Læsetid: 2 min.

Politikere vil ikke have flere eliteuddannelser

Trods eksperter og fagfolks efterspørgsel på flere og bedre eliteuddannelser på universiteterne afviser alle ordførere fra ende til anden at bruge ressourcer på dem, der kan mere end de andre
31. august 2010

I gårsdagens Information efterspurgte universitetsfolk, erhvervslivet og eksperter en yderligere differentiering af undervisningen på universiteterne. De vil have flere eliteuddannelser - og de 18, der allerede eksisterer på landsplan, skal have højere kvalitet. Det er nødvendigt, fordi kvaliteten af de almindelige universitetsuddannelser er blevet for lav, lød det.

Også formanden for Danske Universiteter, Jens Oddershede, gav udtryk for, at massetanken gør det svært for universiteterne at tilbyde en undervisning, der udfordrer alle.

Men videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) slog fast, at »der ingen planer er i den retning.«

Hun bakkes i dag op af hele rækken af ordførere på området - lige fra SF til DF.

»Tiden er ikke til at lave flere elitespor. Det er uhensigtsmæssigt at dele uddannelserne yderligere op i a- og b-spor. I stedet skal vi have fokus på kvaliteten af alle universitetsuddannelser, fordi det er der, det halter,« siger forskningsordfører Kirsten Brosbøl (S).

Samme udgangspunkt har universitetsordfører Jonas Dahl (SF):

»Vi skal primært uddanne bredt, og vi skal ikke gøre universiteterne til noget for kun én procent af befolkningen. Dem, der vil mere end de andre, de har i forvejen den glimrende mulighed at tage en ph.d. Så systemet rummer rigelige muligheder for eliten. Hvis universiteterne vil lave flere eliteuddannelser, så må de gøre det inden for den ressourceramme, de har,« siger han og fortsætter:

»Vores fokus skal ligge på at højne det generelle niveau, der er blevet alt for lavt. Den diskussion er langt vigtigere.«

Skal kunne rumme alt

Hos DF synes man ligefrem, at begrebet 'eliteuddannelser' er besynderligt.

»Alle universitetsuddannelser skal jo være eliteuddannelser. Og selv om det ikke er alle studerende, der tilhører eliten, så skal alle uddannelserne være præget af elite. Universiteterne skal kunne rumme både høj og lav på samme uddannelse. Både ham, der bliver praktiserende læge i Randers, og ham, der skal opfinde noget stort i fremtiden,« siger forskningsordfører Jesper Langballe.

Han mener også, at det i stedet er niveauet på de almindelige universitetsuddannelser, der skal rettes op på, da der »skal holdes en fornem standard over hele linjen.«

Det er netop bredden, man skal satse på, mener også videnskabsordfører Malou Aamund (V).

»Jeg er ikke konsekvent imod flere eliteuddannelser, men det må ikke ske på bekostning af de andre uddannelser. Vi skal passe meget på, at vi ikke kommer til at skævvride for meget,« siger hun og advarer imod at »fokusere enøjet på dem, der skal være i top«.

Dog mener Jonas Dahl, at de eksisterende eliteuddannelser skal have et kvalitetsløft, hvis det viser sig ved den fremtidige evaluering, at niveauet ikke kan måle sig med udlandets eliteuddannelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu