Nyhed
Læsetid: 2 min.

K og DF vil tvinge socialpædagoger til at lukke børn inde

Hvis socialpædagogerne ikke vil benytte de nye beføjelser, de har fået, må loven ændres fra at være en mulighed til et krav. Sådan lyder beskeden fra K og DF
Indland
10. august 2010

Mange af de socialpædagoger, der arbejder med anbragte børn og unge på institutioner, undgår at tage de beføjelser i brug, som de har fået af regeringen og Dansk Folkeparti.

Men hvis pædagogerne ikke gør det af sig selv, må de tvinges til det. Det mener Dansk Folkepartis socialordfører Martin Henriksen.

Hvis der går et par år, og vi kan se, at der ikke er nogle af redskaberne, der bliver taget i brug, så vil vi højest sandsynligt tage skridtet videre, så de bliver forpligtende at bruge,« siger han.

De redskaber, som personalet på institutionerne har fået til rådighed, indebærer blandt andet en mulighed for at lukke børn mellem 12 og 18 år inde i op til 30 dage om året og overvåge dem via en elektronisk fodlænke. I Information i går udtalte formanden for Socialpædagogernes Landsforening, Benny Andersen, at institutionerne langt fra står i kø for at benytte beføjelserne, fordi de strider mod pædagogernes faglige viden.

Men ifølge de konservatives socialordfører Vivi Kier er det ikke socialpædagogerne, der ved bedst, når det kommer til behandlingen af de unge.

»Hvis deres løsning var den rigtige, så sad vi jo ikke med de her problemer. Hvis de institutioner, vi hidtil har haft, fungerede fint, så kom alle unge jo ud på den rigtige kurs,« siger hun og understreger, at det langt fra er tilfældet.

»Det er vigtigt at forstå, at vi ikke gør det for at være onde. Vi gør det for at se, om vi kan ændre de unges løbebane,« siger hun.

Vivi Kier har ligesom Martin Henriksen en forventning om, at beføjelserne bliver brugt.

»Hvis det i løbet af næste år viser sig, at beføjelserne ikke bliver brugt, så må vi se på, hvad vi kan gøre for, at det bliver brugt,« siger hun.

Tror på en virkning

Vivi Kier peger på, at de nye beføjelser ikke handler om, at alle de unge mennesker nu skal lukkes inde 30 dage:

»Det handler om at signalere over for de unge, at deres handlinger har en konsekvens, og at de er her, fordi man ønsker at hjælpe dem.«

Det synspunkt bakker Martin Henriksen op.

»Jeg ville være ked af, hvis personalet på institutionerne har den opfattelse, at vi propper noget ned i halsen på dem. Det er ikke tanken. Tanken er at give dem nogle redskaber til at håndtere de unge mennesker, som er besværlige. Vi gør ikke det her for at genere nogen, men fordi vi tror på, det har en virkning,« siger han. Ifølge Martin Henriksen er Dansk Folkeparti klar til at gå endnu længere, end den nuværende lovgivning tillader.

»Vi synes også, man skal have mulighed for at tilbage-holde unge mennesker på de åbne institutioner. For hvis de er blevet placeret på en institution for at komme i behandling, så skal de være dér og ikke alle mulige andre steder,« siger han.

»Derfor ruller vi heller ikke den nuværende lov tilbage. Det er helt sikkert«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Magt og uvidenhed går hånd i hånd.

Hvilke forudsætninger har Martin Henriksen og Vivi Kier for at vurdere pædagogik i institutioner.

Svaret er klart - ingen som helst. De baserer sig på "en tro"!

Heinrich R. Jørgensen

"Men hvis pædagogerne ikke gør det af sig selv, må de tvinges til det. Det mener Dansk Folkepartis socialordfører Martin Henriksen."

Mon den tidligere chaufførmedhjælper har fået et traume over at være blevet lukket inde i et kølerum eller noget lignende, siden har virker så opsat på at hans sociale erfaringer skal gå i arv til de endnu ikke traumatiserede?

Vivi Kier:
"Det er vigtigt at forstå, at vi ikke gør det for at være onde. Vi gør det for at se, om vi kan ændre de unges løbebane"

Hvor blev klassikerne om "vi er onde mod dig for din egen skyld" og "når jeg straffer dig, gør det mere ondt på mig, end på dig" af?

Per Holm Knudsen

Nogen burde lukke Martin Henriksen inde, bare for hans egen skyld.

Heinrich R. Jørgensen

Godt forslag Per Holm Knudsen fremsætter.

Det kan formodentligt også støttes af flertallet af landets socialpædagoger, og således kan der slås der to fluer med et smæk.

