Skal Københavns Universitet opretholde små fag med under 30 studerende - fag som finsk, nederlandsk eller tibetologi?
For Folketingets forskningsordførere kan det ligne en svær nød at knække. På den ene side kan man ikke være ligeglad med økonomien, men på den anden side kan der også være samfundsinteresser eller en kulturbærende funktion i at opretholde studier, selv om de ikke topper på studenternes ønskelister. Tag f.eks. faget russisk, hvor kun 23 studerende blev optaget sidste år på Københavns Universitet - er det vigtigt for Danmark at bevare et forskningsmiljø om det mægtige naboland?
På baggrund af Informations artikel i går om et lækket dokument fra Humaniora på Københavns Universitet, der direkte satte spørgsmålstegn ved, om mindre fag med under 30 studerende kan fortsætte, er forskningsordførerne blevet spurgt, hvilke fag de bedst kan undvære. Men det er ikke sådan at få svar på.
»Vi skal passe på, at der ikke går bundlinje i det hele,« >lyder en generel advarsel fra Malou Aamund (V), mens Jesper Langballe (DF) advarer mod, at hvis først et forskningsmiljø er lukket ned, kan det blive meget svært at re-etablere i fremtiden.
»Jeg har ikke de faglige forudsætninger for at afgøre, hvilke fag der i givet fald skal lukke. Jeg ville i øvrigt aldrig have interesse i at lukke et fag,« tilføjer han.
Marianne Jelved (R) peger på, at det ikke er politikerne, der bestemmer, hvilke fag universiteterne udbyder. Men alligevel er det et emne, som har klar politisk interesse: »Som politiker ser jeg gerne et bredt udbud af sprog, og så må vi arbejde for at fastlægge finansieringsformen på universiteterne, så det mål fremmes,« siger hun.
»Vi må sikre os, at et eller to af landets otte universiteter tilbyder undervisning i alle europæiske sprog,« fortsætter Marianne Jelved og henviser desuden til muligheden for fællesnordisk samarbejde om særligt smalle fag.
»En del af problemet er, at taxameterordningen er udhulet, så der er for ringe finansiering via taxameterordningen,« >mener hun.
SF's Jonas Dahl finder det »uholdbart«, hvis Københavns Universitet udelukkende vurderer fags bæredygtighed ud fra økonomien.
»Det holder ikke at stå uden en russiskuddannelse i Danmark, når man snakker om globalisering,« mener han. »Ministeren bør træde i karakter og sikre, at vi har et bredt udbud af uddannelser i Danmark. Hvis det ikke kan løbe rundt, må man sørge for at finde en måde, det kan hænge sammen på,« siger Jonas Dahl.
Malou Aamund vil bede forskningsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) om snarest at udarbejde en oversigt over, hvilke fag der er ved helt at forsvinde fra danske universiteter.
»Det ville da være tragisk, hvis russisk forsvandt,« >som Malou Aamund siger.
Jesper Langballe afviser, at det kan være »tilfældige herskende strøminger« blandt kommende års studerende, der afgør fremtidens fagprofiler for universiteterne. Han er tilfreds med, at dokumentet fra Humaniora er lækket, »for det betyder, at alle vi andre, altså resten af samfundet, kan blande os i diskussionen.«
Dekan Kirsten Refsing fra det humanistiske fakultet har afvist, at dokumentet er lavet som et »økonomisk quick fix for at spare penge.«
