Da håbet så ud til at være ude for de afviste irakiske asylansøgere i Danmark, gav integrationsminister Birthe Rønn Hornbech pludselig humanitær opholdstilladelse til 15 psykisk syge irakere.
»Det er glædeligt, at man endelig har gjort det eneste rigtige for en gruppe syge mennesker, men man må spørge, hvorfor de skulle vente så længe,« siger Claus Juul, juridisk konsulent i Menneskerettighedsorganisationen Amnesty.
Information har tidligere dokumenteret, at Birthe Rønn siden sin tiltræden som integrationsminister har givet stadig færre irakere humanitær opholdstilladelse.
I 2006 fik 31 irakere humanitært ophold i Danmark. I 2007 dalede tallet til 11, og i 2008 til 10, mens kun to irakere fik tilkendt humanitært ophold i første halvdel af 2009. I samme periode lå antallet af førstegangsansøgninger fra irakere om humanitær opholdstilladelse stabilt på mellem 40 og 50 om året og på 28 i første halvdel af 2009. Faldet i antallet af tildelinger kan altså ikke forklares med færre ansøgninger.
'Af nåde og medynk'
Efter rydningen af Brorsons Kirke så det ud til, at Birthe Rønn ville fortsætte samme praksis. I en kronik i Berlingske skrev hun to dage efter rydningen:
»Ministeren kan ikke vilkårligt og af nåde og medynk give opholdstilladelser. Og ventilen i reglen om den humanitære tilladelse er heller ikke noget, afviste asylsøgere kan tvinge sig til ved at undlade at rejse hjem eller ved at overtræde loven ved ikke at opfylde meldepligten til politiet. Afviste asylsøgere er ikke hævet over Danmarks love.«
Alligevel fik i alt 15 irakere i anden halvdel af 2009 pludselig tilkendt humanitært ophold, hvor kun to altså havde fået den første halvdel af året.
Blandt disse 15 var sandsynligvis størstedelen af de i alt 11 afviste irakere, der i løbet af sommeren havde boet i Brorsons Kirke, og som ifølge Kirkeasyl nu har fået humanitær opholdstilladelse. Enkelte af de 11 kan dog også have fået opholdstilladelse først i 2010. Efter udsvinget i tildelinger af humanitære opholdstilladelser fandt Integrationsministeriet tilbage til normalen. De seneste tal fra ministeriet viser, at to irakere fik humanitært ophold i første kvartal af 2010.
På nær en enkelt irakisk kvinde med en hjertesygdom har alle de irakere, som er blevet tilkendt humanitær opholdstilladelse i andet halvår af 2009, fået opholdstilladelsen på baggrund af svære psykoser, der kræver medicinsk behandling, som ifølge Integrationsministeriets oplysninger ikke er tilgængelig i Irak.
På tværs af de enkelte sager har disse irakere i gennemsnit boet på de danske asylcentre i mere end fire år, efter de har fået behandlet deres asylsag og fået afslag - en proces, der i sig selv tager op til flere år.
Blandt de 15 irakere er to børnefamilier med henholdsvis tre og et barn.
Aktivismen virkede
Claus Juul fra Amnesty er ikke overrasket over udviklingen.
»Det er velkendt, at folk bliver psykisk syge af at sidde på centrene i årevis i ørkesløs venten uden at vide, hvad fremtiden bringer.«
Ifølge juristen er det sandsynligt, at Brorson Kirke-aktionen har været med til at sikre humanitær opholdstilladelse til de 15 irakere.
»Aktivisterne arbejdede i løbet af tiden i kirken på at
fremskaffe dokumentation, der blev lagt til grund for irakernes ansøgninger om ophold. Og desuden er det meget sandsynligt, at hele aktionen og den offentlige opmærksomhed har skærpet sagsbehandlernes opmærksomhed på de forhold i hver enkelt sag, som taler for at give dem humanitært ophold.«
Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech har ikke ønsket at udtale sig til Information om sagen.
