Læsetid: 3 min.

Enhedslisten: Vælgerne er mest enige med os

Enhedslisten har fået foretaget en meningsmåling, som viser, at vælgerne foretrækker partiets egen røde skattepolitik. Det understreger, at både S-SF og mainstreamøkonomer bør genoverveje deres standpunkter, mener Enhedslisten
S og SF bør se mere på indtægter fra beskatning af de rigeste danskere i stedet for at lægge ansvaret for at lukke hullet i statskassen over på lønmodtagerne ved at sætte arbejdstiden op, mener Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen

S og SF bør se mere på indtægter fra beskatning af de rigeste danskere i stedet for at lægge ansvaret for at lukke hullet i statskassen over på lønmodtagerne ved at sætte arbejdstiden op, mener Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen

Jens Nørgaard Larsen

27. august 2010

Hvis danskerne selv skulle vælge en økonomisk genopretningsplan, så ville de gøre som Enhedslisten; hæve skatterne for de rigeste. I hvert fald, hvis man skal tro resultatet af en måling, partiet selv har fået foretaget hos Gallup.

I målingen har man bedt de adspurgte vælge mellem henholdsvis S-SF's forslag om øget arbejdstid, regeringens sparereformer, afskaffelse af efterlønnen eller en tilbagerulning af sidste års skattelettelser til alle, der tjener mere end 500.000 om året. Enhedslisten foretrækker sidste mulighed, og det gør 34 procent af de adspurgte i målingen også, mens kun 19 procent ønsker at arbejde en time mere om ugen.

»Resultatet er et klokkeklart signal til S og SF om, at de bør se mere på indtægter fra beskatning af de rigeste danskere. I stedet lægger de ansvaret for at lukke hullet i statskassen over på lønmodtagerne ved at sætte arbejdstiden op,« siger politisk ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, der sammen med resten af folketingsgruppen har diskuteret økonomisk politik på partiets sommergruppemøde, der sluttede i går.

Egne målinger

- Men er det ikke lidt letkøbt selv at lave en måling, som viser, at vælgerne er enige med Enhedslisten? De stemmer jo ikke på jer?

»Vi laver ikke målingen for at klappe os selv på ryggen og sige: se, danskerne støtter Enhedslisten. Vi laver den, fordi det er et problem, at en holdning, som mange danskere deler - nemlig at man burde annullere VKO's skattelettelser - er så fraværende i debatten.«

- Men siger resultatet så ikke noget om, at I har svært ved at sælge jeres politik? Hvis så mange er enige, og I er de eneste i Folketinget, der mener det, så burde de jo stemme på jer?

»Nej, for det er et synspunkt, som er svært at komme igennem med, fordi debatten er domineret af økonomer og kommentatorer, som taler for at skære ned og afskaffe efterlønnen. Og desuden stemmer folk jo ud fra flere ting, end hvad de lige mener om skat,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Stigende misforhold

Økonomiprofessor på Roskilde Universitet, Jesper Jespersen anlægger også ofte synspunkter, som ligger langt fra de dominerende økonomers. Han mener, at målingen er et udtryk for et stigende misforhold mellem borgere og økonomer:

»Der er en stigende afstand mellem de økonomiske modeller, som benyttes til at sætte den økonomiske diskurs og så den virkelighed, som almindelige mennesker lever i og oplever. Flertallet af almindelige mennesker forstår ikke, hvad økonomerne siger, mens andre konstaterer, at økonomernes budskaber ikke svarer til det, de selv oplever på deres arbejdspladser,« forklarer Jesper Jespersen og peger på, at hvis en arbejdsløs får at vide, at vedkommende skal arbejde mere, kan det forekomme lidt hen i vejret.

S står fast

Enhedslistens meningsmåling får dog ikke Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov til at genoverveje S-SF's økonomiske plan, Fair Løsning, som beder danskerne arbejde 12 minutter mere om dagen. Den har fået fagbevægelsens opbakning, og det er en »historisk solidaritetserklæring fra lønmodtagerne,« mener han.

