Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forsvarstoppen vasker hænder i jægerbog-sagen

Forsvarstoppen troede til det sidste, at den arabiske oversættelse af Jæger-bogen var ægte. IT-chef Jesper Britze står til fængselsstraf. Forsvarsministerens tidligere pressechef Jakob Winther vil blive indkaldt som vidne
Forhenværende forsvarsminister Søren Gades tidligere pressechef Jacob Winther bliver nu indkaldt som vidne i den såkaldte Jægerbogs-sag, efter at han er blevet beskyldt for at være den, der har sendt den falske jægerbogs-oversættelse videre til B.T.

Forhenværende forsvarsminister Søren Gades tidligere pressechef Jacob Winther bliver nu indkaldt som vidne i den såkaldte Jægerbogs-sag, efter at han er blevet beskyldt for at være den, der har sendt den falske jægerbogs-oversættelse videre til B.T.

Indland
13. august 2010

Hverken den danske forsvarsledelse eller Forsvarsministeriet havde på noget tidspunkt mistanke om, at den arabiske oversættelse af Thomas Rathsaks bog 'Jæger - i krig med eliten', som verserede sidste efterår, var et falskneri.

Det bedyrede flere af de overordnede officerer, som torsdag blev afhørt i Københavns Byret om sagen.

»Jeg var hele tiden af den faste overbevisning, at oversættelsen stammede fra internettet,« sagde brigadegeneral Morten Danielsson.

»Jeg anså det ikke for nogen stor katastrofe, at oversættelsen blev lækket til pressen, jeg regnede jo med, at den allerede eksisterede på nettet et eller andet sted,« supplerede chef for forsvarsstaben, generalløjtnant Bjørn Bisserup.

Britze i saksen

Med de to topofficerers forklaringer synes tidligere IT-chef Jesper Britzes skæbne beseglet.

Han er sammen med tidligere kommunikationschef Lars Sønderskov tiltalt for grov pligtforsømmelse i forbindelse med forsvarets håndtering af jægerbogs-sagen.

Alt tyder på, at det bliver Jesper Britze, der alene kommer til at tage skraldet for fremstillingen af den falske oversættelse, som i efteråret 2009 var med til at understrege forsvarets påstand om, at Jægerbogen udgjorde et alvorligt sikkerhedsproblem.

Efter de første retsmøder i sagen er der da heller ingen tvivl om, at det var Jesper Britze, der på sin hjemmecomputer fabrikerede oversættelsen ved hjælp af internettjenesten Google translate.

»Han sagde til mig, at han havde gjort det for at hjælpe mig,« sagde Morten Danielssson, som oprindeligt gav Jesper Britze til opgave at finde en arabisk oversættelse af bogen, som han havde fundet henvisninger til, bl.a. på fildelingssitet alivetorrent.com.

»Britze mente, at det ville styrke forsvarets argument om, at Jægerbogen udgjorde en sikkerhedsrisiko, hvis man kunne fremvise en arabisk oversættelse af bogen,« sagde Morten Danielsson.

På det første retsmøde præsenterede Jesper Britze sin handling som et udtryk for »overdreven pligtfølelse.« Han ville bare levere det, som hans chef, brigadegeneralen blev ved med at efterspørge.

»Det var dumt og uklogt,« erkendte Jesper Britze. »Men jeg har ikke gjort noget ulovligt.«

Auditør Lene Damgaard, der er anklager i sagen, har indledningsvist krævet fængselsstraf til den tidligere IT-chef Jesper Britze og bødestraf til Lars Sønderskov, men om det holder, vil hun ikke kommentere.

»Strafferammen er op til et års fængsel, men jeg har endnu ikke lagt mig fast på, præcis hvilken straf jeg vil kræve.«

Winther skal vidne

Allerede på retssagens første dag kom det frem, at auditørerne ikke har nogen håndfaste beviser mod Jesper Britzes medtiltalte Lars Sønderskov.

Han har ellers gentagne gange indrømmet at have sendt den falske oversættelse videre til B.T.

Bjørn Bisserup fortalte i går, at Lars Sønderskov både over for ham og over for daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen har indrømmet, at det var ham, der »ved en fejl« sendte oversættelsen til B.T.-journalist Simon Andersen sidste år.

Tirsdag forsøgte både Sønderskov og Britze at sende aben videre til daværende pressechef i Forsvarsministeriet Jakob Winther, som Lars Sønderskov på et tidspunkt sendte oversættelsen til.

