Læsetid: 3 min.

Bonnichsen: 'Jeg har ikke Dragsdahls styrke'

Hans Jørgen Bonnichsen støtter den spionanklagede journalist Jørgen Dragsdahl. Den tidligere PET-chef opfordrer til respekt for grundlæggende demokratiske værdier
Tidligere chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen føler sig moralsk forpligtet til at støtte Jørgen Dragsdahl.

Tidligere chef for PET Hans Jørgen Bonnichsen føler sig moralsk forpligtet til at støtte Jørgen Dragsdahl.

Lea Meilandt Mathiesen

28. august 2010

Tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsen har i et læserbrev i Politiken meldt sig blandt støtterne til journalist Jørgen Dragsdahl og erklærer også, at han vil bidrage til indsamlingen til fordel for Dragsdahl. Journalisten risikerer økonomisk ruin, selv om han har vundet en injuriesag mod koldkrigsforskeren Bent Jensen, der i Jyllands-Posten beskyldte Dragsdahl for have været KGB-agent. Bent Jensen har appelleret dommen.

»Jeg har, dog slet ikke i samme grad, været udsat for noget af det samme, som Jørgen Dragsdahl. Jeg blev beskyldt for landsskadelig virksomhed og for at krænke min tavshedspligt,« siger Hans Jørgen Bonnichsen med henvisning til de hårde personangreb, Dansk Folkeparti og tidligere justitsminister Brian Mikkelsen (K) rettede mod ham i 2008, da Bonnichsen advarede mod skred i retssikkerheden i forbindelse med den såkaldte tunesersag.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Klaus Flemløse

Hans Jørgen Bonnichsen er en hædermand. Gid der var flere af hans type i Efterretningstjenesten. Han er en typisk Venstre mand, som de var engang, før Fog voldtog Venstre.

Set i lyset af den ringe støtte Jørgen Dragsdahl har modtaget i form af læserbreve og blogindlæg før retssagen, er det overraskende, at der er indbetalt så store beløb til Jørgen Dragsdahls støtte-forening.

Jeg har selv, som en af de få, bidraget med læserbreve tidligt i forløbet til støtte for Jørgen Dragsdahl.

Desuden har jeg og vil også fremover yde bidrag til Jørgen Dragsdahls støtteforening.

Det må glæde Dragsdahl, at der er indkommet stor store beløb til støtteforenngen - jeg havde ikke troet det muligt med så store beløb.

Dansk Folkeparti, Bent Jensen og Bonnichsen plejer egne interesser. Vanskeligheden opstod, da Bent Jensens faste stab begyndte at yde ham kontante bidrag, et ekstraparlamentarisk indgreb, hvor debatten nu befinder sig.

Enhver sag indeholder moral, men hvilken, må man spørge Bonnichsen om. Hovedsagen er stadig den, som Dansk Folkeparti og Bent Jensen arbejder med i 'koldkrigskommissionen' , og som i en uvis form angår Dragsdahl-debatten, nemlig landsforræderiet. Uden, at Dansk Folkeparti og Venstre (Bonnichsens parti) overhovedet omtaler de to partiers holdning uinder Besættelsen, men ved enhver lejlighed vender deres daværende anbefalinger af Frikorps Danmark til mageløse og fædrelandskærlige betragtninger over dagens frivillige soldater i Afghanistan.

Hvad er moral, og findes den i en løgn?

Hans Jørgen Lassen

Per,

jeg har sgu svært ved at se relevansen af besættelsestiden for sagen Jensen-Dragsdahl.

Er du i stand til at konkretisere din nærmest luskede, insinuerende bagtalelse af Bonnichsen?

Som skrevet, DF og Bent Jensen arbejder på en koldkrigskommission (nedsat og millionbevilget af Folketinget), som skal vise venstrefløjens landsforræderi (i modsætning til DIIS-rapporten), og her kobler Bonnichsen (og PET) sig på (- Bonncihsen gik i øvrigt i sin tid i PET for at være, mig bekendt, en personalebehagelig chef i den joviale form). Uanset Jørgen Dragsdahl, og at Hans Jørgen har fulgt Sendborg-sagen grundigt.

