Læsetid: 4 min.

'Jeg kunne aldrig finde på at tvinge min datter til at bære tørklæde'

Det er en enorm udfordring for indvandrermødrene i Vollsmose at opdrage deres børn i en kultur, der er så anderledes end den, de selv kommer fra, beretter Informations Hana Al-Khamri i sin første reportage fra Odense-bydelen Vollsmose
Samia Mansour kom til Danmark fra Libanon for 20 år siden. Hun synes, det har været en særlig udfordring at opdrage sine fire drenge i Danmark, hvor kulturen er radikalt anderledes end i hendes hjemland.

Samia Mansour kom til Danmark fra Libanon for 20 år siden. Hun synes, det har været en særlig udfordring at opdrage sine fire drenge i Danmark, hvor kulturen er radikalt anderledes end i hendes hjemland.

3. august 2010

Hjemme hos Samia Mansour kører tv'et, da jeg træder ind i hendes lejlighed i Egeparken i Vollsmose. Det er stillet ind på den arabiske nyhedskanal Al-Jazeera.

»Her har de fleste arabiske familier arabiske tv-kanaler i deres hjem,« >fortæller Samia Mansour.

Den ca. 50-årige kvinde er aktiv i lokalmiljøet i Vollsmose, mor til fire drenge og en pige, og så har hun fem børnebørn. Samia Mansour kom til Danmark fra en palæstinensisk flygtningelejr i Libanon.

»Der er gode og dårlige ting at sige om den danske kultur - det kan jeg sige efter nu at have været her i 20 år. Danskerne savner i deres kultur de stærke bånd mellem familiemedlemmer, som vi har,« siger hun. >

Så banker det på døren, og Samia Mansour skynder sig at få sit tørklæde på hovedet, inden hun går ud og åbner. Samia Mansour bar ikke tørklæde, da hun kom til Danmark, og hendes datter har nu valgt tørklædet fra.

»Jeg kunne aldrig finde på at tvinge hende,« >siger Samia Mansour, da hun er kommet tilbage.

»Det er hendes egen beslutning, og det er hendes far helt enig i.«

Dansk eller arabisk

At opdrage sine børn i en kultur og i et land som Danmark er en udfordring, når man kommer fra Mellemøsten, mener Samia Mansour. Især hvad angår drengene.

»Jeg brød for en tid forbindelsen til en af mine sønner, da han giftede sig med en dansk pige,« fortæller Samia.

»Det var ikke, fordi hun var dansk, at jeg var imod, at min søn tog hende som hustru. Det var, fordi jeg vidste, de ikke ville passe sammen,« siger hun og tilføjer, at sønnen og den danske pige blev skilt efter et års tid.

Efter Samia Mansours opfattelse har andengenerationsindvandrere ikke nogen klar identitet, for de er hverken danskere eller arabere.

»Der er en høj skilsmisseprocent i arabiske indvandrerfamilier i Danmark,« siger hun og fortæller, at to af hendes egne børn er fraskilte.

»Det er, hvad der sker, når familier presser på for at få deres børn gift, mens de endnu er meget unge, helt ned til 16 år. Så er de slet ikke klar til at stifte familie.«

Rodløsheden får ofte familierne til at ty til det, de kender, mener Samia Mansour.

Hun vurderer således, at der udgår et pres fra mange muslimske familier for at lægge muslimske piger, som ikke tilslører sig, på is. Ofte kommer presset endda fra deres tilslørede medsøstre.

»Det har sociale grunde - det er for, at de skal kunne følge sig trygge i deres nærmiljø,« mener Samia Mansour.

Jamala, en unge kvinde med to børn, der oprindelig stammer fra Libanon, er aktiv i en organisation, som forsøger at hjælpe Vollsmoses indvandrerkvinder til bedre integration. Også hun er opmærksom på de udfordringer, som de unge med indvandrerbaggrund står overfor.

»De arabiske familier i Vollsmose klynger sig til den identitet, de tog med fra deres hjemland. Det ser vi hos de mange kvinder, som vælger at forblive husmødre. Men de er nødt til at forstå, at situationen her i Danmark er en anden,« >siger hun.

»For de unge kan det også være meget svært at blive en del af det danske samfund. Jeg kender for eksempel en ung pige, som har fortalt mig, at de aldrig ser danske tv-kanaler i hendes hjem. Det kan virke mærkeligt, men holdningen er, at alt hvad der kommer i de danske tv-kanaler er løgne og slemme ting,« siger hun.

Den tid, vi lever i

Fathem Abdorhaman Said, mor med somalisk baggrund, nikker genkendende til problemstillingen:

»At opdrage sine børn i Danmark er meget vanskeligt. Økonomisk er vi trygge, men vi er meget bekymrede for, at vores børn skal miste deres religiøse tro i det her samfund,« >fortæller hun.

»Nogle gange føler jeg, at jeg opbygger værdier i mine børn, men at samfundet udenfor gør alt, hvad det kan for at rive det, jeg har opbygget i stykker,« tilføjer hun.

»Det danske samfund er meget anderledes end det, jeg kommer fra. Der er respekten for ældre mennesker større, men her i landet hører man, hvordan børn tiltaler deres lærer ved fornavn. I min hjemkultur ville det være tegn på manglende respekt,« siger Abdorhaman.

Hun er imidlertid opmærksom på, at det ikke nytter noget at tro, hun kan opdrage sine børn, som var det i hendes egen barndoms Somalia.

»Drenge og piger bliver ofre for deres forældres indstilling til familieliv og kønsroller - fordi de søger at kopiere livsformen fra deres gamle hjem og overføre den til deres børns personlighed,« siger hun.

»Men den slags vil aldrig fungere i Danmark. Vi er nødt til at lytte til, hvad profeten Muhammed sagde til sine tilhængere: 'Opdrag ikke jeres børn, som I selv er blevet opdraget, men gør det efter den tid, som børnene lever i.«

Serie

Seneste artikler

  • Danske er vi kun på papiret

    6. august 2010
    Eleverne på Humlehaveskolen i Vollsmose føler sig fanget mellem deres forældres kultur og det danske samfunds krav og normer. 'Vores forældre vil altid bestemme for os, og derfor er der mange unge drenge, som bliver trodsige og ulydige,' siger en af de unge
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Chris David Bonde Henriksen

Det kommer til at tage mange år, før indvandrene - især dem fra flygtningelejrene i Libanon og Somalia - gør sig fri af ortodoksien og accepterer et sekulært samfund.

At slå hånden af sine børn, fordi de gifter sig med nogen, man ikke bryder sig om eller fordi de bliver "for danske" er ikke den rette vej, hvis begrebet "integration" overhovedet skal have en mening.

Hans Jørgen Lassen

Fathem Abdorhaman Said, mor med somalisk baggrund, siger:

vi er meget bekymrede for, at vores børn skal miste deres religiøse tro i det her samfund.

Der var nok større grund til bekymring, hvis de beholdt den.

Chris H, min (pæredanske) veninde gifte sig med en hendes (pæredanske) forældre ikke bryder sig om. Forældrene afbrød al kontakt med sin datter og parterne har ingen forbindelse med hinanden, hvilket min veninde er meget ked af .... så, har dette også något med integration at gøre?
Ellers enig, det er svært at flytte fra en kultur, et land til et andet land med en anden kultur, et andet sprog.

Hvis dette er et repræsentativt udgangspunkt, så tror da pokker at integrationen er det rene Mont Ventoux.

Men al dette religiøse og kulturelle bagstræberi opvejes og udlignes af at Ingrid Uma har en "pæredansk" veninde der er blevet uvenner med sine forældre, og er meget ked af det?!

Max A, min pointe er at OGSÅ "pæredanske" forældre slår hånden af sine børn, fordi de gifter sig med nogen forældrerne ikke bryder sig om, kender flere en den veninde jeg henviser til, herfor mit spørgsmål ( har dette også noget med integration at gøre?) til Chris H når han skriver:
"At slå hånden af sine børn fordi de gifter sig med nogen, man ikke bryder sig om eller fordi de bliver “for danske” er ikke den rette vej, hvis begrebet “integration” overhovedet skal have en mening."

Vil tro at du ( Max A ) godt forstår min pointe ....

fedt initiativ at gå ud og interviewe en af dem som bliver som regel kun hetzet imod i pressen, og hvordan det være med til at normalisere tilstandene i stedet for al den hetz, den evig trommen om at 'islamisterne kommer og spiser vores babyer og lærer os at sluge sabler'.

I min barndom bar alle kvinder tørklæde.

Af en eller anden grund søger fremmede til Danmark og skal være velkomne. Igennem århundreder har indvandrere bosat sig i landet, så antagelig ingen familie i dag kan tale om "rent blod". Men Hana og Samia tror da vel ikke, at vi er så forskellige, som nogen vil gøre os til.

Min familie har god kontakt med hinanden, 40-50 af 3-4 generationer mødes til familiesammenkomster, men kontakt gælder også venner udenfor. Hvad Hana og Samia måske ikke er opmærksom på, er, at vi her i landet lever med modsætninger så store, at jeg føler mig mere hjemme sammen med vor nye venner fra Mellemøsten end med de forstokkede nationalister.

