Læsetid: 2 min.

Det var heller ikke mig...

Søren Gades pressechef Jacob Winther nægter at have videresendt den falske Jæger-oversættelse til BT
Indland
17. august 2010

Søren Gades tidligere pressechef Jacob Winther nægtede i går i Københavns byret at have videresendt den famøse arabiske oversættelse af Jæger-bogen til BT.

»Jeg modtog først oversættelsen på en mail klokken 14.02, dvs. efter den var blevet lagt ud på BT’s hjemmeside,« forklarede Winther i dag i Københavns Byret. Dermed retter mistanken for lækagen af den kontroversielle oversættelse sig endnu en gang mod forsvaret tidligere kommunikationschef Lars Sønderskov.
Han er sammen med forsvarets tidligere IT-chef Jesper Britze tiltalt for grov pligtforsømmelse i forbindelse med forsvarets håndtering af Jægersagen sidste efterår.

Kun fire personer havde ifølge forsvarschef Tim Sloth Jørgensen adgang til den falske oversættelse; de to tiltalte, deres overordnede brigadegeneral Morten Danielsson, som kun havde en skriftlig kopi - og så Jacob Winter.

Det forklarede forsvarschefen i retten.

Både han og Winther var indkaldt som vidner i sagen mod de to tidligere topfolk i forsvaret. De to er tiltalt for at have fabrikeret og videresendt den falske oversættelse af Jæger - i krig med eliten, som tidligere jægersoldat Thomas Rathsack sidste år udgav på forlaget Peoples Press.

Ofrede sig

Tim Sloth Jørgensen fortalte tidligere på dagen, at han trak sig som forsvarschef for at redde ministerens skind.

»Det lå i luften, at der var et kraftigt politisk pres. Der skulle ske noget. Der skulle rulle hoveder.«
Sådan beskrev han stemningen på det møde, han havde med den daværende forsvarsminister kort før sin afgang. Mødet fandt sted efter det var kommet frem, at den falske oversættelse var fabrikeret i Forsvarskommandoen.

Der var ikke tale om en direkte fyring, forklarede Tim Sloth Jørgensen i Københavns Byret. »Men der var fire mulige hoveder, som kunne rulle; ministerens hoved, departementschef Lars Findsens, mit eget og min næstkommanderende Bjørn Bisserups hoved,« sagde Tim Sloth Jørgensen. Få timer efter mødet med ministeren »besluttede jeg mig for at trække mig som forsvarschef«, fortalte han.

Tim Sloth Jørgensen bekræftede i øvrigt de forklaringer som andre af forsvarets topchefer er kommet med i sagen om den falske oversættelse. Ingen af topcheferne anede der var tale om en falsk oversættelse. Når den landede i hånden på forsvarsminister Søren Gade uden at det blev opdaget, var der tale om en beklagelig fejl – som forsvarstoppen ikke mener at kunne klandres for.

Forfatter for retten

Forfatteren til Jæger-bogen, Thomas Rathsack ventes senere på året at blive tiltalt for overtrædelse af sin militære tavshedspligt.

I den forbindelse fastslog Tim Sloth Jørgensen under sin vidneforklaring, at det stadig er hans faste overbevisning, at Jæger-bogen indeholder »informationer, som aldrig burde have været offentliggjort.«

»Min vigtigste opgave som forsvarschef var at beskytte soldaterne i Afghanistan. Det var derfor jeg forsøgte at forhindre udgivelsen og udbredelsen af Jæger-bogen,« sagde den tidligere forsvarschef.

Jægerbogen indeholder flere detaljerede beretninger om Jægerkorpset missioner i Afghanistan, herunder detaljer om en avanceret efterretningsoperation, som jægerne hjalp Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, med at gennemføre i Helmand.

Chefen for forsvarsstaben brigadegeneral Morten Danielsson har tidligere under den verserende retssag forklaret, at han »aldrig i 100 år« ville have givet offentligheden aktindsigt i de oplysninger, som fremgår af Jæger-bogen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Men dække over hinanden, det er de specialister i

på den fløj. Ingen har taget ordentligt ansvar for vores skrøbelige demokrati i disse år!!

Pudsigt - jeg ved ikke hvordan andre føler det - men for mit vedkommende er hele dette sagskompleks ligesom gået hen og blevet ret "ligegyldigt" og "fortidigt".

Der var en periode, hvor sagerne var varme nyheder og spændende - det er et overstået stadium.

Det eneste, der vil hænge i erindringen for eftertiden bliver noget upræcist om en fjumret forsvarskommando og et sært forsvarsministerium.

Kroll: Er totalt uenig med dig.

Jeg glemmer ikke den massive fralæggelse af ansvar!!

Robert, det er fordi du ikke har øje for det større billede. Det er vigtigt for en retsstat at straffe lovovertrædere, ellers afskrækkes fremtidige lovovertrædere ikke fra at gøre det samme, og du vil se yderligere fiflerier med systemet gentage sig igen og igen.

Verdenen er ikke ren underholdning for din skyld, som bør tage sager op, baseret på underholdningsværdien for dig.

Kære Mette Hansen.

Massiv fralæggelse af ansvar er ikke noget usædvanligt når et eller andet går grueligt galt idet offentlige ( f eks den foreliggende sag)eller det private ( f eks IT-Factory) - der skal ligesom mere til, før det i sig selv bliver spændende nyt.