Bonnichsen, tak.

Vi er mange der tænker dine tanker, men som må nøjes med tanken, for retsstaten er hullet som en si, og for de få.

Jeg har personligt prøvet at sidde i et møde, og kom ud som den svage, hvor det bagefter viste sig at retten var på min side, hvis tilbageholdte oplysninger var kommet frem. Det utålelige i den forestilling, var at det virkede som et cirkus udført af dilettanter, der havde afsat en kaffepause til at forsejle en andens skæbne.

Jeg endte i økonomisk ruin, og det uforberedte rettssystem, samt anklager med et bevidst rod i papirene ( som blev påtalt, og burde stoppe processen ) så ingen anledning til at ændre dommen efter det kom frem, at anklagerne havde holdt både retten og undertegnede for nar.

Sådanne oplevelser, gør at jeg normalt ikke involverer mig i debatter om samme, da for at en debat skal have et indhold, så skal der være et indhold at debattere, og det kan vores retssystem ikke tåle.

Debatten skulle i så fald handle om indførelse af et retssystem, så alle kan føle sig sikre i, at retten sker fyldest, og man som almindelig borger økonomisk kan hæve sin ret.

Heinrich R. Jørgensen

Klaus Flemløse:
"Hans Jørgen Bonnichsen er en hædermand. Gid der var flere af hans type i Efterretningstjenesten. Han er en typisk Venstre mand, som de var engang, før Fog voldtog Venstre."

Præcist. Det udsagn tåler gentagelse -- hermed gjort.

Gid der var flere mennesker af Hans Jørgen Bonnichsens kaliber i alle mulige sammenhænge.

Sku ej hunden på hårene, men det er sikrest at stryge med hårene, når man står over for det hemmelige politi - og konspirationerne.

Tom W. Petersen

Per Diepgen.
Det er ikke let at finde sammenhænge i det, du skriver. Og slet ikke, hvordan du får knyttet Bonnichsen til besættelsestiden, eller overhovedet hvad det er, Bonnichsen har begået af misliebige gerninger i disse sammenhænge.
Iøvrigt: Bonnichsen var to år gammel, da besættelsen sluttede. Og DF eksisterede ikke i besættelsestiden; det blev stiftet i 1995.

Klaus Flemløse.
Jeg ser ikke, hvad der gør Bonnichsen til specifikt typisk venstremand.
Jeg ser bare - ud fra, hvad jeg hidtil har læst om ham - en ordentlig og hæderlig borger, der tør stå ved, hvad han mener, selv om det koster.

Og så vil jeg da gerne tilslutte mig Heinrich R. Jørgensens ønske.

Heinrich R. Jørgensen

Tom,

Hans Jørgen Bonnichsen er en typisk repræsentant for den fraktion i Venstre, der oftest kaldes "højskolevenstre". Folk, for hvem Oplysningstid, personlige friheder, humanisme vitterligt betød noget.

Om en sådan fraktion stadig findes i partiet, ved jeg ikke. I så fald lader den sig sjældent høre fra. Ud over Uffe Ellemann Jensen, der også ofte er på tværs af sine mindre forstandige partifæller.

Det er vist godt for Toms misliebige misdædere, at sammenhængen i politiets efterretningstjeneste mangler, eller hvad det nu er. (PET-chefens alder er en lige så god oplysning som Toms viden om Besættelsen),
Et sidespring: Uffe Ellemann Jensen har de seneste år været portrætteret i hvert eneste magasin for investorer, ajour, som formand, og selv under finanskrisen leverede ganske optimistiske syn på afkastkurven (Uffes far var betydeligt mere fornøjelig på Tinge, hvor datteren udsættes for mobberi). Men omegnen af Hillerød var engang kendt (berygtet) for et triumvirat af Thor Pedersen, Lars Løkke og Brixtofte (før Venstres storhedstid).

