Læsetid: 4 min.

'Mange muslimer er virkelig bange for den danske kultur'

Der er mange misforståelser om islam i omløb, mener Saliha Marie Fattah, en dansk konvertit bosat i Vollsmose. Hun langer ud efter bydelens imamer, som hun mener har alt for stor magt over alle. Hun opfordrer sine muslimske medsøstre til at være mere nysgerrige og aktive - som irakiske kvinde var det under Saddam
Der er mange misforståelser om islam i omløb, mener Saliha Marie Fattah, en dansk konvertit bosat i Vollsmose. Hun langer ud efter bydelens imamer, som hun mener har alt for stor magt over alle. Hun opfordrer sine muslimske medsøstre  til at være mere nysgerrige og aktive -  som irakiske kvinde var det under Saddam
9. august 2010

Jeg ved, at kvinden over for mig er født og opvokset i Danmark. Alligevel kan jeg ikke undgå at komme i tvivl, om det virkelig er den kvinde, jeg har aftalt at mødes med. Hun taler arabisk med perfekt irakisk accent.

Men jo, kvinden er Saliha Marie Fettah, en dansk muslimsk kvinde, som underviser i arabisk på Syddansk Universitet, og som taler mit sprog flydende og fejlfrit.

Saliha Marie Fettah betegner sig selv som en moderne muslim.

Hun er 43 år og konverterede til islam for næsten 30 år siden, og hun bærer hovedtørklæde.

Det er imidlertid ikke blandt andre konvertitter, hun har sine nærmeste venner.

»Jeg har ikke noget nært forhold til andre danske konvertitter,« siger Saliha Marie.

»De fleste sider bare derhjemme, hvor de har travlt med at lave mad, tage sig af børn eller se fjernsyn. Det er ikke den slags liv, jeg har lyst til at føre.«

Mit livs øjenåbner

Saliha Marie Fettah cykler hver dag til universitetet, hvor hun har haft arbejde de seneste seks år. Hun er vidt berejst og har været i næsten alle arabiske lande. Og så er hun forfatter til lærebøger i arabisk på flere niveauer.

»Nogle af de danske konvertitter, jeg har som kursister, anser mig for at være en dårlig repræsentant for islam. De siger, at jeg ikke følger islams rette vej, og derfor ikke er nogen god muslim. Men efter min mening er en dansk kvinde, som beslutter sig for at blive hjemme, en eskapist, der flygter fra det moderne samfund. Det er en letkøbt genvej til at slippe for at påtage sig en rolle i samfundet,« siger hun.

Saliha Marie Fettah mener, at der er mange misforståelser om islam i omløb, både blandt nyomvendte muslimer og i indvandrermiljøerne i Vollsmose. Da hun blev gift første gang, var det med en mand fra Irak. Han bad hende om at blive hjemme og sammen med ham flyttede hun til Irak.

»Det var mit livs øjenåbner,« siger hun.

»Jeg tilbragte otte år i Irak med at lære det arabiske sprog. I Irak så jeg irakiske kvinder, som arbejdede som ingeniører og som læger. De var virkelig stærke kvinder under Saddams styre, og jeg lærte meget af dem. Jeg husker, at jeg blev overrasket over, at arabiske kvinder i Irak kunne leve sådan et aktivt liv, mens muslimske kvinder i Danmark bare blev derhjemme,« siger hun.

Salihas ægteskab med irakeren holdt i to år, så blev de skilt. Og Saliha besluttede derefter at genoptage sin uddannelse i Mellemøstlige Studier på universitet i Danmark.

Når de kvindelige danske konvertitter foretrækker en tilværelse som husmor, skyldes det ofte indflydelse fra deres mand, som frygter, at hustruen vil gå fra eller vende tilbage til sin gamle livsstil, mener Saliha Marie Fettah.

Magtfulde imamer

Hun peger også på manglende uddannelse som forklaring og endelig mener hun, at de religiøse ledere i Vollsmose blander sig for meget i, hvordan muslimske familier skal leve deres liv.

»De religiøse ledere udgør de mest magtfulde personer i det sociale hierarki i Vollsmose. Deres magt bygger på, at de er områdets ældste og mest respekterede ledere,« fortæller hun.

Saliha er stærkt kritisk over for den måde moskeernes prædikanter griber ind i deres menigheds medlemmers personlige anliggender. Hun fortæller, at imamerne forsøger at mægle i alt fra bandekonflikter, skilsmissesager og til familiestridigheder. De anbefaler også ægteskab i en tidlig alder.

»Mine studerende lytter ikke til mig. De lytter hellere til de muslimske gejstlige,« konstaterer Saliha og fortsætter:

»Mange af disse præster har ikke nogen videregående uddannelse, og mange af dem taler ikke ret godt dansk, men mine studerende stoler mere på dem end på mig og spørger hellere dem til råds.«

Arabiske familiers svøbe

Uddannelse er den bedste metode til at stække de religiøse autoriteters indflydelse, pointerer Saliha.

