Læsetid: 4 min.

CEVEA: Venstrefløjen har svigtet velfærdsstaten

Venstrefløjen har i årevis set velfærdsstaten som patentløsning på alt og har svigtet velfærden ved ikke at anerkende dens begrænsninger. Det mener centrum-venstre tænketanken CEVEA. S og SF kan overhovedet ikke genkende kritikken
I de senere år har der været talrige demonstrationer til bevarelse af velfærds-samfundet. Men både befolkning og politikere har forsømt at prioritere, mener Margrete Vestager (R).

I de senere år har der været talrige demonstrationer til bevarelse af velfærds-samfundet. Men både befolkning og politikere har forsømt at prioritere, mener Margrete Vestager (R).

Linda Henriksen

4. august 2010

Venstrefløjens svar på, hvordan velfærden sikres, har været staten; højrefløjens svar har været markedet. Sådan har det været i årevis. Men venstrefløjens manglende erkendelse af velfærdsstatens begrænsninger har betydet, at venstrefløjen har forsømt at nytænke velfærden. Det mener den uafhængige centrum-venstre tænketank CEVEA.

»Venstrefløjen har historisk set svigtet velfærden, fordi den ikke i tilstrækkelig grad har accepteret, at velfærdens fremtidige udfordringer ikke kan klares af staten alene,« siger tænketankens direktør, Jens Jonathan Steen, som reaktion på Informations serie om nytænkning i velfærdsstaten.

»Særligt i den socialdemokratiske evolution har man været meget hurtige til at se velfærdsstaten som det endelige mål, og det har gjort venstrefløjen blind for, at velfærden skal udvikles. Det nytter ikke noget med lidt passiv havepleje, hvor man studser en hæk og klipper lidt græs, når vi står over for så alvorlige problemer som lav vækst, mangel på offentligt ansatte og overbureaukratisering,« siger han.

Socialdemokraternes næstformand, Nick Hækkerup, er uenig. Han mener, at venstrefløjen har gjort sit til at forny den offentlige sektor og nævner S-SF's økonomiske plan 'Fair Løsning', der blandt andet foreslår en bredere inddragelse af civilsamfundet og bedre forhold for sociale virksomheder.

»Men det er klart, at der er en grundlæggende forskel på at sidde i regering og være i opposition, og regeringen har de sidste ti år satset på det frie valg, som ikke har udviklet den offentlige sektor, fordi det primært er de ressourcestærke, der har nydt godt af det frie valg. Regeringens velfærdspolitik har snarere skabt mere ulighed og en modsætning mellem det offentlige og private, selv om de er hinandens forudsætning,« siger Nick Hækkerup.

Torben Bager, der er professor i socialt entreprenørskab på Syddansk Universitet, er enig i CEVEA's kritik.

»Venstrefløjen tilgang har været, at velfærdsstaten skal forsvares, men velfærd handler ikke kun om staten - især ikke nu, hvor det er svært at se, hvor finansieringen skal komme fra og derfor nødvendigt at inddrage flere aktører i velfærdssamfundet,« siger Torben Bager.

Umyndiggørende

Den oprindelige idé med velfærdsstaten var, at den skulle være et redskab til at opnå størst mulig frihed og lighed for borgerne, forklarer Jens Jonathan Steen, men den offentlige sektor har udviklet sig i en mere vildtvoksende teknokratisk retning, der ikke altid er til for borgernes bedste.

»I 1950'erne var der samlet set 421 siders regler om dagpenge. I dag er der over 17.000 sider. Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt for borgerne, at der er blevet opbygget et system, der opleves som utroligt umyndiggørende, og som ikke skaber det engagement hos sagsbehandlerne og de ledige, som kunne få dem i arbejde igen,« siger Jens Jonathan Steen.

Torben Bager peger også på, at bagsiden af velfærdsstaten er manglende ansvarlighed og engagement blandt borgerne. Han mener, at den manglende udvikling skyldes automatreaktioner fra både venstre- og højrefløjens side, når det handler om velfærd.

»Politikerne har stirret sig blinde på størrelsen af den offentlige og private sektor, når der diskuteres velfærd, frem for at se på de løsninger, der kan komme fra den tredje sektor,« mener Torben Bager.

SF's næstformand, Ole Sohn, undrer sig over kritikken, når S-SF lige er kommet med udspil, der lægger op til omfattende reformer.

