Fredag blev to lektorer i pædagogisk filosofi genansat på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet. De var ellers blevet afskediget den 16. juni i år som følge af store budgetunderskud på DPU.
»Selvfølgelig er det glædeligt, at vores kolleger er blevet genansat,« siger lektor ved DPU Anne-Marie Eggert Olsen. Hun er en af initiativtagerne bag en protestskrivelse efter fyringerne fra en lang række danske og udenlandske forskere, som i juni blev sendt til videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K).
»Men problemet er, at ledelsen med genansættelserne forsøger at dække over, at de med fyringerne har begået en fejl i en meget principiel sag om forskningsfrihed, som har stor betydning for danske forskere,« fortsætter DPU-lektoren.
Også Claus Emmeche, der er forskningsdebattør og centerleder fra Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Københavns Universitet, ser med blandede følelser på sagen:
»Forløbet er i sin helhed en skandale. Men jeg er glad på forskerne og de protesterendes vegne over, at de er blevet genansat. Jeg er ikke sikker på, at det var sket, hvis sagen ikke havde fået så meget omtale.«
Ikke relevant nok
Som Information tidligere har beskrevet, var universitetsledelsens forklaring på, hvorfor lige netop de to filosoffer skulle afskediges, at de leverede den mindst relevante forskning blandt forskningsmedarbejderne inden for pædagogisk filosofi. Et fag, som var oplagt at beskære i økonomisk svære tider, fordi tilgangen af studerende er lille.
Ledelsen havde imidlertid ikke noget at udsætte på de to filosoffers faglighed.
Ifølge forskerne bag protesterne over fyringerne er dét i strid med basale principper om forskningsfrihed. Så længe forskere overholder de opgaver, de bliver pålagt, hvilket de to fyrede forskere gjorde, bør de være frie til at forfølge deres egne projekter i den tid, der er tilovers - så længe projekterne er fagligt i orden og ligger inden for rammerne af det forskningsfelt, medarbejderne er ansat til at varetage.
Nu begrunder DPU den overraskende genansættelse med, at universitetet har modtaget et rekordstort antal ansøgere til kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi og til universitets nye bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab.
Bortforklaring
Men den forklaring giver Anne-Marie Eggert Olsen ikke meget for. Kvote 2-ansøgningerne viste nemlig allerede før fyringerne, at tilgangen af studerende ville vokse markant.
Lektoren peger til gengæld på to andre faktorer, som kan have spillet en rolle for ledelsens beslutning om at genansætte de to forskere.
For det første har Magisterforeningen meddelt, at den om nødvendigt vil føre sagen hele vejen igennem det arbejdsmarkedsretlige system.
Og for det andet har Universitets- og Bygningsstyrelsen i sidste uge bedt DPU om en redegørelse for sagen efter henvendelse fra ansatte på DPU, som mener, fyringerne er i strid med Universitetsloven:
»Ledelsen er nok klar over, at der er meget stor sandsynlighed for, at de ikke har loven på deres side. De risikerer at tabe en eventuel sag, og de vil have svært ved at komme med en rimelig redegørelse. Men ved at genansætte forskerne undgår de at tabe ansigt. Fordi løsningen er fundet ved en forhandling, er fyringerne nemlig ikke blevet prøvet og derfor ikke erklæret uberettigede,« siger Anne-Marie Eggert Olsen.
Økonomi eller videnskab
Claus Emmeche mener, forløbet er udtryk for en uheldig tendens i universitetsverdenen:
»Man kan sige, sagen er et symptom på, at forskerne i stigende grad skal rette sig ind efter, hvad universitetsledelsen mener er relevant. Det betyder, at der bliver for få projekter, som er sat i gang nedefra af forskerne selv. Og en af farerne ved dét er selvfølgelig, at det administrative lag begynder at vurdere de forskellige forskningsområders relevans ud fra, hvor mange studerende de enkelte fag tiltrækker. På den måde kommer svingningerne i, hvad der er på mode at studere, pludselig til at afgøre, hvad der er forskningsrelevant.«
Dekan på DPU Lars Qvortrup er uforstående overfor den nye kritik.
»Den har ikke meget med sagen at gøre,« siger han.
Ifølge Lars Qvortrup var beslutningen om at fyre de to filosoffer en nødvendighed, efter budgetberegningerne i sommeren viste, at der skulle skæres blandt de videnskabelige medarbejdere.
»Jeg agerede som en ansvarlig leder. Og det første vi gjorde, da der pludselig viste sig at være en ny situation med den fuldstændig uventet store tilgang af studerende, var at tilbyde de to medarbejdere en stilling. Det har intet at gøre med Magisterforeningen. Og jeg havde ikke set forespørgslen fra Universitets- og Bygningsstyrelsen, før efter beslutningen var truffet,« siger Lars Qvortrup.
