Læsetid: 4 min.

LO sætter tal på 'Fair Løsning'

For første gang sætter LO nu beløb på, hvad de vigtigste elementer i en 'Fair Løsning'-aftale kan give i statskassen
'Fair Løsning' er ikke en mindre usikker plan end regeringens egne økonomiske planer, mener LO-formand Harald Børsting.

'Fair Løsning' er ikke en mindre usikker plan end regeringens egne økonomiske planer, mener LO-formand Harald Børsting.

Søren Bidstrup

20. august 2010

Efter den seneste tids debat om S og SF's økonomiske plan 'Fair Løsning' sætter LO nu for første gang tal på, hvad man tror, de vigtigste elementer af en aftale mellem en S-ledet regering og arbejdsmarkedets parter kan indbringe. Ifølge beregninger fra LO's økonomer kan man fremskaffe mindst 15 mia. og op til 25 mia. kroner i langsigtet holdbarhed på en lang række forskellige tiltag. De retter sig både mod at forøge danskernes arbejdstid frivilligt, at få flere til at fravælge efterlønnen, at få flere unge igennem uddannelse og at sikre en bedre aktivering og en bedre indsats over for sygefravær, førtidspension og integration.

Oven i dét kommer potentialet i generelt at forøge danskernes arbejdstid med op til de famøse 12 minutter om dagen, som har været S og SF's slagnummer for planen.

'Fair Løsning' er af regeringen skarpt blevet kritiseret for at være »fløjne fugle på taget« - og i går meldte også de Radikale sig blandt dem, der ser planen som alt for ukonkret. Men med fremlæggelsen af tallene mener LO's formand Harald Børsting at demonstrere, at planen er alt andet end dét.

»Vi har hele tiden sagt, at vi står ved forpligtelsen om at finde 15 mia. - og at vi har en lang række håndtag at skrue på for at løse det. Nu viser vi, hvad potentialerne er, alt afhængigt hvor hårdt vi skruer på dem. Det, synes jeg, må sætte punktum for alt det pladder,« siger han.

Usikkerhed i alle planer

Harald Børsting understreger, at tallene er foreløbige skøn. Men planen er ikke mere ukonkret end de økonomiske indgreb, regeringen står bag, siger han.

»Der er aldrig endnu vedtaget en økonomisk plan i det her land, der ikke rummer en usikkerhed om, hvordan folks adfærd bliver. Det gælder også for regeringens egen genopretningsplan. Og så må borgerlige politikere og økonomer i øvrigt acceptere, at vi ikke kan sætte helt præcise beløb på. Det er klart, fordi vi skal ud i en forhandling, hvor tingene skal stå åbne,« siger han.

Ifølge LO's cheføkonom, Jan Kæraa Rasmussen, ligger et af de helt store potentialer i tiltag, der kan få danskerne til frivilligt at arbejde mere.

Samlet set skønner han, at der kan hentes cirka fem mia. kr. på at få deltidsansatte i det offentlige til at arbejde på fuld tid, at give lønmodtagerne mulighed for at få udbetalt den 5. ferieuge og at give forskellige grupper mulighed for varigt at hæve deres arbejdstid.

- Men danskerne er jo ikke interesserede i at arbejde mere?

»Det er rigtigt, at der er flere danskere, der gerne vil arbejde mindre, end der er, der vil arbejde mere. Men der åbnes jo også kun op for at give dem, der vil arbejde mere, muligheden for det.« Jan Kæraa peger på, at det i dag er cirka hver femte dansker, der vælger at få sine feriefridage - altså den sjette ferieuge - udbetalt.

»Det er nok ikke lige så mange, der vil gøre det samme med deres femte ferie-uge. Men hvis det bare er hver tiende, så vil det i sig selv give små 6.000 ekstra fuldtidsstillinger,« siger han.

20.000 årsværk

Han henviser desuden til, at 40 pct. af de ansatte i ældresektoren ønsker at arbejde mere.

»Det ville ikke være umuligt at finde, hvad der svarer til 10-20.000 ekstra årsværk ved at skabe flere fuldtidsstillinger. Og det er klart, at det er en forudsætning, at en væsentlig del af de personer, der frigøres, skal arbejde i det private«.

- Betyder det fyringer?