Jakob Winther har sidenhen sagt til TV2, at det ikke passer. Han siger, at han først modtog den famøse falske oversættelse fra Lars Sønderskov, efter at den var blevet lagt ud på BT's hjemmeside.

Som konsekvens af de nye beskyldninger i sagen meddelte Lone Damgaard i går, at tidligere pressechef Jakob Winther vil blive indkaldt som vidne, når sagen genoptages på tirsdag.

En møgbog

Det fremgik i øvrigt af gårsdagens retsmøde, at Forsvaret stadig i høj grad betragter Jæger-bogen som en sikkerhedsrisiko.

Det kan få stor betydning for forfatteren Thomas Rathsakh, som ventes tiltalt for brud på den militære tavshedspligt.

Brigadegeneral Morten Danielsson kaldte under sin vidneafhøring bogen for »en møgbog, der aldrig burde have været udgivet« og oplyste, at både Forsvarets Afdeling for Internationale Operationer og Forsvarets Efterretningstjeneste finder, at bogen indeholder oplysninger om Danmarks militære operationer i Afghanistan, som ikke bør være offentligt tilgængelige.

Den internationale operationsafdeling har ifølge Morten Danielsson lavet »en rapport på 23-24 sider,« hvor de problematiske oplysninger i bogen gennemgås i detaljer.

Også Morten Danielsson mener, at bogen er et sikkerhedsproblem.

»Jeg ville i hvert fald aldrig have frigivet alle de oplysninger, som bogen indeholder, ikke i 100 år,« sagde han.

Stor var da også forsvarsledelsens frustration, da Politiken midt under forsvarets forsøg på at få nedlagt fogedforbud mod bogen, besluttede at optrykke hele bogen.

»Vi syntes ellers lige det stod 2-0 ved halvlegen, da »den selvfede korsridder fra Rådhuspladsen« trykte bogen, og vi tabte hele sagen på gulvet,« fortalte brigadegeneral Morten Danielsson og undskyldte, at det var sådan, Politikens chefredaktør Tøger Seidenfaden blev omtalt i de dage.

Københavns Byret fortsætter sin behandling af sagen mod Jesper Britze og Lars Sønderskov i næste uge og ventes at afsige dom omkring 1. september.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Heinrich R. Jørgensen

Åh, disse minder. Artikelbilledet er brugt før, og ved en tidligere lejlighed kom der en henvisning, der fortjener gentagelse.

Heinrich R. Jørgensen

Morten Danielsson:
"Vi syntes ellers lige det stod 2-0 ved halvlegen, da »den selvfede korsridder fra Rådhuspladsen« trykte bogen"

Det må glæde Tøger Seidenfaden usigeligt, at blive bekræftet i, at han foretog det rette og modige valg.

Tillykke til Tøger Seidenfaden med hæderen, og endnu engang tak for indsatsen herfra.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørn,

hvis du vil lække noget til pressen, er det nemmest at mødes med din foretrukne journalist, til en kop kaffe eller to og giver materialet videre efter du har forklaret de sammenhænge du gerne vil have ud.

Alternativt kan WikiLeaks bruges, hvis man sidder inde med materiale, man gerne vil have andre skal se, men ikke vil afsløre afsenderen.

Dorte Sørensen

Kan der ikke ske ting og sager, når Søren Gades tidligere pressechef Jacob Winther skal afhøres. DR kunne i går fortælle at anklageren havde indkaldt Jacob Winther til at vidne efter oplysninger i onsdags.

Lars R. Hansen

"Forsvarstoppen vasker hænder i jægerbog-sagen"

Når man anvender sådan et insinuerende idiom ville det klæde journalisten, at følge anklagen op i artiklen - ingen i artiklen, ejheller journalisten selv, understøtter artiklens overskrift.

Er det journalisten selv der har forfattet den overskrift?

Lars R. Hansen

Heinrich R. Jørgensen:

"Det må glæde Tøger Seidenfaden usigeligt, at blive bekræftet i, at han foretog det rette og modige valg"

Bestemt - og det var altafgørende for den demokratiske debat og folkeoplysningen, at retten ikke fik mulighed for at afgøre spørgsmålet om rigets sikkerhed og forholdet til fremmede magter ifm. bogens indhold - men at Tøger Seidenfaden omgik retssystemet.

Det kan ikke være rigtig - at retten skal afgør den slags spørgsmål - når nu Danmark råder over en kapacitet som Seidenfaden.

