Læsetid 2.0742857142857 min.

Forskere og politikere vil gøre privatskoler sociale

I Danmark betaler staten 75 procent af udgifterne til hver elev på privatskolerne. Tænketanken Cevea og en række eksperter kalder det urimeligt, at vi giver så høj støtte til skoler, der ikke er tilgængelige for alle. Oppositionen og eksperter vil se på reglerne for privatskolerne, så disse enten får lavere statstilskud, eller optager flere af de elever, der koster ressourcer
Elever i 6. klasse på Th. Langs Skole i Silkeborg. Det er urimeligt, at staten betaler 75 procent af udgifterne til hver elev på privatskolerne, mener den centrum-venstre-orienterede tænketank Cevea

Elever i 6. klasse på Th. Langs Skole i Silkeborg. Det er urimeligt, at staten betaler 75 procent af udgifterne til hver elev på privatskolerne, mener den centrum-venstre-orienterede tænketank Cevea

Claus Fisker
23. august 2010

Det ligger i ordet 'privatskoler,' at ikke alle kan få adgang. Men de elever, der tjekker ind på privatskolerne, ankommer med en stor offentlig støtte i hånden. Det er forkert, at vi i Danmark bruger fællesskabets penge til at betale for en lukket fest, mener den centrum-venstreorienterede tænketank Cevea:

»Det er en urimelig omprioritering af almindelige skatteyderes penge, når privatskolerne ikke er villige til at løfte en social opgave og indtage de elever med mindre ressourcer,« siger Jens Jonatan Steen, direktør i Cevea.

Når man snakker om eliteskoler, er det, blandt andre faktorer, med belæg i karaktergennemsnit. 15 ud af de 20 bedste skoler i 2007, var privatskoler. Cevea kalder det 'et udskillelsesløb' i skolesystemet, hvor de stærke kører fra de mindre stærke.

Ifølge Jens Jonatan Steen er det største problem derfor ikke i sig selv, at støtten er på 75 procent. Problemet er, at privatskoler optager de stærke elever - elever der kun kræver relativt små elevudgifter:

»Vi synes, det er urimeligt, at privatskolerne udelukkende tager de stærke ind, når de får så stor støtte fra staten. Fællesskabet betaler for noget, der ikke er fælles.«

Eksperter vil åbne festen

Ifølge en ekspert på området, har Cevea en pointe. Tilskuddet er nemlig fastsat efter, hvor meget en gennemsnitlig folkeskoleelev koster. Og det er væsentligt mindre, end de fleste elever på privatskoler koster:

»I folkeskolen har man flere elever med specielle behov, og de er ofte dobbelt så dyre som ressourcestærke elever. Man tager ikke højde for, at elever i privatskoler generelt har mange ressourcer,« siger Lars Olsen, analytiker og forfatter til flere bøger om sociale skel.

Dekanen på Danmarks Pædagogiske Universitet, Lars Qvortrup, er ikke enig i, at man skal skære i statens hjælp til privatskolerne. Men ligesom Cevea og Lars Olsen, ser han muligheder i at åbne privatskolernes fest for andre, end de bedst stillede:

»Man skal ikke fjerne det tilskud på 75 procent, men man kan kigge på hvilke betingelser, der følger med. Man kunne forestille sig, at privatskolerne i højere grad afspejlede sammensætningen i samfundet,« forklarer han.

Cevea skuer mod Sverige

I et Cevea-notat fra juni roser tænketanken den svenske privatskolemodel. I Sverige har man et pengene-følger-eleven-princip, hvor staten dækker alle udgifter til elever. På den måde kan privatskoler optage dyrere elever, uden det ødelægger deres økonomi. Men den svenske model glæder ikke Lars Qvortrup:

»Hvis man gør som i Sverige, så fjerner man lidt idéen med, at privatskolerne skal være et alternativ til folkeskolen,« fortæller han.

Ud med eliteskoler

Socialdemokraterne stiller sig bag kritikerne af den nuværende konstruktion af privatskolerne. Uddannelsesordfører Christine Antorini ønsker, ligesom flere eksperter, at ændre sammensætningen af elever på privatskolerne. Det vil hun gøre ved at ombygge strukturen i det tilskud, som staten yder til elevudgifter:

»Vi vil gerne indføre to takster til privatskolerne. En takst, der er lavere end de 75 procent for almindelige elever, og en der er højere for de ressourcesvage. Det vil være et incitament til, at man får en anden elevsammensætning på privatskolerne.«

Hos oppositionspartnerne i SF satser man på at styrke folkeskolen. På den måde skal man i stedet for at vælge privatskolerne på grund af dårlige folkeskoler vælge folkeskolerne, fordi de fungerer.

