Læsetid: 6 min.

'Danmark er på vej mod sproglig fattigdom'

Universiteterne truer med at nedlægge eller neddrosle en række 'små' sprogfag. Det er en katastrofe for landet, mener professor Gunnar O. Svane fra Århus, som dog ikke tror, at det vil lykkes at udrydde sprognørderne helt
'Jeg tror ikke, at polyhistorernes tid er forbi, selv om man forsøger at lukke for sprogområder. Der vil altid findes sprognørder rundt omkring uanset hvad,'   siger Gunnar O. Svane.

'Jeg tror ikke, at polyhistorernes tid er forbi, selv om man forsøger at lukke for sprogområder. Der vil altid findes sprognørder rundt omkring uanset hvad,' siger Gunnar O. Svane.

25. august 2010

Danmark er i færd med at reducere antallet af sprog, som udbydes på universiteterne. Københavns Universitet overvejer seriøst at neddrosle en række 'småfag' som russisk, græsk, latin, finsk, portugisisk og indoeuropæisk, fordi de er »urentable«. Lignende processer er allerede foregået på både Aarhus Universitet og Syddansk Universitet. Dermed mister vi i Danmark en uvurderlig intellektuel ressource i form af sprogkundskab, kendskab til fremmede landes kultur, historie og mentalitet. Det mener professor emeritus i slavisk filologi Gunnar O. Svane fra Århus.

»Hvis tendensen til at nedlægge de såkaldte små sprogfag fortsætter, så bliver Danmark et fattigt land. Det ser rædselsfuldt ud, at vigtige sprogfag nu risikerer at forsvinde fra universiteterne,« siger professor Svane og fortsætter:

»De 'små' sprog. Det kan godt være, at der ikke er mange, som beskæftiger sig med dem, men her har vi en vigtig intellektuel ressource i de folk, der beskæftiger sig med dem. Falder de væk, så mister vi chancen for at genoprette dem i meget lang tid. Det er jeg ikke glad for. Vi mister ekspertise i sprog, kultur, historie. Og vi lukker af for, hvad der måtte være hændt af interesse for os.«

Fra russisk til kinesisk

Professor Svane har ikke selv tal på, hvor mange sprog han har kendskab til:

»Jeg kan læse en hel del sprog, jeg har altid gået mest op i det at kunne læse et sprog, hvorimod jeg i mindre omfang har haft behov for at kunne tale dem.«

Et dusin skal vi dog nok op på, først og fremmest de slaviske sprog. Albansk blev det også til, Svane er en af de meget få danskere, som kender dette sprog. Dertil kommer naturligvis alle de sprog, som enhver dannet mand bør kunne: engelsk, tysk, fransk »til husbehov«. Nå ja, og selvfølgelig dansk, svensk, norsk og islandsk. Og da pensionsalderen nåede ham, kastede Svane sig over det sprog, som han har drømt om at lære hele sit liv: kinesisk. Ikke så meget det moderne som det sprog, de skrev på i Kina århundreder før vores tidsregning.

Gunnar O. Svane er 83 år gammel og var tidligere professor i slaviske sprog på det nu hedengangne Slaviske Institut ved Aarhus Universitet.

En uddøende race

Polyhistor er et ord, som er glemt eller uforståeligt for de fleste i Danmark. Men det er lige det, denne vaskeægte danske universitetsprofessor, som værdigt og venligt sidder foran mig med kaffen og småkagerne i villaen i Lystrup ved Århus, i virkeligheden er. En uddøende race, som universiteterne i Danmark er ved at udslette på grund af såkaldt moderne management, rentabilitet og taxameterordninger, der nu risikerer at udradere institutter med mange års omhyggeligt oparbejdet viden.

Svane er rystet i sin ellers så modstandsdygtige grundvold.

»Den kortsigtede økonomitænkning har vundet. Vi har ladet os erobre af amerikanerne. Dansk tv er amerikansk tv. Her i huset ser vi mest tysk tv, for der er bid i udsendelserne, der er seriøsitet og dybde, der er tid til lange debatter,« siger han, mens hustruen, tidligere botaniker ved Aarhus Universitet Svanhildur Jonsdottir Svane, nikker bekræftende, mens hun bladrer i morgenavisen.

- Hvad er det, der er så vigtigt ved, at vi mestrer fremmedsprog?

