Læger må eje aktier for cirka 200.000 kroner i medicinalfirmaer, de skriver recepter fra. Det fremgår af en aktindsigt, som Information har foretaget, og det er første gang, Lægemiddelstyrelsen sætter tal på, hvor store interessekonflikter læger må have.
»Det betyder, at man som patient ikke kan vide, hvem man virkelig møder i den hvide kittel, og hvorfor man får anbefalet netop den medicin, man får,« siger praktiserende læge Inga Marie Lunde fra Læger Uden Sponsor.
»De skjulte økonomiske bånd øger mistilliden til hele medicinområdet. Læger bør kun være forpligtet til at varetage patientens interesser, og det kan man ikke være sikker på, at vedkommende gør med alle de interessekonflikter,« siger Inga Marie Lunde.
Foruden aktierne må lægerne også få penge fra medicinalfirmaerne for at rådgive, undervise og forske. Hvor mange penge det præcist drejer sig om for den enkelte læge, er hemmeligt.
Ifølge bemærkningerne til loven har politikerne ellers ønsket at undgå, at en læge bliver påvirket i sit valg af lægemidler på grund af en økonomisk tilknytning til et medicinalfirma.
Inkonsekvens
Når Lægemiddelstyrelsen derfor skal tillade en læge at involvere sig i et medicinalfirma, skal styrelsen vurdere ansøgningerne 'restriktivt'. Lægemiddelstyrelsen skal give afslag, hvis der er 'nærliggende risiko for', at den pågældendes ordinationsmønster i 'væsentlig grad kan påvirkes heraf'.
»Jeg synes Lægemiddelstyrelsen er inkonsekvent. Hvis hensigten med reglerne er at undgå interessekonflikter, kan læger ikke eje aktier i firmaer, hvis medicin de skriver recepter ud på. 200.000 kroner synes jeg er en meget høj bagatelgrænse,« siger Inga Marie Lunde.
Kontorchef Henrik G. Jensen afviser, at styrelsen generelt kan udstede et blankt afslag til alle læger.
»Reglerne foreskriver, at vi skal foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag,« siger han.
Vurderingen sker, når en læge beder om tilladelse til at samarbejde eller have aktier i et firma. Derfor er de 200.000 kroner ikke er officielt tal. Det fremgår imidlertid af aktindsigten, at en læge har klaget over Lægemiddelstyrelsens afgørelse om, at han skal sælge sine aktier i Novo Nordisk.
Lægen udskriver også en del recepter på medicin fra samme virksomhed. Lægestyrelsen ender med at konkludere, at de to forhold - receptudskrivningen og aktiepostens størrelse - gør, at lægen skal sælge sine aktier, fordi styrelsen vurderer, at lægen bliver påvirket af pengene.
Men så ringer lægen til styrelsen.
»Ved telefonisk drøftelse med LMS (lægemiddelstyrelsen, red.) får jeg oplyst, at beløbsgrænsen ligger omkring kr. 200.000. opgjort som markedsværdien på den tilfældige dag, hvor en sag behandles«. Da ministeriet skal behandle klagen, lyder vurderingen:
»Ministeriet finder (...) at den tilladte beløbsgrænse for aktiekøb bør være cirka 200.000 kroner. (...) Det vil således som udgangspunkt være muligt at købe for cirka dette beløb i flere forskellige lægemiddelvirksomheder.«
Men samtidig kan der være tilfælde, hvor det samlede beløb må være 200.000 kroner:
»De samlede omstændigheder kan betyde, at aktiekøb kun kan tillades for et langt mindre eller eventuelt et lidt højere beløb end 200.000 kroner.«
Kontorchef Henrik G. Jensen afviser, at de 200.000 kroner er en fast beløbsgrænse.
»Vi foretager en konkret vurdering i hver enkelt sag. Derfor kan vi i visse tilfælde give afslag til læger, der ønsker at eje aktier for et mindre beløb og afhængigt af de konkrete omstændigheder i andre tilfælde at give tilladelse til at eje aktier for mere end 200.000 kroner. Det handler om en konkret vurdering,« siger han.
Til sammenligning må eksempelvis advokater, revisorer og erhvervsjournalister ifølge deres etiske retningslinjer ikke have interessekonflikter.
I lægeverdenen forestiller man sig, at lægen kan varetage patientens interesse, samtidig med at lægen varetager et medicinalfirmas interesse ved f.eks. at rådgive firmaet, som lægen skriver recepter ud fra. Samtidig med at lægen plejer sin egen privatøkonomi ved at have aktier i samme firma. Og på samme tid skal røgte samfundsøkonomien i forhold til lægemiddelforbruget.
