Sig det en 'hædersgave', så kan du samle skattefrie penge ind til at betale andres bøder.
Det er det billede, der tegner sig i flere sager om fortolkningen af reglerne om skattefritagelse for indsamlede gaver, som Information har set på sammen med docent i skatteret ved Københavns Universitet Jacob Graff Nielsen.
Problematikken er aktuel med injuriesagen mellem den injuriedømte koldkrigsforsker Bent Jensen og journalist Jørgen Dragsdahl.
Jacob Graff Nielsen er skeptisk over for den måde, loven fortolkes på. Han peger blandt andet på Skatterådets afgørelse i en sag fra 2006, hvor en mand blev dømt til at betale 800.000 kroner i erstatning, fordi han havde solgt en grund, der viste sig at være forurenet.
Sagen fik efterfølgende stor politisk bevågenhed og udløste en indsamling til fordel for den dømte, som følte sig urimeligt ramt af ændringer i grænseværdierne i jordforureningsloven.
SKAT vurderede, at mandens indtægt fra indsamlingen var skattepligtig, men Skatterådet, som blandt andet tager stilling til bindende svar i sager af principiel karakter, var af en anden opfattelse og gav den dømte skattefritagelse med henvisning til Ligningslovens § 7 stk. 1. Rådets meget tørre og kontante begrundelse undrer Jacob Graff Nielsen.
»Der indrømmes skattefrihed på grund af konkrete omstændigheder, slut punktum. Det skinner lidt i øjnene. Ingen nærmere argumentation, man går bare imod SKATs indstilling. Det viser, at der er en ret stor villighed til at fortolke bestemmelsen udvidende,« siger Jacob Graff Nielsen.
Bred fortolkning
Reglerne siger, at man kan fritages for skat af en gave, »forudsat at gaven alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester«, som det hedder i loven. Men reglerne fortolkes tilsyneladende meget bredt.
Jacob Graff Nielsen nævner sagen om fodboldmålmanden Lars Høghs testimonialkamp i 2000, som et eksempel, hvor skattefritagelsen giver bedre mening, fordi indtægterne fra opvisningskampen var en hæder for målmandens loyalitet overfor klubben OB, som han spillede for gennem hele sin karriere.
Dengang lagde Skatteministeriet sag an mod målmanden med den begrundelse, at tilskuerne havde fået en modydelse i form af en fodboldkamp for pengene, som derfor ikke kunne anses som en gave. Lars Høgh vandt sagen i Østre Landsret.
Racerkøreren Jason Watt opnåede ligeledes skattefritagelse for en indsamling, der blev sat i gang, efter racerkøreren i 1999 blev lam fra livet og ned efter en motorcykelulykke, men han opnåede fritagelsen uden at skulle i retten.
Advokater med tilknytning til bilsporten bad på forhånd Skatterådet om et såkaldt bindende svar, som tilkendte Jason Watt skattefritagelse med henvisning til, at han var blevet invalid og i øvrigt ikke var formuende.
Ifølge Peter la Cour, der står bag indsamlingen til fordel for Bent Jensens appelsag mod Jørgen Dragsdahl, opnåede den nu afdøde modstandsmand Jørgen Røjel uden større sværdslag skattefrihed, da blandt andre Peter la Cour i 2001 samlede ind til ham.
Indsamlingen havde til formål at betale for Røjels injuriedom, som han fik, da han uretmæssigt anklagede Enhedslistens retsordfører Frank Aaen for at have været spion for Sovjetunionen.
»Der blev lavet et responsum (til skattemyndighederne, red.) fra Røjels advokat, hvoraf det fremgik, at Røjel var skattefri. Dét var det,« siger Peter la Cour, som af samme grund regner med, at også Bent Jensen vil blive skattefritaget for indtægten i forbindelse med sin indsamling. Initiativtageren til Jørgen Røjel-indsamlingen var nuværende indenrigsminister Bertel Haarder, som kaldte den for 'Røjels æresbøde'.
Da Jørgen Røjels skattefritagelse hverken var oppe i Skatterådet eller ved domstolene, har skatteekspert Tommy V. Christiansen svært ved at udtale sig om forudsætningerne for beslutningen. Men han undrer sig over den.
Uhensigtsmæssigt
»Det lyder i mine ører meget meget underligt og må siges at være en meget stor grad af velvillighed hos skattevæsenet. SKAT skal kræve de penge ind, de skal kræve ind, og det gør de jo også normalt med stor fornøjelse, er der nogen der mener. En injuriesag mener jeg simpelthen falder uden for listen,« siger han. SF's skatteordfører, Jesper Petersen, er skeptisk over for den brede fortolkning af reglerne:
»Det er en udvidelse af hædersgave-begrebet, der kan ende med at være ret uhensigtsmæssig. Tag bare andre sager: Hvis Jønke igen skulle komme for retten, og rockerafdelinger beslutter at samle penge ind til ham, er det så en hædersgave at betale for hans advokatomkostninger?« spørger Jesper Petersen, der vil bede skatteminister Troels Lund Poulsen (V) om at redegøre for, hvordan reglerne skal fortolkes, og så i øvrigt afvente SKATs stillingtagen til Bent Jensen-indsamlingen.