»Det vigtigste er, at det tilfredsstiller ens egen nysgerrighed,« svarer Svane efter en kort tænkepause. »Du finder ud af, hvordan det folk, som taler sproget, opfatter sig selv, sine omgivelser og medmennesker, hvorfor personen tænker og fremtræder, som han nu gør. Det er vigtigt. Det opnår man kun ved at kunne gå direkte til kilderne. Det er udmærket, at udlændinge skriver om russisk historie, men jeg vil gerne vide, hvad russerne selv mener,« siger han og tilføjer;

»Og for at finde ud af det, skal man kunne læse sproget. Det vil være et enormt tab, hvis man fjerner disse kompetencer fra universiteterne. Det betyder, at der ikke er nogen direkte kontakt, oplysninger skal hentes via anden hånd, man må læse engelske eller tyske afhandlinger. Nej, må jeg så bede om en russisk fremstilling! Den er måske fordrejet, men så må man lære sig at læse mellem linjerne. Tabet af denne kompetence er det største hul, det største problem, som kommer ud af besparelserne og nedlæggelser af små sproginstitutter.«

Tolstoj banede vejen

Gunnar O. Svane var i sin tid som professor på Slavisk Institut i Århus ikke blot en højt respekteret sprogforsker på internationalt plan, men også en beundret lærer på grund af sine pædagogiske evner og sin viden og evner inden for en række sprog. Han indrømmer, at valget af russisk, serbokroatisk og de andre slaviske sprog var en tilfældighed. Egentlig ville han helst have læst kinesisk, da han begyndte at studere i København i 1945, men der fandtes ingen lærestol i kinesisk på det tidspunkt. Så det blev russisk og slavistik.

Faktisk kunne han allerede en del russisk, inden han startede på studiet. Han blev født i København i 1927, men flyttede snart til farens præstegård i Hviding syd for Ribe, hvor han fik sin studentereksamen på Ribe Katedralskole. Faren havde tidligere været kommunelærer i København og var blevet så interesseret i Lev Tolstojs pædagogiske tanker om skolen for almuen, at han lærte sig russisk og fik sig en translatøreksamen. Derfor flød det med russiske bøger på præstegården i Hviding, og den unge Gunnar tiggede og bad sin far om at lære ham russisk. Det gik han dog først med til, da tre flygtede russiske krigsfanger under krigen dukkede op i al hemmelighed på præstegården for at få et måltid mad og nyt fra hjemlandet, og den unge Svane begyndte at snakke med dem.

Så det blev slavistikken på Københavns Universitet. Faren krævede, at Gunnar skulle afslutte sin magisterkonferens inden fem år, ellers måtte det blive seminariet i Ribe. Det lykkedes og blev starten på en sprogkarriere af de sjældne.

Klædt på til Byzans

»Russisk var det vigtigste sprog, for det meste var jo skrevet på russisk. Senere opstod min interesse for Balkan, de balkanske sprog, serbokroatisk, bulgarsk. Det græske kendte jeg jo i forvejen, for det var et krav for at blive magister i slavisk. Albansk, som jo også var et balkansprog, om end ikke slavisk, fik jeg nysgerrighed for, da jeg som den første dansker blev sendt på studieophold i Jugoslavien og boede sammen med en albaner fra Kosovo. Men grundlæggende lå min interesse og nysgerrighed i Byzans og i arven efter Byzans. Jeg ville gerne være klædt på, så jeg kunne læse disse sprog,« fortæller professor Svane, som nu har talt sig varm og glemt alt om kaffe og småkager.

Da han fik job på Slavisk Institut i Århus, fik han travlt. Tiden gik med undervisning og udarbejdelse af lærebøger til universitetet og til gymnasierne, hvor man også begyndte at undervise i russisk. Det kinesiske blev lagt på hylden for en tid.

»Der var ikke tid til pjat, så det var kun om sommeren, at jeg kunne hygge mig med at studere kinesisk. Men da jeg gik på pension, besluttede jeg, at nu skulle det søren- susemig være. Jeg gik til kurser på instituttet i Århus, hvor man først og fremmest underviste i moderne kinesisk, selv om jeg mest var interesseret i det gamle, for der ligger soklen til den kinesiske kultur. Kinas kultur er den eneste af oldtidens store kulturer, der fortsat lever.«

- Hvad ville du vælge, hvis du skulle begynde forfra i dag?

