Analyse
Læsetid: 3 min.

AE-rådet: Finanslov 2011 den strammeste i 25 år

Regeringens finanslov for næste år bliver sandsynligvis den strammeste siden kartoffelkuren i 1980'erne, viser en analyse. Finansministeren kan alene takke tidligere års initiativer og et historisk lavt renteniveau for, at han alligevel kan tale om vækst i 2011. Venstre afviser kritikken
Claus Hjort Frederiksen havde sved på panden, da han præsenterede finansloven for 2010 sidste år. Og ifølge AE-rådet er der også grund til at være bekymret over næste års fionanslov - den ser nemlig ud til at blive den strammeste siden kartoffelkuren.

Claus Hjort Frederiksen havde sved på panden, da han præsenterede finansloven for 2010 sidste år. Og ifølge AE-rådet er der også grund til at være bekymret over næste års fionanslov - den ser nemlig ud til at blive den strammeste siden kartoffelkuren.

Linda Henriksen

Indland
24. august 2010

Den største opstramning af finanspolitikken i 25 år. Det vil være resultatet, når finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i dag præsenterer regeringens forslag til næste års finanslov ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

»Det er entydigt, at der her er lagt op til den største stramning siden kartoffelkuren i midtfirserne. Regeringen kan kun tale om, at dens finanspolitik styrker væksten, hvis man regner den lave rente med - og renteniveauet er jo ikke noget, regeringen styrer,« siger chefanalytiker Martin Madsen fra AE-rådet.

Rådets beregninger baserer sig på de forudsigelser, regeringen selv kom med i sin økonomisk redegørelse i maj. Ser man alene på den såkaldte étårige finanseffekt - altså virkningerne af næste års finanslov renset for den lave rente og virkningerne af alle de tiltag, der blev besluttet sidste år og forrige år, så forudsiger AE-rådet en såkaldt negativ finanseffekt på 0,6 pct. af BNP.

Så barsk en finanslov er ikke set siden kartoffelkuren i 1986 - og dét er en ren »vækstdræber«, siger finansordfører Morten Bødskov (S).

Fifleri med tallene

»Det er alt for tidligt at stramme så voldsomt op, som regeringen gør nu. Det får desværre store omkostninger for borgerne i form af voldsomme besparelser på både ældre-, børne-, og folkeskoleområdet,« siger han.

Regeringen har hele tiden varslet, at »regningen for krisen skal betales« med op-stramninger på 24 mia. kroner frem mod 2013. Det sker, efter at man i år og sidste år satte gang i en lang række tiltag for at sætte skub i samfundsøkonomien.

Offentlige investeringer blev fremrykket, SP-midler blev udbetalt - og en privat renoveringspulje, skattelettelser, bankpakker og forlængede kreditter blev vedtaget for at sætte gang i økonomien.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremhævede i sin afslutningstale i Folketinget, at regeringens krisepolitik havde »skærmet 85.000 danskeres job«.

Men dét er direkte fifleri med tallene, mener AE-rådet, der kun ser 25.000 af de »reddede« job som direkte resultat af regeringens mange tiltag.

30.000 job skyldes utilsigtede virkninger af bl.a. de overskredne budgetter i kommuner og i staten, som Claus Hjort Frederiksen (V) ellers har tordnet imod. Og yderligere 30.000 kan igen tilskrives den lave rente, siger Martin Madsen.

»Og da regeringen ikke styrer renteniveauet, kan det ikke regnes som en del af regeringens krisepolitik,« siger han.

Hasarderet

Dét er Venstres finansordfører, Jacob Jensen, lodret uenig i.

»Man kan ikke bare sige, at renten, den har regeringen ikke noget med at gøre. Hvis vi havde gjort det, som S og SF har foreslået, så ville vi have set, at renten ville være steget markant, fordi der ville være uro omkring dansk økonomi. Man kan jo bare se på flere lande i Sydeuropa og hvordan, deres rente ser ud.«

- Nu er der vel også meget langt fra situationen i Grækenland og andre kriseramte lande til Danmark - selv, hvis man havde handlet anderledes end regeringen?

»Jo. Jeg bruger det også bare for at vise, hvor galt det ville være gået, hvis vi ikke havde lavet den krisehåndtering, vi har gjort, og i øvrigt havde belånt os op over skorstenen i de gode tider i stedet for at betale af på gælden,« siger Jacob Jensen.

Han mener desuden, at AE tager grundlæggende fejl i sine beregninger af den stramme finanslov.

»Det ville være totalt hasarderet, hvis vi bare så helt isoleret på ét års finanslov og ikke medregnede de effekter, som alle tidligere initiativer vil have også i de kommende år,« siger Jacob Jensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er en rimelig grov provokation, at en mand der burde forsvare sig i en retssal, udtaler sig om vores fremtidige økonomi, og samtidigt hæver løn fra en kasse jeg har betalt til.

At lønne et menneske, af den karakter af egen pung, er ud over begrebet provokation.

Helt enig, Sonja Bautz

Martin Pedersen

"Hvis vi havde gjort det, som S og SF har foreslået, så ville vi have set, at renten ville være steget markant, fordi der ville være uro omkring dansk økonomi."

Det er lodret forkert.

http://krugman.blogs.nytimes.com/2010/06/13/does-fiscal-austerity-reassu...

"So, I’m glad to hear that Ireland’s stoic acceptance of austerity is reassuring markets; it must be true, because that’s what everyone says. Because if I didn’t know that, I might look at the data and conclude that markets actually have less confidence in Ireland than they do in Spain, and that austerity in the face of a deeply depressed economy doesn’t actually reassure markets at all.

But hey, what are you going to believe: what everyone knows, or your own lying eyes?"

hvad skal der til for at få de der klaphatte til at skride ned i det hul de kom fra?, de går ikke af selv, de er så selvfede og tror de kører med klatten, er hele Danmark blevet psykotisk, hvorfor er der ingen der griber ind og stopper dem, der må være i hvert fald en til tre personer der til hver en tid kan hive tæppet under regeringen, please,.. make my day. Jeg håber inderligt at den bliver nedstemt og vi får valg, VKO,.. skrid.