Nyhed
Læsetid: 2 min.

Udkantsdanmark fik mindst ud af skattelettelser

Borgerne i de velhavende nordsjællandske kommuner har fået op til tre gange så meget ud af VKO's samlede skattepolitik siden 2001 end borgerne i udkantskommunerne, viser analyse
Indland
31. august 2010

Mens især Venstre og Dansk Folkeparti i dag kappes om at give gode gaver til trængte udkantskommuner, så har VKO's skattepolitik de sidste otte år i høj grad været med til at uddybe forskellene mellem rige og fattige kommuner. Det viser en opgørelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har lavet.

»De samlede skattelettelser har i høj grad været med til at trække Danmark skævere,« siger AE-direktør Lars Andersen til Information. Ifølge AE-Rådet har regeringens skattestop og efterfølgende skattelettelser i 2004, 2007 og sidste år i alt givet borgerne ca. 50 mia. kr. i lavere skat. Men gevinsterne er meget ulige fordelt. Mens borgerne i Lolland Kommune gennemsnitligt kun har fået i alt 12.900 kr. ud af det, så har borgerne i Gentofte fået næsten tre gange så meget - nemlig 36.500 kr.

Årsagen er den simple, at borgerne i Nordsjælland tjener mere og dermed også får mere i kroner og øre ud af lettelserne. Men ifølge S-skatteordfører, Nick Hækkerup, udstiller det alligevel »hykleriet«, når regeringspartierne i dag lover bedre forhold for udkantskommunerne.

Udkantsfjendsk

»Ikke bare er lettelserne givet til de mest velhavende - men samtidig er det de områder, der ikke fik meget ud af skattelettelserne, der i dag mærker konsekvenserne i den daglige velfærd,« siger Nick Hækkerup.

Jesper Petersen fra SF er enig. Han henviser til, at der i flere udkantskommuner er langt flere børnerige familier end i Nordsjælland. Og netop de familier bliver hårdest ramt af det loft for børnechecken, som VKO besluttede før sommerferien.

»Så udover, at de ikke har fået så meget ud af skattelettelserne, så er det også familier i de områder, der må bøde mest,« siger han og betegner regeringens politik som »udkantsfjendsk«.

Det er ikke kun i oppositionen, at AE-rådets analyse giver bekymring. Også den tidligere konservative Per Ørum Jørgensen, der som enlig kristendemokrat kan være med til at sikre flertallet for VKO i finanslovsforhandlingerne, vil have flere indrømmelser fra regeringen.

»Dengang skattelettelserne blev givet, var det i orden - for da havde vi råd til dem. Men i dag er situationen en anden. Der er dybe problemstillinger både i forhold til det sociale og i forhold til vækst og udvikling i udkantsområderne. Dét vil vi gerne hjælpe regeringen med at rette op på,« siger han.

Og hos det erklærede protestparti Fælleslisten tror formand Leif Hornshøj ikke meget på regeringsflertallets vilje til at rette op på de regionale skævheder.

»Jeg er bange for, at det ikke er ærligt ment. I det øjeblik, at vi ikke var der, er jeg bange for, at det ville falde tilbage til det gamle igen,« siger han.

Hos de Konservative køber skatteordfører Mike Legarth ikke præmissen for den diskussion, AE-rådet vil rejse: »Det er klart, at de områder, hvor man tjener flest penge, der får man også mest i skattelettelse i kroner og øre, når marginalskatten bliver lettet. Men det er også de højestlønnede, der bidrager mest til statskassen,« siger han.

Venstres skatteordfører, Mads Rørvig påpeger, at skattereformerne i 04 og 07 gav mest til lav- og mellemindkomstgrupperne. »Det er først omlægningen i 2010, der letter topskatten. Men det er her, vandene skiller i politik. Hvis man brandbeskatter højtlønnede, sådan som S og SF vil, så skræmmer man hjerner ud af Danmark,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her