»Kinesisk, for det er fremtiden. De er mange, de har en fremstormende økonomi. Men jeg ville også holde fast i det russiske, for Rusland er også på vej frem igen. Russisk og kinesisk.«

- Er russisk og kinesisk dit råd til unge studerende i dag?

»Ja, hvis de er interesseret i sprog, og hvis de søger et fag med jobfremtid. Kina og Rusland er fremtiden for sprogkyndige, tolke, journalister, historikere, samfundsfaglige og kulturhistorikere. Engelsk giver jo sig selv, for vi lever under den totale engelske dominans.«

Professor Gunnar O. Svane er ikke meget for betegnelsen polyhistor om sig selv, men han mener trods alt ikke, det er en helt uddøende race:

»Jeg kan måske nok læse mange sprog, det har været berigende for mig selv, jeg ved ikke, om det også har givet andre noget, måske ikke, men jeg tror ikke, at poly- historernes tid er forbi, selv om man forsøger at lukke for sprogområder. Der vil altid findes sprognørder rundt omkring uanset hvad.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Arthur Schopenhauer

God artikel, men med et meget deprimerende indhold... Anti-intellektualismens bannerførere sidder i sandhed på magten.

I sandhed, ja, Lasse, og det er over hele linjen. "De" finder ikke tanken mange penge værd, på trods af det netop er tanken der har givet os alt. I realiteten tror jeg "de" frygter den. Det er jo imponerende hvad man kan med den. Men nemme penge, tæller højest. Forskning, investering i fremtiden, er gået af mode. Sælg og køb, sætter kun spekulation i gang, og den form for tanke har en klang af ondskab forbundet med sig.

Kan ikke lade være med at tænke på hvordan det må være at drømme, når så mange sprog har sneget sig ind i bevidstheden?

Tak for det, Hans Jørgen Lassen. Lidt mere til den forunderlige base af udtryksformer.

Det er da fantastisk den iver mennesket har for at udtrykke sig, så de særeste lyde kommer ud, og bliver forstået.

Kan ikke lade være med at tænke på babyen der ligger der og laver lyde, i sin iver for at kommunikere med dig.

Jens Andersen

Sanskrit er, så vidt jeg ved, stadig en del af Indiske Studier på Københavns Universitet, hvorimod hindi - som tales i det moderne Indien af flere 100 millioner mennesker - ikke er! Det gør, at interesserede i Indienstudier fravælger dette eller må søge andre steder hen. Og det betyder så igen, at vi risikerer at mangle folk, der har indsigt i og viden om Indien, som efter alle prognoser, ikke bare overhaler Kina i størrelse (befolkningsmæssigt) om få år, men som samtidig bliver et enormt vækstmarked i den nære fremtid.
Trist, at vi ikke har lyst til at være med, når der sker noget...

Niklas Monrad

Uden at ville forsvare nødvendigheden af at et hvilketsomhelst fagområde eller sprog, eksisterende som ikke eksisterende, bør udbydes og financieres i en tid hvor alle må bidrage til i det mindste at holde udgifter i ro, så forekommer det mig mildest talt besynderligt at sprog som russisk og portugisisk står på spareplanen.

Der er generelt enighed om at fremtidig vækst og global indflydelse i højere grad vil forskubbes til BRIC landende, Brasilien, Rusland, Indien og Kina (selvom jeg personligt ikke tror meget på Rusland, som er et samfund i stærkt forfald og uden et glimt af lyse udsigter), og to af de landes sprog overvejer KU at "neddrosle"? Det virker mildest talt besynderligt.

Hans Jørgen Lassen

Sonja skriver:

babyen der ligger der og laver lyde, i sin iver for at kommunikere med dig

Du tager fejl. Der ligger ikke nogen baby, som forsøger at kommunikere med mig.

Hans Jørgen Lassen

Jens,

min synsvinkel var en anden. Jeg er fuldstændig ligeglad med økonomiske interesser, og hvor mange mennesker der lever i Indien eller Kina eller kommer til det.

Jeg finder sprog, sproghistorie, sprogudvikling, forståelse af sprogslægtskaber dybt fascinerende.

Og i den sammenhæng er sanskrit uomgængeligt.