»Det her viser jo, at man ikke tager etikken i interessekonflikter nær så alvorligt i lægeverdenen som i andre brancher,« siger Inga Marie Lunde.
Hun henviser til, at der er dokumentation for, at læger påvirkes af pengestrømmene mellem læger og medicinalindustri.
En britisk undersøgelse viste f.eks., at læger med hyppig kontakt til firmakonsulenter, ordinerer mere ny medicin og sjældnere afslutter en konsultation uden at skrive en recept. De er også mere tilbøjelige til at ordinere medicin, der ikke er fagligt velbegrundet.
Politikere forundret
Også politikerne er forundrede over, at læger må eje aktier til en værdi af 200.000 kroner i flere medicinalfirmaer, som de støtter, når de skriver recepter ud.
»Jeg synes ikke, det er i orden,« siger sundhedspolitisk ordfører Sophie Hæstorp Andersen (S) og fortsætter:
»Men det er også vigtigt, at vi har nogle regler, som lægerne også synes er rimelige. Jeg synes, det er overraskende, at Lægemiddelstyrelsen uafhængigt har sat den her grænse. Stak den bare vilkårligt fingeren op i luften og valgte et tal, eller hvad er baggrunden for den,« spørger Sophie Hæstorp Andersen - og de spørgsmål vil hun stille videre til ministeren.
»Det er en interessekonflikt lige til højrebenet. Det er lægerne, der skal vurdere vores helbred, og det er klart, at hvis man har så store økonomiske interesser i et firma, som man skriver recepter ud fra, så kan man ikke have tillid til den læge. Det, tror jeg, man skal være læge for ikke at synes,« siger Jonas Dahl, sundhedspolitisk ordfører fra SF.
"Vi foretager en konkret vurdering i hver enkelt sag."
Det er en utilstrækkelig forklaring, hvis man ikke også gøre rede for, hvilke kriterier denne vurdering bygger på.
Vi må hele tiden sikre os kontrol med farmakratiet, så tillidsbrud minimeres. Det er ikke nok at overlade det til LMS, hvis denne ikke er åben om problemmstillinger og vurderingsgrundlag,
Det er til at få kvalme over , at læger i det hele taget har økonomiske interesser i medicinalindustrien.
Selvfølgelig påvirker det en læges valg af medicin. !!
En enkelt læges ordinering af præparater fra e bestem selskab er ikke det der flytter aktiekursen, så den enkelte læge vil ikke have noget ud af at overmedicinere eller vælge præparat på den baggrund.
Jeg finder de meget store honorarer for rådgivning og det øvrige lobbyarbejde industrien laver overfor lægerne meget mere problematisk da lægerne her kan se en klar sammenhæng mellem udskrivninger af recepter og goder og da man her påvirker en hel profession.
Se for eksempel læger uden sponsor:
http://www.laegerudensponsor.dk/
Man kritiserer ofte alternative behandlere, for kun at anbefale kosttilskud for at tjene penge. Men man kunne også overveje om grunden til at læger meget nødigt anbefaler kosttilskud, skyldes at de gerne vil tjene penge på traditionel medicin?
I hvert fald skulle der gå mange år, før man anerkendte at D-vitamin mangel er meget almindeligt. Det har de alternative påpeget igennem flere årtier og derfor anbefalet tilskud.
Og man gør eksempelvis stadig væk ikke særligt meget ud af at anbefale fiskeolie til sindslidende patienter, selvom der er evidens baseret forskning, der peger på at det ville være relevant.
I stedet gentager man igen og igen at "det jo ikke er nogen mirakel-kur". Nej, men hvis der er en effekt så er der en effekt og hvis den behandling man i forvejen får, ikke er særlig effektiv, hvorfor så ikke supplere med et par kapsler? Hvorfor ikke udskrive fiskeolie på recept til eksempelvis depressive og skizofrene? Hvad er problemet? Interessemodsætninger? Er man bange for, at skulle være nødt til at udskrive mindre psykofarmaka?
http://www.dr.dk/sundhed/Forskning/2010/0208155848.htm
Problemet rækker videre end som blot aktier i medicinalindustri.
Jeg fik konstateret sclerose (MS) i 2009, fordi jeg pludselig mistede balanceevne og ikke helt kunne forstå hvorfor, da jeg knap havde rørt spiritus da det skete.
Det var derfor noget af et chok at få at vide, da sygdommen er betegnet som kronisk og uhelbredelig.