Forskellen blæses op på ordet "frihed" og ytringsfrihed og udelukkelse af fordragelighed, tolerancen over for det anderledes, og er patenteret af Jyllandspostens redaktion og skribenter som Lars Hedegaard og Søren Krarup.
Senest kan Hana og Samia læse Søren Espersens kronik i JP 1.august om friheden og frihedskampen, dvs. Israels "selvforsvar" og ret til at underkue og udsulte palæstinenserne (- han kunne med fordel have læst Astrid Kjeldgaard i lørdags Information).
Søren Espersen fører som politisk ordfører for Dansk Folkeparti kamp imod sin egen formørkelse, totalitarisme og middelalder, sådan som nationalister ofte har gjort.
Og Hana skulle dog før hun rejser hjem have at vide, at vi er nogle i landet, der langt hellere vil kalde Samias familie for vore venner.

Per Diepgen : der var ingen kvinder i din barndom der 'bar tørklæde'.
Længere er den altså ikke.
Men HVORFRA ??? har du fået den ide fra at kluden over permanenten i regnvejr, som kvinder benyttede - og benytter - har noget med sharia-tro at gøre ? Permanenter havde alle kvinder i 50-erne jah.... og vildfarelser kan være så kunstigt påførte, at man alligevel får lyst til at spørge til hjernevaskens oprindelse ....

..'virke... så kunstigt påførte, beklager...
Iøvrigt en interessant artikel, men den afslører også at selv-integrationen ikke vokser ind i himlen i det beskrevne miljøs helhed - og under alle omstædnigheder stopper ved 'den religiøse tro'. Tja....

Tak for denne artikel, hvis forskellige udsagn fra muslimske kvinder verificerer, at det at indhylle hovedtoppen ikke er begrundet i religionen, idet det ellers ikke ville kunne tillades. Det forklarer jo samtidig, at masser af veluddannede muslimske kvinder i muslimske lande heller ikke er indhyllede Det er kulturelt. Og naturligvis er det det.
At acceptere denne gammeldags skik i offentligt regie herhjemme, svarer, som jeg ser det, til at vi skulle promovere brugen af danske folkedragter i offentligt regie. Det er to alen ud af samme sag. Men de tilsyneladende progressive vil ikke det sidste. Det synes jeg egentlig er ret upatriotisk. You cannot have it both ways.

olivier goulin

Hvem har dog fundet på denne idiotiske tørklæde-fobi? Vil vedkommende ikke godt skamme sig, og se at få rullet den tilbage igen?

De ydre dæmoner findes ikke. Indse det, og kast jer i stedet over de indre dæmoner: Frygt, Intolerance og Disrespekt.

Og lad så iøvrigt folk klæde sig, som de vil.

Og hvis dine øjne forarger dig - da riv dem ud!

/O

O.Goulin : vær ej så naiv om 'dæmoner's villighed til at blive på deres plads ;-)
Ret ligeglade med ydre eller indre, bare det gir pote.

'Jeg kunne aldrig finde på at tvinge min datter til at bære tørklæde'

Sjov formulering.
Jeg kunne aldrig "finde" på et projekt som den nye Amager Strandpark, men jeg er da stor fan og bruger af projektet.

Chris David Bonde Henriksen

Det er ikke tørklædet i sig selv, men det tørklædet symboliserer, som vækker - ikke anstød, men bekymring. I længden er det ikke holdbart at bo i et sekulariseret samfund som det danske og leve et liv, som er helt fundamentalistisk, ikke ønske at lære sproget og almindelige omgangsformer. Men jeg er personlig ikke så bekymret endda; bedre uddannelse og deraf følgende bedre økonomiske forhold vil på længere sigt modvirke ortodoksi og parallelsamfund.

Hans Jørgen Lassen

Som Chris siger, så er det ikke tørklædet i sig selv, det handler om.

Tørklædet er ikke en tilfældig beklædningsgenstand, men et symbol på en dybt undertrykkende kultur, som ikke kan forenes med menneskerettigheder og frihedsidealer.

Min kasket bærer jeg ikke, fordi jeg synes, at det er usømmeligt at gå uden, fordi min far eller mor eller mine kammerater har dekreteret det, fordi en imam har bestemt det, eller fordi det var en uomgængelig tradition i mit barndomsmiljø. Næh, jeg synes sgu, den klæder mig, slet og ret. Men det er nu længe siden, jeg har båret den; det har været for varmt.

olivier goulin

@Hans Jørgen Lassen

Jeg er helt på det rene med alle disse pseudo-fotolkninger. Og de er alle i mine øjne en gang vås.
Men derudover, er de præcis udtryk for den intolerance, jeg hentyder til.

Og selvom det endelig skulle være sandt - hvad så? Hvis deres kutururelle værdier tilsiger, at kvinder bør tildække deres hår, så lad dem dog tildække deres hår. Hvad er det, der så forfærdeligt ved det? Så længe de ikke forlanger, at din kone eller datter tildækker deres hår.

Det er altså ikke meget mere end en idiosynkrasi hos en masse versterlændinge, eller på jævnt dansk: intolerance. Og det er derfor jeg siger: Lidt højere til loftet, tak.

I virkeligheden ser jeg slet ikke denne problematik som et modsætningsforhold mellem religioner, som det ofte gøres til. Det er primært et modsætningsforhold mellem en moderne og en traditionel kultur. Og på dette punkt er moderniteten næsten lige så intolerant overfor de traditionelle værdier, som den anden vej.

Men givet en globaliseret virkelighed, hvor modernitet og traditionalisme ikke længere er geografisk adskilte, er man nødt til at leve side om side i respekt og tolerance for den andens værdier.

Man skyder sig selv i foden, hvis man ønsker integration, og samtidig nægter etniske minoriteter deres værdier og skikke.

/O

Mona Blenstrup

Hvornår begynder man at bekymre sig om de mandlige muslimers tøjstil?
De har ingen begrænsninger, der skulle relaterer til den ideologi de kalder religion. De må opføre sig som de vil, modsat piger og kvinder.

Visse mennesker er naive som f.eks. Olivier Goulin ovenfor. Den opfattelse, som OG advokerer for, ja, den er smuk. Men den vil han ikke kunne nyde godt af, hvis han vil bo i lande som Iran, Pakistan, Saudi Arabien, Sudan og Gaza-striben. Her hersker andre normer. Punktum. At tilpasse sig og respektere normerne i det samfund, man har valgt at bo i, er fundamentalt for at kunne klare sig og blive accepteret. Der er intet nyt under solen. Det er, som det nu engang er, alle steder. Jeg er for reciprocitet eller gensidighed. Vi bliver betragtet som uhyre dumme, hvis vi opgiver vores egne normer og lader uuddannede indvandrere dikterer normerne. Hvis de ikke kan affinde sig med normerne her, er der da intet, der hindrer dem i at flytte til steder, hvor deres normer efterleves. Faktisk ville det gavne os allesammen og mange problemer - og udgifter for det danske samfund - ville forsvinde. :-) Og begge parter ville blive gladere og mere tilfredse.

Hans Jørgen Lassen

Olivier,

skal dine bemærkninger forstås således, at du mener, at alle kulturer og traditioner er ligeværdige?

Også f.eks. en nazistisk kultur, der anser jøder for undermennesker?

Og en muslimsk, der anser kvinder for undermennesker?

Mona Blendstrup : profetens skæg ...
Islam fornægter som vel bekendt 'individet' til fordel for 'nationen', og tilhyldning af personlige træk til fordel for en anonym uniformering er også for mænd..
Og kan IKKE tages af - selv i een-rum ;-)

olivier goulin

@Hans Jørgen Lassen,

"skal dine bemærkninger forstås således, at du mener, at alle kulturer og traditioner er ligeværdige?

Også f.eks. en nazistisk kultur, der anser jøder for undermennesker?

Og en muslimsk, der anser kvinder for undermennesker?"

Nej - og jeg mener i øvrigt heller ikke at de to grupper kan sammenlignes.

Plus, at jeg heller ikke køber præmissen, at Islam anser kvinder for undermennesker. Kvinden er måske nok underordnet manden i de fleste islamiske kulturer, hvilket afstedkommer en række regler og normer for kvindens liv. Men det betragter jeg heller ikke som noget problem, så længe det holder sig indenfor visse grænser.

Men jeg er godt klar over, at det er en glat bane at bevæge sig på, for der kan være 'kulturelle' traditioner, som er så umenneskelige, at de bør forbydes. Kunsten er derfor også altid at sætte grænserne det rette sted - og her jeg altså generelt fortaler for mest mulig tolerance.

Generelt mener jeg dog, at denne omsorg på muslimske kvinders vejne, er en vestlig etnocentrisk projektion af modernitetens idealer over på en tradionel kulturs. Den er ikke engang i overensstemmelse med de fleste muslimske kvinders selvopfattelse. Mange muslimske kvinder lever formentlig ganske fint med deres kulturs og religions påbud og rammer, herunder påklædnings-påbud, og ville betakke sig for mange af de frihedsværdier, vi kan tilbyde dem.

Der er selvfølgelig også en del, navnlig blandt de yngre efterkommere, som står i et værdidilemma, men det er så en del af deres omstillingsproces, og det har jeg heller ikke noget problem med. Det er på sin vis naturligt, at de langsomt bevæger sig fra en traditionel, til en moderne livsstil - med det værdiskift, det medfører.

Men det, jeg har et problem med, er denne hysteriske og stærkt etnocentriske påtrykkelse af vestlige normer og værdier på andre kulturer - helt ned i privatsfæren. Og specielt når den afstedkommer særlove, der skal tvinge disse minoriteter til at opgive deres kultur. Og her er pålædningsforbud nok et af de mest hysteriske eksempler.

Jeg er helt enig i, at minoriteter har en særlig forpligtelse til at tilpasse sig deres værtsnation, men der skal også være plads til at beholde kulturelle identitets- og værdibærende særpræg, og såfremt værtsnationen overhovedet ønsker at huse minoriteterne, så gør de klogest i at udvise denne largeness, og ikke kvæle alt, hvad der stikker i øjnene.

På dette punkt mener jeg, at Danmark er nærmest amatøragtig og provinsiel i sin attitude til 'det fremmede' - sådan set ganske typisk for et lille land, der ikke har haft en lang tradition for indvandring, og slet ikke fra den islamiske verden.
Men her kunne vi med fordel vende os mod Frankrig og England, og lære lidt af dem.

Integration, for så vidt man overhovedet ønsker en sådan, er noget der tager tid, adskillige generationer. Man kan ikke tvinge det igennem med magt; det kommer helt af sig selv over tid, så giv det den tid, det behøver.

Men den offentlige debat er præget af alt for stor utålmodighed og umodenhed i forhold til integrationsspørgsmålet.

Og den afspejler også, at vi slet ikke er så tolerante, når det kommer til stykket. Vi er meget glade for det etniske i den 'lighte' udgave: etnisk musik, etnisk mad etc. Men når det kommer til de mere kildne spørgmål, og i særdelehed dem, der omhandler kønsroller, så ser vi helt rødt.

/O

Peter Lauritzen

Ja, Frankrig det er det helt rigtige land at henvise til. Måske skulle du prøve at besøge det eller i det mindste interessere dig en smule for fransk politik.
Snart smider Sarko alle "sans papier" ud og politiet skal sikre adgang til kvatererne med arabiske indvandrere og formodet mod burka i det offentlige træder i kraft.
Jo, i Frankrig, der går det godt med integrationen.
Hvor blåøjet kan man være.

Hans Jørgen Lassen

en vestlig etnocentrisk projektion af modernitetens idealer over på en tradionel kulturs

Nu lever vi jo altså i Danmark i det 21. århundrede, ikke i Arabien i det 8.

olivier goulin

@Hans Jørgen Lassen

"Nu lever vi jo altså i Danmark i det 21. århundrede, ikke i Arabien i det 8."

Korrekt - men hvad vedkommer det sagen?
Det er netop derfor, vi har et kultur-clash - og netop derfor, der bør udvises forståelse og langmodighed.

Vi har haft adskillige hundrede år til at nå, hvor vi er i dag. Globaliseringen er ikke så gammel endnu. Giv den 2-3 generationer mere, og så kan vi tage spørgsmålet op igen.

/O

Olivier Goulin: Du har ret i, at det har taget os lang tid at komme frem til det, vi har i dag. Vi lever meget bedre end f.eks. i de fleste hvis ikke alle de muslimske lande og kulturer.
Men det betyder da ikke, at vi her glade og hjulbenede skal importere de problemer, som kommer med folk, der stadig insisterer og lever i overensstemmelse med deres middelalderlige regler.
Det er da ikke noget fremskridt for noget samfund. Det er det modsatte. Og jeg har bestemt ikke lyst til at skride den vej.
Hvis de nye "danskere" har valgt at leve i Danmark, skal de tale dansk, for det er sproget her. I am sorry, men de har jo selv valgt at komme her. De kan frit rejse hjem til et muslimsk land, hvis de synes, det er bedst. Ingen - jeg gentager ingen - forhindrer dem i at leve i den kultur, de synes bedst om. Men at komme her og insistere og fordre, at vi laver os selv om, Nej, nej og atter nej. Jeg priser mig hver dag lykkelig for, at jeg ikke er tvunget til at leve i en kultur, som ikke giver en noget frit valg. En flokkultur, hvor alle har travlt med de andre. I stedet for at passe sig selv og "mind your own business".

Mona Blenstrup

Oliver
"Kvinden er måske nok underordnet manden i de fleste islamiske kulturer, hvilket afstedkommer en række regler og normer for kvindens liv. Men det betragter jeg heller ikke som noget problem, så længe det holder sig indenfor visse grænser."

Jeg er nærmest måløs.