Heinrich R. Jørgensen

Tom W. Pedersen:
"Og DF eksisterede ikke i besættelsestiden; det blev stiftet i 1995."

Nu ved jeg ikke hvilken kommentar du responderer på, men det oprindelige Dansk Folkeparti eksisterede faktisk under besættelsen, fra 1941-1943. Et dansk-nazistisk parti, der var i modsætning til Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti, der var tysk-nazistisk (DNSAP). Begge partier var i Folketinget under Anden Verdenskrig.

Begge partier forsvandt fra scenen igen, men et Dansk Folkeparti er opstået to gange siden. Det nuværende Dansk Folkeparti, er det tredje danske parti med det navn.

DNSAP er ligeledes genopstået, som Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, DNSB, og er politisk aktive, uden dog at være i nærheden af at være opstillingsberettigede til valg.

Det skal dog siges, at de to eksisterende partier, ikke har kopieret deres forgængeres partiprogrammet. DF er ikke længere nazistisk, mens DNSB er gået fra at være jødehadere som deres forgængere, til at være muslimhadere; formodentligt da det har været mere opportunt.

Heinrich R. Jørgensen

Rettelse:
"Begge partier var i Folketinget under Anden Verdenskrig."

Det hed dog ikke Folketinget dengang, men Rigsdagen.

Fin perspektivering fra Bonnichsen, omend hans motiver jo også skal erkendes ---ligesom hans til tider trættende evige titulering som den eneste uafhængige efterretningsekspert virker lidt patetisk indimellem....

@Sonja: din personlige lidelseshistorie forekommer - med al respekt - lidt uinteressant for Informations læsere - den må du bearbejde personligt og kan næppe stå som argument for, at hele retssystemet er brændt sammen

Det forekommer, at vi har meget forskellige billeder af fortiden. De senere år er flere udsagn blevet mødt med benægtelse, skønt gennemlevet og set med egne øjne og som sådan fakta. Man er åbenbart blevet for gammel, har overlevet sig selv og burde være død for længe siden, men må stadig tro sine egne øjne, selv om begivenhederne fandt sted for mange år siden.

Et socialnationalt folkeparti vil altid have samme grundelementer, mage til dem, vi så bryde frem i 30'erne og blive sammenfattet af forskellige partier (dengang DNSAP, De Konservative og Venstre) til det officielle Dansk Folkeparti, socialnationalt i den nationalistiske udgave.
Hovedtemaerne er de samme i dag, lige fra antikommunismen til rindalismen, fremmedhad og begejstring for verdens største magt, idet man herved har taget zionismen som pant.
Dengang operede det samme hemmelige og antikommunistisk politi, understøttet af det politiske apparat (især af DF og Venstre, men gennemført af Stauning), der reulterede i kommunistloven 1941, interneringen i Horserød og overførslen til Stutthof.
Linien fortsatte ufortrødent efter krigen, intensiveredes med Den kolde Krig og overvågning og registrering af folk med en anden politisk overbevisning end flertallets, kaldet landsforrædere (hvilket er Bent Jensens og DF's hoivedsigte), og videreført i dag med en sammenblanding af krigen mod alverdens terrorister.

PET opererer på mange fronter og planer, og Bonnichsen har forstået konspirationens kunst og optræder i den moderne medieudgave, forsøget på lade PET erobre den offentlige dagsorden og gøre det hemnelige politi spiseligt for folket (PET, CIA, Mossad m.fl.)

Findes sandheden i naiviteten?

Hans Jørgen Lassen

Tom,

jeg synes afgjort, at Sonjas lidelseshistorie er interessant. Jeg ville gerne høre flere detaljer. For jeg er bange for, at hendes tilfælde ikke er enestående.