Vi er overfodrede med ansvarsfralæggelser. og tåbelige undskyldninger.

Marianne Mandoe

Den har på magisk vis materialiseret sig ud af luften og ind på BTs mailserver.

Selvfølgelig er det den enste forklaring da alle implicerede i sagen er så rene som nyfalden sne.

Der var en eller flere grunde til at Lars Løkke bad Søren Gade om at skride fra posten som forsvarsminister og når selv den nuværende statsminister, som for mig fremstår som et danmarkshistorisk lavpunkt udi moral og integritet, fyrer sin mest populære minister, så taler vi ikke om banale fodfejl, men om meget bevidste benspænd, cirkelspark og hvad der ellers måtte være af lig i lasten.

Og selvom det er naivt, så håber jeg da stadig at nogle af svinestregerne kommer frem i lyset og afslører kynismen og hykleriet i forsvarsministeriet under Søren Gade. Det kunne jo være, at det ville sætte en negativ standard for hvordan man ikke skal agere som politiker hhv. minister. Og det blev en anledning til at diskutere de mange aspekter som sagerne indeholder f.eks:
- Forsvarets ageren indenrigs i krigstid,
- mediernes rolle som villig aktør,
- ansvar og konsekvens,
- Osv.

Kunne Information ikke prøve at fremskaffe et lidt mere flatterende foto af propagandamedarbejderen ?

Chefen forsvarsstaben er ikke brigadegeneral og han hedder vist ikke Morten Danielsson.

Aksel Gasbjerg

Hvem der sidder på anklagebænken og hvem der sidder i vidneskranken i denne sag er hip som hap.

Den egentligt anklagede er en samlet forsvarsadministration, der er så inkompetent og uduelig, at det i sig selv er en betydelig større sikkerhedsrisiko end Jægerbogens eventuelle afsløringer.

Helt enig med flere i, at tingenes må og skal "sættes på plads".

Regimets adfærd er simpelthen uacceptabel i det retssamfund, som i hvert fald et mindretal stadig ønsker.

Torben Pedersen

Så få dog undersøgt alle implicerede partser computere en gang for alle. Med mindre de er temmelige dygtige til at slette deres spor (og ikke mange af dem virker som om de kan tænde en computer uden hjælp). Mails fortæller tydeligt hvem afsenderen er. Hvis der er fusket med afsenderen kan dette også læses. Er det fordi man ikke kan få adgang til BT's computer at man stadig fjoller rundt i den sag?

Lykke Johansen

Det mest (for)underlige ved denne (rets)sag er, at de to tiltalte ikke står anklaget for at have fabrikeret og/eller sendt den falske oversættelse til BT. De anklages KUN for at have løjet!

Som jeg ser sagen, så handler den manglende anklage, der efter min mening er VÆRRE end selve løgnene, om, at det gjaldt/gælder om at "beskytte" Søren Gade, som jeg tror er den virkelige skurk i dette forsvarscirkus.
Sært, at der ikke er journalister, der seriøst har forsøgt at grave i sagen og dermed prøvet at afsløre den/de virkelige bagmænd for den falske oversættelse.

PS. Når det nu er kommet frem, at Søren Gade - for at sige det pænt - har omgået sandheden meget letsindigt m.h.t hvad de to flytninger i forsvaret, der har kostet skatteyderne omkring 300 mill. kr., så melder spørgsmålet sig:
Hvilke andre løgne har han været mester for, mens han fungerende som den mest troværdige og populære (forsvars)minister?

Morten Kjeldgaard

Militæret og dets civile overbygning i regeringen har været massivt involveret i en aktion for at sprede disinformation og løgn til befolkningen og skatteyderne, som financierer foretagenet. Men ingen kan huske hvem har gjort hvad og hvorfor. Man synes åbenbart, at dette at føre propagandakrig mod civilsamfundet er den naturligste ting af verden, og bare man holder kæft er der ingen der vil blive stillet til regnskab. Denne attitude kaldes "Omertà" i andre dele af den mafiøse underverden, og illustrerer bedre end noget andet hvor langt ud VKO regimet er kommet.

Lykke Johansen

Fandt lige denne udlægning af begrebet “Omertà”.

- "Det er jo en kendt sag, at hvis man i forbryderiske kredse er for åbenmundet vil det gå en ilde. Hvis man derimod forstår at være tavs, også under pres, kan man forvente at blive belønnet."

Tja, det siger vist alt om tilstandene i forsvaret/regeringen.

Slettet Bruger

De konservative og dansk folkeparti har tidligere været varme tilhængere af kollektiv straf, men nu har piben vel fået en anden lyd.

Jens Rasmussen

@Mette Hansen, du har ret i at der er nogen der dækker over hinanden eller måske er det kun en person de dækker over og det er Søren Gade selv. Han er vel snart den eneste der ikke har vidnet i sagen og der forlyder ikke noget om, at de har tjekket dennes computere for afsendte mail til BT.

Det kan undre mig, at rettet ikke pålægger BT at vidne i sagen og tvinge dem til at afsløre deres kilde.

Lykke Johansen

Jens Rasmussen!
Der er noget der hedder "Kildebeskyttelse" og det er vist lige så "helligt" som ytringsfriheden.

PS.: En advokat svarede mig en gang, hvor jeg under en retssag gav udtryk for frustration over modpartens advokats løgne og usandheder:
- " Du skal være klar over, at en advokat har udvidet ytringsfrihed på sin klients vegne".