»Vi er tilhængere af de frie skoler. Det er en tradition, der er over 150 år gammel. Når det er sagt, så synes vi, det er problematisk, at nogle privatskoler er asociale, og prioriterer i eleverne. S og SF vil styrke folkeskolen med to milliarder, hvis vi kommer til magten. På den måde får vi en folkeskole, som man kan vælge til i stedet for at vælge den fra,« siger SF's folkeskoleordfører Pernille Vigsø Bagge

DF: Vi har gjort nok

I dag er støtten til elever på privatskolerne 75 procent. Regeringen og Dansk Folkeparti, har dog vedtaget, at mindske støtten over en årrække, så den ender på 71 procent.

Marlene Harpsøe, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, ser den ordning som løsningen på det, nogen kalder et problem:

»Med den pakke vi har vedtaget, giver vi en smule færre penge til privatskolerne, som det jo går godt for. Vi er meget varsomme over for planer som dem socialdemokraterne kommer med, for vi er ikke overbeviste om, at det vil have den effekt som de tror,« siger Marlene Harpsøe.

Hun vil i stedet gøre som SF og styrke folkeskolen, så der bliver lige konkurrence mellem private og offentlige skoler:

»Vi synes ikke, det hjælper noget at fratage privatskolerne en masse penge. Vi vil hellere styrke folkeskolen, så skolesystemerne kan konkurrere på lige vilkår,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Der er 510 privatskoler i Danmark

Privatskolerne har haft en fremgang på 26 procent i elevtal siden 1999.

I 2010 modtager privatskolerne 4,7 milliarder kroner i driftsstøtte.

Hver elev på privatskolerne, får 44.000 kroner i støtte fra staten. Det svarer til 75 procent af den gennemsnitlige udgift pr. elev i folkeskolen.

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Robert  Kroll

Det er IKKE et spørgsmål om tilskud til skoler.

Forældrer skal have ret til selv at forme deres børns skolegang i videst mulig omfang.

Og når forældrene betaler de skatter og afgifter, som de skal, så er det vel rimeligt, at de får det igen til deres barns privatundervisning, som folkeskolen ville have skullet bære af udgift ???

Brugerbillede for Henrik Jensen
Henrik Jensen

Sikke en god idé. Den vil sikkert blive hamrende godt modtaget i kommuner som Mariagerfjord, hvor en række landsbyskoler står foran lukning og hvor forældrene lige nu prøver at oprette friskoler i stedet.

Det her forslag er endnu en salve i krigen mod udkantsdanmark.

Brugerbillede for Jesper Wendt

"I dag er støtten til elever på privatskolerne 75 procent. Regeringen og Dansk Folkeparti, har dog vedtaget, at mindske støtten over en årrække, så den ender på 71 procent."

Er det staten giver i støtte, resten formoder jeg man betaler per barn.
I et demokrati er det vel noget udemokratisk, at alle betaler til den samme kasse, men dem der så betaler mest, skal have sær ydelser. Det lyder i øvrigt ikke ret minimalistisk.

Brugerbillede for Jannik Sørensen
Jannik Sørensen

I Danmark betaler staten (kommunen) 100% til elevernes skolegang i folkeskolen. Hvis man så placerer barnet i en privatskole, slipper staten med 75%. Det er da en god forretning for staten.

Hvis tilskuddet bliver markant mindre, vil egenbetalingen skulle stige. Også bliver privatskolerne da først for eliten.

Brugerbillede for Jesper Wendt

Jesper Schmidt , det kan jeg ikke forholde mig til, da jeg ikke kender de anslåede værdier i de procenter.

Men skolerne er allerede for eliten, så intet tab der.

Brugerbillede for Søren Nielsen
Søren Nielsen

For at gøre privatskolerne mere brede, skal de "ressourcesvage" søge ind på skolerne. Det er jeg ikke sikker på at de gør. Det skyldes jo nok at forældrene på privatskolerne betaler 25% (snart 29%) af udgifterne.

Brugerbillede for Søren Nielsen
Søren Nielsen

Iøvrigt synes jeg at det er udemokratisk at visse privatskoler sorterer i eleverne. Ventelisterne til privatskolerne burde være styret af kommunen.

Brugerbillede for Jesper Wendt

Det kan konstateres, at der er store forskelle i de kommunale udgifter til folkesko-len. Kommunen med den laveste udgift pr. folkeskoleelev bruger godt 45.000 kr. pr. elev, mens kommunen med den højeste udgift bruger knap 88.000 kr. pr. elev. Der er således en forskel på godt 42.000 kr. pr. elev svarende til at den dyreste elev koster næsten dobbelt så meget (93 %) som den billigste.

http://skolensrejsehold.dk/news/~/media/SkolensRejsehold/PDF%20filer/UNI...