Og mange har allerde boet her i 3 generationer.
Det bringer dem dog ikke nærmere den danske levevis. Piger må stadigt ikke deltage i svømningm, gymnastik, lejrskoler og fødselsdage eller anden social aktivitet. Endsige færdes ude blandt andre unge drenge, have kærester, undsige sig et ægteskab med fjertboende fætter fra bjergene.

Det sidste er en tyrkisk pige, som har henvendt sig til det tyrkiske politi og fortalt i samvær med sin mulige bortfører, at hun ahr det godt og er frivilligt
borte fra sin familie, som hun var på ferie med.

Jens Andersen

@ Roar Tiim:
Er der en muslim, der har bedt dig om at lave dig selv om? Det har jeg personligt ikke været ude for, men du må da egentlig gerne fortælle din historie.

Og er der noget, der hedder en 'muslimsk kultur'? Hvis ja, så er der måske også noget, der hedder en 'kristen kultur', som må betyde, at vi som kristne nødvendigvis deler kultur med Mocambique og Chile?

olivier goulin

@Peter Lauritzen

Tak, men jeg er ganske godt orienteret om Franske forhold :-)

Nu havde jeg ikke lige den aktuelle politiske situation i Frankrig i tankerne. Sarkozy rider for tiden på den samme populistiske bølge som i Holland og Danmark, etc. Så det skal man ikke lægge for meget i.

Nej, jeg tænker mere på den tilvænning til en muslimske befolkning, som i Frankrig og England er størrelsesordener større end i Danmark, og på grund af deres koloniale fortid, har været der meget længere. Mange undersøgelser viser faktisk, at franske muslimer er nogle af de bedst integrerede i Europa. En stor del af efterkommerne gifter sig med ikke-muslimer, flere end noget andet sted i Europa, og de er også ganske positivt indstillet overfor republikanske værdier, herunder kønslighed m.m. Det er hvad der sker, efterhånden som de bliver til 3. 4. og 5. generations-indvandrere.

Nye immigrationsbølger vil naturligt nok hæmme integrationen, fordi de skal igennem samme integrationsprocess som deres forgængere.

Så hvis man ønsker en fuldt integreret muslimsk befolkning, så er man nødt til at gøre som Pia K. senest har foreslået: Sætte en stopper al videre immigration af muslimer, og så give de eksisterende muslimer tid til at integrere sig. Det er hævet over enhver tvivl, at de vil gøre det ad åre.
Men at have en fortsat immigration, og samtidigt forlange øjeblikkelig integration, det er urealistisk.

/O

Det offentlige rum er fyldt med symboler, både nationale og religiøse - i danske våbenskjold, dannebrog, grundloven foruden alle de sociale og kønslige markeringer, f.eks. drenges mercedesbiler og pigers kavalergange. Man vil åbenbart gøre opmærksom på sin status.

Religionshistorisk kan det være vanskeligt at begrunde symboler og vaner i religiøse ceremonier uden at inddrage praktisk levevis og sundhedsforanstaltninger, f.eks. svinekød.

(Hvis Odd kigger på fotografier af folkeforsamlinger før 1940, er det påfaldende, at mænd som hovedregel bar kasket eller blød hat (der altid blev taget af indendørs), kvinder tørklæde. Kultur er for så vidt vore vaner, og de tilkomne kalder sig heldigvis også danskere og må desværre nok se i øjnene, at de danske normer og fordomme er stærkere end at tillade afvigelser. I en tusindårig kultur behøver man ikke at frygte alle de dæmoner, som DF fortæller om, selv om vi nok kunne trænge til fornyelse her i landet, både inden for og udenfor de religiøse cirkler.)

Alfred B. Ørnehøj

@Diepgen

Om vi trænger til fornyelse her i landet afhænger i høj af hvad denne fornyelse består i. Et patriakisk og undertrykkende kvindesyn er måske ikke lige det vi står og mangler

olivier goulin

Mona,

Det er jo et spørgsmål om opdragelse - og
opdragelsen er altså nu engang et suverænt anliggende for forældrene. Der er mange måder at opdrage på, baseret på alle mulige værdisæt (kulturelle, religiøse, politiske etc.) Det er generelt ikke noget, hverken staten eller naboen blander sig i. Nogle er meget restriktive, og andre er meget liberale, og naturligvis er det tildels dikteret af religion, men meget mere af kultur.

Din bedstemor eller oldemor er formentlig også blevet sendt i ren pigeskole, er blevet pålagt at gå med tørklæde og lang kjole - eller sådan noget, ikke at være alene med drenge, osv.