»Vi må indstille os på, at ikke alle og enhver kan blive præst i en moské. Vi skal kræve, at de uddannelsesmæssige kvalifikationer er i orden - på samme måde som for præster i den kristne folkekirke. Derfor mener jeg, at der bør oprettes en studieretning i islamisk teologi, som skal tage sig af at uddanne de muslimske gejstlige, som skal arbejde i moskeerne,« siger hun.

Saliha siger, at det største problem i det muslimske miljø i Vollsmose er frygten for det ukendte.

»Mennesker har altid været bange for ting, de ikke forstår,« siger hun.

»Mange er virkelig bange for den danske kultur og for det danske samfund. Derfor lægger familierne et stort pres på deres børn. Konsekvensen bliver, at børnene befinder sig i en umulig balancegang mellem to kulturer, det betyder i sidste ende, at deres integration i samfundet mislykkes,« tilføjer hun.

»Kommunen har afgjort begået fejl, men vi skal ikke acceptere altid at blive presset ud i en offerrolle. Men det er, hvad det arabiske miljø gør - altid vil man se sig selv som offer i stedet for selv at gøre noget for at ændre på sin situation,« siger hun.

»De fleste fanger i danske fængsler har arabisk baggrund. Hvad er grunden til det? Hvorfor hører vi ikke om tilsvarende problemer fra andre etniske minoriteter, hvorfor er det altid araberne,« spørger hun og tilføjer:

»Familierne bærer en stor del af ansvaret for deres børns vildfarelser.«

Saliha understreger flere gange under interviewet, hvor væsentligt det er at integrere sig.

»Har du set nogle bøger i de arabiske hjem, du har besøgt i Vollsmose,« spørger hun mig.

»Der findes ingen andre bøger end de religiøse og Koranen, og dem læser de ikke engang. De ligger bare på reolen. At udvise en sådan mangel på nysgerrighed er ikke nogen klog måde at integrere sig i et samfund på.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Frisendal

Tak for de gode artikler.
Jeg tror vi er en del, der kunne tænke os at få sat lidt flere ord på overskriftens indhold. Altså "virkelig bange for den danske kultur". Utryg ved det ukendte kender vi alle. Men derfra til angst er der et stykke vej. Måske der kunne komme et par artikler, hvor folk prøver at sætte flere ord på specifikt hvad det er, der gør dem mere end almindeligt utrygge?

Bo S. Nielsen

"»Vi må indstille os på, at ikke alle og enhver kan blive præst i en moské. Vi skal kræve, at de uddannelsesmæssige kvalifikationer er i orden - på samme måde som for præster i den kristne folkekirke. Derfor mener jeg, at der bør oprettes en studieretning i islamisk teologi, som skal tage sig af at uddanne de muslimske gejstlige, som skal arbejde i moskeerne,« siger hun."

Det lyder da som en rigtig god og progressiv idé. Hvis og når en gejstlig påtager sig en rådgivende rolle - eller hvis hans sognebørn tillægger ham en sådan, så er det da indlysende vigtigt, at vedkommende kan sætte sig ind i problematikker og rådgive angående det omkringliggende 'verdslige' samfund på en måde, der grunder i en bred og alsidig samfundskontekst. Således at der kan henvises tll relevante netværk, rådgivere, behandlere og den slags, der ikke lige er relateret til en snæver religiøs begrebsverden. En sådan uddannelseslinje vil være et fremsynet og respektfuldt bud på en løsning af indspisthed og mislykkede kulturmøder, som tilfældet Vollsmose. Ligesom det vil honorere den rolle og opgave, en imam nu engang forsøger at udfylde ved at anerkende præstegerningen som en samfundsfunktion på linje med folkekirkens gejstlige.

Selv kunne jeg som ateist godt tænke mig, at gejstlige blev arbejdsløse, men det der med religion ser ud til at være kommet for at blive, og så må vi jo tage udgangspunkt i hvilke muligheder, der er for at skabe en større samhørighed mellem de religiøse fora og så det samfund, disse helst skulle sparre med.

Interessant artikel.

Heinrich R. Jørgensen

Saliha Marie Fattah:
"Vi må indstille os på, at ikke alle og enhver kan blive præst i en moské. Vi skal kræve, at de uddannelsesmæssige kvalifikationer er i orden - på samme måde som for præster i den kristne folkekirke. Derfor mener jeg, at der bør oprettes en studieretning i islamisk teologi, som skal tage sig af at uddanne de muslimske gejstlige, som skal arbejde i moskeerne"

Lige her er jeg lidt uenig med artiklens hovedperson. Det er uvæsentligt at undervise præster i teologi -- faktisk er det aldeles ligegyldigt.