Med Bonnichsen, alias Scharf, har PET åbenbart nået et mål, "besindighed og eftertænksomhed", nærmere bestemt indordning og ensretning. PET's virkemiddel er frygten og truslen, men frygten er diffus, gør mundlam og fører ingen steder hen, end ikke til overlevelse. Bonnichen vil indgive folket et indtryk af beskyttelse og beroligelse, men fungerer gennem frygt til de politiske kanaler, ethvert argument, som fører til beherskelse af magt, er brugbart, antiterrorlove såvel som lømmelpakker, 11.september såvel som den racistiske krigsbegrundelse, at "muslimerne vil overtage magten".
Kun en del af ungdommen er opmærksom på, at PET beskytter udvalgte samfundsgrupper og forfølger andre. For tiden er PET og det alm.politi i overensstemmelse med regeringens og DF's anbefalinger af straffeforanstaltninger, som PET var i 60'erne, da de første særlove kom på tale i regeringen. Parlamentarisk kan man påstå, at politiet har tiltaget sig større udøvende magt på bekostning af både den lovgivende og den dømmende magt.
Frygten er følelsernes onde herre.

Henrik Eismark

Hvordan har Nationens sikkerhed i flere år kunnet sikres reelet af en velmenende, rar mand, uden styrke, som han siger?

Hvordan sikrer vi, at den til enhver tid siddende leder af PET har styrke nok til jobbet?

Tilbage står, at PET spiller den samme rolle som førhen. Man kan derfor roligt forudskikke, at de har præcis de samme problemer med at ramme tonen, som Bonnichsen anbefaler. En knapt så begejstret højtidelig selvanmeldelse af "disse gode danske mænd og kvinder"...

Med venlig hilsen

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Jeg ville gerne høre flere detaljer. For jeg er bange for, at hendes tilfælde ikke er enestående."

At et retssystemet ikke medfører retfærdighed, er vist ikke en nyhed.

@ Sonja

jeg tror du kan opfatte HJL's kommentar som en invitation, til både at ville høre din historie, og om muligt komme med nogle råd. En dialog der naturligvis ikke behøver at foregå på dette forum.

Som ungt samfundsengageret menneske og anti-Sovjetunions-venstreorienteret født efter Murens fald, kan jeg kun mene at denne sag er dybt uinteressant for den unge generation og forstår i det hele taget ikke hvorfor voksne, besindige mennesker bruger så lang tid på at skændes om fortiden.

Kom dog videre og se nutiden i øjnene - den næste krise lurer lige om hjørnet, skoler lukker og folk bliver arbejdsløse. Og I diskuterer hvem der har og ikke har ret i forhold til en anklage for ting der er fuldkommen ligegyldige i nutidens kontekst?! Se dog virkelighedens substans i øjnene stedet for at ævle rundt om ubeviselige påstande mod påstande...

For unge kan "denne sag" nok være "uinter
essant", og da vi var unge i 45, ville vi intet hellere end lægge ondskaben, som vi havde oplevet, bag os - gemme uden at glemme - men vi gik ind i en koldkrig, hvor en del befolkningen blev af det da etablerede borgskab erklæret for landsforrædere (trods modstandsarbejde under krigen).

Ganske sært var det at opleve Glistrup synge besættelsens frihedssange i Fælledparken, hvilket blev videreført af hans partifolk i Dansk Folkeparti, der tres år senere rejser antikommunismen og landsforræderiet fra krigens dage i et kommissionsarbejde og har fået Bent Jensen til at opstille som formand. DF har formentlig en hensigt med sit udspil - sandsynligvis en dårlig samvittighed - og som sådan bliver nogle af os inddraget i vores egen gamle sag, som vi troede henlagt.

Landsforræderi! Det er Bent Jensens grundlag for at føre "sagen".

Så lige i Politiken, at indsamlingen er nået op på 800.000 kr. Så der mangler stadig et par 100.000.
Dermed har indsamlingen overhalet indsamlingen for den dømte, Bent Jensen.