Nyhed
Læsetid: 2 min.

Efterlønnen afvikler sig selv - men for langsomt

Der er stor politisk ståhej om efterlønnen, men interessen blandt danskerne er så lav, at ordningen udhuler sig selv, lyder det fra A-kassernes Samvirke, der bakkes op af eksperter. Problemet er bare, at det tager for lang tid
Selv om interessen for efterlønsordningen er faldende blandt danskerne, mener økonomisk overvismand Hans-Jørgen Whitta Jacobsen ikke, at politikerne slipper uden om at gennemføre en efterlønsreform i de kommende år. Hans-Jørgen Whitta Jacobsen foreslår, at efterlønsalderen fra 2012 til 2014 sættes op med et halvt år om året for at ende på 62 år.

Selv om interessen for efterlønsordningen er faldende blandt danskerne, mener økonomisk overvismand Hans-Jørgen Whitta Jacobsen ikke, at politikerne slipper uden om at gennemføre en efterlønsreform i de kommende år. Hans-Jørgen Whitta Jacobsen foreslår, at efterlønsalderen fra 2012 til 2014 sættes op med et halvt år om året for at ende på 62 år.

Nanna Kreutzmann

Indland
27. august 2010

De unge og akademikerne vil ikke på efterløn. Siden 2000 er antallet af dagpengeforsikrede, som har valgt at indbetale til ordningen, faldet med en fjerdedel. Det viser tal fra Pensionsstyrelsen.

Efterlønnen er jævnligt til debat i Folketinget, men udviklingen peger på, at den måske afvikler sig selv, før politikerne gør det.

»Andelen, der betaler til efterløn, er lav blandt de unge, og det betyder alt andet lige, at andelen, der er berettiget til efterløn, vil være markant faldende,« siger Verner Sand Kirk, der er direktør i A-kassernes Samvirke.

Samtidig har stadig flere unge opgivet håbet om, at efterlønnen overhovedet eksisterer, når det bliver deres tur til at trække sig tilbage.

»Med den polemik, der har været om efterlønnen, er der mange, som vil undlade at tilmelde sig. Der er en manglende tro på, at den vil findes på sigt. Og samtidig skal man tage stilling lige i den alder, hvor man sidder lidt hårdt i det, lige har fået børn og så videre,« siger Verner Sand Kirk.

»Ordningens omfang vil derfor helt automatisk blive reduceret voldsomt.«

For sent

Det er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, Flemming Ibsen, enig i:

»Men problemet er, at det vil tage mange, mange år, før den overflødiggør sig selv. Det er rigtigt, at flere og flere bliver uddannet bedre, og hverken FTF'erne eller akademikerne er særligt interesserede i ordningen. Men den effekt vil bare først slå igennem om 15-30 år.«

Men til den tid er diskussionen heller ikke særlig vigtig. Det er nemlig de næste fem-ti år, at mange af de store årgange går på pension, og derfor er det nu, ordningen skal reguleres, hvis man skal have en effekt.

»Efterlønsdebatten er hot nu, fordi vi står over for et akut demografisk problem. Om fem-ti år, vil det være ligegyldigt,« siger Flemming Ibsen.

Der er allerede vedtaget en reform, som fra 2019 vil regulere både efterløns- og pensionsalderen i takt med danskernes stigende levealder.

»Men i 2019 er løbet kørt,« siger Ibsen.

Det samme siger økonomisk overvismand Hans-Jørgen Whitta Jacobsen. Han mener ikke, at politikerne slipper uden om at gennemføre en efterlønsreform i de kommende år.

»Det er fra nu af, at aldringen for alvor sætter ind. Det er nu, at de meget store årgange går på efterløn - så derfor er det også nu, at der skal sættes en prop i hullet,« siger han og gentager et forslag, som de økonomiske vismænd også tidligere er kommet med: At efterlønsalderen fra 2012 til 2014 sættes op med et halvt år om året for at ende på 62 år.

»Så har man en god og vidtgående reform, der bliver lempeligt indfaset og stadig sikrer tre års efterløn,« siger overvismanden.

Fredet

At det er nu eller aldrig, får dog ikke beskæftigelsesminister, Inger Støjberg, (V) til at ryste på hånden. Hun står fast på det forlig, der er indgået, og agter ikke at fremrykke reguleringen af efterlønsordningen: »Jeg er ikke en af dem, der bidrager til at skabe usikkerhed om efterlønnen, og regeringen har ingen planer om at afskaffe efterlønnen,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her