Det, der burde være et krav for godkendelse af religiøse prædikanter i ethvert statsanerkendt trossamfund, er at personerne har modtager undervisning i idehistorie, religion(svidenskab), filosofi, samfundsforhold og at personerne er velbevandrede i den verdslige stats centrale dogmer, nemlig retsstaten og den personlige frihed.

Den antimuslimske tvivl.

Det ville være praktisk, om antimuslimerne ville klæde deres egne fordomme frem for pigerne af. Her til formiddag satte kulturminister Per Stig Møller i P1 tvivlen i højsædet i troen, også i den folkekirkelige, men næppe da han førte Danmark i krig imod det muslimske Iraq, mere ligesom hos kulturredaktør Rose, der med dommen over Åsne Seierstad finder ytringsfriheden for vidtgående!
Rose og den forfulgte Westergaard har antagelig i koranen læst om en bombe i Muhammeds truban eller ligefrem selv set den dér.

For Møller og Rose er det praktisk at kunne veksle mellem fiktion og virkelighed, tro og tvivl, men for de "mange muslimer" vil det være praktisk, om de lærte at kende forskel på danskere og dansk kultur. Også hos os virker had og hån som kølleslag - det mange muslimer flygtede fra.

Til bemærkningen:

Saliha Marie Fattah:
Vi må indstille os på, at ikke alle og enhver kan blive præst i en moské.

I særdeleshed ikke kvinder. Der går sikkert et par hundrede år endnu, før vi ser den første, hvis nogen sinde....

Heinrich R. Jørgensen

Hans,

du har ret i, at det er er rimeligt krav, at kvinder skal kunne være præster i ethvert trossamfund, der ønsker at være statsanerkendt.

Hans H.,

de århundreder gik hurtigt. Der findes allerede kvindelige imamer og har gjort det siden Aisha og umm Salah. Der findes flere hadith der bekræfter dette.

Amina Wadud er en af de mest kendte nulevende.

Så meget for den fordom...

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"du mener altså, at staten skal blande sig i, om trossamfund har kvindelige præster eller ikke har?"

Så afgjort. Altså ikke i spørgsmålet om at de skal have, men at der ikke må være regler der forhindrer f.eks. kvindelige præster.

Jeg mener, at trossamfund alene skal kunne tolereres, såfremt de anerkender at verdslige love skal følges, og at den verdslige stats centrale dogmer om retssamfund, personlig frihed og ligeværd blandt mennesker, anerkendes fuldt ud.

Et trossamfund, der nægter kvinder at være religiøse undervisere og ditto vejledere, mener jeg overskrider de principper.

Jeg synes, at GRL's § 67 klausul om " dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden", burde tages helt alvorligt.

Sædelighed eller sædvane i denne sammenhæng, er den verdslige stats menneskesyn, hvor hvert individ har personlige friheder, selvbestemmelse og hvor enhver nyder samme rettigheder, uanset køn, etnicitet, osv.

Thomas Holm

Interessant Thomas. Det ser ud til at du har ret. Der er tilsyneladende nogle enkelte kvindelige imamer, der godt nok ikke har det nemt med deres egen religion.

Desværre er der ukarhed om de nu også er imamer, men religiøse professorater, feminisme og islam prædken, samt forsøg på at reformere islam ser ud til at holde vand.

Information havde en artikel om emnet tilbage i 2007, men på trods af konteksten, så fremgår det ikke om hun, Amina Waduder er anerkendt af den islamiske verden. Hun er nok snarere anset som en uværdig.

http://www.information.dk/139507

Det er jo ganske velkendt, at selv blandt protestantismen findes der modstand mod kvindelige præster, der alt sammen er begrundet i diverse bøgers tåbeligheder, og selvom ganske få findes i islam, så holder udtalelsen stadig. Kvindelige imamer må formodes ikke at accepteres i mange generationer endnu.

Personligt er jeg ligeglad hvad angår religiøse dogmer, for som den ateist jeg nu engang er, så anser jeg religion for komplet ligegyldig, men naturligvis hilser jeg enhver form for ligestilling velkommen, også på områder jeg ikke anser for intelligente.

jens peter hansen

De tre artikler er såre interessante især for de sædvanlige Informationslæsere. Her en der en klar påstand om at indvånerne i Vollsmose ikke ønsker at kendes ved de danske samfund. Det skal de også have lov til. Deres børn kommer til at betale prisen. Er de prisen værd?

Gorm Petersen

Jeg kan da ikke forstå, at muslimerne er bange for os danskere.

Vi er da SÅ flinke (Irak, Afghanistan, Tegningerne,DF, BT, Ekstrabladet, you-name-it).

Rækken af eksempler på vores anerkendelse af fremmede kulturer er laaaaaang....

Gorm Petersen

Det er muslimerne da heller ikke, de er bange for dansk kultur, ikke danskerne som sådan, men det burde fremgå allerede af artiklens kontekst.