»Nej. Den naturlige afgang i den offentlige sektor er på over 20.000 hvert år.«

- Vismændene har sagt, at en forudsætning for, at pengene kan hentes hjem, er, at overførselsindkomsterne ikke bare følger med det mere, folk tjener på at arbejde mere.

»Det er jo logisk, at når man øger arbejdstiden for at klare holdbarhedsproblemerne i samfundet, så skal der ikke ske en ekstraordinær stigning i overførslerne. Det har aldrig været udgangspunktet.«

En anden væsentlig 'klump' af tiltag handler om at få flere til at fravælge efterlønnen - for eksempel ved at gøre bidraget dyrere og a-kassekontingentet billigere, ved skattefri udbetaling af opsparet efterløn eller ved, at efterlønnere skal have mulighed for at arbejde mere.

- Hvis man giver efterlønnere mulighed for at arbejde mere, gør man det så ikke mere attraktivt at gå på efterløn?

»Jo - og derfor skal man i overenskomstsystemet også aftale noget, som man er sikker på har en god effekt,« siger Kjæraa, der også peger på muligheden for at 'veksle' efterlønsrettigheder til uddannelse. Tilsammen skønner han at kunne hente mindst tre mia. på, at flere fravælger efterlønnen.

En sidste stor 'klump' handler om social ansvarlighed. Det handler om at nedbringe sygefraværet, en bedre indsats over for førtidspension og fleksjob og en praktikpladsgaranti til unge.

- Sygefravær og integration har der allerede været meget fokus på. Hvad kan I komme med nu, der er bedre?

»Det er ikke en snuptagsløsning. Det er over 50 forskellige indsatser, der tilsammen vil give et pænt bidrag. Men vi erkender, at der er en stor usikkerhed.«

- Tager alt det her ikke alt for lang tid at se effekten af?

»Det er jo også langsigtet holdbarhed, vi taler om. Hvis nogen aftaler at afskaffe efterlønnen fra om ti år, så er det jo også langsigtet. Men mit skøn er, at vi allerede efter fem år vil begynde at se en god effekt,« siger Jan Kæraa Rasmussen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aage Asmunksen

Man kan da ikke skabe mere reelt arbejde ved at udvide arbejdstiden. De eneste som får mere arbejde er da dem som administrerer de nye ansatte med arbejdskontrol, lønudbetalinger, sygefravær, kurser og hvad ved jeg.

Jeg forstår det heller ikke helt. Vi har 7.5-8% arbejdsløshed, og så ønsker de at:
- sætte folk fra deltid til fuldtid
- få folk til at arbejde i deres ferieuge
- få folk til frivillligt at øge arbejdstid
- få efterlønnere i arbejde
- Reducere sygefravær

Vil dette alt andet lige ikke sætte yderligere pres på arbejdsmarkedet? Med en arbejdsløshed på op mod 8%, har vi da rigeligt med ekstra-kapacitet - hvad nytter det at presse endnu flere ud, gennem disse tiltag?
Eller de mener måske ikke, at vi allerede nu har opfyldt efterspørgslen på arbejdskraft? Hvis ikke, hvorfor er der så op til 8% arbejdsløse?

Aage Asmunksen

Øverst i LO’s fakta oversigt står der ca. 5 mia. i besparelser på:
”Flere på fuld tid i det offentlige, 5 ferieuge udbetales og frivilligt øget arbejdstid.”
I min gamle regnskabslærebog bogføres Lønomkostninger under omkostninger og ikke under indtægter.
Det samme gælder ”Senere tilbagetrækning: 3-6 mia.” og ” Uddannelse af arbejdsstyrken: 1-2 mia.”
Jeg er med på, at man sparer nogle dagpengeudbetalinger, men det overstiger jo på ingen måde udbetalingerne og omkostningerne ved uddannelse.
LO formanden Børsting mener, at samfundet kan spare 9 – 13 mia. på det nævnte. Jeg mener, at ovenstående giver omkostninger på 9 – 13 mia. minus evt. dagpenge.
Måske kan en eller anden fortælle om dette nye princip for bogføring, så mit kendskab til regnskabsføring kan blive opdateret.

