Læsetid: 3 min.

Minister: En nyuddannet læge i dag er ikke dårligere end tidligere

Subjektive undersøgelser kan ikke sige noget definitivt om kvaliteten af uddannelserne på universiteterne, mener videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, der slår fast, at hun ville kende til problemerne, hvis de var alvorlige. Ifølge hende formår universiteterne at fastholde uddannelseskvaliteten på et højt niveau
Subjektive undersøgelser kan ikke sige noget definitivt om kvaliteten af uddannelserne på universiteterne, mener videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen, der slår fast, at hun ville kende til problemerne, hvis de var alvorlige. Ifølge hende formår universiteterne at fastholde uddannelseskvaliteten på et højt niveau
30. august 2010

Kvaliteten af universitetsuddannelserne er ikke dårligere end for 10 år siden. Det fastslår videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) efter at have set resultaterne af undersøgelsen, som Information og Dansk Magisterforening har lavet blandt 800 universitetsundervisere.

Her sagde 39 procent af underviserne for eksempel, at det faglige niveau i undervisningen er blevet ringere de seneste 10 år.

Ingen besparelser

Men ifølge videnskabsministeren formår universiteterne altså at fastholde kvaliteten:

»En nyuddannet læge i dag er ikke dårligere end for 10 år siden. Man skal passe på med at konkludere noget definitivt på rundspørgeun-dersøgelser,« siger hun.

– Så flere undersøgelser, der peger i samme retning, er ikke en indikator på, at kvaliteten er blevet forringet?

»Vi har organer, der skal sikre en høj uddannelses-kvalitet, blandt andre Ak-krediteringsrådet og Cen-sorrådet. Jeg ville have hørt fra dem, hvis det stod så galt til. Der er ingen universiteter, der ikke tilstræber det højest tænkelige niveau i undervisningen,« siger hun.

– Men det påvirker vel under-visningen, hvis fire ud af 10 undervisere mener, at under-visningen er blevet dårligere?

»Hvis der er nogen, der er utilfredse, så vil jeg kraftigt opfordre dem til at kontakte den fagansvarlige på deres område, og så er jeg sikker på, at der vil være ressourcer til at udbedre det. Der er ingen, der skal acceptere at være utilfredse i deres job.«

– Nu afviser du brugerunder-søgelserne, men hvad med de undersøgelser, der viser, at de studerende reelt har færre timer og bruger mindre tid på studiet?

»Dem kender jeg godt til, men siden de blev lavet, har vi øget taxameterpengene, især på humaniora og sam-fundsfag, så der skulle være kommet flere timer nu. Det tidligere niveau var ikke acceptabelt.«

– Men hvad nytter det at øge taxametertilskuddene, når regeringen med genopret-ningsplanen skærer ned på både forskning og uddannel­se?

»I genopretningsplanen er der sat tal på, hvordan vi skal effektivisere admini-strationen på universiteter-ne, og det siger ledelserne, godt kan lade sig gøre. Sam-tidig fastholder vi målet om at afsætte én procent af bruttonationalproduktet til forskning og uddannelse, og det ser jeg ikke som besparelser. Universiteterne skal til at tænke bedre over, hvordan de bruger pengene; med det vil der opstå nogle gunstige effekter. Der er jo ikke nogen organisation, der ikke skal tænke på at blive endnu dygtigere,« siger hun.

Fokus på kvalitet

– Der er flere eksperter, der peger på, at udviklingen fra eliteuniversiteter til masse-universiteter har været med til at forringe kvaliteten. Er du opmærksom på det?

»Det kan der godt ligge en overvejelse i. Overgangen fra elite til masse stiller meget store krav til universiteterne. De skal være mere bevidste omkring, at de fleste unge på universiteterne nu ikke skal ud og have en forskerkarriere, men derimod skal bruges i erhvervslivet. Derfor har jeg også meget fokus på, at flere af uddannelserne bliver erhvervsorienterede,« siger hun.

– Frygter du ikke, at en del kommer til at stå med en nytteløs uddannelse, hvis det ikke lykkes?

»Det er derfor, vi skal ar-bejde ekstra hårdt på at gøre folk erhvervsparate.«

– Ud over erhvervsparathed, hvilke faktorer kendetegner så god undervisningskvalitet nu?

»Det skal man være ekspert i undervisning for at ud-tale sig kløgtigt om, men jeg
vil gerne have flere uddannelser, der i øget grad matcher samfundets behov. Tidligere har der været en for snæver opfattelse af, hvad for eksempel uddannelserne på humaniora kunne bruges til. Det gælder om at blive ud-fordret på de evner, man tilegner sig. Samtidig har jeg stor fokus på at få mere vidensdeling i forhold til undervisningskvalitet. Der skal forskes og tales mere om, hvad der kendetegner god undervisning,« siger hun.

– Kunne flere eliteuddannelser eller sågar et rent eliteuniversitet være en mulighed ved siden af masseuniversiteterne?

»Vi har 18 eliteuddannelser i dag, og dem evaluerer vi løbende. Men nu skal uni-versiteterne lige til at finde deres egne ben efter fusio-nerne, så der er ingen planer i den retning.«

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu