Læsetid: 4 min.

Grønt lys til større klasser

Undervisningsministeriet har givet grønt lys til forsøg med klasser med over 28 elever. Samtidigt viser ny forskning, at hverken større klasser eller skoler forringer undervisningen
Undervisningsministeriet har givet grønt lys til forsøg med klasser med over 28 elever. Samtidigt viser ny forskning, at hverken større klasser eller skoler forringer undervisningen
11. august 2010

Over 28 elever i klassen og hold, der opdeler børnene i forhold til køn, niveau og interesser.

Det bliver nu hverdag for børn på skolerne i Viborg og Silkeborg. Undervisningsministeriet har nemlig givet de kommuner, der har søgt om lov, tilladelse til forsøgsvis at oprette hold med flere elever end det normale loft på 28 elever.

I Viborg er det politiske skoleudvalg nu ved at drøfte, hvordan man vil håndtere dispensationen. Et bud på en løsning kan være, at man lægger forvaltningen af muligheden for større klasser ud til de enkelte skoler og deres bestyrelser.

»Det giver os mulighed for at lave den undervisning, vi gerne vil have, inden for fællesskabets rammer,« siger en tilfreds leder i uddannelsesafdelingen i Viborg, Dennis Møller Hansen.

Dispensationen, der kører frem til 2013, og som giver fri adgang til holddeling, rummer ifølge afdelingslederen ikke et øvre loft for, hvor mange elever, der må være i en klasse.

»Men det vil blive reguleret på skolerne, for ingen forældre vil gå med til, at der sidder 40 elever på et hold,« siger Dennis Møller Hansen, som betoner, at forsøgene ikke handler om besparelser.

I dag må skolerne højst holddele i halvdelen af skoletiden, men det får de to kommuner nu lov til at eksperimentere med.

Tryghed er vigtigt

Danmarks Lærerforening har traditionelt stået meget stejlt på, at klasserne ikke bør rumme mere end 28 elever. Og lærerformand Anders Bondo Christensen tror heller ikke meget på garantien for, at man ikke vil bruge dispensationen som vej til besparelser.

»Det er uforståeligt, at ministeren har givet denne dispensation. Vi vil følge udviklingen på de berørte skoler nøje, for at se om ikke der i virkeligheden bliver tale om besparelser,« siger han.

Ifølge Anders Bondo Christensen er der fra forældrenes side stort fokus på, hvor store folkeskoleklasserne bliver. Konsekvensen af for store klasser kan ofte være, at forældrene tager deres børn over i private skoler, påpeger Anders Bondo Christensen. Det bekræfter en rundspørge foretaget af Berlingske Research, der viser, at klassernes størrelse har stor indflydelse på forældrenes beslutning, når de skal vælge deres børns skole. Mere end 80 procent af de adspurgte forældre har valgt privatskolen frem for folkeskolen, fordi der er færre elever i klasserne.

Men ifølge en ny komparativ undersøgelse fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet er der intet belæg for at tale hverken for eller imod større eller mindre klasser - eller skoler. Forskergruppen bag undersøgelsen har gennemgået 6.000 undersøgelser og fundet 71 af god kvalitet. Derefter har de set på de faktorer, der øger elevernes udbytte. Listen rummer 11 punkter om blandt andet skoleledelse, sociale normer og værdier, tilrettelæggelse af undervisningen og skole-hjem-samarbejdet.

Forskel på stor

Men professor Sven Erik Nordenbo betoner, at det ikke har været muligt at konkludere hverken godt eller skidt om størrelsen på klasser eller skoler.

Han peger på, at det har været umuligt at sammenligne skoler i eksempelvis Norge og Singapore, for i Norge får en skole betegnelsen stor, hvis der er mere end 180 elever, hvor tallet i Singapore er 1.800.

»Derfor giver det ingen mening at spørge til erfaringer med store skoler og sammenligne de to lande,« siger Sven Erik Nordenbo og forsætter:

»Det er muligt, at en lille skole eller en lille klasse vil vise sig at være bedre eller værre - vi kan bare ikke sige det på baggrund af den viden, vi har, hverken fra internationalt eller dansk hold.«

Sven Erik Nordenbo erkender, at der kan være gode argumenter for - som skolens rejsehold for nylig plæderede for - at lave større skoler med økonomiske eller administrative argumenter, men altså ikke med de pædagogiske perspektiver som trædesten.

Blandt de faktorer, der fremmer skoleelevernes indlæring, er en tryg dagligdag. Det kan ifølge Sven Erik Nordenbo tale for, at man lader de mindre børn gå på mindre skoler, og sender de større elever over på skoler med flere elever.

»Det vil give tryghed til de mindre og udfordringer til de større elever,« siger professoren.

Svært for svage

Andreas Rasch-Christensen, der som forskningschef på VIA University College skal følge de to jyske forsøg, mener, at større skoleklasser kan blive virkelighed mange steder i landet, fordi der i de fleste kommuner skal drives skole for færre ressourcer.

Det mest opsigtsvækkende er ifølge forskningschefen, at skolerne har fået lov til at køre med holddeling i mere end halvdelen af tiden.

»Det betyder i realiteten, at de kan køre med rigtigt store hold. Den politiske udfordring bliver så, at det ikke bare resulterer i opdeling af ressourcesvage og fagligt stærke elever,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Det er de svageste elever, der får de største problemer ved større klasser og hyppig holddeling, mener han.

»De svageste elever har brug for mere faste rammer, derfor vil det her kræve en stor grad af opmærksomhed fra lærernes side for at holde øje med, hvordan de klarer sig,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Han ser ikke noget problem i store klasser, så længe det drejer sig om den lærerstyrede eller instruerende del af undervisningen.

»Men når eleverne skal arbejde selv, eller der skal foregå en dialog mellem lærer og elev, så skal der helst ikke være for mange elever i klassen, for så kan det få ret fatale konsekvenser for indlæringen,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Når klassebegrebet brydes op, er det springende punkt også dialogen med forældrene.

»Det er vigtigt, at forældrene har en klasse at referere til, og at de bliver informeret om, at det her ikke bare handler om at spare penge ved at lave større klasser,« mener Andreas Rasch-Christensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Sven Erik Nordenbo erkender, at der kan være gode argumenter for - som skolens rejsehold for nylig plæderede for - at lave større skoler med økonomiske eller administrative argumenter, men altså ikke med de pædagogiske perspektiver som trædesten."

Jeg gentager lige:
"...men altså ikke med de pædagogiske perspektiver som trædesten."

Snusfornuften siger altså at småt er hot. Fordi stort kan være snot for såvel den demokratiske dannelse som for de socialt og læringsmæssigt mere udfordrede elever.

...og/men hvorfor Information fremstiller dette som et grønt lys for centralisering og øgede klassekoefficienter kan undre (den økonomisk-administrative myte er velkendt). Mens det samtidig kan konstateres at man i Viborg nu taler om hold ... fremfor klasser.

Dorte Sørensen

Jeg forstår mindre og mindre at OVK var så afvisende over socialdemokraternes Helhedsskole forslag, der rummede mulighed for holdopdeling i visse fag, klassebevarelsen og dermed også den tætte kontakt til den enkelte elev og forældrene , samt bedre mulighed til afveksling mellem leg og læring og lektiehjælp til ALLE.
Med tilladelse til større hold end 28 virker også hovedløst . når flere og flere allerede i dag vælger privatskoler fordi de finder mange kommunale folkeskoler for store . Derudover er det torskedumt og dyrt, når privatskolernes udgifter bliver dækket med 80 af skatteyderne.

Carsten Høeg-Petersen

En side af problemet er måske, at ministeriets og kommunernes kreative liberalisme MEST kommer til udtryk i krise/sparetider? Det er derfor svært ikke at mistænke, at motiverne er besparelser.
Havde nytænkningen og modet til eksperimenter vist sig i "de gode tide" havde jeg selv været mindre skeptisk. Nu skal man selvfølgelig ikke lade sig rive med af egne politiske fordomme, men alligevel måske huske på de eksempler, der de senere år trods alt har vist, at ikke alle "tæl til 90"-regeringens initiativer har levet op til deres "skål-taler"-formål.

Ellen Jeppesen

Og hvad gør forældrene - de stemmer med fødderne og melder børnene i privatskoler, som bl.a. promoverer sig med små klassestørrelser og tæt forældrekontakt. Måske er der også en sammenhæng mellem de senere års politiske omklamring af Folkeskolen og stigning i antallet af elever i privatskolerne ?