Og det er også forklaringen på at flertallet af danskerne ikke bryder sig om muslimsk kultur. Feudal som den er i sin oldgamle stilstand.

Min de religiøse skal, som så ofte før have det udpenslet for at forstå det indlysende, og alligevel vises det ikke på lystavlen, ikke sandt Gorm

Nuvel, som med alle andre religioner, er Islam fortolket efter kontinent, land og egn. Der er 11.000 forskellige forgreninger af kristendommen, det fortæller vel en del. Jeg har ikke lige tal på Islam, og er lidt doven. Men pointen er, at den er egns bestemt. Skal man de-integreringen til livs, er man nød til at give folk en egns tilknytning. Som det er nu, kan man dårligt få et job som muslim. Det er nok ikke lige det bedste udgangspunkt for at passe ind i omgivelserne, så muslimerne gør det de kender og tror på. Indtil samfundet giver plads. Det kommer en dag, når muren falder, er man fristet til at sige.

Hans Jørgen Lassen

Petersen vrøvler igen og igen.

Ateismen har også forgreninger: Hitler, Stalin o.s.v.

Vegetarianisme har også forgreninger. Hitler var vegetar. Ergo, er det frygteligt at være vegetar.

Nehru var i øvrigt også vegetar.

At folk er vegetarer, betyder, at de ikke spiser kød. Og ikke en skid mere. Man kan være vegetar og fascist eller nazist på samme tid. Man kan være vegetar og medlem af Dansk Folkeparti. Eller man kan være vegetar og hinduist.

At folk er ateister, siger endnu mindre om deres livsanskuelse eller politiske overbevisning.

Faheem Hussain

»Derfor mener jeg, at der bør oprettes en studieretning i islamisk teologi, som skal tage sig af at uddanne de muslimske gejstlige, som skal arbejde i moskeerne,«
Jamen, helt fair. Der bliver oprettet en studieretning i islamisk teologi ... Hvem vil fastlægge pensum? Hvilken af de forskellige grene indenfor islam skal den være, Shia, sunni, wahabi? Hvis det er sunni, hvilke af de 4 grene af sunni-islam skal de så være?
Hvordan skal det sikres at disse nyuddannede også får autoriteten og ikke anses som "vestlige agenter"?

Skal man sikre at de nyuddannede får tildelt respekt og autoritet blandt muslimerne kræves det at der er andre med respekt og autoritet som siger god for dem. Disse befinder sig stort set alle i Mellemøsten og der vil være et ramaskrig i det politiske danske landskab, hvis vi skal have en dansk uddannelse blåstemplet af "islamiske mørkemænd" fra mellemøsten.
Uden den fornødne opbakning fra selve trossamfundet, vil denne uddannelse absolut ingen værdi have og vil ikke være andet end spil for galleriet.

Hvad angår de muslimske kvinders rolle som Saliha så i Irak vs. Danmark, er der ikke ret meget nyt.
Indvandrerne og flygtningene kom hertil og mødte en anden kultur, Hvor de arabiske samfund har oplevet en forandring, har de herboende familier fastholdt det arabiske, pakistanske etc. fra den tid, hvor de kom hertil, mest af alt for ikke at miste deres egen identitet i et, for indvandrerne, fremmed land.

"Hun fortæller, at imamerne forsøger at mægle i alt fra bandekonflikter, skilsmissesager og til familiestridigheder. De anbefaler også ægteskab i en tidlig alder."

imamerne har altid haft en samfundsmæssig rolle, specielt når det kommer til familieanliggender. I skilsmissesager prøver de netop at mægle, eller nå til en eller anden form for enighed så skilsmissen sker på så gode vilkår som muligt. Hvor danske familier lader kampen stå i byretten, er det min opfattlse, at de muslimske familier oftere lader den stå på imamens kontor i moskeen.
At imamerne opfordrer børnene til at blive gift i en tidlig alder, burde heller ikke få løftet øjenbryn, især med faktum at sex udenfor ægteskab anses som en stor synd, hvorfor det bedste man kan gøre er at gifte sig så hurtigt som muligt, hvis man gerne vil dyrke lagenakrobatik og være rettroende.

Madmor og flæbende smådrenge.

Pigerne i Vollsmose har fundet sammen i en egen pigeklub under kyndig ledelse og skal nok klare sig. Til gengæld har mange purunge arvedanske piger åbenbart vanskeligt ved at tilpasse sig den danske kultur, vægrer sig ved at spise dansk mad og indordne sig det århundredgamle mandsregimente 'gud, konge og fædreland' - hvilket forbillede!

Gorm Petersen

Når folk søger arbejde ved personligt fremmøde, er den første observation, arbejdsgiveren kan gøre, nu engang hudfarven.

Når arbejdsgiveren undskylder sig med "hensynet til kunderne" er det ud fra en viden om, at kunderne først og fremmest lægger mærke til hudfarven.

