EU-Kommissionen er gået ind i sagen om de løst ansatte undervisere på universiteterne, der på trods af mange års ansættelse ikke er berettiget til hverken pension eller løn under sygdom. Ifølge EU-reglerne skal deltidsansatte nemlig have de samme rettigheder som fastansatte, og arbejdsgiveren skal have en gyldig grund til ikke at fastansætte arbejdstageren.
Det er medlem af Europa-Parlamentet Ole Christensen (S), der har stillet spørgsmål til kommissionen. Han oplyser, at EU allerede to gange har stillet spørgsmål til de danske myndigheder omkring deltidslærernes ansættelsesform, fordi kommissionen ikke har været tilfreds med svaret.
»Intentionen i EU-reglerne er, at du som vikar eller deltidsansat skal have samme arbejdsforhold som fastansatte efter en vis periode. Det kan jo ikke være rigtigt, at vi har lærere ansat på universitetet i 20 år uden, at de har ret til pension, og at universiteterne bevidst kan benytte sig af billig arbejdskraft er simpelthen skandaløst,« siger Ole Christensen.
Hvis EU-Kommissionen vurderer, at Danmark omgår reglerne, kan den lægge sag an ved EU-domstolen. Ellers er det op til de løst ansatte lærere at anlægge sag, og det er de villige til, forklarer Morten Hjelt, der er formand deltidslærerne på Humaniora på Københavns Universitet.
God sag
Professor i social ret på Københavns Universitet, Kirsten Ketscher, mener, de løst ansatte undervisere har en interessant sag. Direktivet om tidsbegrænsede ansættelser fra 2001 skulle begrænse misbrug af løst ansatte, så arbejdsgiverne ikke kan genansætte i årevis uden at sørge for pension og løn under sygdom.
»Det er et rigtig godt spørgsmål, i hvilket omfang man kan tillade sig at gøre brug tidsbegrænsede ansættelser. I udgangspunktet må man ikke forskelsbehandle folk, fordi de er ansat i tidsbegrænsede stillinger. Mange af de deltidsansatte har meget høje kvalifikationer, men de udfører arbejdet til en meget billig penge, uden sociale rettigheder som løn under sygdom og pension,« siger Kirsten Ketscher.
De løst ansatte lærere kan ses som en parallel til polakdiskussionen, mener hun.
Det kan også anskues som et spørgsmål om underbetaling. Selv om der er regler i dansk ret, der tillader midlertidige ansættelser på disse vilkår, er spørgsmålet, om det er i overensstemmelse med EU-retten at anvende dem, således som det sker for øjeblikket, >påpeger Kirsten Ketscher.
»Hvis det bliver en sag for EU-domstolen eller en dansk domstol, så skal universiteterne sagligt begrunde, hvorfor de har haft folk ansat i årtier uden at fastansætte dem. De skal kunne retfærdiggøre denne anvendelse af tidsbegrænsede ansættelser uden almindelige lønmodtagerrettigheder. Der skal være et legitimt formål, og det skal være både hensigtsmæssigt og nødvendigt og ikke uforholdsmæssigt indgribende i forhold til den enkelte. Problemet er selvfølgelig, at universiteterne ikke kan undervise så mange, hvis de skal betale underviserne mere, men det er ikke et brugbart argument,« siger Kirsten Ketscher.
Personalestyrelsen har ifølge dr.dk beregnet, at det kan koste over en milliard kroner i efterbetaling af løn og pension, hvis kommissionen beslutter at føre sag mod Danmark og vinder den.
