Læsetid 3 min.

Grænsen er ved at være nået

De Konservative skulle måske overveje at forlade regeringen?
De Konservative skulle måske overveje at forlade regeringen?
23. august 2010

Hvad vil det sige at være konservativ? Og hvorfor skulle borgerligt sindede vælgere overveje at stemme på partiet, når der er nærliggende alternativer?

Det er de konservatives store udfordring at kunne give et klart og troværdigt svar på spørgsmålene, for at partiet kan komme ud af sin største krise i et årti. I meningsmålingerne roder partietrundt omkring syv procent - tre pct. under valgresultatet i 2007 - og er langt fra firsernes storhedstid.

Politiken Søndag kunne citere en stribe forhenværende konservative ministre fra Poul Schlüters regeringer, der samstemmende pegede på partiets stigende problemer med at skille sig ud fra andre partier med egne borgerlige mærkesager eller 'kerneværdier'.

Mangler mærkesager

Det tydeligste eksempel er skattepolitikken. Frem til skattereformen sidste år havde de konservative lavere personskatter som mærkesag. Imidlertid måtte partiet acceptere alle mulige andre skatter, der skulle finansiere dele af skattelettelserne, som siden dog har vist sig at være særdeles upopulære i partiets borgerlige vælgerbase: Det er multimedieskatten, den såkaldte udligningsskat på store pensioner og iværksætterskatten eksempler på.

Det erkendte de konservatives politiske ordfører Henriette Kjær også blankt i går i Politiken:

»Når man sidder i regering, så laver man kompromis efter kompromis. Vi har gjort meget for, at samarbejdet i regeringen skal fungere, og dermed har vi også vinket farvel til noget af det, som har betydet meget for os. Det har slidt på os, og det er klart, at nogle af vores vælgere er skuffede over det. Grænsen er ved at være nået,« siger partiets politiske ordfører, Henriette Kjær.

Lene Espersens stærkt omtalte feriefadæse var formentlig blot dråben, der fik bægeret til at flyde over og indtil videre har fået måske en fjerdel af de vælgere, der stemte på K i 2007, til i stedet at overveje at stemme på partiets nyeste rival i blå blok: Liberal Alliance - et parti, der, når det gælder skattepolitik, har den rene borgerlige vare på hylden. Måske blev vælgervandringen forstærket ved de positive målinger for LA, således at borgerlige vælgere nu tror på projektets levedygtighed.

Anders Samuelsens partis fremgang i meningsmålingerne de seneste måneder har vist sig at være noget nær omvendt proportional med de konservatives fald i samme målinger.

Hos LA gør man dog meget ud af pointere at partiets fremgang ikke udelukkende bygger på frafaldne K-vælgere, men også kommer fra vælgere, der sidst stemte radikalt og især på Venstre. Omvendt er det interessant at se konservative tillidsfolk, folketingskandidater og dele af KU som på netfora bl.a. Facebook og i læserbrevsspalter er gået til noget, der ligner et panisk modangreb på LA i et forsøg på at stemple partiet som letbenet, utroværdigt og populistisk. Der er dog svært at se, hvorfor disse angreb skulle gøre indtryk på frafaldne K-vælgere i en grad, at de vender tilbage.

Uddødt vælgersegment

Hvem er i øvrigt de konservative? Engang for ikke så længe siden var det borgerskabets og de småhandlende i købstædernes foretrukne parti.

Men dette vælgersegment har samfundsudviklingen med fremkomsten af de store butikscentre m.v. aflivet, og derfor konkurrerer man med Venstre om det brede borgerlige vælgersegment. Det er en svær opgave, når de færreste i øvrigt formår at skelne Konservativ politik fra Venstres.

Det er derfor indlysende, at partiet har et behov for at få gang i en idéudvikling, der munder ud i, at partiet får nye mærkesager med appel til borgerlige vælgergrupper. Og netop på dette punkt ser de færreste den nuværende leder i rollen som en politisk tænker, der rækker ud over det allermest banale.

Særligt utroværdigt bliver det imidlertid, når man tilsyneladende har overladt det til Naser Khader - som har ry for at skifte standpunkt, som vinden blæser - at tænke nye konservative tanker.

Behov for ny luft

Det er tidligere set, at mindre partier, der sad med i regeringer, og i takt med at de nærmede sig spærregrænsen, har forladt ministerbænkene for at få ny luft og energi. Det skete eksempelvis for de radikale i 1990 og for CD i 1996.

Måske er 'grænsen nået', og tiden derfor tiden kommet, hvor de konservative efter valget - også selv om blå blok måtte få flertallet - forlader regeringen og begynder at markere sig i konkurrence med LA, samtidigt med at man søger indflydelse.

Hvis de konservative forlader regeringen vil på den anden side gøre Lene Espersen langt mere sårbar for udfordrere til partilederposten.

Det er dog i sig selv et argument for at blive siddende, hvor man er.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

De konservative skulle have markeret sig langt tidligere, frem for at male sig selv op i et hjørne. At lukke Naser Khader ind var ikke klogt, ham skulle de have givet til Venstre ;)

Den villige bortkastning af mærkesager for blot at opnå taburetter er ikke en politiker værdig. Integritet er ikke længere et krav for at være konservativ, og dermed vil en lang række vælgere fortsat blive væk fra partiet ved folketingsvalg. Kommunalvalg er noget andet og konservative vil nok fortsat bevare enkelte højborge, som fx. Frederiksberg og Gentofte.

Liberal alliance er ikke bange for at være liberale, noget som hverken venstre eller konservative er. Det eneste parti der ser ud til at føre ideologisk politik ud over LA er Enhedslisten. V, O, K, S, R og SF har helt opgivet politik og vil gøre alt for at sidde på en taburet. Suk.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for uggi kaldan

Hehe Peter

Egentlig er det vel sandt nok - det er vel det konservative paradoks, hvad gør man som konservativ når verden udvikler sig?

Enten følger man med og går på kompromis - eller også forbliver man i sumpen og satser på at de gode gamle dage vender tilbage, hvilket de sjældent gør, hvis de i øvrigt nogensinde har eksisteret?

Alt det er selvfølgelig bare sjov og ballade - de konservatives største problem er at der i øjeblikket ikke findes en eneste dygtig konservativ politiker, ikke nogen med indflydelse i hvert fald og uanset at mange synes den seneste tids personsager har været, tja, for personlige? - så kommer man altså ikke udenom at politik handler om personer - personer med visioner - og dem har de konservative ikke nogen af - og der er heller ikke lige umiddelbart nogen på vej!

Brugerbillede for Jacob Christiansen
Jacob Christiansen

Jeg tror, at det er rimelig sikkert, at de Konservative ikke sidder i regering efter næste valg. Ikke fordi de har lyst, men fordi den sorte blok har mistet sit flertal.

Brugerbillede for Ole Munk

Hvis Anders Samuelsen er alternativet, er det at komme fra den sorte sod til den støvede aske.

De konservative er den sikreste garanti for, at regeringen (incl. AS) ryger i svinget ved næste valg.

Brugerbillede for David Pontoppidan
David Pontoppidan

@ Jarl Cordua: "Omvendt er det interessant at se konservative tillidsfolk, folketingskandidater og dele af KU som på netfora bl.a. Facebook og i læserbrevsspalter er gået til noget, der ligner et panisk modangreb på LA i et forsøg på at stemple partiet som letbenet, utroværdigt og populistisk"

Takker for omtalen :-)

Mvh

David Pontoppidan