Læsetid: 5 min.

Universiteternes hjemmesider er elendige

Mangelfulde, indviklede og baserede på uvidenhed. De danske universiteters hjemmesider får hårde ord med på vejen fra tre hjemmesidekonsulenter, der har vurderet fem af de største universiteters hjemmesider. I de værste tilfælde er informationerne utilgængelige for de studerende, vurderer de
Mangelfulde, indviklede og baserede på uvidenhed. De danske universiteters hjemmesider får hårde ord med på vejen fra tre hjemmesidekonsulenter, der har vurderet fem af de største universiteters hjemmesider. I de værste tilfælde er informationerne utilgængelige for de studerende, vurderer de
30. august 2010

I takt med at universiteternes kommunikation med omverdenen bliver mere og mere digitaliseret, kommer universiteternes hjemmesider til at spille en større rolle. Det er der, man som kommende studerende får viden om de forskellige uddannelser, og hvordan man søger. Det er også der, de nuværende studerende finder ud af, hvordan eksamensreglerne fungerer, og hvilke tilvalgsfag, der findes. Men hvor godt løser de forskellige universiteters hjemmesider egentlig opgaven?
Information har bedt tre hjemmesideeksperter om at vurdere fem af de største universiteters evner på nettet, nemlig Syddansk Universitet (SDU), Aarhus Universitet (AU), Aalborg Universitet (AAU), Københavns Universitet (KU) og Copenhagen Business School (CBS). Og dommen er hård:

»På tre af siderne kan man se, at de slet ikke ved noget om, hvordan man gør informationerne tilgængelige og overskuelige for brugerne. Der er en tydelig uvidenhed, og i de værste tilfælde betyder det, at de studerende ikke har en chance for at få informationerne,« siger Helene Nørgaard Bech, konsulent i digital tilgængelighed hos firmaet Sensus, der tidligere har lavet hjemmesidevurderinger for IT- og Telestyrelsen.

Ifølge Ditte Maria Bergstrøm, videnskabelig assistent i blandt andet digital retorik ved IT-Universitetet i København, er det især hjemmesiderne for Aalborg, Aarhus og CBS, hvor det kan være svært for udefrakommende at orientere sig.

»De er meget selvrefererende i deres sprog og sideopbygning. Det virker som om, at de tænker, at de nye studerende må klare sig selv, så længe folkene bag siden selv forstår, hvad der foregår. Siderne tager på ingen måde brugerne i hånden. Faktisk forekommer det forholdsvist kaotisk, når man klikker ind på hjemmesiderne for CBS og Aalborg,« siger hun.

Mangelfulde sider

Helene Nørgaard Bech har lavet en detaljeret analyse af de fem sider ud fra såkaldte tilgængelighedskriterier så som, hvor tydeligt det er, hvad man kan bruge forskellige knapper og links til, om siderne kan fungere med alle typer computere og programmer, og om alle slags studerende, så som ordblinde og svagtseende, ville kunne læse siderne. Hendes konklusion er, at ingen af de fem sider fungerer godt. Siderne for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Københavns Universitet har en direkte »mangelfuld tilgængelighed,« konkluderer hun: »Det betyder, at der er mange brugere, der vil have problemer med at bruge siderne og finde rundt på dem. Og det er simpelthen ikke godt nok, for det betyder, at der er studerende, der kun kan få informationen ved at møde fysisk op,« siger hun.

I den årlige vurdering af det offentliges hjemmesider, det såkaldte ’Bedst på Net-tet’, var det også kun CBS, der fik over 70 procentpoint ud af 100 i den seneste vurdering i 2009. Aalborg fik 54,5 procent, Aarhus fik 67 procent, Syddansk 62,6 procent, og Københavns Universitet fik 65 procent. Thomas Snitker, ejer af konsulentvirksomheden Snitker & Co. med speciale i brugervenlighed på nettet, er også nået frem til, at siderne har flere mangler. Han har set på det kon­krete eksempel for, hvordan de fem sider hjælper afviste studerende frem til de manglende studiepladser.

»Jeg kan se, at der er et højt ambitionsniveau, men alle siderne mangler at tage skridtet fuldt ud. På de fleste af siderne er der for eksempel et banner på forsiden, som leder de kommende studerende ind til de manglende pladser. Men efter den indgang er der en del barrierer, og den studerende overlades til sig selv resten af vejen. Det hele er meget afsenderorienteret. Dem, der har lavet siderne, har ikke tænkt hele brugerens ’rejse’ igennem,« siger han og fortsætter:

»I flere af tilfældene vil det betyde, at den studerende bliver nødt til at ringe op for at få forklaret tingene. Især CBS dumper her, for der kan man slet ikke se, hvor indgangene er.«

Retorik efter image

Også i forhold til hjemmesidernes udseende og sprog har flere af universiteterne problemer, mener Ditte Maria Bergstrøm. Hun karakteriserer især indholdet på aau.dk og au.dk som »tørt og uvedkommende«.