Nick Hækkerup, Socialdemokraternes skatteordfører, er ligeledes skeptisk:
»Man skal være meget varsom med at lave så brede fortolkninger, at man åbner et skattehul, hvor folk kan smutte udenom. Det er noget af det, vi vil kigge på,« siger han.
Enhedslistens skatteordfører, Frank Aaen, sidder selv i Skatterådet og vil derfor ikke udtale sig om de konkrete eksempler eller Ligningslovens § 7 stk. 1. Men han påpeger, at Enhedslisten generelt er imod skattefritagelse.
»Hvis staten skal give tilskud til noget, skal den tage stilling til det, i stedet for at det er privatpersoner, der bestemmer over skattemidler,« siger Frank Aaen.
De Konservatives skatteordfører, Mike Legarth, vil godt være med til at kigge reglerne efter i sømmene.
»Jeg mener ikke, den skal være alt for bredt fortolket, men jeg mener heller ikke at nogle enkelte sager kan afgøre, om den er blevet det. Det må vi have en nøjere granskning af, og det vil jeg da bede skatteministeren om at foretage på vores vegne, når der engang bliver truffet en afgørelse (mht. Bent Jensen-indsamlingen, red.) og der i givet fald skulle blive rejst kritik af det,« siger Mike Legarth.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Skatteminister Troels Lund Poulsen (V), men Venstres skatteordfører, Mads Rørvig, er klar til at undersøge, om ligningsloven skal ændres.
»Hvis det er et problem, at der er blevet fortolket for bredt i forhold til det, der står i loven, er det selvfølgelig noget, vi skal kigge på. Jeg er åben for en diskussion om, hvorvidt der er behov for en præcisering, men det kræver, at jeg bruger noget tid på at se på, hvad praksis har været hidtil,« siger Mads Rørvig
SIBR@INFORMATION
Jesper Petersen (SF) bekymrer sig om Jønke og Hells Angels på et fiktivt grundlag.
Der er imidlertid ingen grund til at anvende fiktion.
Hells Angels har i mange år haft en støtteforening til støtte for fængslede medlemmer - "Support your local big red machine".
Jeg kan kun anbefale at SKAT straks kaster sig over økonomien i Hells Angels, og tilknyttede støtteforeninger.
"forudsat at gaven alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester"
Med den ordlyd, kan man argumentere for, at støttebeløb til den uberettiget anklagede Jørgen Dragsdahl er skattepligtigt, mens den kriminelle Bent Jensen, der bevidst har ødelagt en uskyldigs liv, kan opnå hæder og dermed skattefrihed for sin udåd.
Det eneste anstændige var det præcist modsatte.
Kan det ikke være pisseligegyldigt, om de indsamlede beløb er skattepligtige eller ej?
Det vedrører jo overhovedet ikke sagens substans, som er, at Bent Jensen har svinet Dragsdahl til.
Uforståeligt!
Hvis der samles ind til et hjerneskadet barns behandling i udlandet (en hjælp det danske samfund ikke kan/vil tilbyde), så skal forældrene betale skat af det indsamlede beløb, mens (måske) kriminelle ikke skal betale stat af indsamlede beløb.
- En underlig prioritering fra SKAT's side!
Det logiske burde være, at betalinger enten var fradragsberettiget for giveren, eller skattefritaget for modtageren.
Jeg syntes det er flot af Information at grave denne skattesag frem.
Nu er injuriesagen muteret til et skatte sag. Ganske interessant.
Det er da et klasseeksempel på mangel på retfærdighed. Har man rige venner kan man konsekvensløst sværte andre mennesker. Det minder mere om mobning i skolegården end om oplyst demokrati. Sålænge man ikke træder de store over tæerne kan man lystigt pine de små. Om man så skal betale beskyttelsespenge til skat eller ej kommer vel ikke sagen ved.
Under alle omstændigheder er det dog vel bedre, at Dragsdahl får sin erstatning, end at han ikke får den. Uanset hvem pengene kommer fra.
Jeg kan i det hele taget ikke forstå denne forargelse. Er folk så hævngerrige, at de vil have Bent Jensen til at gå fra hus og hjem? Det er dog en modbydelig indstilling.
Manden er dømt, klokkeklart, uden slinger i valsen, og det må være nok.
At vennerne hjælper, så han undgår personlig konkurs, det kan jeg sgu ikke se noget galt i.
