Læsetid: 3 min.

Sverigedemokraterna fryses ude af medierne

Svensk TV4 nægter at bringe Sverigedemokraternas nyeste valgvideo. Det er symptomatisk for stationens gentagne overgreb på partiet, mener Sverige-demokraterna, som bakkes op af deres danske søsterparti DF
Sverigedemokraternas partiformand Jimmie Åkesson foran den reklamefilm, som svensk TV4 ikke vil vise. Partiformanden mener, at de svenske medier kører en hetz mod partiet.

Sverigedemokraternas partiformand Jimmie Åkesson foran den reklamefilm, som svensk TV4 ikke vil vise. Partiformanden mener, at de svenske medier kører en hetz mod partiet.

Fredrik Persson

31. august 2010

»Al politik handler om prioritering,« siger en kvindestemme i Sverigedemokraternas nyeste valgvideo. Til lyden af et tikkende ur, tæller statsbudgettet faretruende nedad på væggen i en stor, mørk sal. To slipseklædte repræsentanter fra henholdsvis 'Pensionsadministrationen' og 'Indvandringsadministrationen' sidder og tæller penge ved et bord. Uret ændrer sig til en voldsom alarm, og så sætter løbet ind. En ældre kvinde med rollator og et målrettet blik kommer ind i hallen for at nå den røde indvandringsbremse, der hænger og dingler ned fra loftet. Men bag hende er et ubestemmeligt antal burka og niqab-klædte kvinder med barnevogne ved at indhente hende for at trække i Pensions-bremsen, der hænger ved siden af.

»Nu har du et valg,« siger voice-overen. »Den 19. september kan du vælge, om der skal spares på indvandrings- eller pensionsbudgettet. Stem på Sverigedemokraterna,« slutter stemmen.

Videoen kommer fra Sverigedemokraterna (SD) knap tre uger før valget til Riksdagen den 19. september.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvor mange penge skal vi vædde på at samtlige personer svøbt ind i tekstil i videoen er hvide skuespillere? Altså, ligesom SDs politik i øvrigt, et motionistisk vakuum uden hold i virkeligheden.

Hvor er det patetisk når VKO som ellers hæger om det private initiativ og erhvervsliv pludselig kræver indflydelse på et privat firmas drift, når det handler om deres egen agenda.

Hvis jeg var den private ejer af en TV-station ville jeg heller ikke vise racistisk propaganda på min sender - endsige tage imod penge fra et parti med en racistisk dagsorden.

Hvorfor spiller racister offerkortet hver gang nogen - helt berettiget - tager afstand fra dem og deres agenda?

Er det ikke op til TV4 og andre svenske medier, hvad man vil eller ikke vil sende? Det synes jeg ellers VKO-regeringen fik skråret ud i pap i JP sagen. Og er det ikke uhørt at en dansk regering vil blande sig i et andet lands ytringsfrihed og demokrati?

Heinrich R. Jørgensen

Aftonbladet:
"En populistiske, fremmedfjendsk bevægelse er ved at tage over i den offentlige debat og i sidste ende i politikken. Vi ønsker ikke som publikation at være holdningsløse og handlingsløse overfor udviklingen"

Heldigvis. Ligesom de næppe heller ville optage politiske reklamer til fordel for eksempelvis et nazist-parti.

SD må ikke deltage i den afsluttende parti-leder-runde, da de ikke sidder i Parlamentet. Hvordan er det ny lige det er med DK og parti-leder-runder? Især om aftenen efter valget...

SVT har altså haft interviews med både Piratpartiet, Fem. In. og også SD, og såmænd også med Kalle Anka partiet.

Og så er SVT4 et privat firma, som vel selv må bestemme, hvad de vil vise?

Karsten Aaen,

>>Og så er SVT4 et privat firma, som vel selv må bestemme, hvad de vil vise?>>

Det er jeg for så vidt enig med dig i. Der eksisterer dog også et dilemma.

Hvis man ser mere overordnet på det, så består 'dilemmaet' (hvis det altså er et) i, at hvis stort set alle større tv- og radiostationer, aviser og ugeblade i Sverige nægte at vise reklamer for Sverigedemokraterna, ja så står partiet faktisk uden en bred offentlig stemme og er dermed bortcensureret.

Blot en tanke. Ikke at jeg på nogen måde sympatiserer med partiet. Er blot stærkt kritisk over for den svenske hang til forbud og censur af det 'man' ikke bryder sig om at høre.

olivier goulin

Det politiske system har tydeligvis ikke noget værn mod populismen. Dette er demokratiets Akilleshæl, og har altid været det.
Læs bare Staten af Platon.

Nu træder den 4. statsmagt, pressen så til som bagstopper. Det er kun heldigt, og al hæder og ære værd, at Sverige stadig har en samvittigheds- og ansvarsfuld presse, som kan udvise den fornødne justits med dette demokratiske uvæsen.

/O

Heinrich R. Jørgensen

Pressen er hverken 4. statsmagt eller bagstopper for noget som helst.

I bund og grund er de kommercielle foretagender, hvis eksistens nemt kan trues at de magtfulde, der måtte blive fornærmede. Ejerne og annoncerer er i sidste ende de, der bestemmer de store linjer.

Hvorfor mon Dagbladet Information har så få annoncer, ifht. de mere kommercielle medier?

Erhvervvirksomheder der tidligere satte annoncer i Aktuelt eller andre røde aviser, fik naturligvis alle at vide, at de var noget nær landsforrædere, af erhvervslivets mange direktører og arbejdsgiverforeninger.

De samme former for pression findes givetvis i dag. De eneste medier man kan en vis forhåbning til, er de der ikke har ladet ejerskabet samle hos nogle magtfulde aktører, og som ikke har gjort sig afhængige af annonceindtægter. I Danmark er der vist kun ét medie, der har sikret sig en holdbar platform.

Dvs., indtil politikerne begynder at fifle med mediestøtten, og hvordan denne skal fordeles.