Nyhed
Læsetid: 2 min.

Amagerbankens bankerot udskudt

Selv om eksperter afblæser finanskrisen, har flere års finansielt lavvande slået bunden ud af bankbudgetter verden over. I går skulle aktionærer i Amagerbanken afgøre, om de skulle godkende en hurtig aktieudvidelse og udskyde et eventuelt kollaps. Selv om aktionærerne stemte ja, står Amagerbanken stadig i overhængende fare for at blive et af Danmarks alvorligste symptomer på finanskrisen
Amagerbankens bestyrelsesformand, N. E. Nielsen (tv.), hilser på storaktionær Karsten Ree (th.) på bankens ekstraordinære generalforsamling i Falconer Salen på Frederiksberg i går. Karsten Ree vil have styrket ledelsen og have nogle flere folk med pondus ind i banken.

Amagerbankens bestyrelsesformand, N. E. Nielsen (tv.), hilser på storaktionær Karsten Ree (th.) på bankens ekstraordinære generalforsamling i Falconer Salen på Frederiksberg i går. Karsten Ree vil have styrket ledelsen og have nogle flere folk med pondus ind i banken.

Scanpix 2010

Indland
18. august 2010

Det er pengemændenes møde med de ordinære aktionærer. En efter en tramper aktionærerne mod talerstolen for at tordne mod bestyrelsen. De fleste indleder deres svadaer med »jeg ved godt, jeg ikke er en af de store aktionærer, men ...« eller »selv om jeg ikke har forstand på økonomi, så ...«. Kravene fra aktionærerne varierer. Nogle vil have afsat bestyrelsen, andre tager til takke med en indrømmelse om, at de har gjort et dårligt stykke arbejde, og en enkelt vil have bestyrelsen til at arbejde gratis, indtil banken er reddet.

Bestyrelsesformand Niels Erik Nielsen pendler mellem sin plads blandt bestyrelsesmedlemmerne og talerstolen. Det er især ham, der den sidste time har siddet på en uriaspost. Mange indlæg er rettet mod formanden, og dem, der er rettet mod bankdirektør Jørgen Brændstrup eller den øvrige bestyrelse, tager Niels Erik Nielsen sig også af.

»At Amagerbanken overlever, er ikke et umuligt projekt,« afslutter formanden en sætning med, før han igen vandrer fra talerstolen og ned mod sin plads i rækken af bestyrelsesmedlemmer.

Skal skaffe 750 millioner

I 107 år har Amagerbanken ydet service til kunder i Danmark, men måske er banken snart historie.

Der er stadig delte meninger om, hvorvidt det er finanskrisen eller dårlig ledelse, der har bragt Amagerbanken i dens nuværende position. De fleste er enige om, at det er en blanding.

I den danske presse har der blandt andet været meget omtale af en fejlslagen valutainvestering, der fra april til juni kostede banken 300 millioner kroner.

Efter at banken i længere tid har kæmpet med svindende summer og røde regnskabstal, tager bestyrelsen nu tilløb til et sidste forsøg på at redde Amagerbanken fra konkurs.

Bestyrelsesformanden Niels Erik Nielsen skal finde 750 millioner kroner inden den 15. september, hvis redningsaktionen skal lykkes. Mandag besluttede bestyrelsen at lave en aktieudvidelse, med aktier til tre kroner stykket.

Amagerbanken håber, at den ekstraordinært lave kurs vil lokke aktionærer til i håbet om at lave lette penge, hvis banken overlever. I bedste fald kan det betyde, at banken får tilført 900 millioner kroner - nok til at lappe den pengesæk, som har været utæt alt for længe.

Alles øjne på Ree

Allerede fra tidligt tirsdag morgen tikkede de første nyheder ind om Amagerbankens generalforsamling. Karsten Ree, storaktionæren, der sidste år sprøjtede en halv milliard i projektet for Amagerbankens overlevelse, ville sagsøge ledelsen i banken. Den udmelding blev nuanceret en smule, da generalforsamlingen var slut, og Karsten Ree mødte pressen:

»Jeg har aldrig sagt, at jeg overvejer at sagsøge ledelsen. Men jeg så gerne ledelsen styrket og nogle folk med pondus ind i banken,« fortalte milliardæren, der efter generalforsamlingen nu vil overveje, om han skal investere yderligere penge i den københavnske bank:

»Nu skal jeg hjem og tælle. Indtil prospektet er gennemlæst og analyseret, vil jeg ikke svare på, om jeg vil give flere midler til banken.«

Mens journalisterne stod limet til Karsten Ree, forduftede formand Niels Erik Nielsen ubemærket. Måske han gerne ville have hørt Karsten Rees sidste ord, inden pressen trak sig tilbage:

»Det kan godt være, den siddende bestyrelse kan gøres mere kompetent hen ad vejen, men man kan sammenligne det med, at man heller ikke fyrer kaptajnen på et skib, før det er kommet i havn. Jeg har tillid til formand N.E. Nielsen. Det har været en modbydelig opgave han har været på.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her