forsøger er jo grundlæggende at flytte opfattelsen af, hvad der kan lade sig gøre inden for rammerne af Danmarks konventionsmæssige forpligtelser.

Og det mener jeg ikke bare, man kan latterliggøre og afvise. VKO´s stramninger af udlændingepolitiken er hele tiden blevet imødegået med argumenter om, at "det kunne man ikke uden at overtræde konventionerne". Men hidtil har VKO i store træk haft fat i den lange ende af den debat.

Så måske var det på tide, at modstanderne af VKO´s udlændingepolitik fandt på nogle andre og lidt mere værdibaserede argumenter. D.v.s. forklarede hvilke fordele der er ved de regler, som de ønsker, i stedet for bare at sige, at VKO´s regler eller forslag er "i strid med konventionerne".

Dorte Sørensen

Mette Hansen
Undskyld men jeg kan ikke lade være med at komme med en ulødig bemærkning i forbindelse med bemærkningen om de tosprogede og folkeskolen. Her burde de borgerlige være glade for, at Thornings datter fik sit ønske opfyldt om at komme over i en privatskole, da hun også er tosproget

Karsten Aaen

-ehm-

Personer, der ønsker familesammenføring i Danmark og som skal have visum til landet, skal nu ansøge fra det land, hvor de opholder sig i. Og det var en ændring (mener jeg?) som allerede SR-regeringen lavede helt tilbage omkring år 2000, (mener jeg?)

Tineke (fra Holland siger), at hvis man skal have familie-sammenføring i Holland, og kommer fra et land, hvor der er visumpligt for at komme til Holland, skal man tage et kursus i hollandsk, før man kan få familie-sammenføring. Og jeg mener bestemt, at de danske regler er cirka de samme - for familie-sammenføring? (blev ændret omkring 2005? hvis jeg ikke husker helt galt...)

Og det er jo ikke ud fra nationalitet, men ud fra, hvilke lande, Holland kræver visum fra, at der forskels-behandles. Karsten Jensen var ude at sige noget med 'vestlige lande', her skal han så være opmærksom på, at det stort set kun er EU-landene, EØS-landene, USA og Canada som regnes for vestlige lande + måske en 4-5 stykker mere. Ukraine, eller Rusland regnes ikke for vestlige lande, ej heller Tyrkiet, men Rumænien og Bulgarien gør (selvom de efter min mening tilhører en anden tradition, en mere østlig europæisk tradition...)

Og 'noget han har hørt' - den tror jeg ikke en gang holder i byretten...

Per Erik Rønne

I Danmark diskriminerer vi da også mellem om folk uden videre kan bosætte sig i landet og altså herunder også familiesammenføres hertil [EU-borgere og nordiske borgere] eller ikke kan [alle mulige andre].

Jeg må tilstå at jeg har svært ved at se den store principielle forskel ved at udvide den gruppe lande der er undtaget fra 24-års reglen til også at omfatte det amerikanske dobbeltkontinent, Australien, New Zealand - og for så vidt også lande som Japan, Sydkorea og Kina ...

Men netop ikke lande som Tyrkiet, Pakistan, Somalia - og landene i den arabiske verden ...

@Karsten Aaen

Nej det har du misforstået. Man kan i Danmark både søge om familiesammenføring fra det land, hvor man har fast bopæl (typisk hjemlandet), eller medens man opholder sig lovligt i Danmark f.eks. på et turistvisum.

Der sker derfor i dagens Danmark ikke nogen form for forskelsbehandling af ansøgere til familiesammenføring ud fra deres nationalitet, men det gør der i Holland.

Og at sige, at det i Holland er visumpligten og ikke nationaliteten, der er afgørende, det er altså bare en bortforklaring, for det er jo to sider af samme sag. Visumpligten er jo bare en måde at udvælge bestemte nationaliteter på, og man kunne lige så vel have valgt alle mulige andre.

@Per Erik

Du har også misforstået de danske regler. Alle, som søger om familiesammenføring, skal i Danmark opfylde de samme krav uanset deres nationalitet, og det gælder også borgere fra EU-landene og de nordiske lande.

Disse har bare nogle andre muligheder for at bosætte sig i Danmark, men det har jo ikke noget med familiesammenføring at gøre.

Der er i praksis ingen nordiske borgere, der søger familiesammenføring, da aftalen mellem de nordiske lande sikrer helt fri bevægelighed for disse landes borgere. Men der er faktisk borgere fra de andre EU-lande, der søger, da de skal have fundet et job i Danmark eller være selvforsørgende for at have ret til ophold efter EU-reglerne.