»Vi har valgt meget målbevidst at stoppe den centrale styring af det offentlige, som regeringen har stået for, så de offentligt ansatte kan få mere frihed til at løse opgaverne på forskellige måder og med flere partnerskaber med private og frivillige, som allerede spiller en stor rolle, men som vil komme til at spille en endnu større rolle,« siger Ole Sohn.

Statisk syn på velfærd

CEVEA-direktør Jens Jonathan Steen mener ikke, der er lagt op til dramatisk forandringer i S-SF-udspillet.

»Det udmærkede udspil handler rigtig nok lidt om afbureaukratisering og teknologi, men vores kritik går også mere på venstrefløjens generelle tendens til at have et alt for statisk og entydigt syn på velfærdsstaten. Det gælder også højrefløjen, der ligeså entydigt har set markedet som løsningen, men hvis vi skal tænke nyt, så er det også en central udfordring, at de magtfulde djøf'ere i den offentlige administration accepterer, at de ikke altid kender de bedste løsninger, og bliver bedre til at lade borgere og civilsamfund løse opgaverne,« siger Jens Jonathan Steen.

Formand for de radikale Margrethe Vestager er enig i, at debatten om velfærdens fremtid er blevet forsømt. Hun mener dog, at årsagen skal findes i den borgerlige regeringens kontraktpolitik.

»Der har ikke været plads til at diskutere, hvad vi vil og har brug for i velfærdssamfundet, fordi folk bare skulle have det, de var blevet lovet,« siger Margrethe Vestager og tilføjer, at såvel befolkningen som fløjene i Folketinget har været ramt af en forbrugsrus - også hvad angår velfærdsydelser.

»Vi har troet, at vi kunne få det hele, men har slet ikke overvejet, hvad der er vigtigst for os, så jeg tror ikke, at nogen har noget at lade andre høre. Den manglende prioritering har vi været fælles om,« siger den radikale formand, der oplever, at der er mere plads til diskussionen af velfærden, nu hvor den økonomiske optur er slut, og både skattestop og kontraktpolitik er stillet ud til storskrald.

Tidligere afsnit i serien

De tidligere artikler i serien 'Hvad nu velfærd?' har været bragt den 4., 5., 12., 16. og 25 juli og 3. august. Dette er den sidste artikel i serien.

Serie

Seneste artikler

  • 'Vi må genopfinde medborgerskabet'

    5. august 2010
    Hvis politikerne tør give slip på regler og vanetænkning, så er der masser af kræfter at hente blandt helt almindelige danskere til at løfte velfærdsopgaverne, mener formanden for Frivilligrådet. Indtil videre har regeringen dog været afvisende
  • Kommuner sagsøges for forringelser i hjemmehjælpen

    24. juli 2010
    De danske kommuner er hårdt pressede på pengekasserne. Det betyder forringelser i hjemmehjælpen i over hver fjerde kommune, viser ny rundspørge. I nogle kommuner så voldsomme nedskæringer, at de ifølge Ældre Sagen er ulovlige. Foreningen lægger nu sag an ved Statsforvaltningen
  • Ældre uddannes til at undvære hjælp

    26. juli 2010
    I Fredericia bruger man penge på at lære de ældre at klare sig selv frem for at give dem hjemmehjælp eller en plads på et plejehjem. Resultatet er 15 millioner ekstra i budgettet og gladere borgere. Den traditionelle velfærdstanke om hjælp til de svage er byttet ud med tanken om at gøre de svage stærkere
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jo men, nu skal man jo også huske på, at Socialdemokratiet, som det eneste såkaldte 'venstrefljøjs' -parti, har valgt, ligesom højrefløjen, at masseovervåge den danske befolkning formidlet over PET. Og i Socialdemokratiets tilfælde ganske ukritisk.

Af en eller anden mærkværdig grund opfatter partiet en "ansvarlig" omgang med politik generelt, som ensbetydende med samme holdning som højrefløjs-partierne har haft til at være tilbøjelige til at overvåge de "andre" (altså venstrefløjen) over det statslige voldsmonopol (PET).

Med det resultat, at vi i 2010 står med et PET, som har dybe og alvorlige forklaringsproblemer med sin overvågningsadfærd i forhold til det 'alternative' politiske flertal. Fordi det ikke er lovligt at overvåge politisk adfærd idag.

