Læsetid: 4 min.

Lungepatienter lærer at blive mere trygge ved deres sygdom

Patienter med rygerlunger, ryger ud og ind ad landets sygehuse - til en pris på cirka 5.000 kroner pr. døgn. Men i Aalborg lærer KOL-patienter at undgå genindlæggelse ved hjælp af overvågningsudstyr i deres hjem Projektet er et samarbejde mellem flere sektorer - her er tværfaglighed opskriften på innovation
3. august 2010

»Din puls er 76. Din iltmætning er 94 procent. Målingen er afsendt.«

En kvadratisk boks på bordet udsender en mekanisk stemme få minutter efter, at 47-årige Margit Pedersen har sat en lille sort klemme på fingeren. Den måler hendes puls og iltmætning i lungerne. Bagefter tager hun sit blodtryk.

Alle tallene bliver automatisk sendt til hendes læge og en personlig database på nettet, så både sundhedspersonalet og Margit Pedersen selv kan holde øje med, hvordan hendes krop har det.

»Det ser godt ud i dag. Mine værdier ligger konstant. Det har de sådan set gjort i lang tid nu,« forklarer hun.

Hun lider af KOL, bedre kendt som rygerlunger, og er en af de patienter, der er med i projektet TELEKAT i Aalborg Kommune.

Her har man givet en række udvalgte patienter forskellige elektroniske redskaber til at overvåge deres sundhedstilstand med. Målet er at forebygge det utal af genindlæggelser, som de 300.000 KOL-patienter på landsplan kommer ud for, fordi de ofte oplever følelsen af at blive kvalt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu