Læsetid: 3 min.

Første, anden ... farvel ejerlejlighed

En mand fisker 20 tusindkronesedler op af rygsækken, og snart skifter en lejlighed hænder
2. august 2010

Foran en slidt grå dør på 2. sal i Hestemøllestræde 4, Indre By, København, står en yngre mand i regntøj med en gul regnpose over rygsækken og en kvinde med fornuftig frakke og en paraply i hånden.

På den låste dør hænger et gammeldags metalskilt, hvorpå der med mørkeblå anonyme bogstaver står:

'Retssal for tvangsauktioner'.

Samt en besked om, at døren åbnes fem minutter før sagerne starter. Det er nu. En yngre kvinde på meget høje hæle stikker hovedet ud, slår låsen fra, gør tegn ind mod retssalen og sætter sig bag en computer.

Damen med paraplyen repræsenterer kreditor - et større dansk pengeinstitut. Hun sætter sig ved bordet foran fogedens pult, og den unge mand med rygsækken sætter sig på tilhørerrækkerne.

»Hvad skal vi vide om lejligheden?« spørger fogeden.

»Der er ikke så meget at sige. Den trænger til en kærlig hånd, der mangler f.eks. nogle fliser i badeværelset - om de er faldet ned, eller om han selv har hugget dem af, ved jeg ikke.«

Advokaten har lagt sin sagsmappe frem på bordet og bladrer gennem papirerne for at finde de rigtige tal. Det drejer sig om en ejerlejlighed i centrum af København, vurderet til lidt over 800.000 kroner på markedet.

Ejeren er ikke selv mødt op og heller ingen fra ejerforeningen.

Et godt spørgsmål

Fogeden vil vide, om nogen ønsker at byde på lejligheden, og manden med rygsækken giver sig til kende:

»Ja, jeg vil jo gerne byde, men kan man få at vide, om kreditor vil begære en 2. auktion?«

Hvis kreditor ikke får fuld dækning ved buddet på den første auktion, kan de bede om en ny og håbe, at nogen så byder højere.

Manden tilføjer: »for ... det er jo lidt ærgerligt at få sine penge bundet indtil da, hvis jeg byder nu ...«.

»Det er sandelig et godt spørgsmål!« udbryder pengeinstitutadvokaten og smiler: »Det kan jeg naturligvis ikke sige noget om, så der må du vælge, om du vil byde eller ej.«

Han prøver at omformulere sit spørgsmål:

»Hvad skal der til, for at I ikke begærer 2. auktion?«

Men advokaten smiler bare og siger, at det kan hun sørme ikke sige noget om.

Hvem der er 1., 2. og 3. prioritet i auktionshierarkiet, bliver afstemt mellem penge- institut og fogeden, der så tager ordet:

»Hvis man byder på lejligheden, skal man opgive sit fulde navn, og hvis man afgiver højeste bud, skal man opgive cpr-nummer samt lægge 20.000 kroner på stedet.«

Hun holder inde og ser ud på tilhørerrækkerne.

Ingen andre end manden med rygsækken er mødt op for at byde.

Pengeinstituttet har første bud, da ejerforeningen ikke er mødt op, og der lægges ud med 100.000 kroner.

»110.000,« siger manden, opgiver sit navn og bekræfter, at han byder på egne vegne som privatperson.

»120.000.«

Advokaten fra pengeinstituttet skribler ned, krydstjekker med sine papirer. Tager sig god tid mellem hvert bud.

250.000 er manden nu oppe på.

»Ja, så er jeg ikke med længere,« siger advokaten, samler papirerne og ser op på fogeden, der ser ud over de tomme tilhørerrækker:

»Er der andre bud?«

Stilhed.

»Der er budt 250.000 kroner 1. gang ... 2. gang ... 3. gang. Og så skal jeg høre, om kreditor begærer en 2. auktion?«

»Ja,« svarer advokaten, og der lyder et »Orrrh!« fra manden med rygsækken.

Dato for næste auktion bliver aftalt, og han går op til pulten, roder i sin rygsæk, og hiver 20 tusindkronesedler op. Lægger dem ved siden af fogedens tastatur. Opgiver navn, adresse, kontonummer samt sit telefonnummer til pengeinstitutadvokaten.

»Kan jeg få mulighed for at se lejligheden - så har jeg meget bedre mulighed for at afgøre, hvad jeg vil byde?« spørger han, og advokaten replicerer:

»Ja, jeg har ikke selv nøglen, men vi kan få den af fogedretten, eller ejeren. Jeg kan kontakte ham derude, han er meget villig. Og så kontakter jeg dig.«

Hun skribler videre, vender papirerne i sin mappe, ordner og tjekker, mens fogeden går ud bagved. Manden står og venter med sin rygsæk mellem benene.

Da fogeden kommer tilbage, afstemmer de sikkerheden - det beløb, der skal deponeres ud over 20.000 kroner på stedet. Damen taster løs på sin lommeregner: »134.404 kroner og 11 øre.«

»Og hvis jeg ikke betaler restbeløbet inden syv dage, er mine 20.000 tabt?« spørger manden. »Ja. Så går de til afholdelse af næste auktion,« svarer fogeden.

Damen fra pengeinstituttet tager sin fornuftige frakke på, tætner i kraven med et mørkt halstørklæde, svinger tasken over skulderen, og tager sin paraply:

»Tak for i dag,« siger hun og forlader lokalet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aksel Gasbjerg

Frej Klem Thomsen skrev en kommentar til en tidligere artikel i denne blændende serie:

"Tak til Nina Trige Andersen for endnu et fascinerende indblik i dagligdagen i de danske retssale. Det er usædvanligt interessant - og besynderligt nok helt unikt - at læse den slags i en dansk avis".

Jeg kan helt tilslutte mig denne kommentar.

I "de gode gamle dage" var det altid den yngste journalistelev, der blev sendt hen i den lokale retssal, underforstået at det var noget af det mest kedelige pligtstof, som avisen skulle bringe. Denne myte har åbenbart levet i bedste velgående i alt for mange år.

Godt at journalisten med denne serie nu prikker hul på myten.....

Ganske rart at se det danske retsvæsen beskrevet i helt udramatiske, dagligdags vendinger.
Public Service - når det er bedst.

Jeg kan helt tilslutte mig Aksel Gasbjergs kommentar.

Hans Jørgen Lassen

Der er visse begreber, navne og så videre, som gang på gang bliver skamredet og misbrugt.

Henrik taler i ovenstående indlæg om "Kafka historier". Nærværende historie har intet som helst med Kafka at gøre og minder overhovedet ikke på nogen som helst måde om "Processen".

Der er klokkeklare regler for tvangsauktioner, og folk ved, hvad de går ind til i den sammenhæng.

I tilfældet med Josef K. vidste han end ikke, hvad han var anklaget for, og fik det aldrig at vide.

Lad nu være med at misbruge denne Kafka. Og lad være med at misbruge den der med Janteloven.

Prøv i stedet at læse Kafka og Sandemose. Det er glimrende forfattere, ikke mindst Kafka.

Slettet Bruger

Jeg har læst Kafka,men at der var noget i fortællestilen og ikke mindst historien med movia, der vakte minder for mig handlede ikke om forholdene skulle være ens.