Nyhed
Læsetid: 5 min.

Lille havfrue og store herresving

Ørestad er en vigtig del af Øresundsregionen. Og Bjarke Ingels' BIG-8tal den første bygning ved forbindelsen østpå, som formår at indføre en ny størrelsesorden i den nye bydel på Amager Fælled
BIGness! Bjarke Ingels Groups usædvanlige bebyggelse, 8tallet på Amager Fælled. Med udsigt fra gårdhaverne og bjergsti op og ned hele vejen rundt. Højden og størrelsen udelukker klogeligt nok ikke, at overflader og finish er gennemført med afmålt omhu.

BIGness! Bjarke Ingels Groups usædvanlige bebyggelse, 8tallet på Amager Fælled. Med udsigt fra gårdhaverne og bjergsti op og ned hele vejen rundt. Højden og størrelsen udelukker klogeligt nok ikke, at overflader og finish er gennemført med afmålt omhu.

Indland
2. august 2010

Nordpå svajer og svinger to høje hotelblokke op i luften, op over metrolinjen og Bella Center. Og i Ørestad Syd, neden for Sveriges-forbindelsen og Field's, vrider og vender Bjarke Ingels og tegnestuen BIG's nye bygning sig som en ark i havsnød på vej ud over Amager Fælled mod Avedøreværket eller havnen i Dragør.

Sådan ser det i alt fald ud på lang afstand. Tættere på bliver det klart, at der ikke er tale om et skibbrud, men at huset bare skråner og skifter taghøjde i en slags moebius-sløjfe eller herresvings- manøvre. Byggeriet hedder da også 8tallet efter den krøllet-kantede hovedform.

I gennemløbende kompleksitet kan opstablingen ligne noget hen ad BIG's kulturbyggeri i Kasakhstan eller Den Danske Pavillon på Expo i Shanghai, hvor man ligefrem kan cykle oppe på taget og hele vejen rundt om Den Lille Havfrue.

Det kan man ikke på 8tallet. Men kan gå og løbe op og ned ad trapper og zebramønstrede bjergstier hele bygningen rundt, langs tagenes rødbrune planter og mos.

Bjarke Ingels løber selv stærkt. Udlandet kalder! Tallin, Chongqing, Manhattan. BIG er også konsulenter på en ny østlig bydannelse langs den københavnske Ring 3, fra Lyngby til Avedøre. Der er
schwungover tegnestuens koncepter, og byggeriet i Ørestad Syd ligger ikke i baghjul af tegnestuens øvrige projekter.

Salget af 8tallets flere hundrede boliger oppe i luften er startet, og der bliver også billige udlejningsboliger. Institutioner og erhvervslejemål med et par hundrede arbejdspladser ligger i de fire-fem nederste etager.

Kompleksitet

I en salgsvideo på hjemme- siden 8tallet.dk forklarer chefarkitekten selv ændringen af byggeriets hovedform fra storkarré til 8tals-kryds. I det virtuelle rum svinger og vrider han med kulørte etage-diagrammer, så det indviklede 8tal bliver forståeligt som rationel og logisk struktur:

Krydset giver to mindre fællesgårdrum - med fri gennemgang udefra i selve hvepsetaljen. 8tallet åbner sig med andre ord mod Ørestaden, men lukker sig også om sig selv.

Der er brede underetager til kontorer, butikker og en cafe i sydspidsen. To-etages rækkehuse og penthouses med forhaver ud mod den luftige adgangssti, og gårdhaver med kik ned i fællesskabet. Og i mellemlaget større og mindre boliger med altan.

Bebyggelsens højde er trukket op mod nord og ned mod syd, og i krydset eller hvepsetaljen er fællesrummene placeret - møde- eller festlokaler og lounges op igennem det meget høje nærmest piranesiske trapperum.

Som Bjarke Ingels siger det på videoen, er fællesskabet altså ikke, som ellers, henvist til »en græsplæne så flad som en pandekage«. Til gengæld kalder han hele komplekset for »en urban lagkage«.

BIG's foregående to byggerier i Ørestaden - Bjerget med villahaver og biler indeni, og VM-husene som et puslespil af lejligheder og spidse altaner - er med andre ord pulet sammen til en livlig klon, selv om parkeringen denne gang er ladt i stikken på gruset mellem de andre huse.

Til gengæld er boligerne i 8tallet mere civiliserede end i VM-husene - mindre skæve og indviklede, ja faktisk temmelig regulære ligesom i Bjerget, selv om hovedformens skævheder og tekniske fix sine steder også træder igennem hverdagsrum og kamre.