I 2002 beløb det gennemsnitlige tilskud til driftsudgifter pr. elev pr. år sig til ca. 35.200 kr., mens den gennemsnitlige forældrebetaling var ca. 7600 kr. Det faktiske tilskud pr. elev varierer fra skole til skole afhængigt af tre faktorer

http://pub.uvm.dk/2004/oecd/bil03.html

Så de folkeskoler der har færrest ressourcestærke elever klarer sig på samme niveau økonomisk som de progressive privatskoler.

Så det vel alt andet end lige også i orden de tager en del af ansvaret, eller betaler hele gildet selv.

Nu passer alle tal jo ikke lige anno 2010 så skal jo lige tages med et gran salt.

Brugerbillede for Stig Larsen

Det er en myte at privatskoler er elitære, privat skoler er alt mellem himmel og jord. At øge brugerbetalingen på privatskolerne er til gengæld et demokratisk problem.
Hvis flere og flere vælger privatskoler, er det nok ikke fordi de tilhøre en elite, men nok nærmere et udtryk for at forældrene stemmer med fødderne, når det nu ikke er muligt at vælge nogle politikere som vil bruge penge på en ordenlig folkeskole.

Brugerbillede for Jesper Wendt

Det eneste der bliver forlangt, er de tager del i ansvaret om ikke at fravælge elever. I det omfang man udvælger elever, må det om noget blive elitært, eftersom de svage bliver vraget til fordel for de stærke. Det er sådan set det eneste jeg tolker ud af den artikel.

Om det samme skal gælde religiøse skoler, kan jeg dog godt blive lidt i tvivl om.

Brugerbillede for Ole  Brockdorff
Ole Brockdorff

Privatskolernes massive fremgang skyldes udelukkende, at folkeskolen gennem de sidste 35 år er blevet systematisk knust på grund af opportunisme, ansvarsløshed og ansvarsforflygtigelse hos de 90.000 lærere i Danmarks Lærerforening, der aldrig nogensinde har gjort fagligt og politisk samt menneskeligt oprør imod den højt besungne ”rummelige” folkeskole, som Ritt Bjerregaard fra Socialdemokraterne introducerede som undervisningsminister i 1975 under Anker Jørgensen-regeringen.

Den ”rummelige” folkeskole har gennem de forløbne år ødelagt alt for det store flertal af disciplinerede og motiverede elever, som hver dag oplever lærernes politiske korrekthed og angst for at konfrontere det lille mindretal af udisciplinerede, adfærdsvanskelige, psykotiske og voldelige børn, der kommer hjemmefra med en dårlig opdragelse i bagagen, og som psykisk får lov til at terrorisere alt og alle omkring sig.

Spørg bare politikere som Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen fra Socialdemokraterne, der selv har ekspederet deres egne børn over i privatskolerne sammen med den øvrige magtelite herhjemme. Alt imens de beskylder den øvrige befolkning for at være ”usolidariske” og ”asociale”, blot fordi de som dem ønsker at sikre deres børn det mest grundlæggende her i livet: at kunne læse, skrive, regne samt få indlært al mulig anden viden med henblik på at blive et oplyst selvstændigt menneske som voksen.

”Eksercits er grundlaget for disciplin – og uden disciplin kan man ikke kæmpe”, forklarede en oberst i Hæren for mange år siden, da nogle værnepligtige soldater ønskede et konkret svar på, hvorfor man som rekrut absolut skal lære at marchere i takt på kommando fra en officer sammen med 119 andre mænd i et kompagni, og den samme filosofi gælder principielt også som udgangspunkt for enhver uddannelse eller arbejdsindsats.

Disciplin er grundlaget for enhver indlæring, hvad enten man går i folkeskolen, privatskolen eller på andre uddannelsesmæssige institutioner. Inde på Copenhagen Business School bliver eleverne omgående smidt ud af klassen, hvis de på nogen måde obstruerer undervisningen for de øvrige elever. Ligeså i privatskolerne. Men sådan er det ikke i folkeskolen, hvor man hele tiden bøjer hovedet for de adfærdsvanskelige børn på bekostning af alle dem, der opfører sig ordentlig og gerne vil lære noget, og derfor trækker de økonomisk stærke familier naturligvis deres børn over i privatskolerne.

Samtidig kæmper folkeskolen med det voldsomme problem, at langt de fleste tosprogede børn slet ikke kan to ord dansk, når de begynder i 1. klasse, selvom de er født og opvokset i landet. Hvilket går ud over de etniske danske elever i 6-7 års alderen. De må hele tiden finde sig i, at der tages særlige hensyn til børn af udenlandske forældre, der aldrig nogensinde har forberedt deres poder til en disciplineret skolegang og samvær med etniske danske unger, og dèt har knust hele Danmarks folkeskole igennem mange år.

Jeg er selv et barn af folkeskolen fra 1950`erne, hvor jeg gik i Randersgade Skole på Østerbro i København, og jeg tænker ofte på mine fantastiske klasselærere Erik Lauridsen og Erik Moseholm, der lærte mig at læse, skrive og regne samt føre dialog med andre mennesker ud fra en filosofi om, at man aldrig nogensinde kan forvente respekt fra andre mennesker, hvis man ikke selv udviser det samme over for dem.

Her var der ikke tale om, at det store flertal af disciplinerede og motiverede elever hele tiden skulle finde sig i, at Karl eller Peter eller Børge havde ”massive sociale problemer” i hjemmet. Skolen greb omgående ind med kontakt til forældrene, der fik besked på, at de skulle instruere deres børn i, at skolen forventer en disciplineret og lydhør opførsel, når de møder op i klasselokalet hver dag, for ellers ville de blive sendt på observationshjem eller skolehjem under Børneværnet.

I dag har folkeskolen udviklet sig til en socialpædagogisk ”legeplads” for en masse undervisere, der påstår, at hvis man bare følger deres principper om menneskelig ”rummelighed” samt giver dem en høj overenskomstmæssig løn, ferie og pension for deres serviceydelse som lærere, ja, så får vi alle sammen en meget bedre folkeskole, selvom politikerne i årevis har tilført ekstra milliarder af kroner til specialundervisning af de adfærdsvanskelige børn.

Al snakken om ”rummelighed” i folkeskolen dækker i realiteten over den iskolde kendsgerning, at både skolelærerne, men også de sociale myndigheder og politiet, har valgt at bøje hovedet i angst for de adfærdsvanskelige og kriminelle børn. Udelukkende på grund af den opbyggede politiske korrekthed, som Ritt Bjerregaard satte i gang som undervisningsminister med sin ”rummelige” folkeskole i 1975, og som i dag har bevirket, at der ikke længere hersker bare et minimum af disciplin eller konsekvente sanktioner i folkeskolen over for dem, der konstant ødelægger undervisningen for alle de andre.

Jeg glemmer aldrig nogensinde den tidligere københavnske skoleborgmester Per Bregengaard fra Enhedslisten, da han for seks år siden blev konfronteret med PISA-undersøgelserne, som fortalte, at over 50 pct. af skolebørnene i hovedstaden kom ud af folkeskolen som funktionelle analfabeter, og knap nok kunne læse eller skrive eller regne, selvom netop hans skoleområde havde fået ekstra milliarder af kroner tilført årligt til specialundervisning.

- Ja, det er jo selvfølgelig kedeligt, at det kun er 50 pct. af eleverne, der har klaret sig godt i folkeskolen. Men jeg synes nu alligevel ikke, at resultatet er så galt endda, sagde Per Bregengaard, hvorefter offentligheden få dage senere kunne erfare gennem medierne, at hans egne børn havde fået deres skolegang i en privatskole, hvor man lærer noget på grund af fælles disciplin for alle eleverne.

Folkeskolen anno 2010 har spillet totalt fallit.

Brugerbillede for rikke jakobsen
rikke jakobsen

Jeg oplever ikke privatskoler som elitære - slet ikke i provinsen, hvor det er ganske normalt at sende børn i privatskole. Her går forældrene mere ud fra, hvilke værdier de forskellige privatskoler har. I øvrigt er det muligt at få yderligere tilskud, hvis økonomien ikke rækker til en plads i en privatskole. Og så skal det også dertil siges, at efterhånden er der så mange privatskoler, at mange af dem ikke sorterer i eleverne - for de mangler ganske enkelt elever.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Jo lavere tilskud til de frie grundskoler, desto højere forældrebetaling. Hvis man tror at det er "de rige", der fravælger folkeskolen til fordel for frie grundskoler, må man samtidigt konkludere, at den tendens i så fald forstærkes ved lavere tilskud.

En rimelig procentdel ville være tæt på de 100%. Det koster ikke umiddelbart kommunen noget, at nogle fravælger folkeskolen og vælger et alternativ -- tværtimod, hvis tilskudsprocenter er under 100%.

Hvis der var rimelighed til -- og det er der som bekendt sjældent -- var der skattefradrag på de beløb, man betalte for ens børns undervisning.