Situationen er derfor ganske enkel: Socialdemokratiet tegner klart tendensen til at masse overvåge danskerne på trods af de retspolitiske indvendinger, der har været rejst imod anliggendet. CEVEA's anliggende kan med andre ord denne gang siges at tale forbi den mest alvorlige anke imod Socialdemokratiet - og derfor måske være en talen hen...

Håber der et par vakse journalister, der opfatter alvoren i sammenhængen...

Med venlig hilsen

Henning Ristinge

Kritikken er korrekt når det gælder S men ikke fuldt berettiget når det gælder SF. Sidstnævnte har altid har været kritisk over for velfærdsstatsmodellen. Blot har SF i mange år haft det problem at dets medlemmer i meget stort tal var ansatte i netop velfærdsstaten. Hvis det havde været som Axel Larsen drømte om, især arbejdere der var blevet medlemmer kunne man have kommet igennem med en mere tilbundsående kritik af velfærdsstaten. Men med et 'parti bestående af 2/3 medlemmer der var offentligt ansatte i social og uddenlesessfæren' var det umuligt at komme igennem med ret meget andet end noget der lå tæt på hvis ikke det rent faktisk var udformet af disse medlemmes fagforeninger. Ofte var det uigennemtænkte slagord fra enøjede fagforeninger som slugtes rådt og uforarbejdet. Det var og er givet stadig et stort problem for SF, trods det forhold at velfærdskritikken hele tiden har været tilstede og trods det forhold at de nævnte medlemmers fagforeninger hovedsaglig var og sikkert stadig er styret af S.

Vi tar' den lige en gang til, ikke mindst for EL. Socialdemokratiet: partiet,der ukritisk vælger at masseovervåge den danske befolkning. Op af stolen EL...

Med venlig hilsen

Henning Ristinge

Det er en svær gang konspiratonse-teoretisk sludder du lukker ud Berlach og ikke noget ret mange kan og bør tage alvorligt, ikke mindst fordi det ikke vedører problemstillingen en disse. Men hvis du er gammel BZer eller sådan noget kan jeg da godt se vinklen, men det bliver den ikke mere rigtig af.

"...når vi står over for så alvorlige problemer som lav vækst..."

Hahaha... så længe vi vælger at forblive i de gældende paradigme, så kommer vi ikke fremad, uanset hvad.

Morten Nielsen

Problemet er bl.a. den skjulte dagsorden i venstrefløjens forsvar for velfærdsstaten: at det i mindst lige så høj grad handler om at forsvare de offentligt ansatte kernevælgeres velerhvervede rettigheder som at finde gode og holdbare løsninger for borgerne og samfundet.

Send flere penge er mantraet, men hjælper det primært de svage eller de ansatte?

Henning Ristinge

Smukt Morten Nielsen - det er præcist der skoen klemmer - men problemet er jo netop at venstrefløjens partier er domineret af medlemmer som næsten alle er ansatte i velfærdsstaten.

Godt Rune Hjelm ... lav vækst er stadig 'vækst'....
jae, men hvem skal kaste den første degrowth-sten i verden. Det er ingen livsformer eller strukturer motiveret for genetisk af naturlige årsager. Det er mere end blot et bette 'paradigme' så 'lav vækst' er ganske enkelt målet. Og at det kræver sine egne ofre at fastholde, og oven i købet jo helst eksemplificere for omverdenen som 'positiv udvikling' ...det er så fremtidens udfordring.
Venstrefløjstænkning er grundlæggende materiel og orienteret mod stadig mere til stadig flere for stadig mindre - samtidig med at der skal opretholdes og skabes underklasse nok løbende til at kunne fastholde den for tænkningen helt afgørende 'sociale indignation' i samfundet.
Deraf skismerne.

"»Venstrefløjen har historisk set svigtet velfærden, fordi den ikke i tilstrækkelig grad har accepteret, at velfærdens fremtidige udfordringer ikke kan klares af staten alene,« siger tænketankens direktør, Jens Jonathan Steen, som reaktion på Informations serie om nytænkning i velfærdsstaten."

Der mangler noget konkret i kritikken, at man har forsømt velfærden, ligger alene til ansvar for den siddende regering, der har pillet det fra hinanden, med hjælp fra et støtteparti. Det kan selv en blind få øje på.

