Oven på forrige weekends massive regnvejr og efterfølgende oversvømmelser efterlyser miljøorganisationer og kommuner nu handling fra miljøministeriet. Direktør for Dansk Miljøteknologi Jørn Jespersen anerkender, at det primært er kommunerne, der har ansvaret for at løse spilde- og regnvandsproblemerne. Men han mener, at miljøminister Karen Ellemann (V) fralægger sig sin del af ansvaret og opfordrer hende til at få gjort sine forsinkede vand- og naturplaner færdig.
»Det er meget vigtigt. Staten skal finde ud af, om eksempelvis Vejle Ådal skal lægges ud som naturområde, hvor noget bliver våde enge, der vil kunne opfange noget af vandet, når der kommer kraftige regnskyl. Hvis man gør det i stort omfang i forbindelse med vand- og naturplanerne, vil det løse en del af problemerne,« siger Jørn Jespersen og forklarer:
»Det er klart, at hvis kommunerne får løst en del af deres problem ved, at der kommer et naturområde uden om en å, kan det være, de kan nøjes med at dimensionere kloakkerne 50 procent større i stedet for 100 procent. Men det skal de jo vide. Så vand- og naturplanerne er så at sige den helt afgørende forudsætning for, at kommunerne kan lave en endelig klimatilpasningsplan,« siger han.
Danmark blev tidligere på året kritiseret af EU for ikke at have afleveret de vand- og miljøplaner, som alle EU-lande er forpligtet til at lave, til tiden. EU-Kommissionen skulle oprindeligt have haft planerne i december sidste år, og i juni i år lovede miljøminister Karen Ellemann, at planerne vil blive sendt i høring tidlig på efteråret. Men at de manglende vand- og naturplaner skulle forhindre kommunerne i arbejdet med at forberede sig på de hyppigere skybrud, som klimaforandringerne medfører, afviser miljøminister Karen Ellemann.
»Det er en pseudoundskyldning at sige, at det er vand- og naturplanerne, der er svaret på, hvorfor man ikke arbejder med klimatilpasning og spildevandsplaner. Dels har kommunerne haft en teknisk forhøring kørende hele sidste år og kender til indsatsen, dels er de planer jo ikke svaret på planlægningen for bortskaffelse af spildevand,« siger Karen Ellemann.
Klimascenarium savnes
Udover de manglende vand- og naturplaner efterlyser Jørn Jespersen, at miljøministeren fastlægger et centralt klimascenarium, som kommunernes arbejde kan tage udgangspunkt i.
»Altså noget med, at vi i Danmark regner med, at klimaet udvikler sig på den her måde, at vandet stiger så og så meget, og at regnmængderne derfor bliver så og så meget mere koncentrerede og hyppige. Det er der ingen mening i, at 98 kommuner skal planlægge hver for sig. Hvis den ene kommune planlægger noget, og den anden kommune noget andet, kan de ikke få deres vandområder, der hænger sammen til at blive tilpasset ordentligt,« siger Jørn Jespersen, direktør for Dansk Miljøteknologi, som er en brancheforening for danske miljøteknologiske virksomheder.
Succes i Struer
Også på det punkt melder Karen Ellemann hus forbi.
»Det er en pudsig retorik, for det er ikke, fordi det er nødvendigt med nyopfundne nationale strategier. Sådan som jeg har hørt ordet national strategi, har det bare været en pæn overskrift for et andet ønske, der hedder: Kan I ikke prøve at sende os nogle flere penge? Når man som dansker læser sådan noget, siger man: 'Jamen, I må da også hjælpe kommunerne'. Jamen for søren da, det gør vi jo lige præcis i forhold til, at vi for eksempel allerede i marts 2008 lancerede klimatilpasningsstrategien, og klima- og energiminister Lykke Friis (V) og jeg har efterfølgende offentliggjort data for det såkaldte A1B-klimascenarium for perioden frem til 2050, som netop er et redskab, kommunerne kan benytte,« siger Karen Ellemann. Hun peger i stedet på, at forrige uges ekstreme regnvejr tydeligt har vist, hvilke kommuner der er godt i gang med vedligeholdelsen og udbygningen af kloakanlæggene og hvilke, der har sovet i timen.
I Struer Kommune gik man for omtrent ti år siden i gang med at separere kloakkerne, så regnvandet løber i sine egne rør og dermed ikke overbelaster spildevandskloakkerne og renseanlæggene.
Jørgen Jensen, som er direktør for Teknisk drift og anlæg i Struer Kommune, anslår, at kommunen vil have brugt omkring 70 millioner kroner på kloaksepareringen, når arbejdet er helt færdigt om få år. Han er ikke i tvivl om, at det er en god investering både økonomisk og miljømæssigt. Men Jørgen Jensen påpeger samtidig, at opgaven med kloakseparering vil være af en hel anden størrelse for bykommunerne.
»De store kommuner har jo meget større udfordringer, end vi har her ovre i det åbne land, for vi har ikke sådan noget komprimeret bebyggelse som i de store byer,« siger Jørgen Jensen.
Kommunernes Landsforening (KL) efterlyste i sidste uge dialog med regeringen og Folketinget for at finde en løsning på kloakproblemerne. Det undrer Miljøminister Karen Ellemann, som understreger, at det ikke burde koste kommunerne noget at investere i kloakkerne, fordi udgiften betales af borgerne gennem vandafledningsafgifterne. Hun har dog besluttet at indkalde Martin Damm, som er formand for KL's Teknik- og Miljøudvalg til et møde sammen med klima- og energiminister Lykke Friis (V).
Lad os nu få en ordentlig, ny regering, der tager problemerne alvorligt!! og anerkender, at der ER klimaforandringer på vej!!!
Når man taler om bæredygtighed, så er der sammenhæng i tingene.
Man kan ikke forbedre bæredygtigheden ved at forøge kapaciteten i kloaksystemet.
Hvis ikke snart de kloge indser det, så er der ikke noget at komme efter.