Til de to skeptiske herrer: alene at indføre initiativerne vil ske over år, og til den tid vil arbejdskraften mangle, fordi man har forsømt målrettet at sikre teknologisk afløsning for manglende hænder. Det kommer vi til at lide under i en del år - med mere fremfor mindre arbejdsbyrde til følge. Ærgerligt, men sådan er det desværre.

Aage Asmunksen

@Kære Peter Hansen, Hvis vi kan skabe mere vækst ved at ansætte nogle mennesker, så er det da godt. Hvorfor dog stoppe ved blot nogle af de arbejdsløse. Lad os dog ansætte alle de arbejdsløse, så der kan komme kanon på væksten til fordel for os alle sammen.

Jens Andersen

@ Aage Asmunksen:
De arbejdsløse er allerede 'ansat'. De er ansat til at skrive jobansøgninger, lave idiotarbejde og rende til møder, så der kan komme penge i lommerne på 'private aktører'.

Dorte Sørensen

Aage Asmunksen
Du indleder dit første indlæg med – ” ”Flere på fuld tid i det offentlige, 5 ferieuge udbetales og frivilligt øget arbejdstid.”
I min gamle regnskabslærebog bogføres Lønomkostninger under omkostninger og ikke under indtægter.”
Det kan du sige, men hvis fx pædagogerne i daginstitutionerne ikke kun MÅ arbejde omkring 30 timer, da det passer bedre ind i kommunernes økonomi og dermed føre til flere lukkedage. Denne øvelse føre så til at forældrene ikke kan få passet deres børn og må tage fri fra deres arbejde osv.
Jeg ved godt at Regionmidtjylland har forsøgt at få sygeplejersker til at arbejde mere og vist nok under 10 takkede ja tak. Men den kan jo også skyldes at sygeplejerskernes arbejde er for nedslidende , lønne for lav, ikke mulighed for at få passet børene osv.
Mht. omkostninger ved uddannelse så er det jo en langtids sikring af samfundet og ved at flere fra marginalgrupperne kan blive sluses ind på arbejdsmarkedet er det i mine øjne en ren vinder både for den enkelte person og for samfundet.
Men der hvor jeg ser de største fordele ved Fair løsning er igangsættelsen af forebyggelse både modnedslidning og antal sygedag.

Søren Kristensen

Var det ikke meget nemmere bare at afskaffe efterlønnen og bruge krudtet på at sikre ordentlige arbejdsforhold for dem der faktisk arbejder såvel som for dem der ikke kan arbejde?

Aage Asmunksen

@Dorte Sørensen, hvis pædagogerne ikke holder lukkedage, så kan forældrene, rigtigt nok, få passet deres børn altid, så kan forældrene arbejde noget mere.

Hvis forældrene arbejder mere, skal de vel have mere i løn. Så belastets lønkontoen dobbelt og ikke indtægtskontoen, så det er en ommer, dorthe.

Hvis vi får flere sygeplejerske, så får vi det måske bedre helbredsmæssigt, men atter er det lønkontoen som belastes. Når så alle er raske belastes lønkontoen stadig væk. osv. osv. osv.

Løn er en omkostning og ikke en indtægt.

Hans Jørn Storgaard Andersen

@Søren Kristensen siger: .."Var det ikke meget nemmere bare at afskaffe efterlønnen" ...

Jo - det ville da være nemmere, men når nu temmelig mange mener, at efterlønnen i sig selv er værdifuld - på samme måde som andre velfærdsgoder i dette samfund, så er det ikke "bare" noget, man gør.

Der er kæmpet bravt mange ting de seneste 100 år, tag f.eks. blot en 37timers arbejdsuge - vil du også afskaffe den og gå tilbage til 48-timers ugen?

Jeg synes, at det er godt, at LO er med i disse drøftelser - jeg savner DA, men de fedtspiller vel for tiden.

Det er komplicerede sager, og jeg skal ikke forsøge at afgøre, hvad der økonomisk er rigtigt - det har vi vel de økonomiske vismænd til m.fl.

Kun pointere, at "Fair løsning" har nogle spændende perspektiver, som tilsyneladende ærgrer den borgerlige VOK-flok - som altid har været imod lønmodtagerne og for arbejdsgiverne.

Hans Jørn Storgaard Andersen

@Aage Asmunksen siger: "Løn er en omkostning og ikke en indtægt"

Det var da en ualmindelig ufleksibel måde at anskue verden på, Aage ?!

Selv en konservativ arbejdsgiver kan da ikke tænke sådan om sine "arbejdere" - at de bare er en omkostning?

Hvad var han/hun uden sine - lad os nu kalde det medarbejdere, kolleger osv.?

Tingene hænger sammen som ærtehalm - husk på dengang, hvor fagforeninger var noget fanden havde skabt, og etatsråd Estrup var en af guds udvalgte - da gik det ikke godt for lille Danmark.

Samarbejdet mellem LO og DA er noget nær et mirakel, og den danske model er noget resten af verden misunder os - et samarbejde mellem modstridende parter UDEN indblanding fra regeringer og spindoktorer.

VOK-blokken forsøger at genindføre "vi bestemmer det hele" og I har bare at rette jer derefter ELLERS vanker der ...

Det er lige før jeg ønske de glade dage tilbage, hvor der blev kæmpet på Fælleden - men hvorfor ikke lære af Historien og undgå det?

Kirsten Svejgaard

Længere arbejdstid???

Vi skal selvfølgelig have kortere arbejdstid! Det får flere i arbejde, mindre nedslidning, færre sygedage, færre på førtidspension, mere tid til børnene, mere tid til leg og læring.

Jens Andersen

@ Kirsten Svejgaard:
Det paradoksale er faktisk. at det ene ikke udelukker det andet i denne forbindelse...
Hvis tilpas mange kommer i arbejde, således at det samlede antal arbejdstimer stiger, så kan vi faktisk sætte arbejdstiden ned og samtidig 'arbejde mere' - sammenlagt.
Og hvad man gør først er vel lidt en 'hønen-og-ægget-diskusson', hvis vi når det samme mål.

Jeg er også selv tilhænger af lavere - og ikke mindst bedre fordelt! - arbejdstid. Men så længe der pga økonomisk krise er brug for et større 'output' (hedder det vist på nydansk) på kort sigt, så kan jeg godt acceptere en anden tilgang til problemet.

Søren Kristensen

@ Hans Jørn Storgaard Andersen

Det er heldigvis ikke nødvendigt at hæve arbejdstiden, da mange allerede frivilliigt arbejder 48 timer eller mere om ugen. Tværtimod mener jeg man skal ned på fx. 35 timer. Til gængæld kan man afskaffe efterlønnen, som lider af den svaghed at den fungerer helt uafhængigt af det sociale system og derfor kun delvist opfanger dem som pga. fx. nedslidning eller sygdom ikke kan arbejde. Forslaget forudsætter selvfølgelig at førtidspensionering igen bliver et reelt alternati, hvilket burde være muligt, nu hvor der er ved at være styr på indvandringen af sociale tabere fra de muslimske lande og dermed en opbremsning af udgifterne i det sociale system som helhed.

Aage Asmunksen

@Hans Jørn Storgaard Andersen. Jo, Løn er en omkostning og ikke en indtægt. Indtægten er der først hvis arbejdet sælges. Et eksempel f.eks.:

Produktionen af noget svinekød kan indebærer 1 svin, 1 slagter og 1 arbejdsplads. Disse 3 ting er bogføres alle som omkostninger i ethvert slagteries bogholderi. Når svinekødet så er solgt, så bogføres salget på indtægtskontoen. Hvis kødet ikke kan sælges er der ingen indtægt.

Det offentlige producerer ingenting, som kan sælges til andre end os selv. Så lever vi af at klippe hinanden. Desværre tjener vi ingenting og må så derfor spise de afklippede lokker, da der ikke også er råd til mad.

Det offentlige lever af at klippe os, det producerer intet.

Aage Asmunksen

@Jens Andersen, vi kan ikke undvære de offentligt ansatte. Uden dem ville samfundet bryde sammen. I Danmark har vi en godt og velfungerende offentlig administration med kun lidt nepotisme og korruption.

Det offentlige er ikke som en fabrik, hvor der f.eks. produceres småkager. En sådan kan deles i administration og arbejdere. Det er arbejderne (typisk socialisterne), som producerer småkagerne. Administrationen producerer kun tal og bogstaver på papir (eller skærm).