Henning Kjær

Når der kan herske en sådan fejlopfattelse af hvor oversættelsen af jægerbogen stammer fra, tyder det på elendig kommunikation i forsvartoppen, og man tænker uvilkårligt, er der andet de også har totalt misforstået.. Ved de overhovedet hvad de har med at gøre.

Heinrich R. Jørgensen

Lars,

man kan jo sige, at korsridderen af Rådhuspladsen, ved samme lejlighed også gjorde sig til korsridder for den hellige ytringsfrihed, idet han valgte at risikere de straffe der kunne følge af at begå et så eklatant lovbrud.

Og tog sin straf gjorde han (eller Politiken) også -- det kostede sikkert kassen ved det frivillige forlig, der blev indgået.

Lige igen igen en uddybning - den fupside, som brigadegeneralen lod sig fuppe af, hedder alivetorrentS.com. Dette link viser hvordan denne side altid "finder" det efterspurgte - før den et par klik senere spørger efter dankortet. En så indlysende "honnningfælde" burde en brigadegeral ikke falde for...

Teknisk set "fabrikerede" IT-chefen vel heller ikke en arabisk oversættelse. WikiLeaks havde simpelthen trykknapper direkte til Google Translate fra den anstødelige tekst, så et tryk på arabisk "fabrikerede" en oversat version. IT-chefens brøde bestod i givet fald i at videresende denne version.

For øvrigt kom WikiLeaks ikke først med en elektroniske version af bogen på nettet. Det gjorde Politiken og Tøger Seidenfaden, der på trods af mange forsikringer om det modsatte glemte at slå den mekanik fra, der automatisk fik sendt avisens trykte version af bogen ud på nettet både som PDF og i klar tekst via InfoMedia - før de først nogle dage senere fik den slettet igen.

Lars R. Hansen

Heinrich,

Hvis man vil tolke bruddet på ophavsretten som et 'korstog for den hellige ytringsfrihed' - så kan man selvfølgelig det - selv tror jeg nu ikke Politiken vil finde et sådant 'korstog' velgørende, dersom nogen anvendte Politikens udgivelser på slige måde.

Men Seidenfadens handling ville, dersom han offentliggjorde bogen efter et fogedforbud, (der var overvejende sandsynligt før Politikens stunt) have haft antydning af (godt nok misforstået) kamp for ytringsfrihed.

Men Seidenfaden valgte, som bekendt, at trykke bogen før det for alvor kunne koste ham (personligt), og i øvrigt før handling meningsfuldt kunne tolkes som et slag for ytringsfriheden.

Under alle omstændigheder er ophavsretten - efter min mening - et fuldkommen underordnet spørgsmål i forhold til et fogedforbud, af hensyn til rigets sikkerhed og fremmede magter, i denne sag.

Det væsentlige i denne sag - må være at Seidenfaden - valgte at offentliggør oplysninger (som efter FMN og FKO's vurdering ikke burde offentliggøres af hensyn til landets sikkerhed og forhold til fremmede magter) før retssystemets afgørelse.

At du mener at skylde Seidenfaden tak herfor - undre mig noget - syntes du virkelig, at jægerbogen var så tvingende nødvendig at få ud - at retsbehandlingen måtte vige?

Du har i så fald da vist ikke selv læst den.

Heinrich R. Jørgensen

Lars,

jeg synes grundlæggende, at Forsvarets måde at forholde sig til Thomas Rathsacks bog var amatøragtig. Hvis der var indsigelser, burde Forsvaret have fremsat dem langt tidligere, så det der måtte være problematisk, kunne være blevet skrevet om. Var ønskerne/kravene rimelige, er jeg sikker på, at den entusiastiske jæger-forfatter havde imødekommet det.

I stedet vælger Forsvaret at fyre en ansat, true med bål og brand ifht. jægeren, forlaget og medierne generelt, og fremturer med, at enhver skal forholde sig passivt indtil en domstol har imødekommet Forsvarets ønsker om censur i form af et fogedforbud.

Heldigvis var der et medie og en redaktør i kongeriget, der ikke ville acceptere at lade sig diktere af Forsvaret. Citatretten og ophavsretten blev dermed brudt, men som enhver anden der begår civil ulydighed og det der ligner, tog Politiken og TS konsekvenserne.

Hensyn til rigets sikkerhed og fremmede magter er vist ikke krænket i den forbindelse. Vil du påstå, at Tøger Seidenfaden er agent eller landsforrædder? Har han forbrudt som mod Straffeloven eller andre civile love? Har Danmark en pendant til Official Secrets Act, som civile kan dømmes efter?

