Læsetid: 3 min.

Ni ud af ti studerende får ikke penge fra forældre

Kun knap hver tiende danske studerende får økonomisk hjælp til månedsbudgettet fra deres forældre, viser ny undersøgelse. Ifølge fagfolk viser det, at man har ramt plet med det nuværende SU-system, fordi det sikrer den sociale mobilitet. Den kan dog også sikres, selv om man lægger noget af SU’en om til lån, mener økonomer
Kun knap hver tiende danske studerende får økonomisk hjælp til månedsbudgettet fra deres forældre, viser ny undersøgelse. Ifølge fagfolk viser det, at man har ramt plet med det nuværende SU-system, fordi det sikrer den sociale mobilitet. Den kan dog også sikres, selv om man lægger noget af SU’en om til lån, mener økonomer
30. august 2010

Præcisering 31. august 2010

Vi skal understrege, at der i artiklen ‘Ni ud af ti studerende får ikke penge fra forældre’, menes, at det er ni ud ti studerende, der ikke får en fast månedlig støtte fra deres forældre. En større del af de studerende får støtte til for eksempel flytning og studiematerialer.
- Red.

Knap ni ud af ti studerende får ikke økonomisk hjælp til månedsbudgettet fra deres forældre. Det viser en ny undersøgelse blandt omkring 5.000 danske studerende på videregående uddannelser lavet af Danske Studerendes Fællesråd (DSF) i samarbejde med otte landsdækkende studenterorganisationer.

Undersøgelsen viser desuden, at kun hver tiende af dem, der får støtte fra deres forældre, får over 1.500 kroner om måneden. Ifølge Mikkel Zeuthen, formand for DSF, vidner det om et SU-system, der virker efter hensigten.

»Tallene viser tydeligt, at vi har fat i den lange ende. SU-systemet gør de studerende uafhængige af deres forældre og deres baggrund – og det sikrer den sociale mobilitet og mulighederne for de svagere grupper,« siger han.

For Jens Peter Thomsen, forsker ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning ved Roskilde Universitet, er tallene overraskende – men positive:

»Det peger i retning af, at vi har ramt et passende beløb og en varighedsperiode, der er fornuftig,« siger han.

Væk med fjumreår?

Men til efteråret har regeringen bebudet, at SU-­reglerne skal reformeres. Og der er lagt op til, at SU-støtten på det sidste år af kandidat­uddannelsen skal skæres væk. Sidste år skal eventuelt finansieres med et lån.

Men ifølge Mikkel Zeuthen er undersøgelsens resultater netop et argument for at bibeholde det nuværende SU-system:

»Der er studerende, der vil blive meget afhængige af deres forældre, og så er det, at vi ødelægger de lige muligheder for alle.«

Ifølge Jens Peter Thomsen kan det netop få negative konsekvenser for den svageste gruppe: »For børn fra uddannelsesfremmede hjem er de videregående uddannelser ukendt land, og de opfatter det i forvejen som mere risikabelt at tage en videregående uddannelse. Man kan frygte, at hvis de skal låne sig til at finansiere det, så vælger de det fra,« siger han.

'Men ifølge Martin D. Munk, professor ved Center for Mobilitetsforskning ved Aalborg Universitet, kan man godt lave en låneordning for det sidste år, der ikke går ud over den sociale mobilitet.

»Studier i England peger for eksempel på gode resultater med at skyde tilbagebetalingen til efter studiets afslutning og gøre renterne afhængige af den studerendes efterfølgende indkomst. Og de fattigste studerende betaler slet ikke tilbage,« siger han.

Kamp om ressourcerne

Systemet skal i hvert fald reformeres, mener Jan Rose Skaksen, professor ved Økonomisk Institut på Copenhagen Business School og tidligere medlem af Det Økonomiske Råd.

»SU-systemet virker ganske rigtigt efter hensigten, men i de næste år vil der blive kamp om ressourcerne, og så er spørgsmålet, om vi har råd til at være så generøse. Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi får mest omfordeling af goderne for de færre midler, vi har. Jeg tror godt, at vi kan holde igen på SU’en, uden at det går ud over den sociale mobilitet,« siger han og fortsætter:

»Hvis man kun gør slutningen af uddannelsesforløbet selvfinansieret, så vil den negative effekt være meget lille. Så er de unge inden for universitetets mure, og de har en bachelorgrad i hånden. Så vil det alt andet lige være nemmere for dem at overskue et lån.«

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Helena Skyt Nielsen mener også, at man skal væk fra at se de studerende som en økonomisk svag gruppe.

»På længere sigt får de jo flere penge end de fleste. Det er et af de steder, man kan skære ned, uden at det vil få væsentlige konsekvenser. At de studerende er økonomisk uafhængige af deres forældre under de nuværende regler, siger intet om, hvad der ville ske, hvis man skruede på reglerne, og jeg frygter ikke for den sociale mobilitet, hvis fjumreåret fjernes,« siger hun.