Så længere væk fra vores kultur er mange af disse tradionelle værdier altså ikke. Men det er gået meget stærkt med at kaste alle disse sæder overbords, ja sat på spidsen kan man sige, at 68'erne gav dem dødsstødet. Og derfor reagerer 68'erne og alle senere generationer så emotionelt og voldsomt mod traditionelle værdier. De er tydeligvis en rød klud i ansigtet på dem.

Det er derfor jeg siger: Denne problematik er ikke en Islam vs. Kristendommen - det er en Modernitet vs. Traditionalisme. Og derfor er det også modernisterne, og ikke kristne fundamentalister eksempelvis, der reagerer mest skingert.

/O

Interessant at se, at det praktisk taget her som andetsteds er mandlige kommentatorer, der udtrykker sympati for det muslimske kvindesyn. Det er for letl, for det er jo heller ikke dem/ os, der har noget i klemme. Jeg synes, det er skammeligt.

Diepgen, jae det skal jeg ikke modsige, dine fotografier, - men der er bare intet sakralt indhold i alle disse sixpences og tørklæder.
Det at du foretager en sådan kobling er præcis hvad jeg antyder er en udefra kommende manipulation med din rationalitet. Det er for skørt til at jeg vil tillægge dig det selv.
Jeg anklager i stedet ehhh .... bobbob ... Birthe Weiss - for nu at starte et sted ;-).
Igen - hvornår begyndte du at se sharia-relateret symbolindhold i disse sixpences og kasketter ?

m v h

Mona Blenstrup

OLiver

Mine bedse- ogoldemødre gik med hat. Og ikek fordi man ikke måtte se deres seksuelt ophidsende hår men fodi det var smart.
Og de gik ikek i pigeskoler, da de boede på lnadet og i Københavns mere beskedne kvarterer.

Kvinders tildækning har kun til formål at skjule deres kvindeligehed, for de altid seksuelt tænkende mænd i muslimske samfund.

Det kan ikke sammenlignes med andres hovedtøj, som kun skulle holde på frisuren.

olivier goulin

Mona,

"Kvinders tildækning har kun til formål at skjule deres kvindeligehed, for de altid seksuelt tænkende mænd i muslimske samfund."

Ja, det er givetvis et påbud, der har seksuelle aspekter, men problemstillingen er ikke så firkantet, som du fremstiller den.

I Islam er det en dyd, at både mænd og kvinder går tækkeligt klædt, og ikke ægger hinandens seksuelle fantasier. Det er et princip om kyskhed i relationen mellem kønnene udenfor ægteskabets rammer, ført ud i alle konsekvenser.

Dette er et civilisatorisk princip, der rækker langt udover Islam. Du finder det også i Kristendommen og Jødedommen, ja formentlig i alle højkulturer. Og jeg kan love dig for, at sådanne sæder også gjaldt herhjemme for ikke så langt tilbage. Vi skal faktisk ikke mere end et par generationer tilbage. Som sagt er det 68, der markerer det skelsættende brud, men herhjemme startede det allerede med Sædelighedsfejden i slutningen af det 19. århundrede.

Der er fornuftige aspekter ved disse påbud, så længe de praktiseres indenfor rimelige grænser, og iøvrigt gælder begge køn. Det er ikke kun en beskyttelse af manden, men også af kvinden - eller rettere: det er en beskyttelse af civilisationen. Seksuel dekadence er ofte starten på civilisationers fald; dette er en gammel sandhed, men den glemmes somregel hurtigt af de efterfølgende civilisationer.

Paradoksalt nok, så er, i mange muslimers øjne, netop vores seksuelle frigørelse og den uhæmmede eksponering af afklædte kvinder i det offentlige rum, et udtryk for krænkelse af kvindens ære, og dermed undertrykkende efter deres begreber.
Jævnf. Erik Karlsen's kommentar.

Det viser blot, at vi står overfor to uforenelige værdisæt. Et traditionelt religiøst, som sætter ære og moral højest - og et moderne, som sætter lighed og frihed højest. Og der er meget lidt gensidig forståelse mellem dem.

Men hvis man skal bygge bro mellem disse to verdener, så er man nødt til at forstå hver især på deres egne præmisser.

/O

AT TRO SINE EGNE ØJNE.
Muslimer får rimeligvis nok den opfattelse, at alle her i landet er plagede af frigjorthed, men vi er ikke desto mindre underlagt fordomme, det tildækte, det okkulte, og forledes til den falske frigjorthed under dække af, at frigjorthed skulle være frisind og frihed, åbenhed og ærlighed, drevet af en dyb trang til at kaste sløret og åbne den skinbarlige virkelighed, men frygter for det ukendte bag sløret.

Hans Jørgen Lassen

Per,

jeg kender godt det, du beskriver. Da jeg var ganske ung, havde jeg også en vis frygt over for kvinder. Hvad skjulte der sig mon under deres trusser?