Dybere teologiske diskussioner er slet ikke relevante i en dansk kontekst.

Så længe man ikke må se sandheden i øjnene - den gode gamle racisme - er diskussioner som denne fuldkommen tomme.

En dansen rundt om en gigantisk lyserød elefant midt i stuen, der tager al pladsen, men som alle skal lade som om ikke er der !!!

Petersen vrøvler igen og igen...

....og han er ikke den eneste. Jeg ser lige Diepgens kommentar, og det ser jo rimeligt slemt ud.

Må jeg tillade mig at henlede opmærksomheden på konvertitten Saliha Marie Fattah's bemærkning øverst:

Der er mange misforståelser om islam i omløb, mener Saliha Marie Fattah, en dansk konvertit bosat i Vollsmose. Hun langer ud efter bydelens imamer, som hun mener har alt for stor magt over alle. Hun opfordrer sine muslimske medsøstre til at være mere nysgerrige og aktive - som irakiske kvinde var det under Saddam

Det er jeg ikke uenig i, for flertallet vil overhovedet ikke høre tale om imamers indblanding i politiske spørgsmål. Religion og politik er uacceptable størrelser sammenblandet.

Imamerne kan holde sig til at prædike deres religion. Men blander de sig i politik, så bliver der ballade.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

du spurgte om trossamfund, der ikke tillod kvindelige præster, skulle udsættes for statslig repression.

Hvad mener du selv? Skal staten være ligeglad med hvilke dogmer og hvilken praksis trossamfund praktiserer?

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

vi skal sgu ikke have et samfund med tankekontrol eller noget, der bare ligner.

Så hvis nogle tåbelige trossamfund, så som de muslimske, mener, at deres præster skal have en tissemand, og at det i særlig grad kvalificerer dem til at prædike, jamen, så må de jo om det.

Men naturligvis er der grænser. Direkte lemlæstelse af børn, som jøder og muslimer praktiserer skal forbydes.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"vi skal sgu ikke have et samfund med tankekontrol eller noget, der bare ligner."

Det kan jeg godt tilslutte. Mit uvenlige og konforme forslag om tankekontrol rettet mod trossamfundenes dogmer og praksis, emmer jo stærkt af tankekontrol.

Motivation for den statslige tankekontrol, handler dog netop om, en klar uvilje mod at de religiøse samfund praktiserer tankekontrol osv. mod sekternes medlemmer -- der må være grænser for galskaben, og jeg synes det er rimeligt at staten dikterer hvad de skal være.

Men du har nok ret i, at statslig tankekontrol i princippet er langt mere betænkeligt end tankekontrol i private regi.

Jeg synes, der der burde være et generelt forbud mod, at umyndige personer -- med eller uden værgers tilladelse -- kan få foretaget kropsbeskadigelse af nogen art -- tatoveringer, piercinger, forhudsfjernelse og hvad der ellers måtte findes.

jan henrik wegener

Mon ikke de hjemlige forhold mellem befolkningsgruppper og de internationale (Afghanistan og Irak er kun to eksempler) er kommet til at hænge langt mere sammen en for blot nogle årtier siden? Et anstrengt forhold mellem stater eller "samfund" globalt kan føre til lokale problemer er vel ikke overraskende. Vores forhold til Taliban, Ayatollaherne eller dem i Somalia hænger nu en gang langt tættere sammen med vore interne forhold end det var normalt tidligere.

Gorm Petersen

Lige nu er hjernescannere nogle store skrumler, men om få år kan der sikkert fås nogle små apparater på størrelse med røgalarmer.

De bipper hvis folk inden for en vis afstand tænker forkerte tanker.

Skal staten praktisere effektiv tankekontrol, er overvågningen vigtig. Disse "røgalarmer" vil kunne blive en sællert.

jan henrik wegener

Er den sædvanlige frygt over det truende overvågningssamfund berettiget her?
Eller er det fuldt ud berettiget at gribe ind over for forskellige ekstremister, som f.eks. sidst en tysk moské? Hvis man offentligt klart og tydeligt prædiker vold ville det da være urimeligt at undlade overvågning.

"Saliha siger, at det største problem i det muslimske miljø i Vollsmose er frygten for det ukendte.

»Mennesker har altid været bange for ting, de ikke forstår,« siger hun.

»Mange er virkelig bange for den danske kultur og for det danske samfund. Derfor lægger familierne et stort pres på deres børn. Konsekvensen bliver, at børnene befinder sig i en umulig balancegang mellem to kulturer, det betyder i sidste ende, at deres integration i samfundet mislykkes,« tilføjer hun.

Meget fin artikel der berører problematiiken om manglende uddannelse.