»Man får ikke lyst til at studere der, når man klikker rundt på hjemmesiderne. På den måde formidler især Århus og Aalborg ikke sig selv særligt godt,« siger hun og fortsætter:

»Der formår Københavns Universitet og Syddansk Universitet at løfte sig lidt op over de andre. På Syddansk er tonen ungdommelig, velvillig og nærværende. De forsøger måske at adressere en yngre målgruppe end for eksempel Københavns Universitet, der har en mere grandios tone. Man trækker på, at det er den ældste institution, og at man er heldig at komme igennem nåleøjet. Det får de studerende til at føle, at de har truffet et fornuftigt valg.«

På cbs.dk er sproget derimod pragmatisk og på højt niveau, forklarer Ditte Maria Bergstrøm. På den måde afspejler retorikken på hjemmesiderne også universitetets image, mener hun:

»SDU vil gerne have et image af at være et hyggeligt sted med plads til fællesskab, KU vil gerne være for de begavede og traditionsbevidste og CBS for de erhvervsorienterede.«

Det er ifølge Ditte Maria Bergstrøm deres »unikke handlesituation« på nettet, der muligvis medvirker til, at universiteterne ikke gør mere ud af deres hjemmesider. »De skal jo ikke tiltrække kunder på samme måde, som andre firmaer, der helst skal fange ved første klik. Universiteterne sidder med en information og et produkt, som ikke så mange andre kan tilbyde. Derfor kan de tillade sig den lidt eksklusive holdning, at de ikke behøver at servicere,« siger hun.

Thomas Snitker mener også, at problemerne skyldes, at universiteternes formidlingssituation er uklar.

»De skal formidle flere ting end en almindelig hjemmeside. Samtidig er det ikke dem, der betaler for at få lavet hjemmesiden, der bruger den. De studerende belønner ikke universiteterne direkte for at lave en mere brugervenlig side. Hvis universiteterne var afhængige af, at de studerende betalte i døren, så ville siderne se anderledes ud,« siger han og fortsætter:

»Det ville hjælpe, hvis man arbejdede mere med at sætte sig ind i brugernes behov og tankegang – evt. ved at lave fokusgrupper og inddrage de studerende.«

Ifølge Line Horndal Hjørne, der er webansvarlig ved Aalborg Universitet, er det netop ift. brugervenligheden og tilgængeligheden, at universitets hjemmeside halter på. »Vi har det som strategisk mål at inddrage de studerende mere og få tjekket hjemmesiden igennem for tilgængelighedsproblemer, for der er helt klart plads til forbedringer. Men vi er bare ikke nået til det endnu« siger hun og forklarer, at universitetet netop har lanceret nyt design på hjemmesiden. På CBS forklarer web­ansvarlige Helle Damgaard Andersen, at tilgængeligheden er deres helt store fokuspunkt.

»Vi har brugt enormt meget tid på at imødekomme blinde og skærmlæsere, så jeg mener simpelthen ikke, at der kan være problemer,«
siger hun.

På CBS inddrager man dog heller ikke de studerende i arbejdet med hjemmesiden, men man har i stedet brugt brugerundersøgelser, fortæller Helle Damgaard Andersen:
»Undersøgelserne viste nogle konkrete småproblemer på de faglige undersider, som vi derfor er ved at udbedre. Der er jo altid noget, man kan gøre bedre.«

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er blot nogen, der ikke fik jobbet at udforme de berørte hjemmesider, og nu hævner de sig ved at påstå, at hjemmesiderne er mangelfulde, dårlige m.m.

I øvrigt kan det undre, at KU og SDU i artiklen hævdes at løfte sig op over gennemsnittet, når de i faktaboksen nedenunder viser sig at være UNDER gennemsnittet.

Hmmmmm, mystisk artikel.

Lennart Kampmann

Prøv at tage en tur på CBS sider og så vil man hurtigt forstå at brugeren ikke er i centrum.

Når man endvidere skal anvende de interne sider er man helt klar over at brugeren ikke har noget at skulle have sagt i forhold til udvikling af en brugbar portal.

Det er katastrofalt.

Med venlig hilsen
Lennart

Hans Jørgen Lassen

Nej, Erik, det er sgu en kendsgerning, at siderne er meget mangelfulde og lidet brugervenlige. Det ved jeg af erfaring, som jævnlig bruger af Aarhus Universitets sider.

