Læsetid: 3 min.

Socialpædagoger afviser at benytte fodlænker på børn

Regeringen og Dansk Folkeparti har vedtaget en lov, som betyder, at børn på institutioner kan blive spærret inde i fem dage og få fodlænker på. Loven er blevet voldsomt kritiseret, og socialpædagogerne tvivler på, om den bliver brugt
Det har siden juli været lovligt at anbringe en fodlænke på børn  og spærre dem inde i fem dage. Magtanvendelsen vækker kritik.

Det har siden juli været lovligt at anbringe en fodlænke på børn og spærre dem inde i fem dage. Magtanvendelsen vækker kritik.

Bo Amstrup

9. august 2010

Siden den 1. juli har det været muligt at overvåge børn via en fodlænke og indespærre dem i fem dage i træk, hvis de er blevet anbragt på en institution.

Men næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund, Benny Andersen, tvivler på, at de ansatte på institutionerne benytter sig af loven.

»Hvis kommunen har bestemt, at en 12-årig dreng skal lukkes inde i fem dage, så retter socialpædagogerne sig selvfølgelig efter det. Men i det øjeblik det er op til socialpædagogernes faglige vurdering at tage stilling til, hvad der skal ske med et barn, så tror jeg ikke, de nye regler vil blive brugt ret mange steder,« siger han.

Loven om magtanvendelse over for anbragte børn og unge blev vedtaget af VK-regeringen og Dansk Folkeparti i juni på trods af advarsler fra en lang række af foreninger og organisationer, som arbejder med børn og bekæmpelse af kriminalitet.

I dag slutter den høringsperiode, som går forud for vedtagelsen af den bekendtgørelse, der skal vejlede institutionerne og kommunerne om loven. Børnerådet er en af de mange organisationer, der har sendt et kritisk høringssvar til Socialministeriet for at få ændret i bekendtgørelsen.

Men Børnerådets formand, Lisbeth Zornig Andersen, tvivler på, at høringssvaret har en effekt.

»Man skulle tro, at institutionerne ønsker den her lov, når man nu vedtager den. Men der er ingen, der ønsker den. Selv den organisation, der repræsenterer pædagogerne, er gået imod den. Det er fuldstændig urimeligt at tvinge dem til at bruge den her lovgivning. Jeg har opfordret dem til ikke at benytte den,« siger hun.

Ifølge Lisbeth Zornig Andersen er det især den del af loven, der gør det muligt at spærre unge mellem 12 og 18 år inde i fire gange fem dage om året, som er problematisk.

Forebyggende fodlænke

»Hvordan skal man få et barn til at forstå, at det er en del af plejen og behandlingen, at man låser barnet på naboværelset inde i fem dage? Hvordan skal børn, der i forvejen er sårbare og måske har været udsat for vold, kunne håndtere at blive lukket inde i fem dage? Både praktisk og socialpædagogisk er det en umulighed og et tilbageskridt i forhold til, hvordan vi behandler børn i dag,« siger hun.

Børnerådets formand peger også på brugen af fodlænker som et indgreb i børnenes liv, der ikke vil have nogen effekt.

»Fodlænkerne betyder, at børnene får en følelse af, at de er kriminelle allerede inden, de overhovedet er blevet dømt for noget. Og hvem har lyst til at være sammen med en person, der render rundt med en fodlænke om benet, selv om det bare er forebyggende,« siger hun.

Benny Andersen undrer sig også over, hvorfor politikerne nu har gjort det muligt, at børn under den kriminelle lavalder kan blive holdt indespærret i længere tid.

»De unge har brug for voksne mennesker, de kan stole på. Loven vil skade socialpædagogernes muligheder for at danne en relation og tillid til den unge, som er så vigtigt for, at de kan komme videre i deres liv,« siger han.

Står ikke i kø

Benny Andersen vurderer, at socialpædagogerne har svært ved at benytte loven, fordi den strider mod deres faglige viden.

»Der er en dyb skepsis over for at anvende den, og det er helt tydeligt, at de ikke mener, det virker. Det er de færreste døgninstitutioner, der står i kø for at benytte de beføjelser, de har fået,« siger Benny Andersen. Han understreger, at det er kommunerne - og i visse tilfælde retssystemet - der bestemmer, hvor de unge skal placeres og under hvilke forhold.