Brugerbillede for Henrik Jensen
Henrik Jensen

I øvrigt undrer brugen af ordet "privatskoler" mig en del. Menes der også friskoler - eller hvad?

I en lang række mindre landsbysamfund er friskolerne dæleme alt andet end et elitært projekt. Deres eksistens er ofte det eneste alternativ til at busse ungerne op til 30 km. til den nærliggende folkeskole.

Denne sommer mødte jeg en enlig mor med tre drenge og et fabriksjob. Hendes unger gik på den, nu lukningstruede, lokale folkeskole. Hun skal stemple ind kl. 7.15 om morgenen, så hvis den lokale skole lukker, har hun et reelt problem.

Derfor er hun også aktiv i bestræbelserne på at starte en friskole op, når folkeskolen lukker.

Jeg kan ikke, for min død, se, at hendes situation er specielt priviligeret.

Og at dén dimension mangler så totalt i hele diskussionen her, beviser vel bare, at en del storbyboere er ret ligeglade med børns - og forældres - livsvilkår. I hvert fald hvis kommunen hedder Mariagerfjord eller Jammerbugt.

Brugerbillede for Robert  Kroll

En enkelt bemærkning mere.

Ideen med en privatskole er bl a at kunne give ens børn de værdier, som man står for i hjemmet.

Hvis man derfor laver en katolsk, en muslimsk , en marxistisk , en eksistentialistisk , en jødisk, en ateistisk o s v , skole - eller bare en skole, hvor børnene skal opføre sig ordentligt og være indatillede på at arbejde og dyrke fælles værdier, som de får hjemmefra o s v - så er det da nødvendigt at skolen sorterer de ansøgere fra, som ikke passer til skolens formål???

Lovgivningen må så sørge for, at disse skoler leverer den samme "grundydelse" som folkeskolen - d v s bl a basisviden om det danske samfund, demokrati ,ligestilling, faglige færdigheder o s v. - og så kommer de private individuelle værdier oveni.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Henrik Jensen:
"I øvrigt undrer brugen af ordet “privatskoler” mig en del. Menes der også friskoler - eller hvad?"

Der findes folkeskoler, og frie grundskoler. De sidste er selvejende institutioner, der i bytte for at kunne modtage tilskud af staten (Undervisningsministeriet), skal overholde et utal af detaljerede regler. I juridisk forstand, er disse frie grundskoler meget lidt frie. F.eks. er forældreindflydelse på de ofte forældreejede skoler stort set lig nul. Det udpeges en bestyrelse, der er almægtig. Generalforsamlinger (hvis sådanne haves) er f.eks. ikke øverste myndighed i en selvejende institution, således som det er tilfældet for enhver anden form for forening eller erhvervsvirksomhed.

Når det der retteligt hedder "frie grundskoler", kaldes ved andre navne, er det enten for at signalere hvilken tankegods der ligger bag den konkrete frie grundskole (friskole = grundtvig/koldsk grundlage, privatskole = realskoletradition eller blærerøvsselvpromovering, lilleskole = nærhed og overskuelighed).

Eller omvendt, vælges samme ord som skældsord. -- f.eks. "privatskole" forstået som de rige svins skole, et associalt, socialdarwinistisk, elitært projekt, enhver praktiserende jantelovstilhænger kun kan have afsky overfor.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Robert Kroll:
"Lovgivningen må så sørge for, at disse skoler leverer den samme “grundydelse” som folkeskolen"

Det er netop et basalt krav til alle frie grundskoler. Undervisninger SKAL på alle områder MINDST leve op til de krav der stilles til Folkeskoler.

I øvrigt er det ikke de frie skoler, der formelt har ansvaret -- andet end i forhold til Undervisningsministeriet. Der er ikke skolepligt i kongeriget, men forældre/værger der ikke ønsker at gøre brug af folkeskolens tilbud, har pligt til sikre at poderne får lært det statsdikterede pensum -- MINDST. Det er stadig forældrenes ansvar, selv om de overlader opgaven til en fri grundskole.

Det problematiske er blot, at forældres indflydelse på frie grundskolers virke, er udvandet i en grad, at den er så godt som ikke-eksisterende. Det er således en praktisk umulighed som forældre/værge, at være personlig ansvarlig, i fald med lader en fri grundskole står for indoktrineringen.

Brugerbillede for Per Diepgen

En sidebemærkning:

Privatskoler eller private skoler er ikke et entydigt begreb, historiske set en mangfoldigheder af skoler og poltiiske og pædagogiske idéer og ikke sjældent forbundet med en social målsætning.