»Vores plan går på to ben. Vi beder folk bidrage lidt mere til fællesskabet, og dem, der tjener mest, kommer til at bidrage med mest. Samtidig får vi folk til at arbejde lidt mere,« siger Morten Bødskov og minder om, at S-SF også vil indføre en 'millionærskat,' der, selv om den ikke rammer lige så mange som Enhedslistens forslag, stadig er et skridt i retning af at lade de rigeste betale mest.

Enhedslisten kan dog glæde sig over, at en ny meningsmåling foretaget af Epinion for Danmarks Radio viser fremgang til det lille parti, mens resten af oppositionen går tilbage. Med 3,7 procent står Enhedslisten 1,5 procent over valgresultatet og er kun en halv procent fra at indhente de radikale.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Enhedslistens meningsmåling får dog ikke Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov til at genoverveje S-SF’s økonomiske plan, Fair Løsning, som beder danskerne arbejde 12 minutter mere om dagen. Den har fået fagbevægelsens opbakning, og det er en »historisk solidaritetserklæring fra lønmodtagerne,« mener han.

'Historisk solidaritetserklæring fra lønmodtagerne', *host*, men jeg har altså ikke stemt for, og jeg betragter ellers mig selv som tilhørende den ikke-homogene målgruppe I kalder 'lønmodtagere', også kaldet arbejderklassen. Hvad med at demokratisere fagbevægelsen før du fortæller mig hvad jeg i virkeligheden mener eller bør mene?

Idiot.

Njaaae Markus, saadan set udefra er vi (du og jeg) vel osse enige i Afghanistan og Irak og xenofobi og muhammedtegninger oma. al den stund at vi tilhoerer den homogene gruppe 'danske vaelgere' som har valgt en regering der foerer den politik der nu engang foeres.
Jeg synes maaske det er lige lovligt haardt at kalde Morten Boedskov 'idiot' fordi han ikke husker at naevne at nogle i fagbevaegelsen har stemt imod.

Men at se paa hvordan fagbevaegelsen er skruet sammen er en god pointe hvis man gerne vil diskutere muligheder for at forbedre demokratiet.
Nogen ideer?
Et spoergsmaal for oevrigt: er der nogen der har overblik over, om det generelt er saadan i danske fagbevaegelser at der er officielle 'whips' ligesom i Storbritannien, der fortaeller folk hvad de skal stemme? Eller hvordan fungerer de dele?

Svend W. Jensen

Der er mere ”fair” politisk udmelding i dette fra Enhedslisten end i S-SF ´s samlede ”fair løsning”.

De har alle meldt ud, at de er voldsomt imod de sidste skattelettelser (der nu for en stor dels vedkommende af regeringen er udskudt – men ikke opgivet).

Det ville derfor være en klar logisk politisk udmelding, at ved et eventuelt regeringsskifte ville skattesystemet blive tilbageført til før skattelettelserne, men det er jo ikke sket (ditto for dagpengeperioden mv.).

Der jo ingen af partierne (Enhedslisten, S og SF), der har tilkendegivet, at det vil de.

I stedet vil de have ”de rige” til at bidrage ”lidt” mere. Og så bliver spørgsmålet: Hvem er ”de rige”, der skal bidrage ”lidt” mere? Hvorefter kampen om ikke at være ”rig” er gået i gang.

S-SF siger ”millionærskat”. Så vidt jeg husker vil det ramme ca. 20.000 og indbringe ca. 3 mia. kroner, altså intet, der matcher de aktuelle eller kommende økonomiske problemer bare tilnærmelsesvis, men det er en politisk tilkendegivelse – en politisk streg i sandet – der også kunne kaldes ren venstrepopulisme.