»Men i de kommuner, hvor socialpædagogernes viden bliver inddraget i overvejelserne om, hvad der skal ske med et barn, vil mange af vores medlemmer argumentere imod loven,« siger han.

Det forstår Lisbeth Zornig Andersen godt.

»Vi straffer i stedet for at behandle, og vi stigmatiser i stedet for at forsøge at få børnene ud af det, de er på vej ind i. Den eneste konsekvens af loven bliver, at vi får flere kriminelle«.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Regeringen er ligeglad, den interesserer sig ikke for andet end dens samfundsnedrivende bulldozer.

Loven er et signal til svinehunden i vælgermassen, som tonsvis af andre love eller tanker om love, fru Espersens burka cirkus f.eks.

Signalet er sendt, svinehunden har søbet det i sig, og så snakker kun bekymrede mennesker mere om den sag.

Jeg er rystet over den kyniske tilgang til børn, som den danske regering og dens støtteparti lægger for dagen.
Det er kvalmende - hvad foregår der i hovedet på de mennesker - og hvad foregår der i hovedet på mennesker, der har valgt disse politikere?

Det giver lidt genklang af sindssyge hospitalerne, fra sidste århundrede.

"Børnerådets formand peger også på brugen af fodlænker som et indgreb i børnenes liv, der ikke vil have nogen effekt."

Det vil i den grad have en effekt. Vi får en flok unger der kun forstår magtmisbrug, til sammenligning med afhuggede hænder i mellemøsten. De reagerer kun når lænken kommer på. Resten bliver rent tag selv bord.

Dette må være i strid med menneskerettighederne, på alle niveauer.

Helt enig i, at den lovgivning virker helt hovedløs, men reaktionen rejser en interessant problemstilling: kan en faglig gruppe nægte at overholde/udføre landets love, fordi man mener, at det er er fagligt forkert ??

Hvad hvis Bagmandspolitiet nægtede at retsforfølge selskabstømmere eller andre fiflere, fordi man ikke mente, at det havde nogen faglig relevans eller effekt !? eller andre tilsvarende eksempler........ det fører vist til noget, man ikke helt kan overskue ---ikke mindst på områder, hvor den "faglige sandhed" altid ville kunne diskuteres

Jeg gætter på samtlige faggrupper har anbefalet dem at undlade, at praktisere den lovgivning, så kan man jo diskutere hønen eller ægget.

Men den siddende regering er jo efterhånden notorisk kendt for ikke at lytte til de råd de for.

@Wendt: Det er lidt for unuanceret ---- det kunne jo være, at man fik råd fra nogle andre, som du øjensynligt ikke er helt enige med ;o) Lidt rådgivning for man nok, trods alt......

Ole Brockdorff

Nu har det i mange år været en kendt sag i offentligheden, at Socialpædagogernes Landsforbund lever med den opfattelse, at samfundet bør ansætte 18-20 socialpædagoger til at opdække hvert eneste adfærdsvanskeligt kriminelt barn herhjemme, selvom der er talrige eksempler på, at det eneste resultat af denne 24-timers mandsopdækning kun betyder millioner af kroner i årlige driftsudgifter pr. barn, men ingen forbedrede menneskelige resultater af nævneværdig betydning for de involverede.

Ja, naturligvis er det barsk at sætte en fodlænke på et barn, men det må bygge på en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, fordi der anno 2010 vitterligt findes alt for mange psykotiske, aggressive og voldelige børn, der er blevet svigtet af forsumpede og uansvarlige forældre, som aldrig burde have sat unger i verden. Men samfundet har trods alt ikke råd til, at bruge milliarder og atter milliarder af kroner årligt på finansloven til socialpædagogisk ”pasning” af børn, der beviseligt laver personfarlig kriminalitet eller kriminalitet i almindelighed.

Socialpædagogerne burde derfor kunne bruge fodlænken til noget positivt derhen, at man naturligvis kan forklare et barn eller ungt menneske, ”at hvis du optræder som et primitivt vildt dyr over for dine medmennesker, så modtager du en konsekvent straf af tidsbestemt karakter, enten med fodlænke eller indespærring”. Hvorefter man starter på en frisk med hensyn til skolegang og uddannelse samt menneskelig indlæring, i stedet for hele tiden at tilpasse sig de mange grovheder fra ødelagte adfærdsvanskelige kriminelle børn.