Hans Jørgen Lassen:
"Er folk så hævngerrige, at de vil have Bent Jensen til at gå fra hus og hjem?"
Nej. Min hævngerrighed begrænser sig til, at jeg ikke ønsker at Jørgen Dragsdahl skal gå fra hus og hjem, pga. omkostninger Bent Jensen direkte og indirekte har påført ham.
Hvis ikke Bent Jensen skulle betale, hvem skulle så? ja, åbenbart er der nogle der har så meget sympati for Bent Jensen, at de gerne hjælper manden økonomisk. Fint nok.
Men, må man spørge sig. Disse empatiske og venlige mennesker, der gerne hjælper Bent Jensen i dennes nød, hvorfor tager de ikke en kammeratlig samtale med Bent Jensen, om hans besynderlige, selvdestruktive og økonomisk uansvarlige ageren, så manden får hjælp til selvhjælp? Det er nok mere værd end penge til en slunken kasse. Hvorfor er der blandt giverne ikke nogen opfordring til Bent Jensen, til at han opgiver sin formålsløse dødssejler af en landsretsanke?
Svaret er vel, at pengeindsamlingen i bund og grund ikke handler om at støtte et menneske i økonomisk uføre, men om at støtte en dømt kriminel i vedkommendes ikke helt legale propagandavirksomhed.
Jeg formoder, at de personer der støtter Bent Jensen, mener det tjener et højere formål, som jeg selv er blind overfor. Men hvis der skulle være tale om civil ulydighed, burde Bent Jensens meningsfæller vel snarere istemme påstanden om at JD var KGB agent offentligt og vedholdende, og tage straffen for deres handlinger, snarere end at donere lidt mammon til en person der er fræk nok til at fremture med påstanden?
Civil ulydighed er til at respektere, og ligeså er hjælp til personer der er kommet i økonomisk uføre. Jeg kan ikke se, at Bent Jensen Foreningen har hverken med det ene eller det andet at gøre. Uærlige tøsedrenge, det er hvem der står bag.
Jeg hæfter mig mest ved den fortolkningstvivl og rolle uklarhed der er knyttet til den omtalte lovparagraf.
Men det er desværre ret almindeligt at denne slags makværk slipper igennem 3. behandling og at det overlades til retssystemet at afgøre hvad der skal være ret. Særlovgivning er især behæftet med denne form for indbygget retsløshed.
Derfor er det også særligt underholdende når politikerne selv falder over sine egne snubletråde og må nyde sin egen medicin.
Hans Jørgen Lassen
Fakta er jo, at Bent Jensens ulovlige påstande, nærmere har været ved at tvinge Dragsdahl fra hus og hjem.
Det forekommer vel mere rimeligt at Bent Jensen, på grund af sine ubeføjede udtalelser holdt Dragsdahl skadefri?
Niels,
helt afgjort.
Men sådan er det danske retssystem desværre ikke. Man får ikke betalt sine fulde sagsomkostninger, uanset om man vinder. Dragsdahl har endda fået tilkendt et usædvanligt højt beløb, langt over standardtaksten. På grund af blandt andet sagens tidsmæssige omfang.
Jeg førte selv for nogle år siden en sag ved landsretten i Viborg. Alene udgifter til rejse, hotel og fortæring oversteg med flere tusinde kroner, hvad jeg fik tilkendt i sagsomkostninger.
Måske en smule offtopic vil jeg anbefale en udsendelse som netop har været sendt på P1:
Både spændende og underholdende.
"En markant skikkelse i danske retssale siden 1935 hed Carl Madsen født i 1903, død i 1978. han blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1928 og medlem af DKP i 1928.
Efter at have virket som advokat i en række offentlige institutioner åbnede han i 1935 egen advokatvirksomhed. Han blev en markant stemme i den kommunistiske kritik af retssystem, der hævdedes at fastholde klasseskel og borgerlige værdier, men lige så kritisk han var over for vestlig retspraksis, lige så ukritisk stillede han sig over for Sovjetunionens lemfældige retssystem, og han havde intet at udsætte på Moskvaprocesserne i 1930'erne.
Han blev arresteret og interneret i Horserødlejren i juni 1941, men det lykkedes ham at flygte sammen med andre fanger på dagen for samarbejdspolitikkens sammenbrud, den 29. august 1943. I kompagniskab med bl.a. Robert Nielsen udarbejdede Madsen kartoteket over stikkere og landssvigere, der skulle arresteres ved Befrielsen. Kartoteket blev opbevaret hos professor Carsten Høeg. Efter Befrielsen indgik Madsen i et udvalg under Frihedsrådet, der skulle forbedede retsopgøret juridisk."
http://www.dr.dk/P1/Radioklassikeren/Udsendelser/2010/08/06130813.htm