Enhedslisten melder ud med en grænse for ”de rige” på 500.000 kr. Ingen skattelettelser til dem. Det fremgår ikke om det drejer sig om husstandsindtægt eller den individuelle indtjening, ligesom det ikke er oplyst, hvor mange det drejer sig om og hvad skatteprovenuet vil blive, men det afhænger selvfølgeligt helt af, om der tales om husstandsindtægt eller ej.

Husker jeg ikke galt var det før skattelettelserne 43% af alle i arbejde, der betalte topskat – altså helt ”almindelige” håndværkere og offentligt ansatte (lærer, sygeplejerske og andet godtfolk), der da var ”de rige”, som topskatten skulle ramme.

Og man kunne derfor med ond vilje godt mistænke, at det er denne kendsgerning, der gør de kære venstrefløjpartier lidt bløde i knæene med henblik på en fuld tiltagerulning af skattelettelserne.

Hvis man havde formuleret undersøgelsens spørgsmål anderledes og spurgt om disse grupper igen skulle inkluderes i ”de rige” og betale topskat, tror jeg, at resultatet var blevet væsentligt anderledes.

Selv med den falske problemstilling (enten det ene eller det andet) er det påfaldende at kun 34% var tilhængere af Enhedslistens tilkendegivelser og hvordan det kan blive til, at ”vælgerne er mest enige med os”, er mig en gåde eller rettere en meget iøjnefaldende manipulation og spin.

Når meningsmålinger er, hvad de er og kan udlægges efter for godt befindende – og det bliver de.

Marianne Mandoe

Er det ikke morsomt.

At Enhedslisten nu står som et parti der i den grad er i tråd med deres vælgere, og det efter de er det eneste parti der ikke har solgt ud til højre og venstre for at tækkes...... netop vælgerne.

LOL

Svend W. Jensen

Marianne Mandoe,

Det tror jeg faktisk, at du har ret i.

Om det er morsomt ved jeg ikke, men det er i hvert fald tankevækkende.

Heinrich R. Jørgensen

Det er vel et symptom på, at der findes vælgere, der har integritet, og værdsætter at disse værdier er repræsenteret hos et politisk parti?

Morsomt er det vel ikke; men derimod glædeligt. Både at der findes sådanne vælgere, og at der findes nogle politikere af samme støbning.

Marianne Mandoe

Jo. Lidt morsomt er det.
Her har stort set alle partier, fra venstre mod højre, fræset rundt i årevis og lavet populær- og enkeltsagspolitik.
Og så viser det sig at det eneste parti der IKKE har gjort det, er det der er bedst i tråd med sine vælgere.

Det er da lidt komisk.

Heinrich R. Jørgensen

Marianne,

det er vel komisk, idet det udstiller alle de øvrige partiers populistiske bestræbelser som uden langvarig effekt. Som formålsløse. Og dermed udstiller det deres latterlighed.

Det minder vel om, at et utal af vaskepulverproducenter alle bruger millioner af kroner på at få netop deres produkter indprentet i folks hukommelse via tv-propaganda, mens den ene der har en lødigt produkt til den rigtige pris, fastholder eller øger deres markedsandel. Hvad fik de øvrige ud af deres plat, propanda og lefleri for den dårlige smag? Summa summarum -- intet som helst.

Lennart Kampmann

Måske ville degressiv skat være at foretrække: De første 100.000 kr. skal alle afleveres til staten, resten må man beholde - værsågod at arbejde.....

Med venlig hilsen
Lennart

Heinrich R. Jørgensen

Lennart,

som du givetvis, handler skattesystemet ikke om hvad der er rimeligt ifht. de enkelte borgerne, men til hvad der giver mening for statens økonomi. Og her er mantraet, at den private købekraft skal minimeres. Derfor giver progressiv beskatning mening, i statslig optik.

Degressiv skat er i et andet perspektiv det mest retfærdige -- hvor borgerne skal betale et medlemsgebyr for at være fuldt medlem af klubben.