Hører de overhoved hvad det er de selv siger? Eller er de så berusede af magten, at de er tabt for den virkelige verden.

De forsøger bare at tirre SF og S

Slettet Profil

Pædagoger og andre offentligt ansatte kan true med at sige op, hvis de tvinges til en adfærd, som går imod det de er uddannet til - Hvis finnernes sygeplejesker kunne gøre det, bare for at få mere i løn, kan danskerne vel også, for at udføre det arbejde, de er uddannet og ansat til.

Mads Kjærgård

Damm det lyder som noget fra 30ernes geografibøger om Tyskland...! "Man må forstå, at nazisterne ikke spærrer systemkritikere inde for at være onde, men simpelthen for bibringe dem en forståelse af nazismens nødvendighed for Tysklands fremtid og for at genopdrage dem til at blive virksomme og produktive borgere i det tyske samfund. Lejrene er hårde, men retfærdige, det hænder dog......."

Arthur Schopenhauer

Ja, de satans børn. I bur med dem til de fylder 28, med et fad frikadeller, en håndbajer og en bibel. Så kan de fandme lære at opføre sig ordentligt.

Ole Brockdorff

I al respekt for demokratiet og folkestyret som politisk styreform må alle danskere kunne være enige om, at det trods alt ikke er de 34.000 medlemmer hos Socialpædagogernes Landsforbund, der udstikker de overordnede politiske og lovmæssige retningslinjer for deres arbejde med dybt adfærdsvanskelige kriminelle børn, som beviseligt er til fare og risiko for det store flertal af lovlydige borgere.

Landets socialpædagoger modtager trods alt hver måned overenskomstmæssig løn og ferie samt pension for deres serviceydelser i den offentlige sektor. Indtjent af den arbejdende befolkning i det private erhvervsliv. Derfor er deres arbejdsgiver ikke Socialpædagogernes Landsforbund, men den til enhver tid siddende regering med simpelt flertal, der opstiller grundprincipperne og målsætningerne for deres arbejdskoncept sammen med de offentlige ansatte ledere.

Vivi Kier fra De Konservative rammer trods alt en rimelig pointe, når hun blandt andet understreger, at hvis socialpædagogernes løsning virkelig er den eneste rigtige måde at løse tingene på, ja, så ville nationen ikke have de mange problemer med tusinder af kriminelle børn under 18 år, som gennem de sidste 35 år er blevet idømt ophold på en lukket institution af enten de sociale myndigheder eller retsvæsenet.

Så hvad gør vi?

På den ene side har det store flertal af lovlydige borgere i Danmark krav på tryghed og sikkerhed i dagligdagen. Uden angst for kriminelle mennesker. Hvad enten de er børn eller unge eller voksne. Men på den anden side har nationen heller ikke råd til i længden, at bruge 8-10 millioner kroner årligt pr. kriminelt barn til døgnpasning, fordi Socialpædagogernes Landsforbund har den filosofi, at der bør ansættes 18-20 højt betalte socialpædagoger til hver klient.

Alle kriminelle børn og unge i de lukkede institutioner burde have noget simpel menneskelig og følelsesmæssig indlæring fra socialpædagogerne om, at hvis man optræder kriminelt over for det store flertal af lovlydige mennesker i samfundet, ja, så har flertallet af disse borgere menneskelig og moralsk ret til, at beskytte sig imod dem gennem indespærring på en institution gennem love og regler, for sådan må det givetvis fungere i en demokratisk retsstat.

Hvis de unge kriminelle på institutionerne optræder psykotisk, truende, aggressivt og voldeligt over for socialpædagogerne samt andre behandlere, skal disse naturligvis fortælle de unge meget klart, at han eller hun risikerer indespærring for en periode, hvis de fortsætter med at optræde som vilde dyr, der uden menneskeligt følelsesmæssigt intellekt overfalder andre sjæle på en primitiv og farlig måde.

Måske ville det hjælpe lidt på hele situationen, hvis den samlede hovedbestyrelse i Socialpædagogernes Landsforbund èn gang for alle ville erkende, at ud af 1,5 millioner børn under 18 år vil der altid være nogen, der er så langt uden for socialpædagogisk og menneskelig rækkevidde, at samfundet ikke har andre muligheder end at holde dem indespærret. Også for at beskytte socialpædagogerne fysisk og psykisk, så de ikke bliver sygemeldt i tide og utide, for det har samfundskassen trods alt ikke råd til i længden.

Hvad med lidt pragmatisk tankegang?