Jeg kender til et par eksempler fra nogle af de lukkede institutioner med kriminelle indsatte børn, der løbende overfalder socialpædagoger fysisk med knytnæveslag og andet, hvorefter de pågældende styrter hjem og melder sig langtidssyge på statens regning. Herefter tager andre kollegaer over, der så ”pleaser” de kriminelle børn for ikke selv at risikere overfald, og hvad får vi så ud af hele den socialpædagogiske indsats andet end tårnhøje udgifter?

En af de ting jeg elsker ved professionel fodbold er, at der altid er ”kontant afregning” for de fysiske svinestreger og uhyrligheder, som en fodboldspiller udøver på banen mod en modstander. Her får du en konkret straf på 1-2 dages spillekarantæne, hvis du forbryder dig mod spillereglerne på grund af et ustyrligt temperament. Men når straffen er afsonet glemmer man alt om fortiden og håber på, at spilleren har fået en lærestreg med hensyn til voldsudøvelse på banen, så derfor må brugen af en fodlænke eller indespærring også kunne bruges positivt over for unge kriminelle adfærdsvanskelige børn.

Hvis vi udelukkende overlader det til socialpædagogernes dømmekraft at bestemme, hvorvidt et ungt menneske kan iføres fodlænke eller modtage indespærring i nogle dage som kontant straf for en konkret adfærd vil resultatet blive, at der ifølge Socialpædagogernes Landsforbund altid skal ansættes 18-20 højtlønnede socialpædagoger til døgnpasning af hver kriminel dreng eller pige. Her lever man så med deres kriminelle adfærd, uden at lade dem føle en konkret tidsbestemt straf for deres ugerninger, og dermed er alle pengene til det socialpædagogiske arbejde fuldstændig spildt.

Børn og unge skal lære at tage en straf.

Bo S. Nielsen

Ole brockdorff:

"Børn og unge skal lære at tage en straf."

Indespærring i op til tyve dage om året og fodlænker. Børn! Hvad er det, du regner med, der kommer ud af dét? Det er så middelalderligt og brutalt, at man skulle tro, det her var en fremstilling af en mørk fortids uoplyste straffeformer. Det her er 2010.

@Tom Dahl
Hvad hvis Bagmandspolitiet nægtede at retsforfølge selskabstømmere

I praksis er det stort set gældende retstilstand ...prøv at google 'bagmandspolitiet opgiver' samt 'bagmandspolitiet taber'

@Ole Brockdorff
Jeg kender til et par eksempler fra nogle af de lukkede institutioner med kriminelle indsatte børn, der løbende overfalder socialpædagoger fysisk med knytnæveslag og andet

Måske Ole Brockdorff kan foklare mig hvordan en fodlænke virker ... for det der rumsterer i Brockdorff's våde drøm, er vel ikke et elektrisk hundehalsbånd til de unge?

Heinrich R. Jørgensen

I princippet burde det være muligt, vha. fodlænker, at give nogle unge en væsentlig grad af frihed, omend under kontrol.

Hvis en ung er klar over, at blot det at følges med andre unge mens de overfalder folk, stjæler, låner biler osv, straks kan spores, og i givet fald vil få konsekvenser for både de med fodlænke og de der følges med de med fodlænke, er der i det mindste en væsentlig grund til at ulovlighederne lægges på hylden for de sporede og deres omgangskreds, alternativt at de unge vaneforbrydere hurtigt kan udpeges og findes.

Fodlænker er naturligvis ikke en patentløsning, men kan være et praktisk hjælpemiddel. Ligesom fodlænker til demente kan være det samme, i øvrigt. Der skal selvfølgelig meget mere til end kontrol.

Fodlænker er vel næppe en straf i sig selv, men et middel til at "hjælpe" nogen til at administrere deres frihed, idet de ikke helt kan undslippe af være overvågede.

Moderne tankegang om straf og motivationen bag samme er næppe videre avancerede ifht. de metoder der anvendtes for 100 eller 250 år siden. Det er vel blot den fysiske lemlæstelse og offentligheden i festlighederne, der har aftaget markant.

Måske er der nogle der vil forklare mig hvordan et tillidsforhold opbygges mellem to hvor den ene er lænket?

...måske er der noget jeg helt har misforstået. Det er slet ikke tillid, man ønsker at opbygge ...held og lykke i fremtiden - det bliver helt sikkert dyrt.

Heinrich R. Jørgensen

Bill,

ingen er "lænket" -- der er tale om at den ene part er overvåget.

Der kan aldrig blive tale om et ligeværdigt forhold. Den ene er kontrollant og regelmager, mens den anden part er problembarnet.

Et menneske med fodlænke, mens ellers på fri fod, kan få øvrighedspersoner til at tro på at de kan forvalte deres frihed, netop ved at overholde "aftaler" og holde sig på afstand af ballade. Hvordan overbeviser et ungt menneske ellers en sagsbehandler om, at det kan finde ud af at undlade forkerte valg, dårligt selskab, kaos osv.?

@ Niels Mosbak

" ... hvad foregår der i hovedet på de mennesker - og hvad foregår der i hovedet på mennesker, der har valgt disse politikere? "

Jeg har foreslået et svar, første indlæg ... og det er desværre nok det korrekte svar.

@Bill
"@Tom Dahl
Hvad hvis Bagmandspolitiet nægtede at retsforfølge selskabstømmere

I praksis er det stort set gældende retstilstand …prøv at google ‘bagmandspolitiet opgiver’ samt ‘bagmandspolitiet taber’"

Udover, at den simplificering er en bundskraber, så drejer det sig om, man som faggruppe kan sætte sig udover vedtaget lovgivning ...... det er og blier problematisk i min optik.

Heinrich, jeg tvivler stærkt på at en pædagog - overfor et barn vedkommende har 'fodlænket' (i barnets bevidsthed) - kan opbygge det tillidsskabende voksen/barn forhold, der er nødvendigt hvis barnet skal lære at se voksentilstanden som noget attråværdigt... hvilket flere af pædagogerne jo også peger på.

Hvis så i det mindste politikerne og deres følgagtige eksperter, vil indrømme at målet ikke er at opbygge tillid ville meget være nået. Lidt ærlighed vil være sundt for den politiske debat her i landet...

Heinrich R. Jørgensen

Bill,

mit ærinde er ikke at forsvare det klaphattene på Christiansborg har besluttet -- det lader sig næppe gøre...

Jeg påpeger blot, at fodlænker kunne ses som et middel til overvågning og kontrol, snarere end en straf. Når f.eks. spritbilister afsoner deres brøde ved at følge spilleregler om at opholde sig bestemte steder på bestemte tidspunkter, kan det være en del af den hjælp der skal til, for at de begynder at få lidt bedre skik på deres adfærd og tilværelse, så de ikke gentager unoderne.

Mange børn der giver deres børn en mobiltelefon, har formodentligt også en mere eller mindre skjult dagsorden, der handler om, at de tror de bedre eller nemmere kan overvåge deres afkoms gøren og laden. Mulighed for overvågning opfattes ikke nødvendigvis som en straf.

Noget forslag til en fodlænke-praksis har jeg ikke. Jeg siger blot, at det burde kunne fungere som et nyttig hjælpemiddel i nogle sammenhænge.

"Ja, naturligvis er det barsk at sætte en fodlænke på et barn, men det må bygge på en individuel vurdering i hvert enkelt tilfælde, fordi der anno 2010 vitterligt findes alt for mange psykotiske, aggressive og voldelige børn, der er blevet svigtet af forsumpede og uansvarlige forældre, som aldrig burde have sat unger i verden."

Det kan vel skyldes den samfundsstruktur vi har opbygget, der måske ikke er alt for heldig.

Problemet i det med at vurdere individuelt, vil givet ende med laveste fællesnævner. Det er en billig løsning, på kort sigt, og en meget dyr løsning på lang sigt. Det flytter en overligger et nyk opad, og vil uden tvivl give hardcore kriminelle. Som med alle andre ting, kan der snydes. Det ville/vil der utvivlsomt også i dette tilfælde.

Det er det samme som at give op, at begynde at overvåge folk på denne facon, hvad bliver det næste?. Som sagt, så flytter vi overliggeren.

"@Wendt: Det er lidt for unuanceret –- det kunne jo være, at man fik råd fra nogle andre, som du øjensynligt ikke er helt enige med ;o) Lidt rådgivning for man nok, trods alt……"

Hehe nej jeg er bestemt ikke enig i at frihedsberøve folk, der allerede har det svært, fordi man har sparet alt kompetence væk på området.

Angela E. Burns

For det første: Jeg er imod enhver administrativ frihedsberøvelse. Vi lever i et retssamfund. Det må være domstole, der frihedsberøver efter en analyse af hændelserne.