Samtidig med dette, kom der så en ny hypotese frem om sygdommen, hvor en italiensk kirurg havde stoppet sygdomme hos sin kone, ved at ballonoperere hendes vener i halsen, så der bedre kunne ledes blod tilbage fra hjernen til hjertet. Forinden hun blev behandlet på den vis, sad hu i rullestol, og nu er hun gående.
Sådan en operation sker ved en simpel ufarlig ballonudvidelse og tager ca. 1 time at udføre ved at karkirurgen fører et kateder op igennem en vene i lysken.
Den italienske kirurg havde efterfølgende udført operationen på flere MS-patienter, og behandlingen har hjulpet de fleste, især hvis de kom, tidligt i sygdomsforløbet.
Fint, tænkte jeg, og bad min læge om at henvise mig til en scanning for veneforsnævringer, ala det man gør når benene pludselig svulmer op.
Desværre viste det sig, at den scanning kunne jeg ikke få i Danmark, så det endte med at jeg måtte til Tyskland og blev scannet for egen regning. Her fandt de så 70% forsnævring i højre vene, og 60% i venstre.
Fint, tænkte jeg igen, og tog tilbage med det fine papir jeg fik, og bad igen min læge om at henvise mig til en kirurgisk behandling, så jeg kunne få den irriterende diagnose af vejen.
Jeg blev herefter indkaldt til Rigshospitalet, og mødte op på karkirurgisk afdeling. Desværre stod her en "så ked ud af det" overlæge, og fortalte mig, at hun havde fået forbud imod at behandle mig, da min sygdom hører under neurologerne, og de ville ikke acceptere at sclerose nu pludselig skulle behandles uden for deres regi.
Jeg hørte under de specialister som havde ansvaret for min "grundsygdom".
Så vil jeg behandles uden indtagelse af alt muligt dyr medicin som virker sløvende og svækker mit immunforsvar, og min tankekraft, så må jeg igen tage til udlandet, og betale en formue af egen lomme, hvis jeg skal få det bedre med min sygdom, ved at få gang i blodomløbet til hjernen.
Jeg har prøvet at brokke mig i Scleroseforeningen, men den er jo oprindeligt oprettet af neurologer, og formanden i foreningens forskningsudvalg, en neurolog bestemmer hvor foreningens indsamlede penge skal bruges, og han har tilfældigvis også 4 bestyrelsesposter i medicinalindustrien, og er tydeligvis ikke meget for at flytte fokus fra medicin til kirurgi.
Så her er det åbenlyst en hel patientgruppe som afholdes fra at få indflydelse på deres egen behandling. Det koster ca, 100.000 kr. i direkte medicinomkostninger pr. de 10.000 sclerosepatienter som der er i Danmark.
Plus det løse med omkostninger iforb. med nedsat eller tabt arbejdsevne samt omkostninger til pleje og hjælpemidler.
Om neurologerne har aktier i medicinalindustrien.. Ja. Det er jeg bange for at de har.
Nu substituerer apotekerne rutinemæssigt til det billigste synonympræparat uanset hvilket præparatnavn lægen skriver på recepten, og så vælges den for samfundet billigste løsning uanset lægens eventuelle aktiebeholdning.
Samtidig er interessekonflikten lidt søgt: Lægen vælger sandsynligvis både sine investeringer og sine ordinationer ud fra hvad han lægefagligt mener er de bedste præparater.
Hvad tænker han?
"Præparatet er ikke det bedste for patienterne, jeg tror verdens læger vil vælge dette inferiøre produkt og det kommer til at sælge vildt godt, lad mig købe nogle aktier i producenten"
eller
"Præparatet er et kæmpe fremskridt for patienterne, jeg tror verdens læger vil vælge dette revolutionerende produkt og det kommer til at sælge vildt godt, lad mig købe nogle aktier i producenten"
Hvad er forskellen, i det mindste så er aktierne da købt ærligt, eller det går vi ud fra.
Læger har siden 18 hundredtallet fået forskellige ting fra medicinalvareindustrien.
Det er ikke de små praktiske eller sjove ting som har den store betydning, det er den skjulte reklame hver gang de løfter en kuglepen med et nave eller logo påstemplet. det er kaffekruset med den samme undeliggende besked.
Så er der jo også studieturen til et varmere klima, konen er selvfølgelig inviteret eller ikke inviteret, afhængigt af hvad formålet er og om der er en god golfklub på stedet.
Helt ærligt så er Danmark nok ikke det værste land for sådanne ting, Vi er jo som regel meget ærlige, og mange danskere har med god grund stor tiltro til vore læger.
Læger er mennesker, klø min ryg og jeg vil klø din.