Claus Oreskov

Med de daglige russofobiske ondskabsfuldheder, og de mange fjendebilleder politikerne, embedsmændene og midierne dyrker her i Danmark, er der lange udsigter til at russisk vil tiltrække store flokke af unge studerende. Hertil kommer den lille perfide værdiladede trakasseri som smugles ind i ellers nøgtern journalistik - & den slags vrimler det med! I Danmark har vi et totalt vrang billede af Rusland, se bare Niklas Monrad kommentar, der lyser langt væk af uvidenhed og ukyndig nonsens. Det er synd for os selv, for som Gunnar O. Svane meget rigtigt siger:
”Kina og Rusland er fremtiden for sprogkyndige, tolke, journalister, historikere, samfundsfaglige og kulturhistorikere”. Læg så til at fremtidens stærkeste økonomi højst sandsynligt bliver den russiske!
Hvis man vil vende fjendebillede og de mange negative stereotyper skal man bare bringe noget sobert dokumentar fra Ruslands mangefarvet og rige kulturliv. Herovre sker der mere indenfor: forskning, litteratur, musik (klassisk, pop, jazz, folk, rock), dans, teater, arkitektur, opera på en uge end der sker i Danmark på et år. Hvorfor syntes politikerne, og medie verden, af danskerne skal holdes bort fra alt dette?

Hans Jørgen Lassen

Claus skriver:

danskerne skal holdes bort fra alt dette

Hvis man er interesseret i russisk kultur, så holder man sig ikke væk.

Jens Thorning

En indfødt amerikansk forretningsmand eller politiker kan narre, manipulere, forvirre, styre eller i givet fald latterliggøre enhver dansk forretningsmand eller politiker i kraft af sit bedre kendskab til sit eget sprog. Derfor er fordelen ved kun at tale engelsk et tveægget sværd eller "it may backfire more than you ever imagined - Danmark!"

Jens Thorning

Med andre ord, danskere taler ikke engelsk, når de taler engelsk, men engelsk tænt på dansk. De tåkrummende eksempler er utallige og "never-ending" - fra da justitsminister Lene Espersen jublende berettede fra et møde med sin amerikanske kollega John Ashcroft om udlevering af danskere til USA - "der er slet ingen problemer" - til Foghs berømte "we like to have fun in Denmark" (lakonisk kommentar til ambassade-afbrændinger).

Niklas Monrad

At Rusland figurerer som nummer 146 ud af 180 lande i Transparancy Internationals liste over oplevet korruption i verden, en dårligere score end lande som Bangladesh, Nigeria og Azerbaijan er ikke noget vrangbillede.

At FN har advaret mod risikoen for at landet mister en trediedel af sine indbyggere inden for 4 årtier på grund af lav fødselshyppighed og høj dødelighed er ikke noget vrangbillede.

At 80% af Ruslands export er afhænig af olie, gas og træ, er ikke noget vrangbillede.

At den økonomiske udvikling som foregår i udpræget grad er koncentreret i hovedstadsregionen og at store dele af landet stor set overlades til sig selv, er ikke noget vrangbillede.

En i stort omfang håbløs infrastruktur er ikke noget vrangbillede.

En regering der ikke indgyder tillid i særligt mange lande udover en lille slektiv kreds af ligesindede autoritære regimer, er ikke noget vrangbillede.

Det er disse områder der virkelig tæller, når vi taler om global indflydelse, og ikke omfanget af dans, teater og arkitektur.

Jens Andersen

@ Niklas Monrad:
Så meget desto mere grund til, at der findes dansk ekspertise i Rusland og russiske forhold. Det lyder til, at der er rigeligt at gå i gang med.
Det er ikke kun sprogene, der forsvinder fra universiteterne, hvis fagene lukkes; det er i mindst lige så høj grad katastrofalt at miste den ikkesproglige del af bl.a. Østeuropæiske Studier.

Niklas Monrad

Jens,

Jeg er slet ikke uenig med dig, og jeg giver heller ikke udtryk for i mit indslag at jeg synes russisk skal forsvinde som sprogstudie på KU, tværtimod.

Jeg har selv studeret sprogfag på Århus Universitet i ganske mange år, så jeg ved at der udover det filologiske aspekt også indgår både, historie, sociologi, og nutidige samfundsfag i sådant et studie.