Men der er intet i artiklen, der kommer med et nuanceret udkast til hvad der vil være en bæredygtig model, kun kritik.

At inddrage borgerne i velfærd? I hvilket omfang, og i hvilken sammenhæng. Der bliver lagt op til vi skal kaste os ud på arbejdsmarkedet med et smil på læben, det er som sådan også fint nok, der bliver bare ikke lagt op til hvad og hvilken model der skulle fordrer det.

Henning Ristinge

Jesper -
Det forekommer mig at du retter bager for smed! -

Det er CEVEAs opgave at påpege problemet - det er derefter venstrefløjspartiernes opgave at formulere et politisk svar - eller også påstå at der ikke findes noget problem.

Virkeligheden er vel at Socialdekokratiet ikke bare endte op i at promovere velfærdspolitikken - Socialdemokratiet endte op i at VÆRE velfærdstaten. Styre alle dele af den med ansatte som oftest også var medlemmer og på anden måde støtter,

Partierne til venstre for det gamle parti - snakkede altid om arbejderklassen - medens næsten alle deres medlemmer - rent faktisk alle var offentligt ansatte - socialarbejdere og undervisere - og dermed mennesker som alle var økonomisk afhængige af velfærdmodellens helt uændrede - bevarelse.

Henning Ristinge

Enhver ansats til nytænkning - hvad angår velfærdsstaten - enhver tænkning der kunne tænkes at bibringe en bedring af sevicesen over for velfærdens brugere

(som langtfra altid har sammenfaldende interesse med de ansattes faglige vilkår)

blev som oftest skudt ned i flugten af medlemmer af venstrefløjens og det socieldemokratiske parti selv

For hvis valget stod mellem at forsvare brugerne eller forsvare de ansatte - så var det oftest de ansatte der var i overtal når der skulle stemmes.

Man var ikke længere 'arbejderklassens' politiske arm - men derimod de offentligt ansattes ig deres fagforeningers - politiske arm!

Søren Kristensen

"Den oprindelige idé med velfærdsstaten var, at den skulle være et redskab til at opnå størst mulig frihed og lighed for borgerne, forklarer Jens Jonathan Steen".

Sikkert, men det er svært når lighed og frihed i økonomisk forstand er modsætninger. Se bare på de seneste ti års frihed i forhold til skat og valg mellem offentlig og privat service. Er der kommet mere velfærd ud af det for den jævne borger? Kvantitativ måske ja. Men kvalitativt? Sagen er at velfærd koster frihed og hvorfor så ikke tage den frihed fra de frieste - dvs. fra de rigeste? Det var hvad det oprindelige venstrefløjsprojekt gik ud på. Men så blev socialdemokraterne selv rige og siden har vi haft balladen og jo, de fattige blev friere, men det blev de rige selvfølgelig ikke. Joblin var inde på problemet allerede tilbage i halvfjerdserne da hun sang: Freedom´s just another word for nothing left to loose. Noget tilsvarende kan man selvfølgelig altid sige om fattigdom. Men velfærd koster altså frihed, for der er ikke noget der er gratis og jeg hører til dem der synes man skal tage den frihed (eller rigdom) fra de rigeste af den simple årsag at det er dem der har mest af den.

Søren Blaabjerg

Forsøg på en ikke-ideologisk kommentar:

Et af grundproblemerne er, at mens der i den private markedsorienterede sektor er et vist incitament til at imødekomme (kundernes) befolkningens (ganske vist subjektive og reklamepåvirkede) behov/ønsker om gode og prisbillige ydelser, idet de mindst effektive er dømt til at blive relativt økonomisk straffet for deres manglende konkurrenceevne, så er der - udover sporadisik forekommende skandalehistorier (såsom inden for hjemmeplejeområdet) - ingen dertil svarende regulerings- og kontrolmekanismer på det offentlige område. Samtidigt udgør det meget store antal offentligt ansatte, vi har herhjemme, i sig selv en betydelig poltisk pressionsgruppe, der langt fra har nogen objektiv egeninteresse i optimal omkostningsbevidst effektivitet.

Privatisering og udlicitering af sociale opgaver er imidlertid ikke i sig selv nogen patentløsning, for man risikerer nemt - igen på grund af mangel på konkurrence - , at "nissen flytter med".

En hypotetisk løsning på dette dilemma kunne være, at man anskuer følgende tre problematikker hver for sig:

1. social udligning
2. finansiering af de for velfærden nødvendige serviceydelser
3. adfædsregulerende tilskuds- og afgiftsordninger (f.eks. til fremme af VE)

Herefter kunne der så (via hel eller delvis brugerbetaling) være maksimalt frit valg på alle områder for alle, og de pågældende organisationer ville på den måde være markedsmæssigt tvungne til at indrette sig omkostningseffektivt efter brugernes behov.

Det grundlæggende problem er slet ikke af materiel art, det er venstrefløjens store problem, at den fokuserer materialistisk - det store problem er accepten af asymmetriske magtstrukturer, som ikke griber ind, hvor der bør gribes ind: nemlig overfor kvaliteten og nødvendigheden af arbejdet. Hvis færre kan levere tilstrækkeligt til alle, er det SPILD AF FOLKS TID at arbejde.
Spørgsmålet er så, om ikke meget af det, der er gjort til arbejde, men som har det bedre, når det er forbundet med almindelige menneskelige aktiviteter: omsorg, forskning, politik, kultur for at nævne de væsentligste, igen kan blive livsområder, der udføres med lysten som drivkraft.

Slettet Bruger

Udmærket at nogle rejser debatten, der som jeg læser det, handler om ’centrum Danmark’ partierne (sådan ca. hele salen) og deres enighed om at bruge ressourcerne på at detailstyre alt til mindst detalje endda med adskillige overlappende ordninger, som de færreste desværre kan overskue og om hvordan man styrter af sted efter sidste ugens værste tv trailor, kaster sig over tåbelige personsager i stedet for at passe sit arbejde eller begrænser sig til at diskutere hvilke rygmærker offentlige eller private, der skal klistres på næste overbureaukratiske tiltag primært egnet til at markedsføre politikerne selv.

Mange af venstrefløjens såkaldte politiske kampe eller små sejre har rigtigt nok i nogen grad været til ære for offentligt ansatte, nogle interesse organisationer, pressions grupper eller mere udpræget for kamphanerne og levebrødspolitikerne selv, men bedre er det desværre ikke med højrefløjens kontrolmanier og deres velfærdsstatistik som typisk handler om nogle småborgerlige fraser eller om at der jo aldrig er blevet brugt flere penge på dit og dat og så må det jo være godt.

Desværre nogenlunde lige grotesk hvis man som almindelig borger har kendskab til familier med alvorlige problemer, der blot oplever at blive trukket rundt ved næsen i det offentlige system år efter år og synker dybere ned, mens politikerne holder festtaler.

Søren Kristensen, der er jo ingen frihed i økonomisk frihed, for selve arbejdet med at opnå den er så frihedsbegrænsende, at begrebet mister sit indhold.

Ved vi, hvad vi taler om? Den offentlige sektor? Hvad omfatter den i virkeligheden? Militæret, domstolene, ældreplejen, de private sygehuse, de private konsulenter.
Den offentlige sektors værste problem er at man søger at styre den med de samme virkemidler, som man bruger på konkurrencekapitalisme. Det er dét, der ikke dur. Denne enøjede konkurrencekapitalistiske styring er den billige velfærds værste fjende. Vi bruger alt for mange penge på udbudsforretninger og kontrol. Og vores behandling af de offentlige ansatte overtrumfer fuldstændig de metoder, man ikke vil byde kassedamer (ikke et ondt om om dem). Resultatet af New Public Management er at man indgyder economic man adfærd i de ansatte, så det gælder blot om at komme gennem dagen med lavest mulig indsats - det er kontrollens logik, og den 'vandrer' over i de ansattes mentalitet.
Det er tid til forandring.

Nåda, Henrik Ristinge - man har nok fundet det store forsvar for Social-basserne frem.

Først og fremmest: jeg lukker ikke noget ud - den form for retorik, står du selv for...

