Læsetid: 3 min.

Regeringen har udliciteret aktivering af ideologiske grunde

Til trods for, at den private jobaktivering har ringere effekt og koster flere penge end kommunernes aktivering, bliver kommunerne belønnet af staten for at sende ledige i aktivering hos private. Ideologi sættes over kvalitet, mener både forskere og politikere. Venstre fastholder, at de private aktører er en gevinst, mens oppositionen vil stoppe samarbejdet med de dårligste
Selv om servicen kan være ringere, tilskyndes kommunerne til at sende de ledige til private jobcentre. Her det offentlige jobcenter i Skelbækgade i København.

Selv om servicen kan være ringere, tilskyndes kommunerne til at sende de ledige til private jobcentre. Her det offentlige jobcenter i Skelbækgade i København.

Indland
14. august 2010

De private jobcentres pengekasser bugner. De seneste to år har de tredoblet deres overskud fra 25 mio. kroner i 2007 til 77 mio. kroner i 2009, ifølge Ugebrevet A4. Nyheden overrasker imidlertid ikke forskerne på arbejdsmarkedsområdet - ifølge dem prioriterer regeringen nemlig ideologi over kvalitet i den danske jobaktivering, ligesom det var tilfældet, da privathospitaler marcherede ind i sundhedssektoren:

»Regeringens idé er at skabe et marked, på samme måde, som man gjorde hos privathospitalerne. Det er ikke ydelsen, der er i fokus, men ønsket om at skabe et marked,« siger Carsten Greve, der er professor på CBS og forsker i samspillet mellem offentlig og privat sektor.

Han mener, at regeringen i flere situationer har forsøgt at sløre, at man sender penge over i det private:

»Man har fra regeringens side blandt andet kaldt de private jobfirmaer for 'andre aktører' i stedet for 'private aktører' for at skjule det faktum, at man udliciterede for at udlicitere.«

Dyrere og dårligere

Som situationen er nu, spiller regeringen et ideologisk spil, hvori jobaktiveringen er endt som brik. Der mangler faglighed i regeringens plan for aktivering, mener Søren Winter, forsker for det nationale forskningscenter for velfærd, SFI.

»Regeringen har ikke noget argument for, hvorfor man generelt skal udlicitere på dette område. De private jobfirmaer er tilsyneladende dyrere og dårligere, selv om de over for enkelte specielle grupper er bedre og har mere erfaring end jobcentrene,« siger Søren Winter.

Han offentliggjorde i 2009 en rapport, der konkluderede, at de private jobfirmaer er »op til dobbelt så dyre«, som de kommunale.

Konsulentfirmaet Deloitte lavede i 2009 en evaluering af de tilbud som 'andre aktører' end det offentlige tilbød. I et notat til evalueringen skriver de, at »i de fleste af de jobcentre, der indgår i evalueringen, har jobcentret lidt bedre resultater end aktørerne«.

KL: Forvrider markedet

Heller ikke Kommunernes Landsforening er overraskede over, at de private jobcentres overskud vokser. Erik Nielsen, formand for KL's arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg, siger:

»Det vidste vi, for kommunerne får en højere refusion ved at bruge de private. I forhold til den lovgivning, som er lavet, er det bedre for kommunen at bruge andre aktører, selv om det samfundsmæssigt er dyrere,« siger han.

Kommunernes Landsforening er utilfreds med den nuværende ordning.