Claus Oreskov

@Niklas Monrad. Du skriver:”En regering der ikke indgyder tillid i særligt mange lande udover en lille slektiv kreds af ligesindede autoritære regimer”. Øh ”ligesindede autoritære regimer” mener du Tyskland som er Ruslands vigtigste europæiske handelspartner og som forstå at udnytte denne situation. Eller tænker du på Norge som virkelig har sat gang i den regionale udvikling i grænseegnene omkring Norge/Murmansk Oblast. Her har over 1000 norske virksomheder fået fodfæste på den russiske side, og skabt mange arbejdspladser samtidig er Norge med i udviklingen af det russiske gas felt: ”Stokmanfeltet”, som bekendt verdens største gas forekomst. Eller tænker du på Canada der for tiden sammen med Australien er de vigtigste investore i Sibirien og Nord-Rusland?
PS: Jo der er store sociale problemer og nogen steder en ødelagt infrastruktur – alt sammen noget der kom i kølvandet på sovjetunionens opløsning, og vestens efterfølgende plyndring af landet. Alligevel invitere Rusland , udlandet indenfor som partnere i forskellige industri og udviklings projekter (se f.eks.: www.barentsnova.com)
At Danmark ikke er med skyldes bl.a. folk som dig!

jens peter hansen

Professor Gunnar O. Svane er ikke meget for betegnelsen polyhistor om sig selv, men han mener trods alt ikke, det er en helt uddøende race:

Er han ikke snarere en polyglot ? Jo det er forfærdeligt at så mange fravælger sprog og at ingen gider læse dem på universitetet. Kunne det ikke tænkes, at det var fordi det for de fleste i mange år har været brødløst at læse "små" sprog ? Nu er der igen flere der begynder på tysk og fransk på uni og hurra for det. Når erhvervslivet jamrer forekommer det at være det rene hykleri. Hvis der virkelig var rift om de sprogkyndige, så var der også langt flere der søgte studierne på universiteterne og handelshøjskolerne, undskyld businessskolerne.

Niklas Monrad

Claus,

Du mener da ikke, at regeringer eller verdenssamfundet som sådan har tillid til ethvert land, hvor dets industri vælger at investere? Tror du at Ruslands opførsel i Georgien og Sydossetien (bare for at tage et eksempel) har øget tilliden til landet? Du, af alle, burde vide at penge som bekendt ikke lugter.

Jeg påstår ingensteds at Rusland er det nye Zimbabwe, men det er så sandelig heller ikke det nye Polen, så langt fra ...

Mon ikke en mand som Lennart Dahlgren har større indflydelse på verdens opfattelse af Rusland end jeg har?

http://www.foreignpolicy.com/articles/2010/08/16/bed_bath_and_bribes?pag...

At lære et nyt sprog er som at lære at spille et nyt instrument: Hver gang opdager man udtryksmåder, der ikke var mulige på de foregående - sagt af én, der læser 10 sprog og spiller 8 instrumenter - og håber, at pensionisttilværelsen vil give mulighed for og tid til flere af begge dele.

Heinrich R. Jørgensen

Per Vadmand:
"Hver gang opdager man udtryksmåder, der ikke var mulige på de foregående"

En meget elegant beskrivelse af hvordan ens begrebsverden og udtryksmuligheder udvides når man lærer nye sprog.

Og samtidigt en ligpind til tesen om, at oversættelse fra et sprog til et andet, altid er muligt. Omskrivning er ofte eneste meningsfulde mulighed.

Claus Oreskov

@Niklas Monrad. Min mening om USA ,og NATOs angrebskrig i Sydossetien ( der udviklede sig til Georgien krisen) kan du læse her:
http://ny.arbejderen.dk/artikel/2008-11-18/krise-i-kaukasus-med-kold-kri...
Angående den artikel du henviser til, så er det en besynderlig historie, om en forretningsmand som åbenbart ikke er i stand til, at arbejde i en anden kultur, end den han kender hjemmefra. Vi man arbejde i Japan, Frankrig eller Argentina må man lære en enden kulturel kode, og en anden norm – det gælder også for Rusland. Jeg kender udmærket godt IKEAs bygning uden for Moskva, og det er sandt, at man ikke bare kan anlægge en indfaldsvej ved det omtalte krigsmonument, uden at tænke sig om, er der noget suspekt ved det? Gennem de sidste 12 år har jeg jævnligt besøgt Murmansk i mit samarbejde med de russiske samer. Her har jeg gennem årene mødt mange udenlandske forretnings mænd som har betydelige projekter heroppe. For ikke længe siden mødte jeg en tysk forretningsmand som lige havde fået en aftale om bygning af 8. enorme olie tankere. En sådan ordre ville have holdt B&W samt Helsingør skibsværft gående en lang årrække, men af en eller anden grund har vi intet skibsværft, af betydning i Danmark længere! Kunne grunden være den at vi er for bange for det fremmede?