Både Socialdemokraterne, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten har meldt sig negative over for forslaget om at skære et år af SU’en.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Nej, idag er det er nok ikke så meget familiær hjælp til månedsbudgettet der betinger den sociale mobilitet, som det er den positive sociale arv.

Professor i økonomi ved Aarhus Universitet Helena Skyt Nielsen mener også, at man skal væk fra at se de studerende som en økonomisk svag gruppe.

»På længere sigt får de jo flere penge end de fleste.

Så er det jo mærkeligt at alle undersøgelser har vist at en håndværkeruddannet livsløn er højere end en arkedemikeruddannet. Men måske han bare snakker om sig selv.
Hovrdan betaler man for øvrigt husleje med penge man tjerne engang? Når lån, hvad betaler man så husleje med engang når man betaler tilbage på lån?

Anni Løndal de Lichtenberg

Unge mennesker vil selvfølgelig helst kunne sige, at de kan klare sig selv, og når de så får spørgsmålet: "Hjælper dine forældre dig med at få månedsbudgettet til at hænge sammen?" så svarer de NEJ, og glemmer alle de beløb de har fået hen ad vejen og måske har de også glemt at forældrene betaler bøger, lejlighed og rejser ;-)

Sådan må det hænge sammen og dermed konkluderer jeg, at ovennævnte artikel er lige til skraldespanden.

@ anni

nu snakker han jo også om en håndværker uddannet og ikke en ufaglært. der er pænt stort forskel

selvfølgelig er det noget sludder at man vil skære SU'en væk. det er uddannelse der er det allermest vigtige i samfundet, og SU er noget der i forvejen skræmmer MANGE væk fra en uddannelse, så hellere tjene penge nu og her, når man så skærer SU'en yderligere væk, vil det selvfølgelig skræmme mange flere, især fattige, væk, det er sgu ingen raket-videnskab.

grådigheden vil ingen grænser tage, alle vil have mere til sig selv, når man skærer ned på noget så småt som SU'en har samfundet noget et stadie hvor det ikke har langt igen.

jo minder vi giver, jo mere vi får

sådan hænger det altså ikke sammen, det kan enhver sige sig selv.

Anni Løndal de Lichtenberg

@Stig Larsen, nu har jeg kikket på dit link, men forstår ikke, hvad du vil sige med det?

Der er altså ikke noget nyt i, at de nordiske landes akademikere tjener mindre end akademikere i lande med høj ulighed.

I linket du linker til har de kigget på livsindkomsten og fundet frem til

Håndværkere 15,45 mio
Læger 22,25

Så HVAD er det, du vil vise med dit link????

Hvorfor bliver du ved med at sammenligne med de højestlønnede akademikere?

Hvis man tager gennemsnit akademikeren (magister index 121), sammenligner med håndværkeren (index 100) og udligner skatteforskellen. (De længstuddannede betaler mere i skat af deres livsløn), viser det at det er en dårlig indvestering at betale af på en studiegæld i 10-20 år.
Så den påståede høje løn er ikke et argument for at skære i SU'en.
Desuden bliver akademikerarbejde mere og mere løsarbejde, uden fastansættelse.

Anni Løndal de Lichtenberg

Det er muligt, at andre kan finde hoved og hale i, hvad du skriver, Stig, men jeg kan ikke.

Iøvrigt har jeg aldrig argumenteret for at skære i SU´en. Tvært imod ønsker jeg den sat op for forældre på SU.

Jeg ønsker, at alle skal kunne tage en uddannelse uden at være afhængig af forældrene, for ikke alle har forældre der kan hjælpe.

Det kan alle i dag, hvis ellers de kan finde studierelevant arbejde. Men de skal finde sig i at leve på et eksistensminimum.

Problemet er, at vi gerne skulle have flere børn i Danmark, og hvis kvinderne vil undgå at hvert barn koster på både pension og karrieremulighed, så gør hun klogest i at få børnene, mens hun studerer. Men man kan ikke både have studierelevant arbejde, små børn og et fuldtidsstudium, derfor mener jeg at SU´en til forældre skal sættes op.

Desuden kan jeg ikke forstå hvorfor der er regler for, hvor meget man må tjene ved siden af SU´en. Arbejder man for meget og man derfor er længere om sit studie, så falder hammeren jo.

Studerende der har haft studierelevant arbejde ved siden af studiet er mere værd for erhvervslivet end studerende, der ikke har.

@Anni Løndal de Lichtenberg

"En tømrer/snedker ligger på 11,4 mio i livsindkomst.
En læge på 23,9"

Du glemmer at tage sorte penge i betragtning :-p
De kan ganges med tre da der ikke skal betales skat af dem hvilket der i høj grad skal af hvad en læge tjener...

Du burde nok også sammenligne med noget andet end en læge da de mere eller minder er 'toppen'...

Anni Løndal de Lichtenberg

Morten, jeg glemte også at håndværkeren også kunne sælge narko, gå på Kasino og stik mod odds være heldig eller måske er han spion - dobbeltspion m,uhahahaha. Jeg synes ikke, at vi skal blande kriminalitet ind i regnestykket, synes du?

Anni Løndal de Lichtenberg

Jamen, så ld os dog tage en

økonom 23,9
tandklinikassistent 9,1

eller

Civilingeniør 19,7
Pædagog 10,6

eller
Fysiker 16,3
Slagter/bager 10,6

Uanset hvordan du vender og drejer det, så kan det betale sig at tage en uddannelse og allerbedst kan det betale sig at tage en uddannelse inden for de hårde fag

Desuden ved vi, at folk med uddannelse

- lever længere
- er mindre syge
- deres børn får nemmere ved at få succes i livet
- de går sjældent på efterløn
- bliver i mindre grad nedslidte

Der er faktisk ingen god grund til ikke at tage en uddannelse, hvis man evner at tage en.

Anni Løndal de Lichtenberg

Nu har jeg så kigget nærmere på den undersøgelse, som information.dk skriver om.

Ud over at 10 pct af de studerende modtager fast månedlig økonomisk støtte fra familien, så får:

51 pct af de studerende penge af forældrene, når særlige behov
47 pct får gratis måltider
22 pct gratis tøjvask
19 pct anden form for økonomisk støtte
14 pct har fået/lånt penge til indskud
14 pct får forbrugsvarer (fx tøj)
4 pct har fået billig bolig hos familien
4 pct har fået betalt boligen

Se! Det var jo så en hel andn snak.

side 30 i rapporten

‎35 pct har oftes underskud i banken ved månedens slutning

33 pct har taget forbrugslån

Et andet sted i rapporten skrives der: "Mellem hver fjerde og hver femte deltager har fået familiestøtte til at få eller betale for deres bolig .

http://www.dsfnet.dk/drupal/files/Studenter%C3%B8konomi%202010.pdf

Det er unægtelig n hel anden snak end den snak information.dk skriver om

Anni Løndal de Lichtenberg

Nu mangler vi så, at information.dk laver en ny tegning, for nu er den så også skudt helt ved siden af.

SABRINA DREVSFELDT - husk nu at man har ret til at lave fejl - jo mere man laver desto flere fejl laver man også. Og så skal den ikke være længere.

Som debattørMen det giver mig IGEN anledning til at komme med min kæphest:

Når medierne omtaler undersøgelser, så ville det være rigtig rart med et link til selve undersøgelsen, som en slags dokumentation.

Havde jeg haft linket til undersøgelsen i går, så kunne jeg have sparret en masse tid og vi havde langt hurtigere nået frem til manglerne/fejlene i artiklen og færre borgere var blevet misinformeret.

Jens Andersen

@ Anni Løndal de Lichtenberg:
Tak for tallene, som ikke i mine øjne ser specielt uventede ud:

51 pct af de studerende penge af forældrene, når særlige behov
47 pct får gratis måltider
22 pct gratis tøjvask
19 pct anden form for økonomisk støtte
14 pct har fået/lånt penge til indskud
14 pct får forbrugsvarer (fx tøj)
4 pct har fået billig bolig hos familien
4 pct har fået betalt boligen

- For det første kender jeg personligt ingen (studerende eller ej), der betaler for maden, hvis de spiser hos deres forældre, og det gør jeg heller ikke selv. Og jeg gjorde det heller ikke, før jeg valgte at studere.
- Og mon ikke også de fleste forældre så vidt muligt hjælper deres børn, når der er særlige behov? De særlige behov opstår måske oftere for studerende end for andre, men det er svært at vurdere.
- Gratis tøjvask er en af de ting, som kan være af praktisk karakter, hvis man ikke selv har umiddelbar adgang til vaskemaskine, og igen er det nok de færreste forældre med vaskemaskine, der vil tage penge for en vask hver eller hver anden uge.
- At låne penge til indskud kan vel ikke betegnes som økonomisk støtte, men det er givetvis billigere end at låne i banken. Og ikke alle banker vil låne penge til alle studerende.
- Mht. 'anden økonomisk støtte' og 'forbrugsvarer' så er begreberne for diffuse til at kommentere på (tæller julegaver f.eks. med?). Og at kun 4-8% har fået billig eller gratis bolig, synes jeg faktisk er lidt.

Jeg synes ikke, at disse uddybende tal viser noget interessant eller banebrydende.