»Problemet er, at vi bliver pålagt at bruge de private aktører. Det betyder, at kommunerne ikke opruster i deres undervisnings- og uddannelsessektorer, fordi der er incitament til at bruge de private aktører. Vi bliver ekstraordinært belønnet for at sende ledige videre til de private, selv om servicen kan være ringere. Det forvrider simpelthen markedet.«

V: Vi gør det rigtige

Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs, fastholder, at de private aktører er en gevinst for den danske beskæftigelse:

»Som udgangspunkt er vi tilhængere af de private udbydere. Vi tror på, at andre aktører gavner beskæftigelsespolitikken, fordi der kommer konkurrence på markedet for aktivering.«

Oppositionen ønsker derimod at ændre vilkårene for de private firmaer, hvis den får magten efter næste valg:

»Vi vil gerne tjekke op på de private aktører. Staten kunne for eksempel lave et spørgeskema til de arbejdsløse, efter deres aktivering var slut. Så kunne de arbejdsløse hjælpe til at fælde de firmaer, som der har været mange eksempler på ikke kan noget,« siger Eigil Andersen, arbejdsmarkedsordfører for SF.

Ulla Tørnæs bakker op om et tjek af de private jobfirmaer, og fortæller, at beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) vil følge op på, hvordan aktiveringen virker:

»Der har været eksempler på meningsløs aktivering. Derfor er jeg tilfreds med, at ministeren har bebudet, at der kommer et tjek af, hvilke firmaer der gør det godt. Derfra må vi gå ind i de enkelte sager og vurdere, om jobfirmaernes tilbud er gode nok,« siger Ulla Tørnæs.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Tak for at I følger sager som disse op.
Her kan jeg ikke lade bære med at indre mig over ,at regeringen hele tiden har slået sig selv op som troværdig og vil gøre andre utroværdige - ja selv med et spørgsmål om en udenlandsk ægtefælle er skattepligtig i Danmark eller ej . Så i en sag som denne, hvor tidligere OVK nægtede at ville støtte forskning og udvikling af alternativ energi så Danmark kunne opleve nye eksporteventyr, som vi har gjort med de i begyndelsen statsstøttede vindmølleudvikling. Begrundelsen for ikke at ville støtte var, at udviklingen skulle ske på markedsvilkår, men det gælder åbenbart ikke når OVKs ideologi om privatovertagelse af offentlige opgaver, for her må markedsvilkårene godt sættes ud af kraft, når privathospitaler og nu private jobcentre skal sparkes i gang . Er det det OVK kalder troværdighed.

Søren Kristensen

Nogle gange er selv den bedste indsats ikke god nok og så kan det (alt andet lige) være ligemeget om den er offentlig eller privat. Omvendt er der jo ingen grund til at betale for noget der ikke virker, med mindre pengene på en eller anden måde kommer hjem igen.

Lars Løfgren

Grundlovens § 75:

Stk. 1. Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse.
Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

I de senere år er der tydeligvis sket en forskydning mellem paragraffens to dele. I dag ”tilstræbes” der ikke noget som helst med hensyn til at skabe nye jobmuligheder til erstatning for dem, der går tabt, men til gengæld lægges der en masse kræfter i at opfinde nye forpligtelser, restriktioner og repressalier over for dem, der ikke er arbejde til. Med nedlæggelsen af den statslige arbejdsformidling har man helt klart nedtonet betydningen af første del, hvilket - især i en lavkonjunktur - går hårdt ud over de mennesker, hvis kvalifikationer ikke svarer til arbejdsmarkedets behov. I stedet har man med den ”aktive” arbejdsmarkedspolitik blot henvist mennesker til at konkurrere med hinanden på tværs af alle brancher. Såvel jobcentrene som de private aktører kan derfor sammenlignes med kampledere, der efter at have lappet deres boksere sammen og tilhvisket dem nogle velmente råd, sender dem tilbage i den samme boksering gang på gang. Det passer givetvis den nuværende, konkurrenceivrige regering godt at spille mennesker ud imod hinanden, men det kan næppe siges at være i grundlovens ånd, at selve kampen er vigtigere end udfaldet.