Jeg synes det kunne være interessant at få belyst hvad det er Muslimerne er bange for i dansk kultur og det danske samfund. Er de f.eks. bange for at tale med deres socialrådgiver om at komme på førtidspension? Det tror jeg ikke. Er de bange for kristendom? Det tror jeg ikke. Er de bange for danskere. Det tror jeg ikke?

Den de er bange for tror jeg er deres Iman og deres families overhoved. Jeg tror at Imanen og Familieoverhovedet styrer de enkelte familier med hård hånd.

De store tabere i dette magthieraki er børnene og de unge. Børnene og de unge er under stærk påvirkning af amerikansk kultur, der igen påvirker den europæiske kultur og dermed dansk kultur. Disse børn og unge bliver naturligvis forvirrede og frustrerede, da det er yderst vanskeligt at forstå amerikansk kultur, da der jo ikke er en kultur og samtidig hermed skal de også lære en arabisk kultur der ikke eksisterer fuldt ud her i vesten.

Hvad løsningen herpå er ved jeg ikke. Men jeg sætter min lid til som artiklens forfatter at det er uddannelse af de unge arabere. Men det vil være fuldstændig urealistisk at tro at en Iman nogensinde vil tage en dansk uddannelse. Det er at være dybt naiv.

En Imam på SU, se det ville da være morsomt.

Denne kvinde har i øvrigt ganske ret i at der mangler oplysning omkring Islam i det danske samfund. Alt for mange kører i absolutter i forhold til Islam på en meget vag baggrund.

Samtidig med denne artikel kan man på samme side finde et Ritzau telegram om, at Taliban pisker og henretter en gravid kvinde.

Er det taliban eller artiklens forfatter , der er "rigtig muslim" ?

De "moderate muslimer" anses vist ikke for "rettroende" af det mulimske " establishment ?

Hans Erling Jensen

Smid de der imamer ud! Vi har ikke noget at bruge dem til - med vi mener jeg muslimerne i Danmark og vi danskere. Tag gerne Fatih Alev og Wahid Pedersen med! - og glem ikke fjolset på Grønland!

Hans Erling Jensen

Hans Jørgen Lassen, du forholder dig ikke til emnet, du er bare en sådan klovn, der mener at alle skal være ateister, så er alting godt - det var som med esperanto førhen!

Du er lige så kedsommelig som en fundamentalistisk islamist!

Jon Vølund Madsen

Denne glimrende artikelserie bringer mange interessante samenhænge for dagen. For eksempel må det være svært, at bibeholde sin tro på at "racisme" skulle være en afgørende faktor i integrationsprocessen.

Derimod fremgår det. med al ønskelig tydelighed, at religiøs, kulturel og familiebaseret konservatisme, er stærkt medvirkende til at fastholde den yngre generation af indvandrere i et identitetsmæssigt ingenmandsland.

Gorm Petersen

Igen-igen:

Når folk søger arbejde ved personligt fremmøde, er den første observation, arbejdsgiveren kan gøre, nu engang hudfarven.

Når arbejdsgiveren undskylder sig med “hensynet til kunderne” er det ud fra en viden om, at kunderne først og fremmest lægger mærke til hudfarven.

Så længe disse to udsagn står uimodsagte, er det hykleri at benægte racisme.

Havde vi taget imod dem med åbne arme, havde de ikke været nødt til at danne parallel-samfund.

At eksil-samfund, der tvinges til at isolere sig, bliver mere og mere underlige, er kun naturligt.

Selv uden isolation kan de blive underlige:
I Argentina er der f.ex. et samfund af danskere der indvandrede for over 100 år siden. De "dyrker" stadig, at kongen til hest red over grænsen o.s.v. - ting vi andre forlængst har glemt.

Jon Vølund Madsen

Gorm Petersen:

Jeg ved ikke om det er en undersøgelse du henviser til, eller om det er noget du selv har oplevet, men jeg må i alle tilfælde konstatere, at flere og flere indvandrere tager uddannelse og kommer i job, på trods af dine fordomme.

http://www.nyidanmark.dk/NR/rdonlyres/BA42D1B3-8F3C-4288-B9EB-42716FA5C1...

(Se sammenfatningen side 7)

At du mener, at indvandrere er "tvunget i eksil" i ghettoerne, ved jeg ikke hvor du har fra. Der må i så fald være tale om et mentalt eksil, som nærværende artikelserie jo også understreger. Bygninger er jo hvad man selv gør dem til.

Racisme - og offerdiskursen er totalt forfejlet, og dybt kontraproduktiv, som Saliha ovenstående vidnesbyrd også understreger.

For mig at se. er det dig og diverse meningsfæller, samt den kulturelle konservatisme blandt imamer og ældre indvandrere, der er den største forhindring for integrationen her til lands - ikke en eller anden postuleret, omfattende racisme.

Jeg ved ikke om det tjener et politisk formål at fastholde visse befolkningsgrupper i offerrollen, eller om det drejer sig om at bygge videre på et forfejlet verdensbillede, men sympatisk er det ihvertfald ikke. Og heller ikke sandt.

