Læsetid: 3 min.

Eksperter vil have flere eliteuddannelser

Når udviklingen fra eliteuniversiteter til masseuniversiteter medfører en forringelse af uddannelseskvaliteten, er det vigtigt, at undervisningen bliver differentieret, så man hverken taber de skarpeste eller svageste. Det mener både fagfolk og eksperter
Når udviklingen fra eliteuniversiteter til masseuniversiteter medfører en forringelse af uddannelseskvaliteten, er det vigtigt, at undervisningen bliver differentieret, så man hverken taber de skarpeste eller svageste. Det mener både fagfolk og eksperter
30. august 2010

Der er brug for yderligere differentiering af den undervisning, der tilbydes til de universitetsstuderende i Danmark, når kvaliteten falder i takt med, at flere studerende bliver optaget på universiteterne. Det mener både fagfolk og eksperter.

»Det er nødvendigt at følge massetænkningen op med flere eliteuddannelser, for ellers vil det samlede niveau blive for lavt,« siger lektor ved Afdeling for Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet, Hans Hauge:

»I dag er universitetet blevet til en slags overbygning til gymnasiet, og der er brug for elitelinjer eller sågar et eliteuniversitet for at have noget, der rent faktisk er en højere læreanstalt,« fortsætter han.

Også Svend Hylleberg, dekan på det Samfundsviden-skabelige Fakultet på Aar-hus Universitet, mener, at der skal laves justeringer i form af øget differentiering af undervisningen.

»Det er vigtigt for Danmark, at der er mange, der går på universitet. Men vi bliver nødt til at rette os ind efter det,« siger han.

Inddel dem fra start

Ifølge ham er det især en ændret indstilling til undervisningen, der gør behovet for eliteuddannelser stort:

»Der er kommet flere studerende, som ikke er vokset op i et hjem med en akademisk baggrund, og som derfor har et andet forhold til det at studere. Det ville, set fra vores side, være rart, hvis man gav de studerende forudsætningerne først, og de så siden virkelig kunne lære noget, når de finder ud af, hvad deres viden kan bruges til.«

Han mener derfor, at man allerede fra uddannelsernes start skal tilbyde elitekurser til de særligt motiverede studerende: »Hvis vi skal klare de her problemer, så mener jeg, at man bliver nødt til at dele de studerende ind i grupper fra starten af. Dem, der er afklarede og målrettede, kan lægge hårdt ud med nogle særlige kurser med højt fagligt niveau. Vi skal så kommunikere ud, at hvis man går i den retning, så leder det direkte til en ph.d.,« siger Svend Hylleberg:

»De andre – som formentlig vil være den største gruppe, skal starte et andet sted. Men vi skal ikke lukke døren for dem, for så mister vi mange talenter. Man skal stadig kunne blive ph.d., selv om man ikke har gået på elite­uddannelsen som bachelor.«

Alle skal udfordres

Rektor ved Syddansk Universitet og formand Danske Universiteter, Jens Oddershede, støtter op om tanken om flere tilbud til eliten:

»Jeg tror ikke mængden af talent er vokset siden 1950, men vi optager langt flere på universiteterne, så det er en udfordring for os at tilbyde en undervisning, der udfordrer alle,« siger han og fortsætter: »Jeg er enig i, at vi skal have mere differentieret undervisning. Og at der skal stilles nogle særlige krav til dem, der engang skal være forskere. Vi skal sørge for, at dem, der har talent for at blive forskere, laver nye opfindelser, og får de udfordringer de skal have. Derfor er der brug for nogle særlige linjer og uddannelser for dem.«

Mads Eriksen, politisk konsulent i Dansk Industri, mener heller ikke, at det kun er nødvendigt at oprette flere eliteuddannelser og optage flere på dem, men også at hæve niveauet på dem, der allerede findes: »Elitestuderende i Danmark har et væsentligt lavere tidsforbrug end i andre lande. De elitestuderende her arbejder kun 25 timer om ugen, hvorimod de i for eksempel Singapore arbejder 60 timer,« siger han.

Hans Hauge tvivler dog på, at det kommer til at gå hurtigt fremad med eliteuddannelser i Danmark:

»Vi har en vis modstand mod eliter her i landet, fordi vi lægger meget vægt på lighedstanken. Men på et tidspunkt vil vi ikke kunne komme udenom at gøre mere for eliten.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

En halv liter fun light kan blandes med 5 liter vand, så giver det saftevand. Tilsætter man 6 liter, bliver resultatet lidt tyndere, dog stadig drikkeligt.

I takt med det økonomiske pres rammer uddannelsesinstitutionerne er det nærliggende at spæde saftevanden lidt op. Hvis alle gør det vil folk tilsidst tro at saftevand skal være noget tyndt pjask, indtil der kommer en rigtig saftevandssælger til byen.

Vi tilbyder vores børn og unge noget tyndt saftevand for tiden, og det er et spørgsmål om tid før de opdager at man kan få bedre saftevand andre steder.

Med venlig hilsen
Lennart

Vi skal have nogle ordentlige uddannelsestilbud, som er relevante både for de studerende og for samfundet, som gerne skulle kunne udvikle sig på lige fod med andre samfund rundt omkring i verden.

Eliteforskning er relevant på en del områder, men så er der også en del professorer og lektorer, som klart ser deres egne snævre ( ikke samfundsrelevante) interesser i at piske deres eget samfundsmæsigt irrelevante område op til "elite niveau" .

Vi skal passe på med bevidstløst at hælde penge ud hver gang en professor kræver nye midler tilført sit område.

( Det er i øvrigt dybt og inderligt "hen i vejret", når nogen som eksempel fremhæver , at elite-studerende i Singapore studerer 60 timer om ugen.. )