Læsetid: 4 min.

Ferien gav intet energiløft

For mange danskere blev sommerferien ikke den mentale og fysiske opladning til et nyt arbejdsår, vi havde håbet på, skriver Ugebrevet A4
Indland
9. august 2010
Det har været hårdt for en del danskere at vende tilbage til jobbet. Ferien har tilsyneladende droslet vores aktivitets-niveau ned og bragt os ud af takt med de høje krav på arbejdsmarkedet.

Det har været hårdt for en del danskere at vende tilbage til jobbet. Ferien har tilsyneladende droslet vores aktivitets-niveau ned og bragt os ud af takt med de høje krav på arbejdsmarkedet.

Fethi Belaid

Sommerferien har ikke givet danskerne mere energi, og kun under halvdelen af danskerne mødte op på arbejdet efter ferien med mere energi til at klare opgaverne, end de havde, før de gik på ferie.

For seks procent har sommerferien ligefrem ført til mindre energi. Samtidig siger flere end hver tredje danske lønmodtager i ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4, at de ikke på noget tidspunkt i ferien har glædet sig til at komme tilbage på arbejde.

Forklaringen på det manglende overskud er ifølge eksperter, at ferien har droslet vores aktivitetsniveau ned og bragt os ud af takt med de høje krav på det danske arbejdsmarked. Samtidig har mange danskere med problemer på arbejdet gjort den bitre erfaring, at nogle ugers fravær ikke har løst de problemer, der plagede dem før ferien.

Godt nok er motivation, glæde og optimisme de tre topscorere, når lønmodtagere med ét ord skal beskrive den følelse, de har haft ved at komme tilbage på arbejdet efter ferien. Men i alt en alarmerende fjerdedel af de tilbagevendte angiver til gengæld træthed, ugidelighed og stress.

Einar Baldursson, psykolog og faglig ansvarlig på Center for Arbejds- og Organisationspsykologi sætter endda spørgsmålstegn ved udmeldingerne fra det flertal, der tilsyneladende sprudler af opsparet ferie-energi. De svar stemmer ikke overens med hans erfaringer som psykolog, og han mener, at der er tale om klar overmelding.

»Danskerne er verdenskendte for at overdrive deres velbefindende. De er så glade og lykkelige og trives så godt. Men det stemmer rigtig dårligt overens med, at vi er tæt på at have verdensrekord i medicinering af depression. Det er et spørgsmål om attitude, for selvfølgelig er vi ikke lykkeligere end i for eksempel Italien, hvor man modsat betragtes som sløv, hvis man ikke er præget af en vis grad af utilfredshed,« siger han.

Psykologers kronede dage

Selv om de ikke vil erkende det, så lider langt flere danskere i øjeblikket af et efterferie- syndrom, mener Einar Baldursson. Hverken kroppen eller psyken er gearet til at arbejde efter at have været droslet ned i ferien.

Tiden efter sommer- og juleferier er ifølge Einar Baldursson typisk højsæson hos psykologer, der hjemsøges af danskere med kuldsejlede ferieprojekter, skyldes det en tendens især blandt unge til at tillægge ferierne en ny og mere betydningsfuld rolle. En rolle, som virkeligheden ofte ikke kan leve op til.

Hvor de over 50-årige grundlæggende betragter ferien som 'en slapper', indgår ferien i unges selvudviklingsprojekter, påpeger han.

»Unge lever et liv, hvor det mest frygtelige, man kan gøre mod sig selv, er at spilde mulighederne for at komme videre med sin personlige udvikling. Derfor spørger de også 'har ferien været god for mig?' i stedet for 'har jeg haft det godt på ferien?'. I forhold til det præstationskrav kommer ferierne ofte til kort, og så fyldes psykologernes venteværelser med unge, der føler, at de ikke kan komme videre i deres liv. Ældre er bedre til bare at koble af og mindre tilbøjelig til at dømme sig selv,« siger han.

Den udvikling bekræfter Ugebrevet A4's undersøgelse. Her siger hele 77 procent af de 18-29-årige, at de i løbet af ferien har glædet sig til at komme tilbage til arbejdet - og dermed væk fra noget, som let kommer til at tage sig ud som spildtid - mens det samme kun gælder 40 procent af de 50-59-årige.

To uger er for lidt

Ferien er vigtig i arbejdsmæssig sammenhæng, betoner stresseksperten og forfatter til flere bøger om stress Bjarne Toftegård. Det er her, de gode ideer opstår, påpeger han.

»Men to ferieuger, som mange tager, er for lidt, fordi de fleste mennesker bruger den første uge på at geare ned og den næste på mentalt at forberede sig på at starte igen. På den måde opnår man reelt ikke virkningen af at være koblet fuldstændig af. Et stressproblem bliver aldrig løst af ferie,« siger han.

Familien til eftersyn

Når lønmodtagere, der ikke har glædet sig til at komme tilbage til arbejdet efter sommerferien, skal begrunde hvorfor, peger 18 procent på højt arbejdstempo og yderligere ni procent på krævende opgaver som årsag.

Bo Netterstrøm, arbejdsmediciner og stressforsker, advarer også mod at se ferien som en stresskur og i stedet fokusere på de ting i arbejdsmiljøet, der skaber stress.

»Hvis man holder ferie fra et lortearbejde, så er ferien ingen hjælp, for man ender i samme trummerum, når man er tilbage,« siger han.

For en del danskere er trængslerne på arbejdspladsen dog at foretrække frem for familielivet. Når lønmodtagere, der har savnet arbejdet under deres ferie, skal begrunde hvorfor, peger op mod hver 10. på, at det giver dem mulighed for at komme hjemmefra. Især kvindelige lønmodtagere har udlængsel.

Annette Due Madsen, psykolog og leder af Center for Familieudvikling, mener, at det kan være en krævende opgave for familien at holde ferie og leve op til sine egne høje forventninger.

Nogle bliver så skuffede og finder det så besværligt, at de bare ønsker at komme tilbage i den daglige rytme igen.

»Ferien er også en lup, der gør det svære tydeligere, end det er til daglig,« påpeger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her