Gorm Petersen

JVM:

Det handler meget om fortidens synder.

Jeg har et konkret input fra 6 års virke med "frivillig lektiehjælp" for nyankomne kvote-flygtninge.

Fase 1:

De ønsker at undgå omgang med deres "artsfæller" for ikke at blive trukket ned i "underklassen". De vil virkelig gerne være danskere fordi de tror, det betyder velstand.

De har en gammeldags form for social bevidsthed, hvor det er pinligt at modtage gaver/offentlige midler. For dem er det virkelig en æressag at blive "selvforsørgende".

Fase 2:

Total afvisning, hvor racisme udgør halvdelen af problemet, og sprogkundskaber den anden halvdel, tvinger dem efter et stykke tid til alligevel at acceptere "klientgørelsen" og til at opsøge artsfællerne.

Fase 3:

Efter nogle år vokser børnene op, og kan fungere som tolke mellem forældrene og samfundet. Familie-faren (som skulle have været overhovedet) føler sig ydmyget over kun at kunne kommunikere med samfundet gennem en 7-årig tolk, og konen må tackle mandens æres-depression samtidigt med at få familien til at fungere - holde den ældste knægt væk fra bande-miljøet o.s.v..

At stille "nye krav" og udsætte for "nye pres" er gakgak før der lettes på de gamle.

Jacqueline Bollmann

@Faheem
Undervisning i islamisk teologi:
Ved Universität Münster har man oprettet netop kurser: http://www.dw-world.de/dw/article/0,,5195525,00.html.
Og man har planer om, at indrette det ved flere universiteter.
Selvfølgelig skal man diskutere pensum i forvejen - men det kan dog ikke være en grund til at lade være, vel. Jeg ser i hvert fald hellere imamer, som er uddannede her i landet, end ovre hos vore wahabitiske venner i Saudi Arabien. Eller som har ingen uddannelse som helst.

Jacqueline Bollmann

@Jan Madsen:

"En Imam på SU..."

Jamen, så får vi noget hjemmelavet for pengene. Det er integration "in action", eller hvad! :)

Heinrich R. Jørgensen

Faheem Hussein:
" Hvem vil fastlægge pensum?"

Du har fuldstændigt ret i, at det ikke lader sig gøre, at lave et teologisk studium i islam. Det gør der heller ikke i kristendom -- af samme grund har staten også kun én teologi-linje, nemlig i statskirkens dogmer og ritualer.

Jeg synes Saliha Marie Fattah virker meget fornuftig, pånær hendes forslag om et officielt studie i islamisk teologi. For som du spørger om -- hvad skulle indholdet være?

I stedet mener jeg, det må være et rimeligt krav til alle trossamfunds præster/imaner/osv., at de kender til dansk lov, retssamfund, idehistorie, verdens mange religioner, samfundsforhold, måske psykologi, så man kan have nogenlunde tillid til, at præsterne har en bred viden om almene forhold, som ethvert oplyst menneske burde vide noget om.

Heinrich R. Jørgensen

Det sidste er i øvrigt grunden til at man kan have en vis tillid til de danske folkekirkepræster -- at de er blevet skolet i almen, verdslig viden.

At de har studeret teologi, er derimod ikke garanti for noget som helst. Alt de har brugt tid på det, er vel nærmest udtryk for at de har spild år på at være snosk-forvirrede og ikke kunne finde meningsfulde og klare svar på noget som helst, indtil rationalitet på et tidspunkt har sat ind, og de erkende, at grunden til at de skal tro, er for at kunne få sig et job i den offentlige sektor.

Jacqueline Bollmann

@Heinrich R. Jørgensen

Har du nogensinde kigget på et eller andet teologi pensum? Det har jeg: i Storbritannien og Tyskland. Og jeg har set, at mange elementer af idehistorie, samfundsforhold, forskellige verdensreligioner er del af pensum. Så, jo, det lader sig gøre. Og: nej, jeg er ikke religiøs. :)

Faheem Hussain

@Jacqueline
Og jeg som muslim så helst at imamerne er lærd ift. til de 4 sunni islamiske skoler (Hanafi, Maliki, Shafi'i eller Hanbali)

Men uanset, hvad. Hvor du så end har et studie i et religiøst fag, så kræver det, at den religiøse gruppe også vil acceptere dette som en legitim uddannelse. Det er meget fint, at vi opretter linjer så man kan uddanne sig til imam og kan klappe os selv på skulderen. Men hvad er den udannelse værd når ingen vil anerkende den?

Til pensum igen, hvem skal fastsætte dette og på hvilket sprog? Der er stort set intet af de islamiske retskilder der eksisterer på dansk, og blot et fåtal er på engelsk.
Jeg er enig med Heinrich, at det må være et rimeligt krav, at de kender til danske samfundsforhold og kan tilrette deres undervisning og råd i en dansk kontekst. Men det giver ingenlunde mening, at nogen som helst udefra skal begynde at diktere hvorledes et trossamfund skal indrette sig.