For det andet står det mig naturligvis frit for at gøre opmærksom på, at kritikken af Socialdemokratiet, i stil med CEVEA, kan takles fra flere vinkler. Og at venstrefjøjen efterhånden har problemer med at forstå, hvor Socialdemokratiet afgørende adskiller sig fra højrefløjen. Velfærds-staten er ikke kommet af sig selv, men det er de magtforhold, der omgrænser den heller ikke. Tillids-forholdet til velfærds-statens fortsatte eksistens står i skarp relation til, hvilke værdisæt, der sættes i spil. Og det drejer sig især om, hvorvidt man tillader demokratiets instanser at udvikle sig. Derfor er det ikke uvæsentligt at pege på, hvor Socialdemokratiet opretter sine anliggender med venstrefløjen generelt. Og forsøger man, som dig, at reducere diskussionen til at se bort fra det ideologiske udgangspunkt, får man intet andet end social-teknologi ud af det. DF ekselerer i den disciplin. Så sagen er meget enkel, hvis du ellers gør dig den simple ulejlighed at overveje, hvorfor det er venstrefløjens projekt (velfærds-staten), der er artiklens emne. Den har nemlig en historie, der overskrider det opgør, som højrefløjen har med den for øjeblikket. Jeg kan derfor anbefale dig at genlæse Torben Bager's kommentarer i artiklen. Det ér ikke en afgørende nyhed, at Socialdemokratiet har problemer med grundlæggende at forstå sig selv som såvel midter- som venstrefjøjsparti. Og det er der klare årsager til: én af dem viser sig i den ideologiske forvirring, som vi trods alt er nogen,der vedholdende har øje for...

Så den her:

"Det er en svær gang konspiratonse-teoretisk sludder du lukker ud Berlach og ikke noget ret mange kan og bør tage alvorligt, ikke mindst fordi det ikke vedører problemstillingen en disse. Men hvis du er gammel BZer eller sådan noget kan jeg da godt se vinklen, men det bliver den ikke mere rigtig af."

kan du anbringe, hvor du selv finder det betimeligt...

Med venlig hilsen

Prisværdigt klarsyn fra CEVEA!
Selv de mest velmenende idealister må nu engang indse, at man også kan løbe tør for "de andres" penge!
Og det er netop problemet pt. uanset indstilling til ejendomsret og omfordeling!

Henning Ristinge, så må jeg tilstå at den "tænketank" ikke er meget værd. Det er jo givet velfærden ikke har udviklet sig i lange perioder, men tværtimod er på retræte. Men man kan vel ikke ændre ret meget i sin omgang med den slags, når man intet har at skulle have sagt. Det er jo ikke meget midterpolitik, der er blevet spillet ud de sidste mange år. Så det er en hypotetisk analyse, af noget der ingen forskel havde gjort.

Kirsten Svejgaard

Er der nogen, der kan komme med en kvalificeret definition af 'velfærd'?

Jeg troede engang i min naivitet, at velfærd betød, at vi skulle tage hånd om de syge, de gamle, de arbejdsløse, børnene. Til dette formål måtte de raske og de rige give afkald på nogle goder. Til gengæld var de så selv sikret hjælp, hvis de blev sytge/arbejdsløse.

Men nu virker det som om, 'velfærd' betyder, at vi alle skal have en stor ejerbolig med en fladskærm i hvert rum og en Audi på gaden.

Og hvad i H....... skal vi med mere vækst? Er det ikke nok, at det bare løber rundt? (Nåh nej, ikke for kapitalen. Der skal jo også akkumuleres noget merværdi til at akkumulere mere merværdi til at akkumulere mere osv.)

Henning Ristinge

Det er nok muligt Jesper men det ændrer ikke for mig at se problemstillingen, det falder snare ind under det jeg vil betegner som en benægtelse. Der er ikke et problem.

Personligt har jeg i mange år ment at der er et problem. Jeg mener f.eks. ikke at social boligpolitik rent faktisk levede op til sin hensigt - sammenlignet med mange andre lande er Danmark mere boligmæssigt opdelt - i dem der har og dem der ikke har - end mange andre lande jeg kender. Ogh man har så længe jeg husker skulle sloges for at få en rimelig billig bolig og man kunne i reglen ikke selv vælge hvor.