Forsvarets adfærd var patetisk, uansvarlig, blottet for rettidig omhu og selvhøjtideligt skinger. Hvis Forsvaret synes, at Politikens offentliggørelse var en lussing i ansigtet på institutionen, skal de være velkomne til det. Forstandige mennesker lærer af lussinger, men at dømme efter farcen med den arabiske oversættelse, er det mere nærliggende at antage, at hysteriet i ledelsen må have antaget nye uforstandige højder.

Bogen er vel blot underholdende drengerøvslekture, og dermed aldeles ligegyldig? Men det er princippet det givetvis drejede sig om.

Nu bølgerne har lagt sig igen i Forsvaret, må man håbe at forstanden og omtanken er vendt tilbage. Formodentligt har ledelsen lært af deres fejltagelser i jægerbogssagen m.v., og vil fremover undlade at gentage de samme fadæser.

Rigets sikkerhed og hensyn til fremmede magter skal naturligvis tages alvorligt. I min bog er det et endnu vigtigere princip, at staten ikke forsøger at genindføre censur, eller truer pressen til tavshed. Sker der, skal ytringsfriheden og pressefriheden per ren reflekshandling straks og ufortrødent luftes.

I de dage, var der kun én person i kongeriget, der havde cohones -- og det var "den selvfede korsridder fra Rådhuspladsen". Toppen i Forsvaret og i Forsvarsministeriet klynkede, agiterede og i det hele taget en ynk. Heldigvis blev der også skiftet ud på nogle af posterne, og med lidt held bliver endnu flere af kæltringene væltet af pinden.

Lars R. Hansen

"Heldigvis var der et medie og en redaktør i kongeriget, der ikke ville acceptere at lade sig diktere af Forsvaret"

Så fordi forsvaret siger bogen indeholder fortrolige oplysninger som ikke bør offentliggøres - er det alene grund nok til bogen - uagtet lov og ret - død og pine skal udgives.

Det er summen af dit ræsonnement - resten er irrelevant.

Lars,

Jægerkorpset og Hærens Operative Kommando mente ikke bogen udgjorde en væsentlig sikkerhedsrisiko, og mente skaden ved et forbud og den opmærksomhed det ville medføre, var større end bogens efterretningsmæssige substans. Det var først i det øjeblik Forsvarets Efterretningstjeneste blandede sig, der gik "kold krig" i sagen og resten er et studie i amatørisme indenfor militær sikkerhedstjeneste.

Mvh.

Heinrich R. Jørgensen

Lars Hansen:
"Så fordi forsvaret siger bogen indeholder fortrolige oplysninger som ikke bør offentliggøres"

Nej, find læsebrillerne frem.

Fordi Forsvaret forsøger at diktere at bogen ikke offentliggøres, skal de naturligvis ned med nakken. De kunne have spurgt de rette personer, på rette tid og sted. Det gjorde de ikke.

Lars R. Hansen

Knus,

Det ændre ikke på noget i spørgsmålet om det betimelige ved Seidenfadens omgåelse af retssystemet.

HRJ:

"Nej, find læsebrillerne frem - Fordi Forsvaret forsøger at diktere at bogen ikke må offentliggøres, skal de naturligvis ned med nakken..."

Hvad taler du dog om mand? Forsvaret gik til retten med sagen - men det er altså utilstedeligt kan jeg forstå...

Men vi kommer det vist ikke nærmere.

Heinrich R. Jørgensen

Lars,

vi kommer det næppe videre.

Du mener at rigets sikkerhed og hensyn til fremmede magter er vigtigst. Jeg mener retssikkerheden i riget og hensyn til befolkningens friheder (= begrænsninger på statens magt) er vigtigst.

Er det ikke konklusionen?

Lars R. Hansen

"Er det ikke konklusionen?"

Næh - jeg kan kun opfatte dit standpunkt som værende det, at Seidenfaden - ikke retssystemet - skal afgøre, hvilke oplysninger der bør være fortrolige af hensyn til landets sikkerhed og fremmede magter.

At du så dertil påpeger (forsøger at flytte fokus) - at statens magt kan være indgribende overfor borgernes frihed - er en anden debat. Men jeg kan da ikke undlade, at nævne det helt grundlæggende forhold, at det er staten som sikre borgernes frihed - og derfor kan en undergravelse af statens sikkerhed udmærket være en undergravelse af borgernes frihed.

Hvis staten ophørte med at fungere - ville det næppe betyde øget frihed til masserne - med mindre man med frihed mener anarki, retsløshed og fuldstændig prisgivelse til fremmede (stats)magters luner.

Heinrich R. Jørgensen

Lars,

jeg kan sagtens følge din tankegang, og kan ligeledes sagtens medgive at du har ret meget langt hen ad vejen.

Havde Forsvaret udvist rettidig omhu, var der næppe blevet nogen "sag". Det er det helt håbløse fumleri fra Forsvarets side, og de bastante udmeldinger fra samme kant, der får Tøger til at iføre sig harnisk.

Rent juridisk var der jo ikke meget at komme efter. Der var ikke nedlagt et fogedforbud. Og domstolen nedlagde heller ikke ét et par dage senere. Så Forsvaret fik jo ikke medhold, kan man jo sige (med tungen i kinden) ;-)

Når staten vil bruge retssystemet til at skjule informationer bør det være en borgerpligt at modarbejde et sådan forehavende.
Hvis rigets sikkerhed var så påtrængende var sagen nok ikke nået så langt, en mere plausibel forklaring er nok at der var nogle der ønskede at dække over egen jobsikkerhed.

Heinrich R. Jørgensen

Klart og kontant, Stig.

Lars R. Hansen

"Havde Forsvaret udvist rettidig omhu, var der næppe blevet nogen sag"

For så vidt enig - men det ændre dog ikke på det (efter min opfattelse) ville have været klædeligt, om Seidenfaden have afventet fogedrettens afgørelse.

Lykke Johansen

Det forekommer mig at være mærkeligt, at sagen mod Britze og Sønderskov kommer FØR sagen mod Rathsak, hvor det ellers kunne afklares, om der overhovedet var/er et sikkerhedsproblem med indholdet i bogen.
Mit gæt på, hvorfor bogen var så "farlig", er, at det i virkeligheden kun handlede om, at den var farlig for Gade, fordi den kunne miskreditere hans embedsførelse som forsvarsminister.

Lars R. Hansen

Stig Larsen:

"Når staten vil bruge retssystemet til at skjule informationer bør det være en borgerpligt at modarbejde et sådan forehavende"

Det er så ubehjælpeligt et udsagn, at jeg simpelthen ikke kan lade det passere upåtalt - hvis staten ikke kan holde visse oplysninger hemmeligt - kan staten ikke fungere.

Det er i borgernes interesse, at staten fungere - hvis alt hvad staten har af oplysninger skulle være offentligt tilgængeligt - vil staten og samfundet bryde sammen.

At det tilmed skulle være en borgerpligt, at modsætte sig staten søger sådanne sager behandlet ved domstolene - er nonsens - det ville da tværtimod være betænkeligt, hvis staten omgik domstolene i sådanne sager.

SL:"...en mere plausibel forklaring er nok at der var nogle der ønskede at dække over egen jobsikkerhed"

Hvabehar!? Jeg har mere end svært ved at se sagen her - for de involveret - skulle være karrierefremmende eller skabe jobsikkerhed.

Lykke Johansen:

"Det forekommer mig at være mærkeligt, at sagen mod Britze og Sønderskov kommer FØR sagen mod Rathsak, hvor det ellers kunne afklares, om der overhovedet var/er et sikkerhedsproblem med indholdet i bogen"

Hvorfor dog det? Anklagen mod de to tiltalte har jo intet at gøre med bogens indhold.

LJ:"Mit gæt på, hvorfor bogen var så “farlig”, er, at det i virkeligheden kun handlede om, at den var farlig for Gade, fordi den kunne miskreditere hans embedsførelse som forsvarsminister"

Du har vist ikke læst bogen - der er intet forsvarskritisk eller 'Søren Gade-kritisk' i den bog - der var enkelte passager som røber operationsfølsomme oplysninger og enkelte passager som kan skade forholdet til vores udenlandske partnere.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Jeg mener, at jeg skrev et indlæg til denne artikel, hvor jeg brokkede/morede mig over en skrivefejl:

»Jeg anså det ikke for nogen stor katastrofe, at oversættelsen blev lægget til pressen ...«

Nu er fejlen rettet - men mit indlæg er fjernet uden mit samtykke.

Det mener jeg er en fejl, jeg er indlæggets forfatter og kan ikke acceptere at mit indlæg slettes uden at jeg bare underrettes herom.

Artiklens forfatter burde samtidige undskylde og evt. forklare - men det er en anden sag, en anden dag.