Heinrich R. Jørgensen

Jacqueline Bollmann:
"Har du nogensinde kigget på et eller andet teologi pensum"

Nix. Men idehistorie, samfundsforhold og selv religion i bredere forstand, har intet med teologi at gøre.

Derimod giver det mening, at et komplet teologi-studium favner langt videre end blot at teologi -- der bør omfatte end langt række andre områder også. Det samme gælder vel for alle studier?

Selve det teologiske, kan jeg ikke se, at staten skal docere i, diktere pensum i eller overhovedet blande sig i. Teologi burde exorceres fra de statslige læringsanstalte -- det har jo intet med videnskab i vanlig forstand at gøre.

Hvilke teologiske dogmer en præst har tilsluttet sig, kan vel være inderligt ligegyldigt for andre? Det eneste der betyder noget, er vel at vedkommende forstår og anerkende de verdslige spilleregler, og er så velbevandret i idehistorie osv., at vedkommende ikke prædiker på grundlag af uvidenhed?

Heinrich R. Jørgensen

Faheem Hussain:
"det må være et rimeligt krav, at de kender til danske samfundsforhold og kan tilrette deres undervisning og råd i en dansk kontekst. Men det giver ingenlunde mening, at nogen som helst udefra skal begynde at diktere hvorledes et trossamfund skal indrette sig"

Det er meget muligt, at jeg er alt for rabiat i mit ønske om, at det pålægges trossamfund, at det de dogmer og aktiviteter de har, skal være forenelige med statens.

Det er vel grundlæggende to hensyn, man skal forsøge at balancere op mod hinanden? På den ene side, kan det true statens sikkerhed og funktionsduelighed, hvis statens centrale dogmer anfægtes. På den anden side, kan man (desværre alt for nemt, for tiden) forestille sig at staten udvikler sig i en fascistoid retning, og benytter en sådan klausul til at undertrykke borgernes ret til at tænke og mene noget andet end staten.

Hans Jørgen Lassen har rettet samme kritik som du, og har også fået en halv indrømmelse. Det er muligvis det sidste af de to hensyn, der er mest bekymrende?

Heinrich R. Jørgensen

@ Jacqueline Bollmann

Andet afsnit blev noget frygteligt vrøvl -- langt værre end sædvanligt. Om igen:

Derimod giver det mening, at et komplet teologi-studium favner langt videre end blot teologi — der bør omfatte en lang række andre områder også. Det samme gælder vel for alle studier?

Det slog mig her til aften efer at ha læst den udemærkede artikel fror trejde gang hvor lidt jeg ved om arabisk kultur. Jeg har derfor googlet "arabisk kultur" uden det et væsentligt resultat. Jeg fandt dog en enkelt artikel fra 2001 der var informativ. Det var et interview med en arabisk lærer der tog rundt i børnehaver og fortalte om det jeg vil kalde for arabisk dagligdagskultur.

Jeg blev ret overrasket over den måde hvorpå arabere ser på en institution. Det er helt anderledes end vores syn, men naturligvis lige så valid.

Jeg tror derfor at vi (danskere ) skal forsøge at forstå arabere og deres kultur. Derfor kunne det være interessant at Information interwiede et arabisk barn og spurgte ind til barnets drømme og ønsker for livet. Information kunne også tale med et dansk barn og stille de samme spørgsmål. Tror at de drømmer om stort set det samme.

Egentligt tror jeg ikke Imanerne spiller den store rolle for børn og unge.

Tror vi ville nå langt hvis vi forstod arabere og deres tankegang. Langt mere interesant end Imanens tankegang der jo blot er verdslig og vel lige så kedelig som en dansk Biskops.

Faheem Hussain

@Herinrich
"Det er meget muligt, at jeg er alt for rabiat i mit ønske om, at det pålægges trossamfund, at det de dogmer og aktiviteter de har, skal være forenelige med statens."
Det er meget fint at der herske et ønske udefra om at trossamfundet skal indrette sig sådan og sådan, men sålænge det ikke overtræder loven, skal staten eller andre udefra ikke blande sig i trossamfundets interne anliggender.

@Faheem

Tror nu at vi helt skal droppe Imanerne. De er ret så uinteressante. Tro betyder ikke ret meget for den enkelte i dagligdagen og det er den der tæller og ikke Imanens forældede livssyn. Det skaber blot bange mennesker, hvilket er formålsløst.

Gudedyrkelse skaber angst, mindreværd og et spilttet menneske. Og da har Imanen den gudedyrkende i sin magt.

Det er ikke et menneske værdigt.

Det interessante er de arabiske børns drømme og tnker om livet og evt at skulle leve i DK resten af deres liv.

Sider