Den store forskel er, at småkagerne kan sælges, det kan det brugte papir ikke. S SF og LO har deres helt egen religion på det område, med en tro så stærk, som en muslim har til sin profet.

Jens Andersen

Uanset 'religion' er der nogle opgaver, som det offentlige skal lave, og det de laver kan med lidt god vilje kaldes 'produktion'. Eksempelvis skal der produceres operationer på hospitalerne, domme i retssalene og pleje på plejehjemmene. Og disse produkter er rigtig nok svære at sælge. Men de skal gøres alligevel. Og dem der producerer disse får (som regel) løn af staten eller statens småbrødre i kommunerne/regionerne, og denne løn veksles til omsætning og profit i både den offentlige og den private sektor. Derved går nogle af pengene tilbage i kassen, mens andre er med til at skabe materiel vækst.
Hvis man ikke udfører de offentlige opgaver, så forsvinder behovet til gengæld ikke af den grund; der vil stadig være folk, der skal opereres, ældre med behov for pleje og lovovertrædere, der skal dømmes. Til gengæld bliver det dyrere at vente. Derfor er det billigere på længere sigt (længere end en valgperiode!) at udføre opgaverne.
Offentlig vækst kan og vil medføre privat vækst, og det er det, S og SF vil udnytte ved at fremrykke investeringer i offentlige anlæg; dvs at private firmaer skal bygge og vedligeholde skoler, sportsfaciliteter, infrastruktur osv., og de bidrager så til gengæld med at nedbringe det offentliges udgifter til dagpenge/kontanthjælp o.lign. samt putter penge i kassen via moms og skat.
Det virker ret logisk på mig, og jeg mener ikke, at jeg er specielt religiøs...

Og hvad vil LO gøre ved at ca 1/3 af alle danskere på arbejdsmarkedet ikke har nogen overenskomst, men kun den sikkerhed som ligger i lovgivningen? Åbenbart intet.

I stedet for burde LO kæmpe for at bevare arbejdernes velerhvervede rettigheder, ikke afskaffe dem langsomt - en for en. Og udvide dem. LO burde f.eks. kæmpe for, at alle får ret til den sjette ferie-uge (alle har ret til 6 ugers ferie...), at alle har de samme minimums-rettigheder som under overenskomster på området. Jeg taler for almen-gyldige overenskomster med en lovbestemt mindsteløn på mindst 110 kr. i timen (eller mere).

Og uden det offentlige i Danmark ville erhvervs-livet ikke kunne tjene penge. Familier ville ikke kunne få deres børn passet, syge ville ikke kunne blive behandlet på offentlige sygehuse... mm.

Aage Asmunksen

@Jens Andersen, Du har ret. Operationer er også produktion. En lille kommentar til emnet offentlige investeringer:
Når man fremrykker offentlige investeringer, så flyttes de fra fremtiden et eller andet år. Ellers kaldte man det vel ikke fremrykninger. F. eks. Hvis man fremrykker halvdelen af alle offentlige investeringer fra 2014 og 2015 til 2012, betyder det så ikke at der så kun skal udføres 50 % af de planlagte opgaver for 2014 og 2015. Det må da skabe stor arbejdsløshed om 2 år. Skal man så rykke investeringer fra 2016 til 2014, 2017 til 2016 osv. ud i fremtiden. Det er da vist ikke noget, som giver et stabilt arbejdsmarked.

Jens Andersen

@ Aage Asmunksen:
Mht. fremrykninger, så er der sikkert en grund til, at de er 'tilbagerykket' til at starte med! Det er i mange tilfælde fordi, man ikke må udføre dem nu af hensyn til et stramt budget og nogle dekreter fra regeringen om anlægsstop og lignende. Det er sgu ikke fordi, der ikke trænger allerede nu. Men DJØFificeringen har blandt andet medføre en religiøs fokus (for at blive i terminologien) på etårige budgetter, som død og pine skal gå o-p op hvert år til nytår, og det giver meget lidt plads til fleksibilitet og langsigtet planlægning. Derfor lægger man større projekter ude i fremtiden, så man (forhåbentlig) har pengene til den tid, eller måske er der bare nogle andre, der så sidder med aben...! Mange politikere kan og vil ikke tænke længere frem end til næste valg eller til næste finanslov/budgetaftale, og så er det svært at planlægge noget ambitiøst. Det er desværre en af afløberne fra kontraktpolitikken. Langsynet er blevet sløret af meningsmålinger, fokusgrupper og angst for vælgerne (som vist i gamle dage hed borgerne).
Og uanset hvordan man rykker rundt på årstallene, så er der rigeligt at lave i mange år fremover, og som tidligere skrevet er det dyrere at vente. Det ser vi blandt andet nu med kloakkerne, som ikke har været sexede nok at bruge penge på, selvom de har haft brug for hjælp i mange valgperioder efterhånden...