Men der er god grund til at tage hatten af ikke bare for arkitekter og ingeniører, men også for bygherren St. Frederikslund a/s og entreprenøren Per Høpfner (som lige fra starten med VM-husene i sin tid har troet på tegnestuen, selv om de unge arkitekter med Bjarke Ingels' egne ord »ikke havde bygget så meget som et hundehus ...«)

Storform

Landskabet er stort omkring Ørestadens filet ned langs hovedkanalen. Metroen stønner ikke tungt af sted som toget i Aakjærs gamle sommersang, men hvisler på sin knivsæg gennem siv og rør ud mod naturvejledernes græssende køer.

Vestamager er blevet bebygget med høje boligblokke og domiciler, der er større end huse, men alt i alt mindre end kvarterer. Det problem har BIG taget hul på ved at ælte forskellige byfunktioner sammen og vride klejnen, så alle får det rigtige dagslys, med fællesskab og privatliv, indsigt og Fælled-udsigt - selv om meget af det foregår så højt oppe i luften, at en gammel højdeskrækker nok kan tøve med at vove sine stive ben på BIG-bjergpasset.

Hele anlægget - tæt på forkomne Ørestad City og Sverigesforbindelsen - vipper med Bjarke Ingels' eget udsagn mellem bygning og byplanlægning, i kombinationen af enkelhed og variation.

»In all our actions we try to move the focus from the little details to the BIG picture«- skriver BIG på deres hjemmeside. Altså større vægt på det samlede billede end på de små detaljer.

Det udelukker nu klogeligt nok ikke, at bygnings- arbejde og finish i 8tallet er gennemført med afmålt arkitektonisk finesse i både facader, metal- og snedkerarbejde. Men citatet på engelsk afspejler utvivlsomt (ud over signatur-brandet BIG for Bjarke Ingels Group), at chefen har en tidlig baggrund som medarbejder på den hollandsk-amerikanske Rem Koolhaas' OMA-tegnestue.

Bigness

Koolhaas skriver i sin tykke, tykke bog
SMLXLfra 1995 om størrelsesforhold, blandt andet om det dengang ubeskrevne arkitektoniske begreb
Bigness:

»Bigness ødelægger, men det er også en ny begyndelse, som kan samle, hvad det nedbryder. Det paradoksale ved Bigness er, at til trods for den beregning, der indgår i planlægningen og gennem alle stivheder - så er det netop en arkitektur, som frembringer det uforudsete.« Eller: »Det er kun Bigness, der gennem besmittelse snarere end renhed og i kvantitet frem for kvalitet, kan understøtte helt nye relationer mellem funktioners væsen, som udvider snarere end begrænser deres særpræg.«

Koolhaas' formuleringer er et epoke-opgør med både den konventionelle arkitektur og postmodernismen. Og - trods lighedstræk i det 'bigge'- også med strukturalismen, som den eksempelvis kom til udtryk i Pompidou Centrets forsøg på funktionel fleksibilitet.

Den nye bys uderum er heller ikke længere, som i den klassiske by, »et kollektivt teater, hvor 'det' sker; der er ikke længere noget kollektivt 'det' tilbage. Gaderne er blevet tilovers som organisatorisk indretning« - skriver Koolhaas. Men i det nye metropolitane rum kan Bigness gøre sig gældende hvor som helst.

Spørgsmålet er så, om denne nye åbenhed faktisk giver grænsesprængende muligheder eller først og fremmest er udtryk for en liberalistisk 1990'er-laissezfaire eller markeds-accept - fra før krisen og den nødvendige eftertænksomhed.

For ikke alene savner mange nye, dårligt planlagte bydele det eftertragtede kollektive hverdagsshow. Men på regionalt og globalt niveau står planlæggere nu eksempelvis over for CO2- og infrastruktur-problemer, som næppe kan overlades til flimrende konsensus-dialoger - i et politisk klima, der med kommunalreformen fra 2007 nærmest har afvist regional planlægning i Danmark. Nogenlunde sådan skriver byplanprofessor Jens Kvorning som medredaktør af en ny Realdania-debatbog om Øresundsregionen,

Det store Rumhedder den. For hvad er overhovedet en region? Er den geografisk, økonomisk eller kulturelt bestemt? Har deltagerne i den danske, østlige ekspansion mere til fælles med Skåne end med Thy, eller med Göteborg frem for Ulfsborg?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her