Alene udtrykket ”markedet for aktivering” viser hvilken nedladenhed og foragt for mennesker, der i dag er sat i højsædet. Et system, der ikke bare tillader, men ligefrem hylder tvangsarbejde, er på ingen måde liberalt, men mest af alt udtryk for en religiøs, sekterisk tænkning. Begrebet ”aktivering” er derfor en hån mod mennesker, og en skamplet på et humant og demokratisk samfund. For Socialdemokraternes vedkommende burde sagen være klar: Deres opgave er ikke at ligge på knæ og dyrke botanik blandt private firmaer, men at finde tilbage til rødderne og konstruere et helt nyt arbejdsmarkedssystem med respekt for den oprindelige tanke bag grundlovens § 75.

Mads Kjærgård

Ja ihh hvor er det altså liberalt...., man betaler gerne for noget der er dyrere og dårligere bare man kan glæde vennerne, man må tage sig til hovedet.

Jens Thorning

Om ALT hvad VKO-regeringen har foretaget sig og foretager sig, og om ALT hvad der i øvrigt foregår af ideologisk betingede tiltag, specielt inden for pædagogik (hvortil aktivering vel må høre) og sundhedsvæsen i disse år, kan man konkludere:

Det virker ikke, og hvis det virker, virker det mod hensigten. Virkeligheden vil ikke, som liberalismen vil.

Hvis anden aktørerne nu vitterligt var private, måske ligefrem anerkendte konsulentvirksomheder med forstand på virksomheder, kompetencer, innovation, økonomi osv., så ville der formentlig have tegnet sig et andet billlede. Enten ville de pågældende firmaer være nået frem til, at de var blevet sat på en uløselig opgave og ikke ville have penge i klemme i den sag, eller de ville faktisk have fået virksomheder i tale, hvor der kunne skabes job og måske nye produkter, bedre salg, eksport osv. Anden aktørerne er i realiteten sat på en uløselig opgave, i hvert fald inden for de eksisterende rammer, men de er så snu ikke at sige fra. I stedet for holder man ledige i skak med dobbelte kontroller, overfladiske kurser, endeløse samtaler, og det hele bindes sammen med et løntilskudsjob, som ikke altid er fuldkommen irrelevant, men det fører bare meget ofte ikke til mere. Og scorer åbenbart kassen! Min aktør stiller som betingelse for, at man kan ansættes som jobkonsulent hos ham, at man selv har været ledig. Det skal man så endelig ikke tro, er fordi han så kan udnytte virksomhedspraktik- og løntilskudsordningen i sine egne ansættelser (og gør det, det er jo så også hans ret). Næh, det er fordi, man så kan komme til at tale med én, der selv har prøvet at være ledig. Så er niveauet ligesom lagt. Jeg har haft jobkonsulenter så opslugte af deres egen ledighedshistorie og deres eget tab af faglig identitet, at de snarere burde have været skånet for at beskæftige sig med ledige. Anden aktørernes produkter er så ens, når det gælder målene for de ledige, at det er komisk at tale om konkurrence. De fleste af aktørerne har ikke andre forretningsområder end vejledning af ledige, så de har egentlig heller ikke noget incitament til at skaffe ledige reelle job. Løntilskudsjobbene er rigtig smarte i den sammenhæng, fordi de så ofte medfører, at den ledige kommer tilbage i folden igen. Og så er der jo efter alt at dømme ikke mange ledige, der er tilfredse, begejstrede, eller bare nogenlunde ligeglade ved mødet med beskæftigelsesindsatsen. Så ideologi må da være den eneste grund til den ménage. 9 mia. kr. bruges der på det. Nemesis skal nu nok indfinde sig, men hvad med at gå i dialog med de ledige, virksomhederne og de rigtige virksomheds- og rekrutteringskonsulenter om nogle mere lødige tiltag? Det er i hvert fald helt meningsløst at bruge resurser på at undersøge, hvilke anden aktører, der gør det godt. Politkerne, aktørerne og de ledige har jo ikke samme mål. Politikerne vil bevise, at privatisering er godt, aktørene vil tjene penge og de ledige vil have et job, et ordentligt job.