Hans Jørn Storgaard Andersen

@Aage Asmunksen siger: ...(masser af klip) .. "Det offentlige lever af at klippe os, det producerer intet" ...

Du skulle bruge dig selv som eksempel, så ville du vide, hvordan man klipper overflødige tekster.

Det var dog utroligt, at der stadig findes ... hvad skal jeg næsten kalde dem ... skødeskrivende lommeprokuratorer ... men det er du jo ikke engang, du laver regnestykker, der ikke har nogen mening ...

Lad os blot konstatere, at du har din mening - og jeg har min - om det offentlige vs. det private.

Jeg går ud fra, at du har fået din uddannelse i det private - hvor jeg har været usædvanlig tilfreds med at have frekventeret Nyboesgade Skole m.fl. - alle med offentlig finansiering ;-)

ps! Desuden har jeg arbejdet for det offentlige i 36 år og PRODUCERET serviceydelser !! Og jeg kender mange, der har gjort det samme og gjort god gavn uden at jeg vil lave cost/benefit analyser.
ps2! Jeg kunne også have været ansat i det private og for merbetaling tilbudt mine tjenester for det offentlige uden at jeg nødvendigvis havde ydet mere !

Prøv at gange det lidt sammen og trække fra - og så vil du se, at forskellen er ganske ens ....

Morten Fruergaard

Med al respekt for debattørerne på dette forum, så viser debatten, hvor svært det er for økonomerne, endsige politikerne at forklare samfundsøkonomiske spørgsmål, så borgerne forstår problemstillingerne.

Pointen med at øge arbejdsudbuddet i LOs (og S-SFs) forslag er ikke at øge de samlede lønomkostninger. Den enkelte skal arbejde mere med uændret timeløn (og altså tjene mere), så man kan frigøre offentlige ansatte til privat ansættelse eller for den sags skyld kortvarig arbejdsløshed, subsidiært kompensere for naturlig afgang i form af pensionering, efterløn osv.

Når arbejdsudbuddet øges viser erfaringen, at beskæftigelsen stiger i det private. Det sker, blandt andet fordi, et øget udbud af arbejdskraft sikrer løntilbageholdenhed og på sigt forbedrer konkurrence-evnen.

Når den private beskæftigelse stiger, så øges skatteindtægterne og der bliver råd til velfærd.

Og bare lige for at komme hysteriet i forkøbet, så skriver jeg ikke ovenstående, fordi jeg synes, man skal fyre hele den offentlige sektor. Ingen lunde, men det lader til, at der er lidt forvirring omkring LOs overslag og hvori værdiskabelsen sker.

Men de har nok regnet rigtigt i LO, selvom vi stadig ikke har set, HVORDAN de konkret vil gennemføre værdiskabelsen, de får jo ros af CEPOS…, men det havde de nok helst været foruden.

God aften.

Morten

@Storgaard Andersen
"VOK-blokken forsøger at genindføre “vi bestemmer det hele” og I har bare at rette jer derefter ELLERS vanker der …" ....... de bestemmer vel ikke mere end deres demokratiske magtposition (mandaterne i Folketinget) afgør......... ligesom Fru Thorning vil gøre, hvis hun får en chance for at tage rattet eller ??

Jakob Lindblom

Det er sgu noget af en glidebane LO er inde på og ikke underligt at CEPOS har rost dem.

Forleden kom en anden undrende melding fra Brsting om at afskaffe den danske aftalemodel og indføre lovgivning i overenskomsterne, hvilket svarer til at høre paven benægte jomfrufødsler, sådan hvis man tænker på normal fagbevægelse-selvforståelse i DK.

Men læs evt. mere her:

.http://www.modkraft.dk/spip.php?article13886