Det der gør opgaven vanskelig er netop som Thomas Snitker siger i artiklen, at der er mange helt forskellige brugere på en universitetshjemmeside. Det er jo ikke blot, eller for den sags skyld primært, kommende og nyoptagne studenter man skal henvende sig til. Uni.-hjemmesiderne henvender sig også til medarbejderne, til forskere fra andre universiteter, til den almindelige offentlighed, osv. En universitetshjemmeside, må naturnødvendigt både rette sig indad og udad, og indefra er det fuldstændigt uacceptabelt, når information der har været tilgængelig på siderne pludselig ikke er det længere fordi der er indført en eller anden ny kommunikationsstrategi. Der er altså en modsætning mellem hjemmesiden som markedsføring overfor studerende og hjemmesiden som informationsmedium. Løsningen er selvfølgelig at lave sub-sites.

Med hensyn til tilgængelighed, så er det absolut katastrofalt at den ikke er i top over hele linien. Hvorfor vælger man at udelukke blinde og ordblinde når der findes sikre metoder til at inkludere dem. Det svarer efter min mening til at have nybygninger uden adgang for kørestolsbrugere.

Hans Jørgen, jeg bruger også selv Århus Universitets hjemmesider, og jeg har ingen problemer (i hvert ikke flere end ved andre omfattende hjemmesider) med at finde rundt.

Prøv at sammenligne med f.eks. hjemmesiderne på "formiddagsbladene", hvor det tager et halvt år, før nyhederne kommer frem, fordi reklamerne skal på plads først (og jeg har en 20 MB-forbindelse).

Henrik Sarpsborg

Der er vist nogen der får carte blanche til at sælge varen her, hva?

Universiteterne har ikke store markedsføringsbudgetter, som private firmaer blot kan boltre sig i. Nogle steder er siderne måske ikke udviklet på baggrund af inddragelse af studerende, men det skyldes måske mere at de ER studerende der sidder og laver dem på de enkelte institutter, så jeg synes nu nok man kunne spare lidt på velhaver indignationen.

Der er utroligt mange fagområder der skal presses ind på Universiteternes hjemmesider, det er jo en politisk organisation, og man kan jo invende at branding udtrykket skal have en form der hænger sammen med organisationen.

Så fint nok med kritikken, ok Universiteternes hjemmesider er middel, men hvor er de konstruktive forslag så? Har man virkelig betalt for at lade nogle firmaer sidde og brokke sig, eller har de måske gjort det for lobby effekten?

Og hvorfor var det nu at disse sider skulle opgarderes?

Universiteternes hjemmesider levner uden tvivl plads til forbedring – ingen tvivl om det.

Men der er altså tre grundlæggende præmisser for denne artikel, der gør at der ikke gives et sandfærdigt billede af virkeligheden.

For det første: Det er temmeligt utopisk at forvente at tre private konsulentvirksomheders “specialister” bare skulle rose disse sider, for det har længe været en torn i øjet på disse at universiteternes hjemmesider ikke er underlagt øvrige krav om tilgængelighed på offentlige hjemmesider. Der ligger et kæmpe marked for dem her – som de nu kun sporadisk får adgang til. Det er ren forretning: “Jeres produkt er dårligt – vi kan hjælpe”. De har en helt anden dagsorden.

For det andet: Universiteternes formidlingsopgave er meget mere kompleks end der lægges op. Universiteterne betjener ikke kun studerende, men også erhvervsliv, myndigheder, andre universiteter og forskningkredse etc. Så ved Gud; ja – tonen er “tør” sine steder. Selve uddannelse-trinnene er på nogle fakulteter kun 10-15% af aktiviterne og omsætningen, så det giver ikke mening at skrive “Hey, what’s up!” til alle.

For det tredje: Hvis man har beskæftiget sig bare lidt i produktionsleddet af hjemmeside-verdenen, ved man godt at “Bedst på nettet”-kriterierne sine steder er decideret grinagtige – og andre steder direkte skadelige. VI kan eksempelvis takke “Bedst på nettet” for at de fleste hjemmesider der konkurrerer om denne, stadig har den samme lille fine frise af print- og skift skriftstørrelse-ikoner i øverste højre hjørne - når alle browsere i årevis har haft indbygget funktionalitet til både at håndtere skriftstørrelse og brug af print-stylesheet. Men – der er ingen point for at lave gode print-stylesheets – men i stedet belønnes man for at forkludre sit design med disse totalt overflødige knapper. Giv mig eet eneste fornuftigt og sagligt begrundet argument for nødvendigheden af en print-knap?

Med det sagt – og fed streg under det – selvfølgelig er der masser der kan gøres bedre, og derfor arbejder der også hundredevis af dygtige kommunikations- og webfolk dagligt med at forbedre indsatsen. Det er simpelthen alt for letkøbt og populistisk bare at decimere alt det gode arbejde til overskriften “Universiteternes hjemmeside er elendige”.