Jeg har i perioder været ret lang nede i indkomst men jeg har i flere lande oplevet at man inden for få timer og dage kan skaffe sig en bolig der hvor man har lyst til at bo uanset indkomsten. Det var f.eks tilfældet i Australien hvor jeg kunne udpege stort set en hvilken som helst forsted og inden for få timer og dage finde en lejebolig som jeg med min lave indtægt kunne betale. Oplevelsen bevirkede at jeg har en dyb mistro til socialdemokratisk boligpolitik, jeg mener ikke den leverer varen og jeg mener ikke den har leveret varen i prtier. Men den brødføder så sandelig en masser gode socialdemokrater og SFere etc

Henning Ristinge

Lad mig give dig et konkret eksempel Jesper - jeg oplevede i Brisbane i Australian i 1997 - en by på samme størrelse som København beliggende i et land som på næsten alle punkter har lige så meget velfærd som man har i Danmark. At jeg kunne vælge den forstad jeg havde lyst eller behov for at bo i - og jeg ved det stadig er sådan i Brisbane - og derefter problemløst finde en god bolig som jeg havde råd til at betale inden for en uge eller to - rent faktisk gik der ikke over to dage i alle de tilfælde jeg kender eller oplevede på egen krop.

Det var en øjeåbner for en gammel SFer Jesper - Socialdemokratisk boligpolitik – som skabtes som modvægt til Københavnsk uvæsen med usunde lejekaserne og slum og grov udbytning i brokvarterne i København i 1890erne - brødføder i dag et kæmpe bureaukrati, og nogle enorme pengetanker – men

Giver det lighed? Giver det frihed for den enkelte? Giver det tilsvarende valgmuligheder? Er det en modvægt for og forhindre det et stærk klasseopdelt samfund?

Du kan så også prøve at forestille hvad reaktionen ville blive hvis vi for alvor besluttede at nedlægge eller omorganiserer de der formynderiske pengetanke og kæmpemastodonter som de sociale boligselskaber har været i nu en masse år. Hvis vi gjode det for at kunne levere – bedre- billigere og - en mere klasseløs levering af boliger - og en som ikke gør fattigfolk til klienter - men derimod sigter mod at de kan blive frie mennesker der kan vælge selv!

Hvem er det der vil protestere mest højlydt tror du?

jeg vil overlade det til dig at tænke over og svare på de spørgsmål

Henning Ristinge

Jeg mener at en ægte venstrefløjspolitik bør handle om at de svageste i samfundet skal tilgodeses, at de ikke må diskrimineres eller udsættesfor formynderi, men skal støtte mest muligt i retning af selvhjælp og en oplevelse af valgfrihed. Det bør være en politik som så vidt som det er muligt modarbejder gettoisering og formynderi, en politik der styrker de svage - ikke en der undertrykker dem.

Jeg kunne med største lethed pege på adskillige punkter hvor den danske velfærdsstat ikke leverer varen, men jeg ved også at en reform af selv samme område - ville møde voldsom usaglig kritik fra dele af venstrefløjen - de dele som netop har deres udkomme et eller andet sted i det nuværende system.

Ægte venstreorienterede reformovervejelser vil sgu møde samme usaglige kritik fra egne rækker som det du oplever når man vil indføre sygesikring i USA .
Jeg kender personligt to direktører for danske boligselskaber - now boligselskaber er kæmpe pengetanke med uhyre magt - men Jesper - magt har en korrumperende indflydelse på selv de bedste mennesker.

Der er mangel på boliger overalt Jesper - men der er folk der styrer listerne med de lange køer - akkurat ligesom der var folk der vidste hvordan køerne kan springes oiver i de leninistiske lande østover.

Et nyt spørgsmål til dig Jesper - af den slags både du og jeg kender svaret på - Når vennerne kommer med deres barn, en sød lille studine der mangler en bolig et ganske bestemt sted nær s-toget og et5 sted hvor vores direktør ven bestyrer en helvedes masse boliger -

siger man så nej til at hjælpe lidt med ventelisten - eller står man stadigt fast på samme og princippet om lighed - og sætte sine venner overstyr?

Henning Ristinge

I modsætning til overskriften her - mener jeg ikke at venstrefløjen har svigtet velfærdsstaten og alle de bygninger som ' vi byggede til skærm i vor nød' - virkeligheden er snarere at vi endte med at vægle bygningen istedet for at stå vagt om det som bygningen(erne) oprindeligt var tænkt at skulle tage vare på - de svageste or arbejderklassens - interesser.

Vi bebrejder højrefløjen enhve forringelse, men i de flrste tilfælde fik højrefløjen kun mulighed for at forringe - fordi vi ikke selv evnede at reformere længere - vi var bklevet gidsler for den bygning vi rejste

Endnu et sprøgsmål:
Når socialdemokrater of SFere vil udforme en boligpolitik - hvem tror du så de invitere til at sidde som medlemmer af politikformuleringens udvalget?