Claus Oreskov

@ Niklas Monrad. At Rusland ikke er det samme som det katolske, og dybt reaktionære Polen skal vi vidst alle være taknemmelige for! Polen har været mere villig til at åbne grænserne for b.la. danske spekulanter, og har derfor en høj stjerne hos udbytterne, og deres nyttige idioter!

Niklas Monrad

Claus, Jeg ved ikke hvor godt du læste den artikel, men jeg synes den var et glimrende eksempel på en mand som formåede, imod alle odds, at etablere et projekt og som nægtede at lade sig knægte af hvad du kalder en "anden kultur" , men som resten af verden kalder ren og skær råddenskab og som er et af de mest blatante udtryk for udsugning og udbytning af ens medmennesker, nemmelig korruption.

Synes du det er et tegn på et sundt eller et sygt samfund, når millioner af mennesker først nægtes at forlade landet, og som når landet så åbner sig strømmer ud over hele verden, lige fra videnskabsmænd og sex arbejdere til importerede brude der er villige til at indlede et liv med alt andet end den russiske mand? Eller er det faktum også bare en del af en russiske kultur?

Det kan sgu god være at man borer flere oliebrønde, lægger flere gasrør, bygger flere olietanke og drømmer om engang når man får orden i sagerne at udleve sit agro potentiale, men kom ikke og fortæl mig at det er tegn på et sundt samfund, for det samme gør flere tredieverdenslande, mens magthaverne også der suger al levedygtighed ud af både deres lands økonomi og befolkning.

Hans Jørgen Lassen

Claus skriver:

Kunne grunden være den at vi er for bange for det fremmede?

Jeg kan kun tale for mig selv, og jeg er ikke bange for det fremmede.

Er du?

Hans Jørgen Lassen

Det er ret psykedelisk at se grunden til skibsværftsindustriens tilbagegang i psykiske faktorer, så som fremmedangst.

Den nærliggende forklaring er selvfølgelig, at de kan bygge de samme skibe langt billigere omme i Asien.

Niklas Monrad

Corruption is worse than prostitution. The latter might endanger the morals of an individual, the former invariably endangers the morals of the entire country.

Karl Kraus

Det er godt nok en uproduktiv tangent, debatten om en artikel om sprogundervisning er kørt u daf.
Den kolde krigs dinosaurer slås videre - god fornøjelse!

Jeg læste lige i en avis (har glemt hvilken) at aldrig har der været så mange optaget på f.eks. brasilianske studier eller SydøstasienStudier eller portugisisk. BRIC-landene bliver nemlig fremtidens lokomotiver ifht. den industrielle udvikling - og må derfor være interessante markeder for dansk erhvervsliv. Men se om de gider lette en vis legemsdel, næ, den står stadig på Tyskland og på Europa...måske til nød Kina...

Sandt er det jo, at hvis man vil lære at begå sig også erhvervs-mæssigt i f.eks. Kina eller Brasilien må man lære landets kulturelle koder at kende. F.eks. må amn lære, at når kineserne siger, at det er 'besværligt' betyder det 'nej'. Sådanne koder er jo også i Rusland, i USA, ja selv i Danmark er der sådanne koder, som udlændinge, der arbejder her skal lære at kende.

Mht. B&W blev B&W lukket, fordi kapitalen fandt ud af, at der var flere penge i at lukke værftet end i at holde det kørende, og fordi de gamle penge i det her land ikke tåle synet af Jan Bonde Nielsen, som var en self-made man, som stort set gjorde det som de selv havde gjort da de startede op. Og så blev værftet også udkonkureret af russiske, østttyske og sydkoreanske værfter som gav (og giver) massiv stats-støtte til værfterne. Nu er det bare Kina, ikke Østtyskland, som gør det.