Den frygt er jeg så efter en del års øvelse kommet over.

Hvis du stadig lider af denne eller en lignende frygt, hvad du tilsyneladende gør:

frygter for det ukendte bag sløret

så er jeg sikker på, at du ved en ihærdig indsats nok skal komme over den. Ellers har jeg en bror, som er en glimrende psykolog.

Hans Jørgen Lassen

Så var der jo også ham araberen, der købte sig en kone, ubeset - hun var tilsløret.

Efter at hun havde smidt sløret, ville han have handelen til at gå tilbage.

Personligt har jeg aldrig købt koner ubeset, ikke eneste af de tre, jeg hidtil har haft.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Hans Jørgen Lassen:
Den egentlige tragisk komiske sag vedr. "købte katten i sækken" araberen, en Saudier, der indgik et ægteskab med en Emirati, gik faktisk ud på, at han ganske rigtig ikke havde set kvindemennesket før ægteskabet, men var blevet præsenteret for en hel del billeder af hende. Det viste sig så at være den betydelig mere atraktive søster han var blevet gjort visuelt bekendt med. Efter en kurtisering der havde kostet ham tæt på en mill. incl. medgiften, viste det sig at være en anden pige de havde bortgiftet, end den de havde præsenteret. Hvorfor han fik ophævet ægteskabet, men ikke fik medhold i at skulle have de gaver tilbage som han havde ofret på pigen ej heller hendes medgift.

Sløret havde dog oprindeligt både de her beskrevne formål at undrage kvinden begæret fra de mænd hun måtte møde, men også at fjerne den umiddelbare synlige forskel på kvinder fra velhavende kredse, der yndede at vise deres velstand i form af faverige beklædninger og massive besmykning, igennem tildækningen fjernede man denne synlige klasse makkering. Hvorvidt det var for at beskytte de rige mod røverier eller for at give de mindre bemidlede mulighed for at føle sig mere "lige" tolkes forskelligt rundt omkring. På helt samme måde som graden af tildækning også tolkes vidt forskelligt. En indikation på at det også var for at skjule "rigdom" ses feks. på at der specifikt nævnes at de skal undlade at "rasle" med deres ankel kæder.

Hans Jørgen Lassen

Abdullah,

jeg kommer til at tænke på den der herlige historie fra det gamle testamente, hvor Laban snyder Jakob. Han sender i ly af mørket Lea ind til svigersønnen, i stedet for den smukke og yngre Rachel, som var den, Jakob var vild med.

Lars-Bo Abdullah Jensen

Hans:
Forståeligt, i den pågældende sag kan man dog sige at der var en betydelig større grad af økonomisk motivation til bedraget. Et indtægten af kurtiserings gaverne, noget som han aldrig ville kunne forvente at få tilbage, og så Sadaq som man måske kunne diskutere, ingen af delene fik han dog tilbage, eneste han egentligt fik ud af retsagen, var at gøre sig selv kendt som et "fjols" og så sparede han det beløb der var aftalt for en skilsmisse, som ofte er omkring 5 gange medgiften, og som skal fungere som en "starthjælp" for den skilte kvinde.

Det er en glimrende artikel af Hana Al-Khamri der beskriver Samia Mansour's opfattelse af nogle muslimers tilpasningsvanskeligheder.

Hun vurderer således, at der udgår et pres fra mange muslimske familier for at lægge muslimske piger, som ikke tilslører sig, på is. Ofte kommer presset endda fra deres tilslørede medsøstre.

»Det har sociale grunde - det er for, at de skal kunne følge sig trygge i deres nærmiljø,« mener Samia Mansour.

Det er netop hvad der sker, og det får naturligvis en slagside, for prisen for trygheden i nærmiljøet er generel utryghed udenfor. Det giver sig selv, hvis man ikke føler sig som dansker, så føler man sig udstødt. En selvskabende profeti, der i lige så høj grad findes i muslimske samfund.

Det er ikke et landeproblem, men et kulturelt. Libanesere fra den kristne del, har langt nemmere ved at integreres end muslimerne, naturligvis med undtagelser.

Med andre ord, det skyldes religiøst betinget tvangstænkning. Når det så også bliver politisk sammenblandet, hvilket er uacceptabelt på disse breddegrader, så er fanden løs.

Og så er der en sandhed i Samia Mansour's udtalelse:

»Men den slags vil aldrig fungere i Danmark. Vi er nødt til at lytte til, hvad profeten Muhammed sagde til sine tilhængere: ‘Opdrag ikke jeres børn, som I selv er blevet opdraget, men gør det efter den tid, som børnene lever i.«

Også selvom det lyder som en udtalelse fra sidste årtusinde.