En tysker kan derfor ikke "bare" flytte til Danmark, hvis det er meningen, at han i starten skal forsørges af sin danske ægtefælle, men må i den situation søge om familiesammenføring på lige fod med borgere fra USA eller Nigeria.

Men du har da ret i, at Danmark sagtens kunne indgå bilaterale aftaler med f.eks. USA eller Australien om gensidig mere eller mindre fri indvandring for hinandens borgere. Men det kræver jo, at disse landes regeringer også er interesseret i sådanne aftaler.

Og en anden ting, man uden videre kunne gøre, det var at ændre på sin administration af, hvad der skal til for, at en EU-borger kan anses for at have "tilstrækkelige midler" til sin forsørgelse, således at dette krav uden videre ansås for at være opfyldt, hvis vedkommende er gift med en herboende.

Og herefter kunne man så give disse EU-borgere ophold i Danmark efter EU-reglerne og ikke de danske regler om familiesammenføring.

Danmark må således gerne administrere EU-reglerne lempeligt, så på den måde kan man godt favorisere de danskere, der har fundet deres ægtefælle i et andet EU-land.

P.S. Som en uddybning kan man sige, at visumpligt for nogle landes borgere men ikke andres naturligvis er forskelsbehandling på basis af nationalitet.

Så hvad Holland tilsyneladende har gjort er jo bare at favorisere de samme landes borgere, BÅDE når de gerne vil besøge Holland i op til 90 dage, OG når de gerne vil bo der med deres hollandske ægtefælle.

Som en tilføjelse er Holland forpligtet til at overholde EU´s minimumsdirektiv om familiesammenføring. Det er Danmark ikke p.g.a. vores retsforbehold.

Og det var netop efter pres fra Holland, at der i minimumsdirektivet blev indført mulighed for at stille krav om beståelse af en prøve i kendskab til sprog og samfundsforhold som betingelse for familiesammenføring.

Hensigten med prøven må ikke være at forhindre familiesammenføringer, men alene at sikre en bedre og hurtigere integration.

Men når Holland vælger at fritage nogle landes borgere fra kravet om at bestå prøven, og at koble udvælgelsen af disse lande sammen med det helt uafhængige spørgsmål om visumpligt, så kan det i høj grad ses som et udtryk for, at Holland reelt forsøger at "sortere i", hvem der kan få lov at bosætte sig i Holland med deres hollandske ægtefælle.

Begrundelsen for at fritage nogen fra kravet om at bestå prøven kan jo således næsten kun være, at man ikke ønsker at lægge dem hindringer i vejen på deres vej imod Holland. Og det er jo kun relevant, hvis prøven udgør en reel hindring. Hvilket den ikke må ifølge EU´s minimumsdirektiv, som Holland skal overholde.

Meget peger derfor på, at Holland overtræder EU´s minimumsdirektiv eller i hvert fald intentionen i det. Og at man i Holland ser præcist den samme form for hykleri som herhjemme, hvor diverse restriktioner på retten til familiesammenføring officielt tjener "pæne" formål såsom at undgå tvangsægteskaber og forbedre integration, men reelt har til hensigt at holde bestemte grupper ude.

Mette Hansen

Lars Hansen: dine indlæg er altid læsværdige

Alfred B. Ørnehøj

At forsøge at frasortere personer uden synderlig integrationspotentiale er et glimrende princip, som hvis det var blevet efterlevet af tidligere regeringer, kunne have sparet det danske samfund for et væld af problemer.

Mette Hansen

Karsten Lauritzen forsøger jo blot at gøre sig bemærket, så kan ham komme i betragtning til en ministerpost næste gang. Uheldigt, at han så lyver og render med en halv vind.

Mette Hansen

Alfred B ørnehøj:

ja, du er godt nok en bagklog fætter .

Peter Lauritzen

Mette Hansen, jeg er ikke helt sikker på,hvad du mener med din kommentar om folkeskolen. Når du skriver: "Desuden har mange af dem en råstyrke vi danskere kunne lære af ", formoder jeg at du mener denråstyrke, der isår er brug for i frikvarterene, når man har brug en ny mobiltelefon eller dynejakke.
Borset fra det er tosprogede vel noget af en tilsnigelse, 0-sprogede ville være mere passende.
Men man kan selvfølgelig bare lade som om problemerne ikke eksisterer, det er lettere, undtagen hvis ens egne børn skulle udsættes for dette helvede.