Nogle af de første hed 'lilleskoler' og var både politisk og socialt funderet, nogle af de sidste kan kaldes 'egnskoler', fordi de er opstået i landdistrikter efter lukningen af kommunale skoler og er forsøg på at bevare det lokale sammenhold og egnens kultur, som kommunalreformens centralisme slog og stadig slår i stykker.

Derfor kan man heller ikke behandle friskoler ens.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Det er en myte at privatskoler er elitære, privat skoler er alt mellem himmel og jord. At øge brugerbetalingen på privatskolerne er til gengæld et demokratisk problem.
Hvis flere og flere vælger privatskoler, er det nok ikke fordi de tilhøre en elite, men nok nærmere et udtryk for at forældrene stemmer med fødderne, når det nu ikke er muligt at vælge nogle politikere som vil bruge penge på en ordenlig folkeskole.

Skriver Stig Larsen.
Ude på landet opretter man friskoler fordi den lokale folkeskole lukker. Nogle skoler underviser på religiøse, etniske eller pædagogiske grundvilkår.
I de rige kommuner som Gentofte går eleverne i folkeskolen.
I København går de danske børn på Nørrebro i privatskoler eller i skoler uden for distriktet. For at undgå indvandrerdominerede skoler. Begrundelsen er at niveauet er for lavt. Folkeskolen kan ikke sortere eleverne. Det kan privatskolerne. Hay-skolen som er tyrkisk har en vis succes og bliver fremhævet. Ja men den tager kun de bedste elever. De svage bliver i folkeskolen. Ballademagerne og de svage dem modtager folkeskolen også fra de private skoler. Jo der er også private skoler der tager de svage, især i dårlige tider, men det er det jo ikke nu. Endnu. Ude i Brønshøj samlede forældrene penge sammen for at reparere på den slidte skole, men niksen biksen dem kunne en offentlig skole ikke modtage. Lejrskoler er næsten sparet væk i folkeskolen og forældrebetaling er forbudt.
Der er masser af folkeskoler, der fungerer godt, men det er altså også dem, der tager revl og krat.
Det er folkeskolen, der skal tage sig af misbrugernes børn og indvandrerfamlier med en forsørger og 7 børn. Privatskolen kan sortere og gør det. Hvad om kommuneskolen kunne sende disse børn i privatskolen i stedet for . Med penge naturligvis. Hvilket ramaskrig.

# 22. august 2010 kl. 23:18
Anbefal kommentar Tip debatværten

Brugerbillede for Niels sauer

Privatskolerne bruger stort set ikke penge på specialundervisning, som koster folkeskolen ca. 30% af dens resurser. Og skulle det endelig ske, at en elev med et vidtgående behov for specialundervisning får lov til at smutte ind i en privatskole, får skolen dækket udgiften oveni det almindelige tilskud - på folkeskolens regning. Når dertil lægges effekten af forældrebetalingen, omfanget af frivilligt arbejde, friheden fra folkeskolens omkostningstunge krav til evaluering og dokumentation og privatskolernes bedre muligheder for rationel drift, står det klart, at vilkårene for de to skolesystemer er usammenlignelige.

Brugerbillede for John Alex Hvidlykke
John Alex Hvidlykke

Jeg synes ærlig talt ikke, at tænketanken har tænkt sig særlig godt om.

For det første er det katastrofalt unuanceret uden videre at sætte lighedstegn mellem alle skoler, hvis eneste fællestræk er, at de *ikke* er den danske folkeskole. Som flere andre har kommenteret, er friskoler oftest et alt andet end elitært projekt, hvor målet er at redde en lokal skolegang, snarere end at opbygge et drivhus for velhaverbørn.

For det andet må man have stor respekt for de små private skolers vilje til at overleve på økonomiske vilkår, som er alt andet end lige:

Den offentlig betaling er 25% mindre end i folkeskolen.

Klassekvotienterne er til gengæld oftest mindre. Enten af nød eller af udfra principper. På den skole, hvor mit barn går, har vi med vilje begrænset antallet af elever til 18 pr. klasse. Det giver mere tid til hver elev - men koster på bundlinien.

Så er der forældrebetalingen. Ja, det koster at være med. Men heller ikke her er det rimeligt at tale om et elitært projekt, for den gratis folkskole koster også penge - i form af SFO.

I rigtig mange tilfælde er prisen for at have et barn i den lokale fri- eller lilleskole (inkl. skolefritidsordning) lavere end, hvad det alene koster at have et barn i en folkeskoles SFO.

Endelig er der det sociale ansvar. Heller ikke her rammer kritikken plet. Jo, de ikke-offentlige skolerne har en valgfrihed til at sige nej til elever. Men virkeligheden er den modsatte: Rigtig mange af de elever, der kommer og banker på døren til privatskolen, kommer der, fordi de kunne holde den barske behandling i folkeskolen ud.

Er det så urimeligt, at staten skal betale 75% af udgiften, når privatskolen rydder op efter folkeskolen og giver børnene en skolegang uden mobberi?

Og hvad så med de "besværlige" elever - dem med forkortelser i diagnosen? Dem er der også plads til. Friskoler, lilleskoler og Rudolf Steinerskoler aftager så rigeligt deres del af opmærksomhedskrævende elever.

Den gode nyhed er, at det ofte lykkes at få eleverne til at fungere i klasserne, så de kommer ud af skolen efter niende klasse med samme faglige ballast som de øvrige elever. Og den er oftest god. For elevernes faglige standpunkt måles i sidste ende med samme alen som i folkeskolen.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Herhjemme dækker statstilskuddet til privatskolerne i gennemsnit 75 pct. af den normale udgift, som folkeskolen forholder pr. elev. Resten finansieres primært af forældrenes skolepenge. Af uransagelige historiske og ganske tilfældige årsager er vi landet på det 75 pct. Den statslige finansiering betyder, at skattekronerne fra den ufaglærte arbejder i Randers ikke alene går til at finansiere hans egen datters skolegang, men også bidrager til at direktøren fra Strandvejen kan sende sin søn billigt på Bernadotteskolen i Hellerup. Den nuværende ordning er med andre ord en omvendt Robin Hood, hvor statens midler bliver omfordelt fra landets fattigste til de landets rigeste.

Selvom skatteborgerne finansierer langt størstedelen af gildet, har det offentlig ikke afgørende indflydelse på ting som elevsammensætning og pædagogisk linje på den enkelte skole. Pladserne på de mest attraktive skoler fordeles gennem uigennemskuelige ventelister, skoleledelsen kan smide krævende elever ud, og i princippet kan de private skoler nøjes med at føre tilsyn med hinanden. Det betyder reelt, at den private skole er finansieret - men ikke forpligtet - af fællesskabet. Hvor folkeskolen har både rettigheder og pligter, har privatskolerne mestendels rettigheder. Den nuværende struktur er dybt uholdbar.

Friskolerne taler som finanssektoren
Umiddelbart er der få ligheder mellem de danske friskoler og den internationale finanssektor. Men når det kommer til undskyldninger for at undgå krav og regulering, så forekommer de mistænkelig ens

Sådan skriver man på Cevea og de er vist lidt venstredrejede.

Brugerbillede for Maren Skotte

Man kan glæde sig over, at så mange i denne debat faktisk kan gennemskue, hvad der er på spil i artiklen om privatskolerne (og friskolerne).
Det velkendte myte om, at de frie grundskoler skulle være for en særlig elite lever tilsyneladende stadig - måske især i hovedstadsområdet. Uagtet, at Danmarks Statistik for et år siden fremkom med en socioøkonomisk analyse, der viser, at der samlet set ikke er forskel på det elevklientel folkeskolerne og de frie grundskoler tager imod. Analysen medtager forældrenes økonomi, uddannelsesbaggrund og boligforhold m.v. Men myter er vanskelige at komme til livs. Jeg vil gerne kommentere på en stribe forhold i den forbindelse:

• De frie grundskolers fripladsbevilling, som skal sikre, at alle familier kan benytte de frie skolevalg, er vokset eksplosivt de seneste 10 år. Derfor rækker den årlige finanslovsbevilling i dag kun til at dække en tredjedel af behovet, hvilket de frie skoleforeninger længe har problematiseret.

• For nogle år siden tog Dansk Friskoleforening iitiativet til at indgå et samarbejde med Københavns Kommune, hvor vi lavede en ordning, der skulle tiltrække flere tosprogede familier til de frie grundskoler i København. Men virkeligheden viste, at det var uhyre vanskeligt at få disse familier til at vælge denne skoleform. Projektet kuldsejlede.

• Niels Chr. Saur (medlem af Danmarks LÆrerforening) skriver på denne debatside om de frie grundskolers specialundervisning, som han må have fået galt i halsen.
De frie grundskolers specialundervisningsbehov er de seneste ti år tredoblet. Denne stigning er en anelse højere end den tilsvarende udvikling i folkeskolen. Årsagen kan være, at kommunerne i højere grad henviser til de frie grundskoler (og dermed en anden kasse), at forældre ikke finder det kommunale tilskud dækkende, at små skoler er velegnede til at løse opgaven osv.
Friskolerne har ikke hjemmel til at oprette specialklasser, hvilket betyder, at alle elever med specialundervisningsbehov skal enkeltintegreres. Specialundervisningen på de frie grundskoler finansieres således: 39% af skolen selv, 1 % af kommunale bevillinger og 60% af SU-styrelsen.