JA - nemlig - du har fuldkommen ret - direktører, ansatte og bestyrelsesmedlemmer i de store boligselskaber!

Nu ved jeg ikke om jeg vil kalde mig en del af venstrefløjen, jeg har dog stemt på socialdemokratiet de sidste 15 år, med undtagelse af en periode jeg boede i Sverige, der valgte jeg at underkende min ret.

Jeg mener på ingen måde venstrefløjen er svaret på en demokratisk løsning, dog vil jeg tilføje det er det bedste af 2 onder. Midterpolitik er historisk det bedste, og efter min mening det man bør stræbe efter. Altså brede forlig, og ikke blokpolitik.

Du har helt ret i Henning, at kamerateri foregår på alle plan. Socialdemokratiet har været med til at indgå flere forlig, jeg er komplet imod.

Men vi bærer jo selv et ansvar som vælgere, at vælge de rigtige ind.

Henning Ristinge

Personligt mener jeg at en stærk dagsordensættende venstrefløj er svaret.

Jeg er dog enig i at blokpolitik bør undgås, men det burde nu heller ikke være et problem i Danmark hvor det ikke er muligt for noget enkelt parti at opnå absolut flertal (det er aldrig set).

Men en stærk dagsordensættende venstrefløj der har øjet rette på at sikre - ikke de priviligerede - men de de dårligere stillede i samfundet - har hidtil været det bedste værn for velfærden og - tror jeg - vil også fortsat være det.

Men der er nogen der trænger til et gevaldigt spark i røven.

Vi er vel havnet i en situation i slut halvfemserne hvor vi blev for selvfede og ukritiske. Fanerne skal nok støves af igen.

Henning Ristinge

Der er nok mest af alt brug for kritisk nytænkning, hvorfor jeg heller ikke har problemer med budskabet i artiklen her.

Blind høne kan også finde et korn.

Spørgsmålet er hvornår og om det sker igen.

Velfærdsstats projektet er venstrefløjens som ikke mener den offentlige sektor kan blive stor nok.

Desværre undergraver velfærdsstaten den generelle velfærd som muliggjorde dette håbløse velfærdsstatsprojekt hvor feks alle kunne søge asyl , få ophold og have rettigheder til alle velfærdsydelser fra dag 1 i Dk.

Thomas Ole Brask Jørgensen

I løbet af en tidsperiode på ikke mindre ene fire årtier har flere statsministre kæmpet imod velfærdssamfundets omfattende regeltyranni. Uanset partifarve betragtede de alle bureaukratiseringen af den offentlige sektor som årsag til at borgere blev tilbudt en ringere service. De tog alle initiativ til, med hver deres højt profilerede politiske tiltag, at rydde op i roderiet af regler men uden nævneværdige resultater.
Vores nuværende statsminister har således også proklameret en krig mod regel-tyranniet. I hans åbningstale gjorde han Folketinget opmærksom på, at regeringen ville fremlægge 105 konkrete forslag, der samlet kunne flytte millioner af kroner fra papirarbejde til arbejde med mennesker. Lars Løkke Rasmussen begår samme fejl som tidligere statsministre også gjorde sig skyldige i. Det nytter ikke noget at diktere ovenfra hvilke forslag der er gode eller dårlige. Om der er behov for nye regler eller afskaffelse af disse skal ikke afgøres af politikere på Christiansborg, men tværtimod af ansatte i kommunerne som er i daglig kontakt med borgerne. Uanset statsministerens partifarve, så er tilliden til de mennesker der yder den offentlige service begrænset. Løsningen på mindre regeltyranni og bedre offentlig service skal findes i et regelstop. Det nytter ikke noget at politikerne på Christiansborg overdænger kommunerne med nye love, regler og direktiver. Et regelstop og generelt mindre bureaukrati vil medføre større effektivitet ensbetydende med et mindre presset kommunalt budget. Det vil betyde en større arbejdsglæde blandt ansatte i den offentlige sektor samt en bedre udnyttelse af kommunernes ressourcer.

Hvad kan man egentlig bruge CEVEA til, når det der skulle have været et alternativ til deliberales "tænketank", alligevel siger præcis det samme som CEPOS?