Søs Dalgaard soesdalgaard@gmail.com

Man kan da lige forestille sig, hvad det vil gøre ved børn og unge, der har problemer med tilknytning og relationer, hvis de bliver lænket og spærret inde af nogle af de sandsynligvis meget meget få mennesker på denne planet, de har bare en smule tillid til.

Der må være grænser for, hvor uvidende man kan tillade sige at være om det emne, man udtaler sig om. Jeg er virkelig rystede og chokeret over at nogle overhovedet kan få den tanke.

I øvrigt til ovenstående kommentar - så begynder problemerne ikke - ej heller løsningerne - når disse børn og unge flytter ind på de sikrede institutioner. De begynder meget, meget før - også før soc.pæd. begynder at arbejde med dem.

Nu er en tilknytningsforstyrrelse / en tidlig skade stort set irreversibel - er barnet først skadet i det første 3 år af dets levetid, tager deres hjerner skade, og der er ikke særlig meget at stille op (læs Niels Peter Rygaard). Man kan allerhøjst drømme om at reparere meget beskedent på de skader, der er sket på hjernen.

Desværre, men det er den problematik soc. pæd'erne står over for - og så skal de have kommentarer som ... at hvis socialpædagogernes løsning virkelig er den eneste rigtige måde at løse tingene på, ja, så ville nationen ikke have de mange problemer med tusinder af kriminelle børn under 18 år...

Det SIDSTE i denne verden disse børn og unge har brug for er konsekvenspædagogik. De lærer IKKE en bønne af det. Faktisk er det påvist via forsøg, at netop antisociale personligheder reagerer dårligere på ubehag end mennesker med en mere normalt udviklet hjerne.

Skal man gøre sig håb om at gøre noget, så er det via relationer, motivation og læring - med belønninger.... Og det er et et seriøst langvarigt arbejde. Så der er RIGTIG gode grunde til at sætte ind i børnene første levealder i stedet. Og det er SERIØST dumme penge man vælger at spare på den konto - og hvad er en ekstra fladskræm i familien, der har fem i forvejen, værd mod en indsats over for et truet spædbarn?

Fordommene er lige ved hånden - Fakta er alt for tidskrævende...

De unge, der her er taler om - de kriminelle 12 - 18 årige - har rod i hovedet. De er ofte uden mental kontakt med samfund, skole og familie, far og mor - og har været i den tilstand det meste af deres liv. Deres identitet finder de i et destruktivt kammeratskab.

Myndighederne - politi, psykologer og pædagoger - er en samling åndeligt brutale (u)mennesker, som den unge overhovedet ingen følelsesmæssig kontakt har til. Det er kamp - en ren identitetskamp for den unge.

Pædagogerne har behov for at kunne tilbyde et ubrudte socialiseringsforløb i én og samme institution, i et uforandret behandlingsmiljø, som det ikke er muligt at blive smidt ud af - eller melde sig ud af ved at "flippe helt ud".

Det pædagogiske tilbud skal være sammenhængende, give mening, fastholde stabilitet og kontinuitet, for over tid at opbygge den tillid, der er så vigtig for et ungt menneske i vores hyperkomplekse tilværelse.

I 1990 var der i Wasington med 600.000 indbyggere og 495 mord samme år - i København var der 6 mord - så hvorfor indføre amerikanske tilstande... Hvis vi havde samme våbenlov som i USA havde vi alligevel ikke tilnærmelsesvis det samme antal mord. Så Vivi Kier og Martin Henriksen bør droppe deres nultolerance overfor den pædagogiske indsats...

Hent viden om problematikken:
http://politiken.dk/indland/article1019240.ece?cmpid=partner_epn2

Det er blot et skridt mere imod minimal staten. Hvad skal vi med pædagoger når vi kan bruge fiksering, men de må nok hellere komme i gang med at bygge en del flere fængsler, for der kommer da åbenlyst et boom.

Morten Kjeldgaard

Dette forslag er såmænd blot udtryk for VKOs politik, hvor offentlig ansatte ikke betragtes som medarbejdere med en fagligt baseret indsigt og vurderingsevne, men udelukkende som agenter i et militært inspireret statsligt hieraki, hvor ordrer og hensigter fra magthaverne skal følges til punkt og prikke uden spørgsmål.

Når man ikke ser dem i øjnene man mishandler, så er alting jo så såre nemt.

Et strategisk spil om de samfundslag man kan rumme og forstå, så som venner og bekendte, alt andet bliver fremmedgjort, så får man ikke så ondt i hovedet af at skulle tænke en tanke, og eventuelt deraf mærke en fornemmelse af at der noget helt galt med de venner man omgåes.