Rønn gav Brorson-irakere ophold

»Afviste asylsøgere skal hjemsendes,« slog integrationsminister Birthe Rønn Hornbech fast over for TV2-News efter Københavns Politis rydning af Brorsons Kirke natten til den 13. august 2009.

»Vi lever i en retsstat. Disse mennesker har i årevis siddet myndighedernes afgørelse overhørig. Det er dybt uretfærdigt, hvis vi behandlede de asylansøgere, der ikke vil rejse hjem, bedre end dem, der rejste,« forklarede Birthe Rønn.

Men langt fra alle af de omkring 60 afviste irakere, der havde boet i kirken på Nørrebro i København, blev sendt tilbage til Irak. Ifølge organisationen Kirkeasyls opgørelser over irakerne i kirken er omkring 30 blevet udvist. Men mindst 20 har nu lovligt ophold i Danmark. Og af dem har mere end halvdelen fået opholdstilladelse af Birthe Rønn selv.

Mens seks af irakerne har fået asyl, efter deres sag er blevet genoptaget ved asylmyndighedernes øverste instans, Flygtningenævnet, har 11 fået humanitær opholdstilladelse. En type opholdstilladelse, som bliver givet af integrationsministeren, hvis »væsentlige hensyn af humanitær karakter« taler for det, og som irakerne fra Brorsons Kirke har fået på baggrund af alvorlige psykoser udviklet efter flere års ophold i de danske asylcentre.

Desuden er tre irakere blevet familiesammenført med deres partner og børn med opholdstilladelse i Danmark.

Lykkedes aktionen?

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, erklærede tidligt i forløbet sin støtte til irakerne i Brorsons Kirke.

»Heldigvis fandt irakerne styrke til at sætte sig op imod systemet. Det her viser, at vi ikke må lade magtesløsheden tage over. Det nytter at handle. Man kan slå revner i selv VKO's flygtningepolitik, hvis man bliver ved og ved og ved,« siger hun nu.

»Hvem ved, hvor mange af de irakere, der gjorde, hvad de fik besked på - rejste til Bagdad - som reelt havde krav på vores beskyttelse? Som ville leve et sikkert liv i Danmark i dag, hvis nogen havde hjulpet med deres papirer.«

Dansk Folkepartis rets- og udlændingeordfører, Peter Skaarup, mener derimod, at systemet netop virker, hvis nogle af irakerne har fået opholdstilladelse.

»Vi vil nu have en redegørelse fra ministeren for, hvad der rent faktisk er sket med dem, der i sin tid besatte kirken. Men selv om nogle altså har fået lov at blive, mener jeg stadig, aktionen mislykkedes. Aktivisterne krævede, at man skulle give humanitært ophold til hele gruppen en bloc. Og det gjorde man ikke. Man har behandlet sagerne enkeltvis, og så er der sikkert nogle, der har fået humanitær opholdstilladelse. Men det skal de jo også have, hvis de er berettigede til det,« siger Peter Skaarup og tilføjer:

»Til gengæld forstår vi stadig ikke et muk af, hvorfor der stadig ser ud til at være en stor del af gruppen på 282 afviste irakere, som ikke er blevet hjemsendt endnu, selv om det efterhånden er halvandet år siden, hjemsendelsesaftalen kom i stand.«

Ubudne gæster

»Kære irakiske asylansøger«, skrev Udlændingeservice i et brev til de 282 afviste irakiske asylansøgere i landet den 13. maj 2009, samme dag som den danske ambassadør i Bagdad efter seks års hårde forhandlinger havde indgået en hjemsendelsesaftale med den irakiske regering.

Tonen var venlig, men budskabet barskt.

»Hvis du ikke udrejser frivilligt, skal Rigspolitiet tage initiativ til tvangsmæssig udsendelse,« oplyste Udlændingeservice over for de afviste irakere, der for de flestes vedkommende havde opholdt sig mere end fem år i Danmark.

Af frygt for tvangsudvisning gik mange irakere under jorden. Omkring 30 af dem flyttede den 15. maj ind i Vor Frue Kirke i det indre København.

Kirkeaktionen var planlagt af irakerne selv i samarbejde med pro asylaktivister fra grupper som Luk Lejren og Stop Udvisningerne. Aktivister, der efter TV2 News' offentliggørelse af den dansk-irakiske hjemsendelsesaftale mødtes i asylcentret Sandholmlejren den 14. maj og dannede Kirkeasyl. Gruppen af irakere voksede og rykkede den 17. maj over i den mere rummelige Brorsons Kirke, hvor præst Per Ramsdal oplyste, at han ville lade dem bo i krypten. Kirken er et »fredhelligt sted,« forklarede han over for Ritzau, »som per tradition har givet asyl til nødstedte folk.«

Palæstinensisk forbillede

En juragruppe under Kirke-asyl brugte tiden i kirken til at gennemgå irakernes sager ved de danske udlændingemyndigheder. De forsøgte at fremskaffe ny dokumentation, der ville kunne få sagerne genåbnet.

Forbilledet for irakerne og aktivisterne var gruppen af 76 statsløse palæstinensere fra Libanon, der den 1. september 1991 søgte tilflugt i Blågårds Kirke på Nørrebro efter at have fået afslag på asyl, og som efter massiv mediebevågenhed omkring kirkeaktionen fik opholdstilladelse på baggrund af en særlov vedtaget af Socialdemokraterne, De Radikale og SF uden om Paul Schlüters KV-regering.

Nogen særlov blev det ikke til for irakernes vedkommende. Den politiske situation var en anden end to årtier tidligere. Kirken blev derimod ryddet af Københavns Politi natten til den 13. august 2009.

Efter aktionen er godt halvdelen af irakerne fra Brorsons Kirke altså blevet hjemsendt til Irak. Men når det til gengæld er lykkedes for mindst 20 af dem at få opholdstilladelse i Danmark, er det ifølge Kirkeasyl udtryk for, at der var god grund til at modsætte sig udsendelsen af irakerne.

»Det viser, at irakerne havde ret i, at de ikke burde udvises. Der var noget at komme efter. Det var legitimt at sætte sig op imod myndighederne,« siger talsmand for Kirkeasyl Jakob Hjuler Tamsmark.

Han mener, mange af irakerne, der nu har fået opholdstilladelse i Danmark, ville være blevet tvangsudsendt, hvis de ikke var flyttet ind i kirken:

»Man kan sige, vi holdt på dem, og det har jo vist sig at være vigtigt. I de måneder blev mange af deres sager genoptaget.«

Information har gjort Integrationsministeriet opmærksom på oplysningerne fra Kirkeasyl. Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har ikke ønsket at udtale sig til Information om sagen.

Information har tidligere bragt historier om irakere fra Brorsons Kirke, der har fået opholds-tilladelse. Se www.information.dk/21586 samt www.information.dk/22947