For det andet. Domstolene kan ikke rehabilitere. Det kan kun den dømte selv med støtte af professionelle. Det sociale system skal være en partner i denne proces, når man er kommet dertil at den dømte skal være en del af samfundet igen. Når vi taler om unge under 18 skal der efter min mening virkelig meget til før at børn skal være udenfor samfundet.

Man kan diskutere om den kriminelle lavalder er den rette, men den er for lav nu når man tager i betragtning hvilket grundliggende syn der ligger til bund for vores måde at dømme på. Børn er ikke voksne. De forstår ikke værdien af en betinget dom som voksne. Der skal sættes ind med en ubetinget konsekvens så tidligt som muligt der skal løses med lokale ressourcer, hvorefter at tavlen er renset.

Det kan retssystemet hjælpe med til, hvis vi tager principperne bag "restorative justice" til os. På den lange bane virker det sociale system som det bedste til at sikre en fortsat positiv udvikling for de unge.

Hverken det sociale system eller domstolene kan stå alene. Det må være et samarbejde. Det sociale system må ikke dømme og domstolene skal ikke være det sociale system som det f.eks. er blevet det mange steder i USA. Se iøvrigt:

http://retsreformnu.blogspot.com/2010/07/vi-vil-have-en-virkelig-ny-star...

Søren Kristensen

Det lidt ligesom de der ringmærker dyr for at kunne følge dyrenes færden. De fortælle altid at operationen i sidste ende skal komme dyrene til gode, men de bekymrer sig mindre om hvor ubehageligt det må være for det enkelt dyr, at rende rundt med en ring om benet eller en radiosender på ryggen.

Tom Dahl

"Helt enig i, at den lovgivning virker helt hovedløs, men reaktionen rejser en interessant problemstilling: kan en faglig gruppe nægte at overholde/udføre landets love, fordi man mener, at det er er fagligt forkert ??"

Ja, og især når det drejer sig om arbejdet med andre mennesker.
Læger og sygeplejersker kan f.eks. nægte at medvirke ved aborter, eller organtransplantationer.
Af etiske grunde - etik er nemlig væsentlig at holde i hævd, når man arbejder med andre mennesker.

Slettet Profil

Pædagoger og andre offentligt ansatte kan true med at sige op, hvis de tvinges til en adfærd, som går imod det de er uddannet til - Hvis finnernes sygeplejesker kunne gøre det, bare for at få mere i løn, kan danskerne vel også, for at udføre det arbejde, de er uddannet og ansat til.

Hvis Bagmandspolitiet nægtede at følge en lov der sagde, at alle forbryder skulle skydes så snart de var fundet; så er det godt.

Heinrich R. Jørgensen

Niels Mosbak:
"etik er nemlig væsentlig at holde i hævd, når man arbejder med andre mennesker"

Helt enig.

Kriminalforsorgen -- dvs. en hel personalegruppe -- har også meget klart og kontant meldt ud, at de ikke vil deltage i eksekvering af dødsstraf, og ville af samme grund heller ikke blive det pålagt af hverken lovgivere eller regering.

Politifolk derimod kan vist ikke påberåbe sig etiske grunde til at undlade at gøre hvad de bliver bedt om. Med undtagelse til ovennævnte historiske situation, hvor Politiet og politifolk nok burde have sagt fra. Af etiske årsager, og fordi politiets opgave ikke er at straffe.

Heinrich R. Jørgensen

Sagen vedrørende dødsstraf i efterkrigstiden, var oprindeligt mellem fængselsvæsnet, militæret og politiet.
Pilen kom til at pege på Politiet.

Der var vild ballade mellem Dansk Politiforbund og Justitsministeriet.
Der var endog 200 danskere, der frivilligt havde meldt sig som bødler.

20. juli 1950 blev Ib Birkedal Hansen henrettet foran en henrettelsespeloton bestående af 10 politifolk, der var udpeget til opgaven. Henrettelsen fandt sted på det nuværende "Christiania".

Jeg kan anbefale bogen "Birkedal" af Peter Øvig Knudsen.

@Mosbak

Problemet er bare, at etik er en så normativ størrelse, at det åbner op for ---måske ikke enhver tolkning, men så en myriade af tolkninger. Er min etik den samme som din ? ....næppe, hvorfor det bliver uanvendeligt i en retsstats kontext, hvilket jeg skal være den første til at begræde, men sådan er det desværre.....