Det er så let at skære alle over en kam og kaste ved på bålet med de gammelkendte myter. Men, virkeligheden er altså en anden. Ret fokus på folkeskolen, som vi jo alle gerne vil sikre et godt og højt gear. Det giver ikke mening at projicere alle dårligdomme over på de frie grundskoler som på trods af, at de er små, ikke har specifikke uddannelseskrav til de ansatte, nogle endda ikke tilbyder afgangsprøver, frekventeres af elever, der matcher elever i folkeskolerne - alligevel samlet set sender en større andel gennem ungdomsuddannelserne og ligger et karakterpoint højere end folkeskolerne. Det ligner vel nærmest en succes.

Brugerbillede for Per Diepgen

Forhåbentlig tager folkeskolen "revl og krat", hvad det så end er. Sigtet må være at styrke børnene som børn, at fremme den personlige udvikling frem for hensynet til erhverlivet. Folkeskolen er bundet af konventioner, og de få eksperimenterende skoler udsuiltes af samme grund.
Som før sagt, findes børns udtryksformer, navnlig fra 10-16 år, uden for skolestuen, på legepladsen, på boldbanen, i naturen med alle de forskellige sociale udfordringer, uanset først og sidst. Men folkeskolen kan ikke, folketinget vil ikke, og folkeskolelæreren tør ikke kaste sig ud i en helt ny skoleform, der tilgodeser børnenes egne behov.
Vi har kun de børn, som vi selv har sat i verden.

Brugerbillede for Henrik Jensen
Henrik Jensen

Hvidlykke - enig.

Og til Information - hvad med at sende en journalist ud i bananen for at skrive om lokalsamfundenes forsøg på at beholde deres lokale skoler og komme med lidt empiri om de "priviligerede" forældre.

Mit gæt er, at nogle friskoler faktisk har en lavere forældre-gennemsnitsindkomst end de folkeskoler, ungerne skal busses hen til.

Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

For nogle år siden tog Dansk Friskoleforening iitiativet til at indgå et samarbejde med Københavns Kommune, hvor vi lavede en ordning, der skulle tiltrække flere tosprogede familier til de frie grundskoler i København. Men virkeligheden viste, at det var uhyre vanskeligt at få disse familier til at vælge denne skoleform. Projektet kuldsejlede.
Skriver Maren Skotte.

Nej dog hvor uheldigt, især da det netop er i de indvandrerdominerede skoledistrikter at de etniske danskeres børn ikke går i den lokale folkeskole, men i forskellige privatskoler. Som Ceveafolkene skriver:Fra Krebs' skole og Blågaardsskolen er der 2 km i afstand og karaktergennemsnittet er henholdsvis 9.7 0g 6.7. Ak ja. Nu kan man selvfølgelig sige at det nok skyldes at lærerne på Krebs' skole er dygtigere end på Blågaard Skole, for det faktum at den ene er en velhaverskole og den anden en fuldstændig indvandrerelevdomineret skole har vel intet med sagen at gøre. Eller hvad.
Det er i de indvandrerdominerede bydele i DK slaget skal slås. Friskoler på landet og Rudolf Steiner skolerne betyder kun lidt i dette spil. Pigerne fra indvandrermiljøerne klarer sig fint nu og det er ved grød ikke lille-skolerne eller Fru Planes Instituts skyld. Drengene klarer sig ad helvede til og her skal og må der gøres noget. Fra privatskolerne skal man imidlertid ikke vente hjælp. Lad os håbe at de ildsjæle, der endnu findes på disse barske skoler holder lidt ud endnu og får vendt skuden.

Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen
Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:
"Lad os håbe at de ildsjæle, der endnu findes på disse barske skoler holder lidt ud endnu og får vendt skuden."

Vel brølt, Jens Peter.

Brugerbillede for Per Diepgen

Bag friskoler findes en lang tradition. Ville man mere end 7.klasse eller den 2-klassede, måtte børn på landet optages i en privat real- eller preliminærskole. De udenlandske friskoleformer har været velkendt i over 100 år, måske mest bemærkelsesværdigt, at mange skolefolk i mellemkrigsårene studerede de tyske friskoler i forbindelse med den frie ungdomsbevægelse, men som i Tyskland er hvert eneste initiativ blevet indhentet af det etablerede borgerskabs normer.