Læsetid: 1 min.

Hvad lavede Mossad på Bellahøj Politistation?

Lars Barfoed giver grønt lys for, at israelske Mossad kan inddrages, når PET's rolle i Blekingegade-sagen skal undersøges igen
18. august 2010

Når en ny undersøgelseskommission om nogle år er færdig med endnu en undersøgelse af Politiets Efterretningstjenestes indsats under opklaringen af Blekingegadebanden, kan det blive særdeles interessant læsning.

I hvert fald har en række spørgsmål fra Enhedslistens Line Barfod fået justitsministeren til at uddybe visse formuleringer i det kommisorium, som ministeriet fremlagde i udkast i starten af sommeren. Justitsministeriet oplyser til Information, at der ikke i øvrigt fra Folketingets side har været ændringsforslag til udkastet til kommissoriet, som derfor nu er gældende. Ministerens svar til Retsudvalget kan derfor betragtes som fortolkningsbidrag, som den kommende kommission kan øse af.

I svarene understreger justitsminister Lars Barfoed således, at det står kommissionen frit for at afdække PET's samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, også israelske Mossad. Det er i forvejen en kendt sag, at Mossad i årevis - frem til Hanne Bech Hansen i 1988 blev chef for PET - havde en medarbejder fast stationeret på Bellahøj Politistation, hvor PET dengang havde hovedkvarter.

Hvad den israelske politiagent brugte sin arbejdstid på, får offentligheden forhåbentlig snart mere viden om.

I ministeriets kommisorium opregnes 11 begivenheder, hvor PET's rolle skal afdækkes, heriblandt efterforskningen af en række brandattentater i Århus i 1980'erne, udlevering fra Frankrig i 1983 af to fremtrædende PFLP-medlemmer til dansk retsforfølgelse samt et mystisk biltyveri på Amager i 1986, hvor PET af uoplyste grunde lod et centralt medlem af Blekingegadebanden slippe, selv om han blev pågrebet på fersk gerning.

Lars Barfoed understreger nu, at kommissionen også kan inddrage andre begivenheder, fordi listen ikke er en »udtømmende opregning af forhold, der er omfattet af kommissionens undersøgelse.«

Endelig fastslår justitsministeren, at hensynet til andre efterretningstjenester og statens sikkerhed ikke må spærre for kommissionens undersøgelser.

Hvis den kommende undersøgelse afdækker forhold, som f.eks. kan skade statens sikkerhed eller skade andre lande eller tredje mand, kan der dog blive tale om, at dele af kommissionens rapport ikke bliver offentliggjort.

Justitsministeriet forventer, at sammensætningen af den nye undersøgelseskommission kan offentliggøres til september.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu